Tiden flyver

Om elleve dage er vores yngste søn et halvt år, og det er faktisk lidt vildt at tænke på, for det er nemlig også sådan, at vores ældste søn skal i 3. klasse efter sommerferien, imens datteren skal i 0. klasse. Jamen, altså ... Hvor blev tiden dog af? Børnene er jo lige pludselig blevet store! 

   Jeg husker det som kun ganske få dage siden, at jeg opdagede, at jeg var gravid første gang, og meget er sket siden da. Samtidig er det jo også kun ganske få dage siden, at vores første barn kom til verden, ligesom det jo nærmest var i forgårs, at vi fik vores datter, og omtrent i går vi fik vores yngste søn. Eller ... Tid er noget mærkeligt noget. Tid kan på én gang være både lang og kort tid, men tid kan også gå både hurtigt og langsomt. Ja, tid kan sågar føles som "ingen tid", men alligevel er der gået noget tid, og intet er det samme, som det var engang. Verden er forunderlig og foranderlig, og tiden går, uanset hvad vi oplever.

En rose, der snart afblomstrer.

Min farmor er her ikke mere, men jeg husker tydeligt hendes ord, da hun besøgte mig på barselsgangen, da vores ældste søn lige var kommet til verden: "Det gælder om at nyde børnene, imens de er små, for lige pludselig er de vokset op og skal på pension"! Jeg synes, min farmor havde en pointe dér. 

   Det er blevet sommer,  og vores have er vokset os over hovedet, men sådan må det være (også) i år, for med en ny baby i familien er det ikke havearbejde, vi har prioriteret højest i dette forår. Imidlertid kan jeg godt li', at det hele er lidt vildt (og det kan bierne også!), men samtidig nyder jeg det også de år, hvor vi har nået at så.

Fennikel.

I år har vi hverken køkkenhave eller grøntsager i drivhuset, men det må vi ændre på til næste år. Til gengæld har vi et vildnis af fennikel (selvom vi forlængst har gravet fennikelplanterne op, fordi vi ville så noget andet) og en hel masse lavendler (og alt muligt andet) langs huset, og foran terrassen har vi rigtig meget oregano, der i øvrigt er i blomst lige nu. 

Oregano.

Lavendler og alt muligt andet langs muren.

Vores hus dufter af lavendel i øjeblikket. For et par dage siden lagde jeg nemlig nye lavendelbuketter på badeværelset og i udvalgte vindueskarme. Det er så hyggeligt med lavendelbuketter, og vi har masser af lavendel. Nogle år bager jeg også småkager med lavendel i, og manden i huset laver nogle gange sæbe med lavendel i. Det er også hyggeligt at tage fodbad med lavendel i vandet, og så er der jo den klassiske med at lave små lavendelposer til at have liggende mellem tøjet. Det er jeg dog ikke helt kommet til endnu, men måske bliver det et projekt en dag. 

Lavendel og citronmelisse.

Bier i lavendlerne.

Juli måned har budt på nogle kolde dage, så vi har været mindre udenfor, end vi havde regnet med. Til gengæld har vi købt en havetrampolin, som bruges flittigt (altså lige bortset fra når det regner), og så er planen, at vi skal på flere korte endagsture i løbet af sommeren. Pengene er små i øjeblikket, og yngstesønnen er alligevel for lille til, at det er rigtig sjovt at køre langt væk, så vi tager ikke på sommerferie i år. I stedet for nyder vi sommeren herhjemme og glæder os over, at vi har årskort til både zoologisk have og flere museer, så vi har flere muligheder for aktiviteter på hånden.

   I dag har vi været i svømmehallen, og om et par dage går turen nok til zoologisk have, ligesom vi selvfølgelig også skal på tur til både skov og strand. Der er også nogle museer og legepladser på listen over steder, vi gerne vil besøge, men der er ikke noget, vi skal, og det er en skøn ting. Hvis vi har lyst til at tage i svømmehallen igen i morgen, så gør vi det, og hvis vi hellere vil være hjemme og spise madpakker i vores have, så gør vi det. Næste år vil vi sikkert gerne rejse lidt længere væk i vores sommerferie, men i år vil vi nyde at have god tid og at være sammen herhjemme.

Jeg vil vide mere om Syrien

Adjeh patata (kartoffelkager).

I går fik vi syriske kartoffelkager (adjeh patata) til aftensmad. Egentlig lød menuen ifølge madplanen på diverse rester, men jeg havde lyst til at supplere med noget andet, og så lavede jeg kartoffelkagerne efter en opskrift i Syriens gryder. En kulinarisk dannelsesrejse (af Ruth von Sperling, Pernille Kløvedal Helweg og Trine Hahnemann, 2015), som jeg lånte på biblioteket forleden. Der er både allehånde og spidskommen i opskriften, hvilket faldt i god jord hos de voksnes smagsløg, mens børnene i familien syntes, at det var lidt for uvant en smag. 

   Efterfølgende har jeg bladret lidt i bogen, og jeg kan se, at jeg gerne vil afprøve mange af opskrifterne. Det er nemlig min nye interesse at sætte mig lidt ind i syrisk kultur og herunder også det syriske køkken.

For nogle dage siden skrev jeg følgende opslag på facebook, idet jeg gerne ville have gode forslag til at finde syrisk litteratur, så jeg kunne komme godt i gang med mit forehavende: 

Litterater, bogorm, læseheste og andet godtfolk! 

Jeg ved for lidt om syrisk litteratur (og syrisk kultur i det  hele taget), så det vil jeg gerne gøre noget ved. Jeg kan ikke forstå arabisk (men jeg kan tælle til fire på kurdisk!), så det er oversat litteratur, jeg skal have fat i. Gerne dansk, men svensk, norsk, tysk eller engelsk kunne også være en mulighed. Har I nogle forfatternavne eller titler, I kan anbefale?

   

Herefter var jeg så heldig at få nogle forslag på ikke bare syriske digtere, men også både bogtitler og forfattere fra f.eks. Libanon og Iran. Derfor har jeg nu bestilt alt, hvad jeg kan komme i nærheden af i dansk oversættelse på biblioteket. Indledningsvist læste jeg Puk Damsgårds Hvor solen græder. En fortælling fra Syrien (2014), som gav et godt indblik i konflikten i landet og et indtryk af en kultur, som er værd at stifte nærmere bekendtskab med.
   Men hvorfor vil jeg egentlig vide noget om Syrien? Jo, jeg har mødt nogle søde mennesker, der er flygtet fra Syrien, og som nu bor i mit lokalområde. De gør en masse for at sætte sig ind i danske forhold og dansk kultur, og en dag slog det mig, at jeg stadig ved alt for lidt om Syrien, og at den nærmeste til at ændre på det er mig selv.

   Derfor er jeg nu gået i gang med at låne bøger om Syrien på biblioteket, idet jeg gerne vil vide lidt om både landets historie og den nuværende politiske situation, ligesom jeg også gerne vil stifte nærmere bekendtskab med landets kultur, herunder litteraturen. Aftensmaden i går var bare et udslag af min nye interesse.  

   For et par uger siden havde jeg for første gang besøg af en syrisk kvinde, som er jævnaldrende med mig selv, og som har børn på alder med mine. Vi havde i noget tid skrevet lidt sammen via facebook, fordi hun er i gang med at følge et fjernkursus i dansk, og jeg havde tilbudt, at hun kunne sparre med mig, hvis hun havde brug for at få uddybet noget. Det var rigtig spændende at mødes, og det er planen, at vi skal mødes igen. I øvrigt har det vist sig, at hun kender en syrisk familie, som vi allerede har en del kontakt med, eftersom vi har børn, der går i klasse sammen, så verden bliver hele tiden mindre. 

   I morgen vil jeg gå i gang med at læse digte af Adonis. Der er nemlig flere, der har anbefalet mig at læse netop Adonis' digte, så det vil jeg lægge ud med at gøre. Jeg glæder mig allerede. 

Sojaristede nødder i honning

Jeg er lige faldet for en ny snack! Nemlig sojaristede nødder (i mit tilfælde: hasselnødder og mandler, fordi det lige er de nødder, jeg pt. har på lager) i honning. Inspirationen har jeg fået fra et vennepar, der har serveret sojaristede pinjekerner for os, men også fra en opskrift på www.coop.dk. Jeg varmede lidt olie på panden, dryssede lidt salt på (ja, ja; jeg tog det hele sådan lidt på slump), og så stegte jeg en pandefuld mandler og hasselnødder. Efter lidt tid tilføjede jeg soja og honning, og da det var kogt ind, havde jeg så en rigtig god snack. Ja, jeg ved godt, at soja ikke er det sundeste, men altså ... alting med måde, ik'? De sojaristede nødder i honning er i øvrigt rigtig gode sammen med f.eks. lidt æblestykker, rosiner, solsikkekerner og gulerodsstykker. Ja, hvad man nu lige har lyst til. 

Og så lige en lille advarsel: Man skal passe lidt på, hvis man giver sig i kast med at lave disse nødder, for man kan godt blive lidt afhængig ... God fornøjelse, og velbekomme!

For otte dage siden ...

"Tillykke med baby"-buket fra gode venner.

... kom den skønneste lille dreng til verden. En uge før terminsdatoen meldte han sin ankomst, og selvom fødslen endte med et akut kejsersnit, og vi allesammen har været lidt rundt på gulvet i den forløbne uge, kan vi ikke længere huske, hvordan verden så ud, før vi fik ham. Han har taget os alle med storm, og han har vendt op og ned på alting i vores lille hjem, men det er kun dejligt. Han er så lille og varm og fin og slet ikke til at stå for.

En hue til mig selv

Så fik jeg strikket endnu et par blebukser, men ligesom det er lidt kedeligt, når jeg bare viser billeder af diverse klude, er det heller ikke særlig interessant at vise (endnu) et billede af endnu et par ensfarvede blebukser. Jeg er ellers blevet hurtig til at strikke dem, men nu ligger det seneste par i en skål med vand og lanolin, så det kommer der ikke noget billede af her. Derimod vil jeg lige vise min nye hue, som jeg allerede er rigtig glad for.

   Jeg tog udgangspunkt i en gratis strikkeopskrift på en hue ved navn TUE, der er udviklet i et samarbejde mellem Garnudsalg og Liselotte Weller, og som jeg ved et tilfælde fandt på netop www.garnudsalg.dk,  da jeg havde nogle garnrester, der lige kunne passe til sådan et projekt. 

   Jeg satte noget Alpaca fra Hjertegarn sammen med Symphony (65 % merinould og 35 % polyamid), og så gik det ellers bare derudaf. De sidste fem omgange blev i øvrigt tilsat noget silkegarn, som jeg ikke ved, hvor jeg egentlig har fra, fordi bandarolen er blevet væk, men jeg løb tør for alpacaen, og så var silkegarnet løsningen pga. farven. Egentlig begyndte jeg på opskriften, fordi jeg havde lyst til at eksperimentere med et bestemt mønster efter ribkanten, men med brug af Symphony-garnet var der jo ingen grund til at strikke mønster, da det i sig har sit eget udtryk. Men det var en fin opskrift at tage udgangspunkt i, så den skal da prøves igen, og næste gang skal det være noget andet garn og noget med at eksperimentere lidt med mønsterstrik efter ribkanten. Det er i øvrigt husets femårige, der tog billedet af mig med huen på, hvilket hun er ret stolt af. 

To uger til termin

Nu er der ca. to uger til termin, og i det store og hele har jeg det fint, men ... jeg er nu alligevel ved at være godt og grundigt træt af halsbrand (og andre menneskers kommentarer om, hvordan min mave ser ud). Jeg dyrker mit reddebyggerinstinkt og får sorteret og ryddet op, men jeg producerer ikke nyt babytøj (udover uldblebukser), for jeg er træt, og vi har rigeligt i gemmerne. Tror jeg. Jeg ved jo ikke, om det viser sig, at vi mangler f.eks. trøjer, men altså ... vi skal nok finde ud af det hele. 

Nye klude af gamle håndklæder.

   I sidste weekend havde vi alt for mange ting i kalenderen, som vi skulle nå, men i denne weekend har vi heldigvis bare kunnet være hjemme og slappe af. Eller ... manden i huset har været på arbejde, mens børnene og jeg har været hjemme, men overordnet har vi fået slappet af og ladet op til en ny uge, og det er det vigtigste. Jeg har også fået ryddet op i et skab, som jeg længe har ladet som om, ikke eksisterede. Nu er der styr på indholdet (rengøringsmidler, skocreme, vaskepulver osv. Den slags ting.), og vi kan se, at vi f.eks. ikke skal købe mere brun sæbe lige foreløbig, da vi pt. har fire bøtter og to dunke på lager ...!
   Jeg har ikke fået strikket - eller syet - i noget tid, men det må snart komme igen. Jeg har et par blebukser på pindene, og for et par dage siden havde jeg lidt tid ved symaskinen, hvor jeg fik klaret nogle småreparationer af noget af børnenes tøj. Om jeg forstår, hvordan en otteårig (og en femårig) kan slide hul på så mange par bukser så hurtigt. Nå, men nu fik jeg i hvert fald forlænget tøjets levetid lidt, og det er i hvert fald en god ting.
   I øvrigt er de nye vaskeklude af gamle håndklæder blevet et stort hit herhjemme. Det var vel nok godt, at jeg tog mig tid til at lave de slidte håndklæder om til klude og ikke bare afleverede dem til genbrug.

Fra gamle håndklæder til "nye" klude

Det er svært at tage billeder af farven gul om aftenen ...

Stort set alle vores håndklæder er fra det forrige årtusinde, og det kan efterhånden ses ganske tydeligt. Farverne er ikke længere så pæne, og kanterne er heller ikke, hvad de har været. Derfor har vi tænkt os, at vi vil anskaffe os nogle nye, men de gamle håndklæder skal jo ikke bare smides ud, så jeg er gået i gang med saks, nål og tråd. F.eks. har jeg lige klippet et slidt håndklæde ud i mindre stykker, som jeg har kantet med overlockeren, og vupti! -Så har vi nu nogle "nye" vaskeklude, som vi kan bruge på puslepladsen eller have med i pusletasken, når den tid kommer (der er nu mindre end en måned til termin). De "nye" klude er ikke specielt pæne, men stoffet er blødt, og kludene er lige, som de skal være til formålet. 

Imidlertid er der også nogle rester tilbage af håndklæderne, der ikke passer helt i størrelsen til vaskeklude, men de kan stadig bruges til et nyt formål. Nogle af dem kan måske bruges som "indmad" i bleer eller bind, og de helt "umulige" stykker kommer i kludeposen, så de måske lige kan bruges til at vaske cykel i, inden de går helt til. 

   Vi gør vores bedste for at bruge vores håndklæder, til de er helt slidt op, men det bliver nu også rart, når vi får anskaffet os nogle nye.

Gule klude

Jeg er (som altid) i gang med at lave små projekter, hvor jeg får brugt af mine stof- og garnrester, og det er der denne gang kommet nogle nye vaskeklude ud af. Egentlig syntes jeg, det var lidt synd at bruge det gule togstof til vaskeklude, fordi det er så fint, men det ville være endnu mere synd ikke at gøre det, for stoffet var ikke stort nok til at kunne bruges til ret meget andet end dukke- og bamsetøj, og datteren har allerede fået lidt dukketøj i rester af det stof, så hvis jeg ikke brugte det til klude, ville det nok bare ligge urørt i en kasse i lang tid endnu.

   Og strikkede vaske- og karklude kan også altid bruges. Derfor vælger jeg også ofte at slå masker op til lige netop klude, hvis jeg er på farten og har lyst til at have et strikketøj med. Så behøver jeg ikke at medbringe en opskrift, og jeg skal heller ikke tænke så meget over, hvad jeg skal hvornår, fordi jeg jo bare strikker en firkant i det mønster, jeg nu engang har valgt. Derudover fylder sådan et strikketøj heller ikke så meget, hvilket kan være vældig praktisk, når man helst ikke vil have for meget bagage med. 

    Hjemme hos os er gul en gennemgående farve på badeværelset, og indimellem overvejer vi, om vi skal vælge en ny gennemgående farve, men det bliver altid kun ved snakken, for i bund og grund kan vi godt li', at vores badeværelse er gult. Det er ikke spor moderne, og måske er det heller ikke altid særlig praktisk, men det er nu engang sådan, vi godt kan li' det.