Julepynt: Små flaskeforklæder

Ih, hvor er det altså svært at tage ordentlige billeder af broderi! Især om aftenen. Nå, men egentlig ville jeg bare vise, at jeg faktisk nåede at få broderet alle fire flaskeforklæder (Permin, design nr. 78-9554) inden jul. De skal nemlig være en del af en julegave, så nu mangler jeg bare at finde på en smart indpakning. Imidlertid trænger vi til at få udskiftet vores viskestykker og håndklæder herhjemme, da de fleste er blevet både hullede og flossede gennem tiden, så jeg forestiller mig, at flaskeforklæderne (og fire flasker olie, vin eller hvad jeg nu finder på) skal pakkes ind i et nyt (evt. et nyt brugt) viskestykke eller håndklæde. Og så ser jeg i øvrigt frem til, at jeg snart skal i gang med et nyt broderiprojekt. 

Strikkeprøve og prøvestrik

Lille cardigan i størrelse nyfødt.

Jeg er så heldig, at jeg fik lov til at være teststrikker på en lille cardigan, som Kristina fra Krismaling.dk har udarbejdet. Kristina er rigtig dygtig både til at strikke og til at sy (og sikkert også til alt muligt andet kreativt, hun tager sig til), og jeg følger hende på facebook, så da hun efterspurgte teststrikkere, meldte jeg mig på banen, selvom jeg egentlig ikke havde tid til det. Men jeg tog mig tiden til det, og det var et sjovt projekt at være med til. Hun er lige blevet selvstændig her for en måneds tid siden, og jeg glæder mig til at følge hende fremover. 

Strikkeprøven og de nyligt printede knapper.

Jeg strikkede (selvfølgelig) en strikkeprøve, før jeg gik i gang med selve cardiganen, så jeg dels kunne tjekke strikkefastheden, dels kunne øve mig i det fine mønster. Og det var den tid værd, det tog at strikke den lille prøve, for det gjorde det hele meget nemmere, da jeg så strikkede selve trøjen. Garnet er Merino Cotton fra Hjertegarn, som jeg ikke havde arbejdet med før, men det var et rart garn at strikke med. Jeg gjorde mig virkelig umage for at overholde Kristinas deadline på at strikke trøjen, så jeg skyndte mig at købe garn, så jeg var sikker på at komme i gang i god tid, men jeg havde glemt alt om, at jeg skulle bruge knapper ... Jeg havde godt læst, at jeg skulle sy knapper i tilsidst, men det var først, da jeg hæftede ender, at det gik op for mig, at jeg ikke havde nok ens knapper i min knappebeholdning herhjemme, så jeg besluttede, at jeg ville gå forbi den lokale garnforretning dagen efter for at få købt de knapper, jeg manglede. Det nåede jeg dog aldrig, for manden i huset har sin egen 3D printer, og han syntes ikke, jeg skulle vente så længe på at kunne sy knapper i, så han valgte en rød farve og printede ni knapper til mig (jeg skulle kun bruge otte til cardiganen, men han printede en ekstra for det tilfælles skyld, at en af dem skulle gå i stykker, imens den blev printet).

   Resultatet blev egentlig ganske fint. Jeg fik lært et nyt mønster, strikket en cardigan, syet hjemmeprintede knapper i, og forhåbentlig har Kristina også fået noget ud af, at jeg prøvestrikkede hendes opskrift, som inden længe skulle kunne købes fra hendes hjemmeside. Og jeg har da en forventning om, at jeg på et tidspunkt skal strikke en cardigan mere i en af de andre størrelser. 

Bluse med pingviner på

Sønnen blev så glad for den pingvinpude, han fik til brug i skolen i de timer, hvor eleverne i klassen læser i deres frilæsningsbøger, at han ikke kunne nænne at lade den blive på skolen, så derfor tog han den troligt med hjem hver dag. Så syede jeg en pude mere, så han både kan have en pude hjemme og en i skolen, men ... den nye pude er pænere end den første, fordi den har et turkis bagstykke (den første pude er grå på bagsiden), så nu slæber han bare den nye pude frem og tilbage ...! 

Det er dejligt, at han er så glad for dét, jeg syr til ham, og da pingviner (stadig) er i høj kurs herhjemme, og jeg jo har købt en masse pingvinstof hos www.luieluie.dk, har jeg også syet en bluse med pingviner på til ham. Han har selv valgt, at ærmerne skulle være turkise (det samme stof, som jeg brugte til bagstykket på den nyeste pingvinpude), og resultatet er faktisk blevet ret godt. Ved første øjekast var jeg bange for, at det var en natbluse, jeg havde syet, men da han tog den på, var der ingen tvivl om, at det er en bluse, han skal have på om dagen. Heldigvis! 

Hårelastikker

For et par dage siden ringede min nabo på døren og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at overtage en kasse med legetøj, som hendes børn ikke skulle bruge mere. Det takkede jeg ja til, hvorefter jeg gik  med over til hendes hus for at hente kassen. Imidlertid var hun i gang med den helt store oprydning, så hun spurgte, om jeg ikke også var interesseret i at overtage noget stof, som efterhånden havde ligget urørt i flere år, men som hun ikke kunne nænne at smide ud. Det takkede jeg også ja til, selvom jeg selv lige har foræret en stor pose stofrester til sønnens skole, fordi jeg tænkte, at skoleeleverne måske kunne få mere glæde af stoffet, end jeg selv kunne. Men altså ...! Naboen blev glad for at komme af med stoffet, og jeg var den glade modtager og tænkte, at hvis jeg kom til at overtage noget stof, jeg alligevel ikke kunne bruge, så kunne jeg jo bare selv give det videre til andre, der kunne have mere glæde af det. 

Lige nu ser det dog ud til, at der i hvert fald er noget af stoffet, jeg godt kan bruge. Både datteren og jeg har nemlig langt hår, så af nogle små stykker bomuld og babyfløjl, syede jeg et nyt lager af hårelastikker i forskellige størrelser, så vi begge kan have glæde af dem. Sådan en hårelastik af stof er lige mig. Det er en nem løsning, når man skal samle håret i en knold, og med et tilpas udvalg i farver og størrelser er det også muligt at finde en elastik, der matcher det tøj, man har på. Det var sødt af min nabo at tænke på os, for børnene blev rigtig glade for legetøjet, og jeg hygger mig med at gå på opdagelse i kassen med det nye, gamle stof. 

Nye puder

I sønnens klasse skal hver elev medbringe en pude til at sidde på i de timer, hvor de læser i deres frilæsningsbøger. Puden må ikke være for stor, men den skal stadig være behagelig at sidde på, så jeg syede to puder i størrelsen 40 x 40 cm. Ja, altså ... sønnen fik kun den ene, men datteren fik også en. Jeg havde noget af et gammelt grønt gardin liggende, og det grønne gardinstof egnede sig fortrinligt til inderpude (eller som pyntepude; det grønne stof er fint nok i sig selv), og som fyld brugte jeg lidt pladevat (og faktisk også en rest af et emhættefilter til vores gamle emhætte), som jeg klippede i små stykker. Det virkede også ganske fint. Sønnen prøvesad puderne, og mængden af fyld blev godkendt. Imidlertid har jeg for kort tid siden købt noget jersey med pingviner  på hos www.luieluie.dk, som egentlig skal bruges til t-shirts og lignende, men i øjeblikket er børnene helt vilde med pingviner, så selvom der ikke var tale om fast stof, brugte jeg noget af pingvinstoffet til forside på betrækket. Bagsiden, der fik en konvolutlukning, blev syet af noget råhvidt hør, jeg havde liggende, og jeg erfarede, at det er nemmest at sy fast stof sammen med elastisk stof, hvis sidstnævnte ligger nederst. Det vidste jeg jo egentlig godt i forvejen; jeg skulle bare lige erfare det én gang til.

   Dermed har jeg kun brugt penge på pingvinstoffet, som jeg kun brugte en brøkdel af, da hovedformålet jo er et andet end pudebetræk, men børnene er glade, og sønnen glæder sig til at få puden med i skole på mandag.  Og jeg fik helt lyst til at sy flere puder og eksperimentere lidt med stof og farver til pudebetræk, men det må blive en anden gang, for jeg har gang i rigeligt med projekter pt. 

F.eks. er jeg ved at strikke uldblebukser til den helt store guldmedalje, og når jeg ikke strikker i uld, eksperimenterer jeg med forskellige mønstre, når jeg strikker vaske- og karklude i bomuldsgarn. De orange-/sorte karklude i perlerib kalder børnene i øvrigt for Halloween-klude på grund af farverne, men vi regner nu bestemt med at kunne bruge dem hele året ...

   Ih, hvor jeg synes, det er skønt, at jeg er kommet i gang med flere kreative sysler igen! Jeg har alt for længe haft alt for meget at se til, hvor jeg så har nedprioriteret det kreative, men det prøver jeg at ændre på nu. Jeg har allerede slået masker op til det næste par blebukser, og så går jeg og summer over hvad for noget stof, jeg skal sætte sammen med pingvinstoffet til en t-shirt til sønnen. I første omgang skal jeg dog lige have lavet aftensmad, så familien ikke sulter, men så kan jeg gå og tænke over stof imens. God weekend!

Glæden ved nyt garn

Ih, altså! Jeg har ikke købt nyt garn i årevis, fordi jeg havde en masse garn liggende, som jeg først ville have brugt (det meste af), og fordi jeg i lang tid ikke rigtig har haft tid til at strikke, men nu har jeg lige købt nyt garn. Lækkert garn, endda. Ja, tænk, at jeg skulle skrive det: lækkert garn. Jeg synes ellers, at jeg plejer at købe garn af god kvalitet, men det garn, jeg lige har købt, slår altså mine tidligere garnkøb med flere længder! Ved et tilfælde opdagede jeg Garnudsalg.dk for nogle år siden, men jeg købte ikke noget, da jeg jo dels havde garn nok, dels havde mere end nok at se til. Men med barn på vej må jeg gerne dyrke mit redebyggerinstinkt lidt. Vi har stadig babytøj liggende fra de to store, så vi har ikke brug for at anskaffe os en masse nyt, men lige netop uldblebukser kunne vi godt bruge nogle flere par af, og så trænger vi generelt til at få suppleret vores beholdning af vaskeklude på badeværelset, så jeg satte mig for at købe nyt garn online. Valget faldt på både uld- og bomuldsgarn fra Garnudsalg, og så var jeg ellers spændt på, hvad jeg ville få leveret et par dage senere. Og jeg er på ingen måde skuffet, for jeg fik netop dét, jeg skrev ovenfor: lækkert garn! 

Vaskeklude strikket i Olines Cotton 8/4 og et par blebukser strikket i Léttlopi.

Jeg havde bestilt flere nøgler Olines Cotton 8/4 i forskellige gule nuancer, da gul er en gennemgående farve på vores badeværelse, og sikke noget skønt garn! Ja, jeg får altså hverken rabatter eller penge for at reklamere for Garnudsalgs garn, men jeg er simpelthen bare nødt til at dele min begejstring for mit nye "fund" af garn. Jeg har strikket en del i mange forskellige slags bomuld, og jeg har hidtil syntes, at det var fint, men efter at have prøvet at strikke (indtil nu) fire vaskeklude (ud af kun ét nøgle, hvoraf jeg stadig har lidt tilbage) i Olines Cotton 8/4 er jeg solgt! Oline-garnet er altså rigtig lækkert både at røre ved og at strikke med. Jeg ved ikke nok om garn til at kunne sætte ord på præcis, hvad det er, der gør garnet "lækkert", men jeg er slet ikke i tvivl om, at det er af en rigtig god kvalitet. 

Blebukserne fotograferet i dagslys.

Og endnu mere begejstret er jeg for det islandske uldgarn Léttlopi, som består af 100% uld, og som jeg skal strikke Curly Purly blebukser af. Jeg har pt. kun strikket ét par af det nye uldgarn, og af gode grunde har vi ikke nået at afprøve dem endnu (babyen forventes først at ankomme om ca. tre måneder), men også her føles garnet både lækkert at røre ved og rart at strikke med. Jeg har strikket en del i uld af forskellig slags, men umiddelbart tror jeg, at jeg er mest begejstret for Léttlopi. Og ja, så kommer det selvfølgelig an på, hvad man bruger garnet til, hvem der skal have tøjet på osv., men det ændrer ikke på min fornemmelse af, at det her garn er rigtig godt! I øvrigt er jeg allerede begyndt at drømme om, hvad jeg ellers skal strikke af Léttlopi-garnet, men det må vente lidt. Nu skal jeg først lige have strikket nogle flere par uldblebukser i de små størrelser, imens jeg drømmer videre. Det er i hvert fald skønt at have købt noget lækkert garn, og jeg nyder at være kommet i gang med at strikke igen. 

Blebukser

Jeg har fundet mit uldgarn frem fra gemmerne, for nu skal jeg til at strikke blebukser. Vi har nemlig familieforøgelse i vente, og da vi ikke brugte stofbleer med det samme til vores ældste børn, mangler vi nogle blebukser i de mindste størrelser. Jeg har derfor ledt efter strikkeopskrifter på blebukser på nettet, og valget er i første omgang faldet på Marnie Ann Joyces Curly Purly blebukser, hvis opskrift er oversat til dansk af hende, der har bloggen Saga i farver. 

 Det første par blebukser i størrelse nyfødt strikkede jeg i går. Jeg har ikke dampet dem endnu, og den grønne farve er svær at få gengivet rigtigt på billedet, men jeg fik da lært opskriften at kende, og jeg er nu klar til at strikke et par mere. Faktisk har jeg ikke så meget uldgarn tilbage, fordi jeg i de sidste par år har gjort mig meget umage med at få brugt, hvad jeg havde på lager, i stedet for at købe nyt hver gang jeg skulle i gang med et nyt projekt. Jeg har derfor også bestilt nyt garn, som kommer med posten om et par dage, og jeg glæder mig til at følge mit redebyggerinstinkt og få strikket en hel masse. 

Perleplader og syning i efterårsferien

For første gang har vi i år alle fire efterårsferie på samme tid, og det nyder vi i fulde drag, selvom vi desværre også har haft et par dage med sygdom (og et par nætter med dårlig/manglende søvn). Vi har absolut ingen planer i kalenderen (altså lige bortset fra, at vi skal holde børnefødselsdag i den kommende weekend), for sådan kan vi bedst lide det. Vi kan godt lide, at vi har tid til bare at være os selv og at fordybe os i forskellige ting både sammen og hver for sig. Der skal ikke ske så meget, for det er sådan, vi bedst lader op, så vi er klar til hverdagen igen fra på mandag.
   Vi har både 'lavet ingenting' og været aktive med kreative sysler. F.eks. har vi været i gang med HAMAperlerne, og det er der kommet flere fine figurer ud af. Bl.a. en lilla My Little Pony-figur, som jeg fandt et billede af på Pinterest, og som jeg lavede sammen med min datter.

Men der er også blevet lidt tid til at sy, og det var rart at sy lidt igen, selvom det var et mønster, jeg har brugt utallige gange før. Faktisk er det et par måneder siden, jeg klippede stof ud til et par natbukser til sønnen, men det var først i går, at jeg tog mig tid til at få syet bukserne. Forsiden er en rest jersey med brandbiler på, mens bagsiden blev sort, da jeg ikke havde mere af det mønstrede stof, men sønnen er glad, og det er det vigtigste. I øvrigt  kommer der til at gå rigtig lang tid, inden jeg skal sy flere natbukser til ham, for nu har han (mere end) rigeligt og kommer ikke til at mangle lige foreløbig. Jeg ville gerne have syet en matchende natbluse til ham, og han ville også gerne have mig til at sy sådan en, men jeg har ikke mere af brandbilstoffet, så det må han undvære. Men bortset fra det, så glæder jeg mig over, at børnene stadig har lyst til at gå i det tøj, jeg syr til dem, for lige pludselig kommer der måske en dag, hvor den slags herefter er udelukket. Og i så fald er det ok, men lige nu nyder jeg bare, at børnene viser glæde og begejstring, når jeg syr nyt tøj til dem - og i øvrigt stadig lægger planer for, hvad de gerne vil have mig til at sy.
    Selv har jeg også en lang liste over projekter, jeg gerne vil kaste mig ud i at sy, strikke, hækle osv., men jeg kan ikke nå det hele. Jeg må bare tage én ting ad gangen, og så når jeg det, jeg når, og det er også helt fint. 

Efterår

Uhm! Jeg elsker bredbladet persille, og heldigvis har vi meget af lige netop den slags persille netop nu, hvor jeg lige er inspireret til at bruge den i madlavningen. Persillen i den hvide krukke til højre har jeg selv sået, og persillen i krukken til venstre har jeg købt i et supermarked. Begge er økologiske, og begge klarer sig rigtig godt i øjeblikket, selvom jeg løbende tager lidt af dem til maden. 

   Det er blevet efterår, og det er blevet tid til indendørs sysler, og alligevel er der ikke rigtig tid til alt det, man gerne vil, men sådan er det nok bare, når man er en børnefamilie i vores moderne samfund, hvor alt for meget går alt for stærkt. Dog har jeg haft tid til at brodere endnu et juleforklæde til en flaske (det gjorde jeg faktisk dagen efter, jeg postede det forrige indlæg, hvor jeg viste det første forklæde), og jeg er godt i gang med det tredje. 

   Solen skinner, og det tegner til at blive en smuk dag, så jeg vil lokke børnene med ud at gå en tur i eftermiddag. Måske med et løfte om boller og varm kakao, når vi kommer hjem igen. Jeg tror, det bliver en god dag i dag. En smuk og lys efterårsdag, selvom det blæser med en kold vind.

Hav en skøn dag! 

Broderet juleforklæde til en flaske

En af de former for håndarbejde, jeg allerbedst kan li', er at brodere. Jeg broderede en del som lille pige, fordi min farmor lærte mig - og de andre børnebørn - at brodere fra en tidlig alder. Hun lever ikke mere, men når jeg indimellem tager mig tid til at brodere, har jeg min farmor i kærlig erindring. Der går ellers perioder på måneder eller år, hvor jeg ikke broderer, men når jeg så endelig tager broderiet op igen, er jeg straks tilbage i en helt særlig, rar stemning, hvor jeg får slappet af, imens jeg på én gang får tænkt på både alt og ingenting. Altså samtidig med, at jeg får broderet, selvfølgelig.

   Jeg har ikke broderet længe, men for en uges tid siden kiggede jeg i gemmerne og fandt et broderikit (Permin, design nr. 79-9554), som skal blive til fire små juleforklæder til at sætte på flasker. Jeg købte det for et par år siden, fordi jeg havde lyst til at brodere, men fordi jeg på det tidspunkt havde (alt for) meget at se til, ville jeg ikke gå i gang med et stort projekt som f.eks. en dug eller et vægophæng. Derfor købte jeg sættet med de små juleforklæder til flasker, så jeg havde et projekt, der var nemt at gå til og fra. Imidlertid fik jeg slet ikke taget hul på projektet dengang, og siden da har jeg ikke skænket det en tanke. Altså lige indtil for en uges tid siden, hvor jeg blev så begejstret over at finde et nyt broderikit, at jeg straks måtte i gang med at brodere. I dag fik jeg så lagt sidste hånd på det første juleforklæde til en flaske, og det er min hensigt at bruge det som en julegave. Hvis jeg når at færdiggøre et eller flere af de andre små juleforklæder inden jul, skal det eller de også med i gaven. Det er heldigvis ikke noget, jeg har lovet nogen at nå, så hvis jeg ikke får broderet mere i år, er det også ok. Det vigtigste for mig er nemlig, at jeg hyggede mig med at sy det, og at jeg ved, at modtageren vil sætte pris på gaven - uanset om den kommer til at indeholde et eller flere små juleforklæder. 

En kortærmet og en langærmet natbluse

Så fik jeg endelig syet de to natbluser, som sønnen havde bestilt. Jeg har nemlig for snart lang tid siden syet ham et par ensfarvede limegrønne natbukser, som han er vældig glad for, og derfor kunne han godt tænke sig både en langærmet og en kortærmet natbluse, der passede til. Det med den kortærmede natbluse foreslog han, da vi havde hedebølge for kun få uger siden, og lige nu, hvor det faktisk er ganske koldt om natten, er der jo ikke behov for den kortærmede, men det gør ikke noget, for så kan han bare bruge den på et andet tidspunkt. 

   Han har selv valgt stoffet, og egentlig synes han, at han er for stor til at gå i tøj med Paw Patrol på (når andre ser det), men han synes stadig, at hundene er søde, og så er det jo smart, at han kan få Paw Patrol på sit nattøj. De limegrønne ærmer er den sidste rest af det stof, jeg brugte til at sy bukserne af, og nogle af jer husker måske, at det også er det samme stof, som jeg brugte forrige år, da sønnen var klædt ud som Rocky fra Paw Patrol til fastelavn. Det er også derfra, inspirationen til den orange halskant kommer, idet Rocky jo har et orange halsbånd på. 

   Nu har jeg kun en lille rest af Paw Patrol-stoffet tilbage, og det skal muligvis bruges til en (nat)kjole til datteren. Hun har i hvert fald efterspurgt "noget med Paw Patrol", så jeg må lige se, hvad jeg har i gemmerne, der kan passe sammen med det sidste Paw Patrol-stof. Heldigvis består mønstret af mange farver, så der skulle være gode muligheder for, at jeg kan finde noget, der kan passe. Nu går der i hvert fald noget tid, inden jeg skal sy mere nattøj til sønnen igen. 

To sæt nattøj

Sønnen er blevet så glad for sine nye brandbil-natbukser, som jeg syede i onsdags, at han har dem på i dag. Vi skal besøge nogle venner i eftermiddag, og han er lykkelig for, at det ikke er shortsvejr, for så har han jo en god anledning til at tage de nye brandbil-natbukser på. Han er nemlig ligeglad med, at jeg har syet dem som natbukser, så i dag er det bare nogle hyggelige jogging-bukser, som han har på, når vi skal på besøg. Dejligt, at han er glad for dem. (Jeg har dog alligevel pakket et par "almindelige" bukser i tasken, til hvis han nu ændrer mening, men det tror jeg faktisk ikke, han gør.)

"Projekt-sy-nattøj-til-børnene" er stadig i gang, og senest har jeg fået syet to sæt nattøj - et til hvert barn. Det er stadig Minikreas mønstre til posebukser og t-shirt, der er udgangspunktet for tøjet. Stoffet er fra Fjølner, og helikopterstoffet er købt for tre-fire år siden, mens det orange stof med de små hvide prikkker på er købt for to år siden, tror jeg. Ja, indrømmet: Billedkvaliteten er dårlig, men der er altså små hvide prikker på det orange stof, jeg har brugt til ærmerne.

   (Min telefon, som jeg tidligere har taget ganske udmærkede billeder med, findes desværre ikke mere (den var åbenbart slidt op, for den kunne ikke laves), og derfor bruger jeg nu kærestens aflagte telefon, hvis kamerafunktion har kendt bedre dage. Men det går nok.)

   Jeg mangler stadig at få syet to natbluser (en med korte ærmer og en med lange ærmer), der passer til nogle ensfarvede limegrønne natbukser, jeg tidligere har syet til sønnen, men stoffet er allerede klippet, så når jeg lige ser mit snit til det, får jeg også færdiggjort dét projekt. Det er skønt at være i gang med at sy igen (og dejligt at få brugt noget af stoffet fra gemmerne).

Natbluse med brandbiler og stjerner på

Så fik jeg alligevel syet en bluse, der passer til sønnens nye natbukser, som jeg syede i går, selvom jeg jo egentlig havde tænkt mig, at jeg først skulle sy flere natbukser, inden turen - måske - kom til natbluser. Nå, men takket være nogle store stykker ensfarvet rød jersey på lageret lykkedes det af få brugt resterne af brandbilstoffet og det røde stof med hvide stjerner på. Brandbilstoffet var ikke langt nok til et helt ærme, så jeg måtte lige tilføje 10 cm af stjernestoffet på hvert ærme for at få nok stof til projektet, men det lykkedes. 

Blusen er i øvrigt ens for og bag, så det er kun bukserne, der har en særlig (stjerne)bagside. Egentlig havde jeg først tænkt, at natblusen skulle være med raglanærmer, men mønstret dertil passede (heller) ikke rigtigt med de stofstykker, jeg havde, så det må blive en anden gang. Og nu, hvor jeg har syet natblusen, kommer jeg så i tanker om, hvordan jeg kunne have fordelt stofstykkerne på en smart måde til en undertrøje i stedet for, men nu er det for sent. Jeg må bare få nye - og bedre - ideer næste gang, jeg står med stofrester i hænderne - inden jeg begynder at klippe i stoffet. 

Hav en dejlig dag!

Natbukser med brandbiler og stjerner på

Sønnen mangler natbukser, så nu har jeg lovet ham at sy et par eller flere til ham. Man skulle jo ellers tro, at det ikke var nødvendigt med nattøj i denne varme, men her i huset kan børnene altså ikke finde ud af at beholde dynen på, når de sover, og derfor er det mest hensigtsmæssigt, at de har natbukser og  bluse  eller undertrøje på om natten. Og derfor er det natbukser og ikke -bluser, han mangler.

   Altså kiggede vi i gemmerne, for moren vil helst ikke bruge penge på nyt nattøj, når vi nu har masser af stof på lager, og valget faldt på brandbilstoffet og det røde stof med hvide stjerner på. Begge jerseystoffer har jeg tidligere syet t-shirts af, så natbukseprojektet var en fin måde at få brugt nogle stofrester på. Der var ikke nok til et helt par bukser i det samme stof, så derfor blev brandbilstoffet brugt til forstykkerne, mens stjernestoffet blev brugt til bagstykkerne. 

   Bukserne er ca. str. 128-134, og mønstret er en tilrettet udgave af Minikreas posebukser. 

Jeg ved ikke, om jeg får syet en bluse, der passer til, men jeg har stadig en lille smule stof tilbage af det, jeg brugte til bukserne, så det er muligt at bruge lidt til en natbluse. Fx til et forstykke eller til en del af ærmerne. Nu må vi se. I første omgang skal han lige have et eller to par natbukser mere, så der er noget at skifte med. 

   Og når han så har fået, hvad han skal bruge af nattøj, skal datteren også have et sæt eller to. Nattøj er heldigvis en sjov måde at bruge rester på, og børnene er glade for at få nyt. 

Sov godt, selvom det er varmt!

Elefanter og mirabeller

Dette blogindlæg handler egentlig slet ikke om elefanter, men billedet af dem er så fine, så derfor skulle det lige med. I vores sommerferie var vi nemlig i Tierpark Hagenbeck (zoologisk have i Hamburg), hvor vi selvfølgelig også så elefanterne. På billedet er de stadig indenfor, imens dyrepasserne er ved at gøre klar til dem udenfor, og vi var især betagede af den lille elefantunge. I øvrigt kan det varmt anbefales at besøge Tierpark Hagenbeck, når man er i Hamburg, men selvom det er en stor og flot zoologisk have med en lang historie bag sig, synes jeg faktisk bedre om Odense Zoo. Måske fordi det ser det ud til, at dyrene i Odense Zoo har bedre forhold end i Hamburg (om det er rigtigt ved jeg ikke, men det er det indtryk, jeg har), eller måske fordi vi ofte kommer i Odense Zoo og derfor kender det hele meget bedre?

   Sommerferien er slut, men det er sommeren dog langt fra. Græsset er vissent ligesom de fleste af havens blomster, for tørken har sat sine spor, men mirabeller har vi masser af. Vi har to træer, der bugner af mirabeller, og de er næsten modne, så nu går vi og holder øje med, hvornår de skal plukkes. Samtidig er jeg i gang med at undersøge, hvad man kan lave af alle disse mirabeller, så vi kan få mest mulig glæde af dem, for vi får ikke spist dem allesammen, som de er. Jeg har både marmelade og chutney i tankerne, men måske kan de også bruges til noget, som jeg endnu ikke har tænkt på? De skal i hvert fald snart plukkes, og så må vi se, hvad vi kommer til at lave af dem.

   I øvrigt købte vi for mange år siden to blommetræer i håb om, at vi senere ville få de lækreste blommer af sorterne Kirkes og Victoria, men uvist af hvilken grund fik vi aldrig blommer på træerne. (Vi må jo have gjort noget forkert, dengang vi endnu ikke havde erfaring som haveejere ...) Til gengæld får vi så - næsten hvert år - en masse mirabeller, og dem må vi huske at nyde. Så må vi se, om vi skal have købt og plantet blommetræer på et senere tidspunkt.

Tærter

Efter at have været på ferie i en uges tid er vi nu hjemme igen. Ligesom på ferien - og før - stod vi tidligt op i morges. Jeg tror, det første barn opdagede, at det var morgen, da klokken var 05.15 ...! Nå, men vi skal jo i hvert fald ikke gå glip af dagen, så vi var hurtigt i tøjet, og så var legen ellers i fuld gang. Børnene legede og legede, og det var skønt at opleve, at de var så glade for at være kommet hjem. Det var en god ferie, vi var på, men der er måske bare noget om, at "ude er godt, men hjemme er bedst". Tidligt fra morgenstunden gik manden i huset så i gang med at samle nogle skuffer til børnenes nye garderobeskabe, som vi samlede før ferien, og da han ikke havde brug for min hjælp til det, gik jeg i køkkenet, hvor jeg ville bage en broccoli/champignon-tærte til vores aftensmad senere i dag.

   Ret hurtigt stod det dog klart for mig, at jeg havde mange forskellige grøntsager, som jeg gerne ville bruge i en tærte, så jeg endte med at bage tre(!) forskellige: en broccoli/champignon-tærte, en løgtærte (både med de almindelige, gule løg og med rødløg, men også med resten af en salatdressing, jeg lavede i går) og en "ryd-køleskabet-tærte" bestående af aspargesbroccoli, aubergine, tomat, løg og kartofler. Kartoflerne blev tilføjet, fordi jeg alligevel ikke havde helt dej nok til tre tærter, så da jeg kun kunne dække halvdelen af det tredje tærtefad med dej, måtte kartofler udgøre resten af bunden.

   Klokken 9.30 var tærterne færdige, og dermed havde jeg allerede fået lavet (en del af) både frokosten og aftensmaden, inden det blev for varmt til at stå i køkkenet. I øvrigt har vi allerede spist næsten den ene tærte, og til aftensmaden supplerer vi med nogle majskolber, lidt (hvidløg)smør og en blandet salat (og måske lidt hummus, hvis en af os får det lavet. De kogte kikærter ligger allerede klar i fryseren, så det er bare om at gå i gang). Uhm, jeg glæder mig allerede til aftensmaden, og det gælder om at nyde tærterne, imens vi har dem, for jeg kan aldrig komme til at lave helt samme slags igen, fordi de på én gang er både restetærter og eksperimenter. Halvdelen af melet i dejen er f.eks. emmer, fordi jeg kom til at male for meget, da jeg malede mel til at tage med på ferien, og den anden halvdel af melet var det sidste fra en pose hvedemel, vi købte i Tyskland for et par dage siden, da vi løb tør for det, vi havde taget med hjemmefra. Jeps, vi maler nemlig selv vores mel i en lille kornmølle, vi har stående på køkkenbordet, og da vi var i sommerhus, var det rart selv at kunne bage morgenbrød uden først at skulle købe ind.

   Det er skønt at være hjemme igen. Nu vil jeg gå ud i haven og se, om der stadig er vand nok til de dyr, der eventuelt kommer på besøg, eller om jeg skal fylde op i drikkeskålene igen. Hav en skøn sommerdag!

Så fik vi set giraffen!

For tre dage siden blev der født en lille hangirafunge i Odense Zoo, og i dag var vi så på barselsbesøg. Sikke en sød, lille giraf! Og vi var så heldige, at vi så den die hos sin mor. Skønt! Så har mor og barn det godt. 

   Vi kom sidst på eftermiddagen, blev der i tre timer og tog hjem ved lukketid. Det var nogle dejlige timer i zoologisk have, og det trængte vi til. Jeg vågnede nemlig op i nat i et alt for varmt soveværelse med nældefeber, opkast og generel utilpashed til følge, og så brugte jeg ellers et par timer skiftevis under bruseren og henover toilettet (og jeg fik selvfølgelig også vækket kæresten undervejs, selvom det ikke var min hensigt). Børnene sov heldigvis fra det hele, og kæresten faldt også hurtigt i søvn igen, men jeg skulle lige bruge lidt tid på at falde til ro, og det foregik mest under bruseren. Om jeg faldt hurtigt i søvn eller ej, ved jeg ikke, men jeg sov dårligt, og da jeg vågnede, var jeg bare helt enormt træt, så jeg tilbragte et par timer i sengen, mens børnene legede, og kæresten vist nok fik repareret et skab. Derfor havde vi ingen forventninger om at skulle ud af huset i dag, men da jeg havde genvundet energien, kørte vi i zoo, og det var en god beslutning. Det var nemlig hyggeligt at være på barselsbesøg hos girafferne, og det var rart, at en dag, der begyndte så dårligt, endte så godt. 

Så fik vi besøgt elefanterne i Givskud Zoo

Så er ferien begyndt, og vi nyder at have god tid. Vi indledte ferien med at få styr på nogle praktiske ting. Bl.a. har vi hentet nye garderobeskabe til børnene i Ilva, og vi har derfor også brugt en masse tid på at få skabene samlet, men ih, hvor er det altså skønt, at børnene nu har god opbevaringsplads til deres tøj! 

   Derudover har vi været til fødselsdag og på familiebesøg, og så har vi endelig langt om længe gjort brug af en af de fordele, der er ved at have ZOOven-årskort til Odense Zoo: Vi har været i Givskud Zoo, som vi pga. årskortet gratis kan besøge én gang på et år, og det var en rigtig god oplevelse, hvor vi bl.a. fik set løver, zebraer og elefanter. I Odense Zoo er der ikke elefanter, så vi syntes, det var spændende at kunne se dem i Givskud, men selv hvis man ikke kommer for at se elefanter, er Givskud Zoo, der vist hed Løveparken, da jeg var barn, et besøg værd. I Givskud Zoo kan man køre på safaritur - bl.a. i det område, hvor løverne er - i sin egen bil, men dog under kyndig vejledning af Sebastian Klein, der på cd optræder som guide for turen. Der er også områder, hvor man kan gå rundt og se nogle af de andre dyr, ligesom der er store legeområder med legepladser, hoppepuder og trampoliner.

   Odense Zoo derimod er indrettet sådan, at man kun går rundt i haven, uanset hvilke dyr man skal se, og når man kan gå rundt til det hele, er man fri på en anden måde, end når man i nogle tilfælde er nødt til at køre rundt. Vi er rigtig glade for at komme i Odense Zoo (jf. vores Zooven-årskort), men vi havde altså også en skøn dag i Givskud Zoo. Og selvom vi var trætte og mættet af indtryk efter at have været på stedet i mange timer, havde børnene alligevel overskud til at hoppe løs på trampolinerne i en lille times tid, inden vi kørte derfra (hvis vi ikke havde insisteret på, at vi skulle hjem på det tidspunkt, havde de sikkert hoppet rundt endnu ...!).

Tilføjelse: I øvrigt er jeg ikke blevet bedt om at reklamere for hverken den ene eller den anden zoologiske have. Jeg er bare så glad for, at vi havde en god tur til Givskud, og at vi endelig fik udnyttet, at vi faktisk har fri entré dertil en gang om året. 

   

Nedtælling til ferie

Om to dage har vi ferie. Alle fire. Og ih, hvor er det tiltrængt!

Huset er ét stort rod, alting er beskidt, og det trænger gevaldigt til at blive gjort rent og ryddet op. Det er i dén grad ganske tydeligt, at vi har haft meget at se til i det sidste stykke tid, eller ... i hvert fald er det ganske tydeligt at se, at vi ikke har prioriteret oprydning, rengøring osv. i lang tid. Men det får vi styr på inden så længe, og derefter er vi klar til at tage på små ture ud af huset for at opleve sommeren rundt omkring. En af ugerne skal vi i sommerhus et sted i Tyskland, men ellers har vi kun ganske få aftaler i kalenderen. Faktisk vil vi gerne undgå at have for mange aftaler, for vi vil jo netop gerne være mest muligt uafhængige af kalender og ur i vores ferie.

   Lige nu skinner solen, men det er koldt og blæsende, så det er vist mest en indedag i dag. En dag, hvor der ikke skal ske ret meget. Jeg har dog lovet sønnen, at vi skal bage en kage i eftermiddag, så det skal vi selvfølgelig gøre, men ellers skal vi bare slappe af og lande oven på en uge (læs: mange uger) med mange aktiviteter. Hav en skøn dag - med eller uden blæsevejr!

Sol og sommer, tørre blomster og æbler på vej

Solen skinner, det er varmt, og ligesom alt andet i haven trænger roserne til vand. Det er usædvanligt varmt og solrigt, og selvom det til tider føles næsten for varmt, er vejret en fordel for mine kolleger og mig i denne uge, hvor vi afholder musiksommercamp for en masse børn på en campingplads. Så kan vi nemlig have aktiviteter både ude og inde, og det er altså bare rigtig rart, når man også kan være udenfor. I dag var børnene ude at fange krabber og kigge på fisk sammen med en naturvejleder, inden vi gik i gang med vores musikalske aktiviteter, og det viste sig at være en rigtig god opbygning af dagen. Socialt var børnene sammen på en ny måde i forhold til i går, og her på andendagen var det sjovt at iagttage, hvordan alle børnene har fundet sammen på kryds og tværs, så det ser ud som om, at nogle af dem har kendt hinanden altid. Det er skønt med nye venskaber, og det er dejligt med en god stemning blandt både børn og voksne, for det gør alting meget nemmere.  

    Hjemme igen nød jeg at være sammen med min egen familie og høre om, hvad vores børn har lavet i løbet af i dag, men jeg var også godt træt efter at have været på hele dagen. Mine kolleger har det på samme måde, men det er en rar måde at være træt på, for vi har haft (endnu) en god dag sammen, og så er det jo det hele værd (men jeg glæder mig nu stadig, til jeg har ferie). Efter at have siddet helt stille på sofaen med lukkede øjne i noget tid, og uden at tænke på noget som helst, var jeg en tur ude i haven, hvor der stadig er rart at være, selvom alting visner pga. den igangværende tørke.
I den ene ende af haven har vi dog et par æbletræer, der delvist står i skygge, og de ser faktisk ud til at have det fint. Uhm! Jeg glæder mig, til æblerne er modne, og vi kan plukke dem. Nogle år har vi næsten ikke haft nogle æbler, og andre år har vi haft rigtig mange. I år er vist et "mellem-år" hos os, for der er hverken få eller mange æbler på vores træer, men der er nogle, og det er dejligt! Det er så skønt, når man bare kan gå ud i sin have og plukke et æble. Eller flere. Vi har altid gang i mange projekter af forskellig art, så det der med at have en prydhave er vi ikke så gode til, men med frugttræer og så ganske få andre ting kan vi bedre være med. F.eks. tomat-, peberfrugt- og agurkeplanter i drivhuset. I år har vi dog ikke noget i drivhuset, fordi vi ikke har haft (eller taget os?) tiden til det, men næste år, prøver vi igen. Især tomater vil vi gerne have både i drivhuset og i krukker på terrassen. Og så gerne nogle squash i haven. Og måske nogle kartofler. At drømme om det er i hvert fald et godt sted at starte. Så kan man tænke det hele igennem, lægge (alt for mange) planer, drømme lidt mere, og på et tidspunkt er det tid og sted til at gøre noget ved sagen, så i hvert fald nogle af planerne bliver til virkelighed.

   Jeg nyder, at det er sommer (og at jeg snart har ferie!), selvom det er bekymrende, at det usædvanligt varme vejr jo sandsynligvis er forårsaget af klimaforandringer som følge af, at menneskeheden ikke kan finde ud af at passe ordentligt på jorden. Det undrer mig til stadighed, at der findes politikere og beslutningstagere, der ignorerer klimaproblemerne, for hvad kan være vigtigere, end at passe på vores jord? Heldigvis er der også ildsjæle, som forsøger at få os alle i en mere bæredygtig og klimavenlig retning. Jeg tager hatten af for ildsjælene og ønsker alle en god sommer!

  

Ærteposer af restestof

Ih, hvor var det skønt at spise en is ude i haven sammen med børnene i formiddags, mens solen skinnede, og sommerfuglene fløj så tæt forbi os, at vi kunne se de fine mønstre på deres vinger! Vi sad på tæppet og fortalte hinanden historier og blev tanket op af god energi. 

   Nu leger børnene selv, mens jeg er ved at forberede nogle ting til den kommende uge, hvor jeg skal undervise på en musiksommercamp. Jeg har lavet nogle nye rytmekort, som skal bruges, når børnene skal lære en ny sang, og så har jeg syet nogle ekstra ærteposer, så jeg er sikker på at have nok. Vi skal nemlig lege nogle lege, hvor vi bruger ærteposerne, så her var lige en god lejlighed til at få brugt nogle flere stofrester. Nogle af ærteposerne er i øvrigt linseposer, for bagerst i skabet fandt jeg en (glemt) halv pose grønne linser, som havde mindste holdbarhedsdato for to år siden, og selvom linserne sikkert sagtens kunne bruges nu, ville jeg hellere bruge dem til "linseposer", så vi i stedet for kan spise de kikærter vi har af noget nyere dato.  

   Vejret er skønt, så nu vil jeg sætte mig ud i haven og drikke en kop te og mærke sommeren, inden jeg skal forberede det sidste til i morgen. 

En stille og rolig lørdag

Jeg har stadig en del arbejde, jeg skal nå, inden jeg har ferie, men jeg har alligevel fået nogle praktiske ting fra hånden herhjemme. F.eks. har jeg nu næsten fået sorteret alt børnenes tøj, så det aflagte kan blive sendt videre, og så jeg kan få overblik over, hvad der skal suppleres med, så de ikke mangler tøj at tage på, når de skal i børnehave og i skole igen efter sommerferien. Jeg har også fået syet navnemærker i det tøj, som sønnen skal have med på koloni i næste uge (nemlig! I år er jeg ude i god tid), og da jeg alligevel sad ved symaskinen, fik jeg endelig syet et par små bukser i str. 56, som jeg har klippet ud til for længe siden, men som snart skal bruges til en barselsgave. Det er jo også en form for oprydning, når jeg får færdiggjort et påbegyndt projekt, så det føles godt, at de små bukser nu er blevet færdige. 

   Børnene har leget supergodt sammen hele dagen både ude og inde, og de har ladet sig inspirere til den ene gode leg efter den anden. Derfor har vi nu en masse dyner, puder, bamser osv. liggende i gangen, ligesom en masse tæpper sammen med nogle grene og et par stole udgør en hule midt på græsplænen. De har i den grad leget igennem, hvis man kan sige det sådan, og det er så skønt. Godt, der kun er en uge, til vi alle fire har sommerferie! Så skal der bygges flere huler.

Oprydning, omorganisering og småreparationer

Både nyt og gammelt stof. Hvad skal jeg mon sy af det?

Ih, altså! Så gik der næsten et helt år, hvor jeg slet ikke fik skrevet et eneste indlæg på bloggen! Jeg

har endda lyst til at blogge, og jeg ved også, at der faktisk er nogle, der læser med af og til, så nu må jeg i gang igen. 

   I det sidste års tid har jeg haft alt for meget at se til, men nu lysner det lidt, og om mindre end to uger står sommerferien for døren! Og jeg glæder mig. Glæder mig til at holde fri og bare være. Glæder mig til at være sammen med min familie og ikke skulle holde øje med klokken og kalenderen. Ordet "ferie" lyder som sød musik i mine ører. Jeg skal bare liiiige arbejde halvanden uges tid endnu, men så er det også ferietid for os alle fire. Det bliver godt. 

Så kom der en lap på lommen.

I dag har jeg faktisk en halv fridag, og det kribler sådan i mine fingre efter at få ryddet op i gemmerne, få sorteret, omorganiseret og ... ja ... at få lidt styr på det hele igen. Jeg kan også mærke, at jeg trænger til at sysle med diverse håndarbejde igen. Det har jeg nu længe haft lyst til, men jeg har ikke haft tiden til det, så nu skal det være! Jeg skal bare lige have fingrene i stof og garn først, og så skal jeg drømme lidt, lægge planer for, hvad jeg vil sy og strikke, gå lidt rundt om mig selv, og så skal jeg i gang. Egentlig er jeg allerede gået i gang med at brodere et lille juleforklæde, som kan sættes på en flaske, men det er så lille et projekt, at det (næsten) ikke tæller med i det dér med, at "nu skal det være", men der er mindre end et halvt år til jul, så det er kun på tide, at jeg er i gang med at brodere julepynt.

Og her blev der også syet en lap på.

   Vi er så heldige her i huset, at vi arver tøj fra andre, og derfor sørger jeg også for, at andre arver tøj fra os. Det betyder meget i perioder, hvor pengene er små, at man kan få tøj forærende, og det føles også godt at hjælpe andre i samme situation. Jeg har lige foræret to sække aflagt børnetøj væk, og det var rigtig rart - både for modtagerne og for os, for det ligger jo bare og fylder, når man ikke længere selv skal bruge det, og så kan det lige så godt være andre til gavn. Nu er jeg så ved at gennemgå børnenes garderober for at se, om noget er for småt, eller om noget af tøjet måske skal repareres. Og ganske rigtigt: Der var lige nogle shorts, der godt kunne trænge til en kærlig hånd, så en rest stof blev brugt til formålet, og så fik det første par shorts nyt liv i form af to lapper. 

   Rigtig mange af datterens leggings får huller på knæene, og ofte stopper jeg hullet, så tøjets levetid kan forlænges lidt, men er de meget slidte, når hun ikke længere kan passe dem, bliver de herefter lavet om til klude. Klude af aflagte leggings og t-shirts er ofte de bedste. Jo, selvom jeg rydder op og lægger på plads, får jeg også repareret lidt tøj undervejs, og samtidig får jeg en masse gode idéer til, hvad og hvordan jeg skal bruge mit stof og garn. Jeg lægger stof til side, skriver lister og nyder at få lidt styr på det hele igen. Men nu skal jeg ud at nyde det gode vejr, inden jeg skal arbejde, så det dér med at sy "rigtigt" må vente til en anden dag, men det gør ikke noget. Jeg fik lidt fra hånden, og det gav både energi og inspiration. 

   Hav en dejlig sommerdag!