Ja, som overskriften lyder: Hvordan udtaler du egentlig chiafrø? Jeg har længe været i tvivl om udtalen, men det betød heldigvis ikke noget, da jeg bagte boller med (og uden) chiafrø i går aftes. Jeg skulle jo alligevel ikke tale med dem ...
I øvrigt var det en stor lettelse endelig at få bagt lidt mere end bare én plade fuld. Det er nemlig rart at være lidt på forkant, når det er hverdag, og der er mange ting, der skal klares på (næsten) samme tid. Bollerne blev rigtig gode, og vi havde en dejlig morgen i dag med (så godt som) nybagte boller.
Så gør det ikke så meget, at vaskemaskinen ikke var startet kl. 4 som planlagt. Timeren var ellers indstillet korrekt, men der er en løs forbindelse et eller andet sted i maskinen, så det sker af og til, at vaskemaskinen ikke starter, selvom jeg har trykket på startknappen. Nå, et bjerg af vasketøj er et bjerg af vasketøj, uanset om maskinen kørte et program i morges eller ej. Nu vasker den heldigvis på livet løs, og så skal det hele nok gå.
Boller uden chiafrø. |
Tak, fordi du læste med. Hav en dejlig dag!
PS: Ifølge www.ordnet.dk er det valgfrit, om man vil udtale chia i chiafrø med tj- eller k-lyd. Nemlig [ˈtjiːa-] eller [ˈɕiːa-]. Selv hælder jeg nok mest til at udtale det med tj.
Jeg er nok på udtalen med tj... jeg bruger sjældent frøene i boller, da mine under ikke er fan ;-) men de kommer i min morgen yoghurt (som jeg forbereder om aftenen). Kh. Birgitte
SvarSletHerhjemme er det også kun to ud af tre børn, der vil spise chiaboller. Det er også kun de to, der har prøvet at smage dem. Jeg har nemlig et barn, der ikke spiser "prikkede" boller ...! Kh. Christina
SletHer i hytten komme de både i bagværk og morgenmad og går under det mundrette navn: kaj-frø:-)
SvarSletMen sådan udtales det ikke. Der har du ret, hvilket ældste teenager proklamerede efter en arbejdsdag i brugsen, hvor de åbenbart havde solgt nogle dem...
Altså ... hvis man kan få Kajkager, kan man vel også få Kajboller? Godt, man kan lære npget i Brugsen ...😉
SletDe ser lækre ud dine nybagte boller både med og uden chiafrø.😊
SvarSletTak, det var de også.😉
Slet