Frugt og grønt

Jaaa! Så kom der nyt fra Aarstiderne; "KUK kassen" og "Eksotisk frugtPosen". Lige i øjeblikket har vi ikke abonnement på nogen kasser fra Aarstiderne, men da jeg i denne uge er alene med børnene i nogle dage, tænkte jeg, at vi skulle forkæles lidt og have det lidt nemt, og derfor bestilte jeg en kasse lækre grøntsager og en pose frugt leveret lige til døren. Uhm! Jeg bliver allerede helt sulten, når jeg kigger på indholdet. 

"Eksotisk frugtPosen" og "KUK kassen" fra Aarstiderne.

Solen skinner, og det er vist ved at være tid til at komme ud i det gode vejr, selvom det er koldt. Vi må bare sørge for at klæde os ordentligt på, og når vi kommer ind igen, skal sønnen og jeg lave mad til i aften af nogle af de lækre sager, vi lige har fået leveret.

God weekend!

Dette indlæg er ikke sponseret af Aarstiderne. Jeg skriver om frugt og grønt fra Aarstiderne, fordi jeg gerne vil dele min oplevelse af og begejstring for god kvalitet og god service.

Bukser med giraffer på lommerne

Ih, altså! Jeg bliver så inspireret, når jeg læser, hvad andre bloggere skriver om alle deres kreative sysler. Så får jeg selv lyst til at gå igang med at sy, strikke, hækle, bage, kokkerere, improvisere, eksperimentere osv. osv. Der er ikke tid til det hele, men man kan heldigvis godt nyde at blive inspireret alligevel.

   Det er lang tid siden, jeg har haft mulighed for at beskæftige mig med syning, så da jeg i dag fik chancen, greb jeg den, og syede et par bukser til sønnen. Stoffet havde jeg klippet ud for længe, længe siden, så det var bare at gå igang (inden han vokser så meget, at han ikke længere kan passe dem!). 

   Bukserne er syet i lilla fleece med gul rib, og jeg har brugt min sidste rest af girafstoffet til lommerne. (Jeg beklager, at billedkvaliteten ikke er i orden, for jeg burde jo have taget billedet i dagslys, men det nåede jeg ikke.)

Bukser i str. 104.

Faktisk minder bukserne en del om et par bukser, jeg tidligere har syet til sønnen, men det gør ikke noget. Han har nemlig gået meget i det første par, og han blev glad, da han så, at jeg var igang med endnu et par bukser med giraflommer. Hvor var det dog skønt at få gang i symaskinen igen!

9. januar

I dag er det tre år siden, at vi mistede Samuel. Det er stadig ikke til at forstå, at han ikke bare kommer ind ad døren i morgen, sender mig en indforstået sms i aften, eller ringer til mig om en time. Han er jo stadig i mine tanker, og han bor i mit hjerte. Familien, vennerne, enken, kammeraterne, kollegerne og mange andre tænker stadig på ham, og han har stadig en stor plads i mange hjerter. Og det glæder mig midt i sorgen. 

   Man kan ikke spole tiden tilbage, og man kan ikke ændre noget, der er sket, men man kan lære at leve med det skete. Jeg lever med sorgen. Sorgen bor i mig, og i dag er en hård dag, hvor der både er plads til tårer og smil. Tårer, fordi ... ja, fordi jeg savner ham helt vildt! Og smil, fordi ... fordi han fik så mange mennesker til at smile. Fordi han ønskede, at man huskede ham med smil, hvis han gik bort før tid. Han blev kun 23 år, men han var et stort menneske. Jeg vil aldrig glemme ham.

   I dag er det bidende koldt udenfor, og det har regnet og blæst hele dagen. Flere gange i dag har jeg gået tur med datteren i barnevognen, hvor jeg bare har gået og gået og mærket elementernes rasen og ladet tårerne trille. Midt i alt det triste og grå, har jeg også smilet igennem tårerne og tænkt på nogle af de rare ting, vi har oplevet sammen. Det har været rart at gå ude i dag og få tænkt nogle tanker. 

   I mit vindue brænder et lys, jeg har tændt for Samuel. Et lille lys, der lyser op i mørket på en kold og våd dag i januar.

Et lys for Samuel.

Nytårskage

Nytårskage 2013.

I min familie har vi ofte fået en helt særlig dessert, når vi har fejret nytår eller holdt fest i anledning af rund fødselsdag, konfirmation m.m. Vi kalder den "nytårskagen", og jeg ved faktisk ikke, hvor opskriften stammer fra, eller om den måske egentlig har et helt andet navn.

   Jeg havde ikke lige opskriften frisk i erindring, så jeg fik en af mine brødre til at sende den til mig via mail, så jeg kunne lave den til i aften, hvor min kæreste, vores børn og jeg vil spise en god middag i anledning af nytårsaften.

Opskriften vil jeg gerne dele med jer, og den kommer her:

Nytårskage

Ingredienser:

400 g bagemarcipan eller rå marcipan (jeg brugte rå marcipan)

1 æg

1 æggehvide

Fyld:

250 g frosne hindbær

2-3 spsk. sukker (jeg udelod sukker, fordi jeg synes, at fyldet smager fint uden)

¼ l. piskefløde

Sådan gør du:

1: Marcipanen skæres i tynde skiver og kommes i en skål.

2: Æg og æggehvide piskes i (nemmest med en håndmixer), og der piskes til massen er jævn.

3: Dejen skal være så tyk, at den ikke flyder ud under bagningen.

4: En plade dækkes med bagepapir og kagens bund tegnes af efter en stor tallerken (En springformsbund med en diameter på 24 cm er også fin til formålet).

5: Ca. ½ delen af dejen smøres ud til  bunden.

6: Resten af dejes lægges langs kanten eller sprøjtes ud som kant.

Bagetid:

15-18 min. ved 200 grader

Bunden afkøles, og bagepapiret tages af.

Fyld:

Hindbærrene drysses med sukker og optøs!*

6-8 pæne bær tages fra til pynt. Reste moses med en gaffel.**

Fløden piskes stiv, og hindbærrene vendes i.

Hindbær-fyldet fordeles i bunden, og kagen pyntes med hindbær.**

 * Fødevarestyrelsen anbefaler, at frosne bær, der anvendes i retter, der ikke opvarmes, får et opkog før anvendelse. Derfor gav jeg bærrene et opkog, lod dem køle af, og brugte dem derefter til fyldet. Nytårskagen står nu i køleskabet, indtil vi skal spise den i aften.
** Jeg undlod at lægge nogle bær til side til pynt, så de kom alle med i fyldet som mos.

I øvrigt brugte jeg økologiske ingredienser, og mine frosne bær var fra Änglamark, hvor der kun er 225 g i en pose, så jeg manglede 25 g for at have nok til fyldet, da jeg ikke havde flere poser med frosne hindbær. Derimod havde jeg både jordbær og blåbær i fryseren, så jeg tilføjede 25 g blåbær til fyldet, og jeg er sikker på, at min nytårskage smager godt alligevel.

Velbekomme og godt nytår!

Se, hvad jeg vandt!

Se, hvad jeg har vundet i en give away hos Christine, som står bag både bloggen, FrkTURKIS og webshoppen, Turkis Shop: De fineste ørestikker og hårelastikker med stofknapper, som Christine har lavet af det gule Libertystof, Kayako! Det er første gang, jeg har vundet i en give away, og det var en dejlig overraskelse, da jeg fandt ud af det. Bloggen, FrkTURKIS, har jeg fulgt i lang tid, og den er selvfølgelig nævnt på her på bloggen i højre side under "Spændende blogs".  

   Jeg kan kun opfordre jer, læsere, til også at kigge lidt på FrkTURKIS, hvis I ikke allerede har været der. Christine deler nemlig gavmildt ud af gode idéer og skriver inspirerende om sine kreative projekter. 

   I øvrigt kan jeg anbefale af og til at kigge på internetversionen af de forskellige blogs, man læser, for så kan man netop se den enkelte bloggers egen liste over spændende blogs (hvis altså bloggeren har valgt at have denne funktion med på sin side). Det kunne jo være, at man opdagede en interessant blog, man ikke havde set før.

   Spændende blogs eller ej. Nu vil jeg se at få sovet, inden datteren skal ammes igen. Sov godt, og god weekend til alle!

Min nye Milker ammekjole

Jeg har uventet fået en adventsgave! Min far og hans kone var nemlig på besøg i starten af december, og så syntes de, at jeg skulle have penge til tøj i adventsgave. Altså penge til tøj til mig selv. Til mig! Det var jo en skøn gave og også helt uvant at have penge, der ikke skulle bruges på bleer, mad eller tøj og sko til børnene. 
   Med det samme vidste jeg, at pengene skulle bruges til en Milker ammekjole, for jeg havde allerede en af slagsen, som jeg er rigtig glad for. Den er dejlig varm, sidder godt, og så er den netop god til det, den er lavet til: nemlig som ammekjole. 
   I forvejen havde jeg en lillastribet ammekjole med bordeaux lommer, så min adventsgave fra min far og hans kone blev en tilsvarende kjole, men bare med sorte og grå striber og pink lommer i stedet for.

Min nye Milker ammekjole.

   Ja, ja ... Det var ikke så nemt at få taget et billede, for sønnen løb hele tiden ind foran kameraet, fordi han ville være med (ikke på billedet, men til det, der foregik), så i kampens hede kom fotografen til at kappe lidt af mine fødder, men det gør ikke glæden over den nye ammekjole mindre. Heldigvis. (Forresten er der ikke nogen plet på kjolen (endnu). Pletten sad på kameraet, men det opdagede jeg selvfølgelig først, da fotografen var uden for rækkevidde. Næste gang tørrer vi kameraet af, inden vi fotograferer ...)
   I øvrigt skulle jeg selv spæde lidt til for at kunne købe en ammekjole, så det var jo skønt, da jeg på www.netsundhedsplejerske.dk så, at der er rabat på Milker ammekjoler i december. Summa summarum: jeg har nu en pæn og funktionel ammekjole, som jeg både kan bruge til hverdag og festlige lejligheder (som fx datterens barnedåb i januar).

Dette indlæg er ikke sponseret af Milker. Min begejstring og glæde ved Milker ammekjoler er alene årsagen til, at jeg har skrevet dette indlæg, for gode oplevelser er til for at deles.

Hvad en operation kan gøre

I tirsdags fik sønnen for anden gang i sit liv fjernet polypper og lagt dræn i begge ører. Han var en rigtig tapper treårig, der klarede det så fint inde hos ørelægen (og vi har heldigvis verdens bedste ørelæge, der er supergod til børn!), men da han vågnede, efter det hele var overstået, var han helt rundt på gulvet og rigtig ked af det. Han kunne ikke helt forstå, hvor han var, hvad der var sket, og hvorfor han havde det så mærkeligt og bare var så enormt sulten (han havde jo fastet), så i nogle minutter var han helt utrøstelig. Da det endelig lykkedes at få ham til at spise en is, blev han lidt mere rolig, og vi sad og holdt i hånd, imens jeg ammede lillesøsteren, og jeg fortalte ham, at vi nu skulle hjem og måske endda købe nogle flere is på hjemvejen, hvis han kunne holde til det. Så kiggede han på mig med de sødeste øjne og foreslog, at vi kørte i føtex og købte ham en lastbil.

   Min kæreste og jeg havde allerede aftalt, at sønnen skulle have en "sygegave", som han kunne hygge sig med, når det hele var overstået, og lige i det øjeblik havde jeg mest lyst til at købe hundrede lastbiler til sønnen, hvis bare han kunne få et lille smil frem. Altså kørte vi i føtex, men vi nøjedes dog med at købe én lastbil, en cementblander faktisk, og sønnen bar den selv hele vejen ud til bilen. Hjemme var han så glad og afslappet, og det var helt tydeligt, at det også var en stor lettelse for ham (og for forældrene), at han nu kunne trække vejret frit igen. Resten af dagen legede han med det nye legetøj, drak juice, spiste is og var glad. Det var skønt at opleve! Om natten sov han længere og bedre, end han har gjort længe, og det gavnede også resten af familien.
   Han er stadig lidt mat i sokkerne, men det er helt tydeligt, at operationen har gjort ham så godt! I går spillede kæresten og jeg en kort koncert til et julearrangement, hvor børnene var med, men ellers har vi mest hygget os herhjemme. Bl.a. har vi lavet en lille smule julepynt. I morgen skal vi enten bage eller lave så lidt som muligt. Begge dele trænger vi til. 

Lidt julepynt lavet af mor og søn i fællesskab.

God weekend til alle!