Velkommen til min blog, "Gem et
lille smil", der handler om de små ting i hverdagen, der
bringer glæde.
At se min 1-årige søns mod på livet
og fascination af alt, hvad han får øje på, gør mig glad. At
spille musik, drikke en kop te eller få et kys af min kæreste gør
mig også glad. Der er så mange små ting at glæde sig over, men i
en travl hverdag kan de være svære at få øje på.
Der er erantis og vintergækker i min
have, og de er til at få øje
på. De lyser op og får mig til at drømme og til at lægge en masse
planer. De små forårstegn giver nemlig inspiration og masser af
energi.
Noget andet, der
gør mig glad, er, når jeg kan dele mine oplevelser og erfaringer
med andre. Det kan jeg f.eks. bruge denne blog til. Jeg glæder mig
til at blogge, og jeg glæder mig over, at det er ved at blive forår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar