Ammekjole med korte ærmer ... |
... og ammeåbning. |
Ammekjole version 1.0. |
Jeg har
syet min første ammekjole, og jeg er helt vildt glad for den allerede!
På trods af sammenligningen med Dalton-brødrene, da jeg havde syet min
første kjole (Onion 2047) i sort- og hvidstribet stof,
fik jeg blod på tanden til at sy flere kjoler. Jeg brugte igen mønstret
fra Onion, men denne gang var det med korte ærmer i stedet for lange.
Forstykket lavede jeg om til to forstykker med overlap, så det er muligt
at trække op i det øverste og yderste stykke stof og samtidig trække
ned i det nederste og inderste stof, så der er plads til at amme.
Kjolen blev syet i går aftes, fordi jeg var så heldig, at min skønne
kæreste foreslog, at han da lige legede lidt med børnene, imens jeg fik
"tegne-mønster-og-klippe-stof-ud-tid", og da børnene så sov, tog det
ikke så lang tid at få syet selve kjolen. Dejligt! I dag har jeg så
prøvet ammeåbningen, og både datteren og jeg er tilfredse med
resultatet. Det er nemt for mig at komme til at åbne amme-bh'en uden at
skulle bøvle med kjolestoffet først, og datteren får ikke en hel masse
stof i hovedet, imens hun dier. Jeg er faktisk helt høj over, at
resultatet blev så godt.
Jeg håber, at jeg stadig er glad for kjolen, når den har været lidt mere i brug, men det tror jeg, at jeg er.
Skøn ammeskjole - og det er altid dejligt at få tid til både at klippe og sy det hele færdigt på en aften for derefter straks at tage i brug.
SvarSletTak.
SletHvor er den flot Christina :-)
SvarSlet