I dag, den 3. februar, for 28 år siden var en ganske særlig dag. En glædens dag. Det var Samuels
første fødselsdag, og vi elskede ham fra første sekund. Det gør vi
stadig, men i dag er den 3. februar en vemodig dag, for Samuels liv blev
kort. Han nåede ikke engang at blive 24, men vi er taknemmelige for den
tid, han var hos os. Jeg ville gerne kunne have budt Samuel på en kop
kaffe i dag. En varm, duftende og velsmagende kop kaffe, og så skulle vi
have snakket sammen om løst og fast og vendt verdenssituationen. Bare
sådan, fordi det ville være rart.
Jeg vil i denne tid byde nogle af de
mennesker, jeg møder på min vej, på en kop kaffe. Bare sådan, fordi det
kunne Samuel også have fundet på. Tillykke med fødselsdagen, Samuel!<3
Pyha - det lyder hårdt - det er så uretfærdigt, når nogen bliver taget fra os i så ung en alder. Er Samuel din bror? Og hvis ikke du har lyst til at svare, lader du selvfølgelig bare være med det. Mange knus og tanker,
SvarSletChristina
Tak, Christina. Samuel er min lillebror. Du må gerne spørge; jeg har jo selv skrevet om dette følsomme emne. Det passede bare ikke ind i mine tanker at komme med en masse uddybende forklaringer, da jeg skrev indlægget, fordi det hele er så tæt på. Måske skriver jeg mere om det på et senere tidspunkt. Tak for dine tanker!
SletKh. Christina.