Gul
er den gennemgående farve i vores badeværelse, og da der var både gul og
orange i garnkurven,
var det de farver, der i første omgang kom på pindene, da jeg for et par
dage siden kom i strikkehumør. Jeg strikker nemlig vaskeklude af en del
af mine bomuldsgarnrester.
Dengang
jeg endnu ikke havde ret meget erfaring i at strikke, var det svært
at finde opskrifter på begynderprojekter. Derfor kommer her min
opskrift på, hvordan jeg strikker vaskeklude, for det er nemlig slet ikke så svært at gå til:
Materialer:
bomuldsgarn og strikkepind nr. 2,5.
Slå
56 masker op og strik 2 pinde r.
Strik
derefter mønster:
1.
pind: Strik 2 r, *4 vr, 4 r* og gentag fra * til * til der er 2
masker tilbage. Slut af med 2 r.
2.
pind: Strik 2 r, *4 r, 4 vr* og gentag fra * til * til der er 2
masker tilbage. Slut af med 2 r.
1.
og 2. pind gentages 2 gange til der er strikket 6 pinde i alt. Der er
nu strikket den første række bestående af 13 felter med en kant
(to retmasker før og efter de 13 felter).
Nu
strikkes mønstret modsat således:
1.
pind: Strik 2 r, *4 r, 4 vr* og gentag fra * til * til der er 2
masker tilbage. Slut af med 2 r.
2.
pind: Strik 2 r, *4 vr, 4 r* og gentag fra * til * til der er 2
masker tilbage. Slut af med 2 r.
1.
og 2. pind gentages 2 gange til der er strikket 6 pinde i alt. Der er
nu strikket den anden række bestående af 13 felter med en kant (to
retmasker før og efter de 13 felter).
Der
veksles nu mellem de to mønstre til der i alt er 13 rækker med 13
felter.
Derefter
strikkes 2 pinde r.
Luk
af.
Størrelsen
på mine vaskeklude er 21 x 23 cm, så de er ikke så store, men
sådan kan jeg godt li' dem. Måske finder jeg
på et andet mønster næste gang, men jeg strikker oftest
vaskeklude som ovenfor beskrevet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar