Lys

   Tadaaa! Her er så sønnikes allerførste juledekoration, som han selv har lavet. Han var supergod til at sætte rigtig mange dekorative ting fast i leret, og han var også supergod til at fjerne dem igen(!), men lyset passede han godt på, for han elsker lys!

   Vi har aftalt, at vi først tænder lyset i hans juledekoration i morgen, fordi leret gerne må størkne først (og fordi han lige nu ligger og sover), men jeg vil alligevel tænde et lys i aften. Jeg vil tænde et lys for Samuel, som jeg har tilegnet denne blog. Han mistede livet alt, alt for tidligt, men han er i mine tanker, og jeg ville ønske, han kunne have været med til at lave juledekorationer i dag.

   På søndag skal vi også tænde det første lys i adventskransen, og det glæder jeg mig til. Det er sådan en smuk tradition, som jeg gerne vil holde fast i, og jeg er spændt på, om husets yngste vil være med til, at vi på søndag kun skal tænde ét lys, når der nu er fire lys i kransen. 

   Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig adventstid. Må der være lys hos jer alle!

Glæden ved et forklæde

   Så blev der lavet et forklæde til husets yngste. Han er nu to år, og han hjælper allerede meget til i køkkenet, så da jeg lige faldt over en rest stof med rød-hvide køkkentern, var jeg jo nødt til at sy ham et forklæde.

   Jeg har ikke brugt noget mønster, da det var nemt at klippe et forklæde ud af det ternede stof. Stoffet er dog lidt tyndt, så jeg syede vådliggerlagen på bagsiden, og da forklædet var kantet, og jeg havde syet et ombuk på de lige kanter, syede jeg skråbånd i de to buede sider. Båndet om halsen er så stort, at min søn nemt selv kan tage det af og på, og jeg har så sat to trykknapper i, så båndet kan justeres.

   Jeg var ikke klar over, hvor fantastisk det er, når man har sit eget forklæde, før jeg havde syet et til sønnen. Han havde det på resten af dagen, og han hjalp med at lave rigtig meget mad...