Spiralsokker

   Hjemme hos os har vi en sokkekurv i entréen med tykke sokker til både husets beboere og evt. gæster. Derfor strikker jeg mest spiralsokker til sokkekurven, for de er uden hæl og kan derfor passes af de fleste fødder. 

   Det sidste par sokker, jeg har strikket, var af noget uldgarn fra Kvickly, som passede fint til pind 5,5. Jeg har ikke tidligere strikket sokker af dette garn og med denne pindestørrelse, så derfor skrev jeg ned, hvordan jeg gjorde. Jeg fandt frem til, at 32 masker var passende, og så gik jeg ellers igang. Opskriften vil jeg gerne dele, og den er her:

Spiralsokker

100 g (2 nøgler) Uldgarn Ideas Daily fra Coop (100 % uld).

Strømpepinde 5,5.

Slå 32 masker op fordelt på fire pinde. (Det kan selvfølgelig også være på tre pinde, men for en gangs skyld syntes jeg, det var rarest at strikke på fire pinde).

Der strikkes rib (2 r, 2 vr), som forskydes hver gang, der er strikket tre omgange. Ribmønstret strikkes altså over 12 omgange således:

1.-3. omg: Strik *2 r, 2 vr*. Gentag fra * til *.

4.-6. omg: Strik *1 vr, 2 r, 1 vr*. Gentag fra * til *.

7.-9. omg: Strik *2 vr, 2 r*. Gentag fra * til *.

10.-12. omg: Strik *1 r, 2 vr, 1 r*. Gentag fra * til *.

Dette ribmønster strikkes seks gange i alt - eller flere/færre gange afhængigt af, hvor lange sokker man vil strikke.

Herefter strikkes tåen i glatstrik.

1. omg: Strik ret (32 masker i alt).

2. omg: Strik *2 m sm, 6 m*. Gentag fra * til *.

3. omg: Strik ret (28 masker i alt).

4. omg: Strik *2 m sm, 5 m*. Gentag fra * til *.

5. omg: Strik ret (24 masker i alt).

6. omg: Strik *2 m sm, 4 m*. Gentag fra * til *.

7. omg: Strik ret (20 masker i alt).

8. omg: Strik *2 m sm, 3 m*. Gentag fra * til *.

9. omg: Strik ret (16 masker i alt).

10. omg: Strik maskerne sammen to og to. (Der er herefter 8 masker tilbage).

Bryd garnet og træk garnenden gennem maskerne.

Strik en sok mere.

God fornøjelse!

En pose til en magnetomrører

   I dag har jeg syet en stofpose til opbevaring af en magnetomrører. Ved morgenbordet nævnte kæresten nemlig, at han jo lige havde fået tilsendt sin nye magnetomrører (magnetic stirrer; det danske ord må være "magnetomrører", medmindre der findes en officiel oversættelse, som jeg ikke kender), og at han nu manglede en stofpose til at opbevare den i. Egentlig sagde han, at han gerne bare ville have lidt hjælp til at sy sådan en, hvis jeg nu ikke selv havde tid til det, men jeg tænkte, at det jo var et projekt, som jeg sagtens kunne lave, selv hvis husets to-årige ville være med.

   Altså gik sønnike og jeg på jagt efter stof i gemmerne, og så hjalp vi hinanden med at sætte nåle i de udklippede stofstykker, så jeg kunne sy dem sammen, mens han undersøgte, hvor mange knappenåle der kunne være på bordet. Vi var et rigtig godt team, og resultatet blev en fin pose til magnetomrøreren. 

   Dette får mig til at tænke på, at man egentlig burde give gaver i stofposer i stedet for gavepapir. Eller i viskestykker, tørklæder og håndklæder i stedet for gavepapir. I hvert fald i en indpakning, der ud over at se flot ud, også kan bruges til noget, når gaven er pakket ud. Idéen er hermed givet videre!

Lys

   Tadaaa! Her er så sønnikes allerførste juledekoration, som han selv har lavet. Han var supergod til at sætte rigtig mange dekorative ting fast i leret, og han var også supergod til at fjerne dem igen(!), men lyset passede han godt på, for han elsker lys!

   Vi har aftalt, at vi først tænder lyset i hans juledekoration i morgen, fordi leret gerne må størkne først (og fordi han lige nu ligger og sover), men jeg vil alligevel tænde et lys i aften. Jeg vil tænde et lys for Samuel, som jeg har tilegnet denne blog. Han mistede livet alt, alt for tidligt, men han er i mine tanker, og jeg ville ønske, han kunne have været med til at lave juledekorationer i dag.

   På søndag skal vi også tænde det første lys i adventskransen, og det glæder jeg mig til. Det er sådan en smuk tradition, som jeg gerne vil holde fast i, og jeg er spændt på, om husets yngste vil være med til, at vi på søndag kun skal tænde ét lys, når der nu er fire lys i kransen. 

   Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig adventstid. Må der være lys hos jer alle!

Glæden ved et forklæde

   Så blev der lavet et forklæde til husets yngste. Han er nu to år, og han hjælper allerede meget til i køkkenet, så da jeg lige faldt over en rest stof med rød-hvide køkkentern, var jeg jo nødt til at sy ham et forklæde.

   Jeg har ikke brugt noget mønster, da det var nemt at klippe et forklæde ud af det ternede stof. Stoffet er dog lidt tyndt, så jeg syede vådliggerlagen på bagsiden, og da forklædet var kantet, og jeg havde syet et ombuk på de lige kanter, syede jeg skråbånd i de to buede sider. Båndet om halsen er så stort, at min søn nemt selv kan tage det af og på, og jeg har så sat to trykknapper i, så båndet kan justeres.

   Jeg var ikke klar over, hvor fantastisk det er, når man har sit eget forklæde, før jeg havde syet et til sønnen. Han havde det på resten af dagen, og han hjalp med at lave rigtig meget mad...

Knækbrød med sesamfrø og hørfrø

 

 

For det meste bager jeg knækbrød med en hel masse kerner i, men i dag havde jeg lyst til at eksperimentere, og det kom der denne opskrift ud af:

Ingredienser:

• ½ dl sesamfrø
• ½ dl hørfrø
• 2½ dl rugmel
• 2 dl hvedemel
• 1 tsk. bagepulver
• 2 dl vand
• 1 dl olie
  

Fremgangsmåde:

1. Rør sesamfrø, hørfrø, mel og bagepulver sammen i en skål.
2. Tilsæt vand og olie, og rør dejen godt sammen.
3. Del dejen i tre dele. (Det er rigtigt nok; dejen skal være klistret). Læg et stykke bagepapir på bordet foran dig. Læg derefter en tredjedel af dejen op på papiret og læg endnu et lag bagepapir ovenpå.
4. Rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir, læg det hele over på en bageplade og fjern det øverste lag papir.
5. Gør det samme med de to andre dele af dejen.
6. Skær dejen ud i firkanter med en pizzaskærer, og bag knækbrødene i ca. 15 min. ved 200º C.
   

   Egentlig havde jeg forventet, at dejen kun ville fylde to bageplader, når den blev rullet ud, men i stedet for havde jeg til tre plader. (Jeg havde også rullet dejen tyndere ud, end når dejen indeholder fem forskellige slags kerner).

   Det er nemt at bage knækbrød, og så tager det endda heller ikke ret lang tid. Hvis du ikke har prøvet det før, skulle du tage at kaste dig ud i det - og dele din opskrift med mig, hvis du finder på noget godt.

God fornøjelse - og velbekomme!

Posten kom med en tidlig fødselsdagsgave

   Min mor er superdygtig til at strikke, og indimellem får jeg så en dejlig overraskelse med posten i form af en ny, strikket trøje eller bluse, som hun lige tænkte, at jeg kunne bruge. Nogle mennesker ville hade at få den slags uventede gaver, men jeg elsker dem, for min mor er god til at vælge lige netop den trøje, der passer til mig, og så... ja, så er hun jo bare rigtig god til at strikke!

   Jeg har ikke købt tøj siden, før jeg var gravid med vores søn, og lige pt. er der lavvande i kassen hos os, så hvis jeg overhovedet tænker på at købe tøj, er det til vores søn, men i dag kom der så en overraskelse med posten fra en helt uventet kant! Min ene lillebror havde været på indkøb, og så havde han set - og købt! - et par bukser og en bluse, som han tænkte, at jeg nok kunne bruge - og tøjet passer helt perfekt! (Nå, ja; han havde jo konfereret med vores mor mht. min størrelse m.m., men han havde valgt helt rigtigt; tøjet er lige mig!) Se, det var en dejlig overraskelse!

Bogtip: "Min fynske barndom"

   For noget tid siden genlæste jeg "Min fynske barndom" (1927) af den danske komponist, Carl Nielsen (1865-1931), og hvis du ikke har læst den endnu, vil jeg gerne opfordre dig til at gøre det. "Min fynske barndom" er en smuk erindringsbog, hvori Carl Nielsen åbenhjertigt og med en fin sans for detaljen beretter om, hvordan han som lille dreng kom til at spille violin, men også om slåskampe efter skole, slagtningen af en gris, arvet tøj, sygdom, arbejdet som regimentsmusiker i teenageårene, hjælpsomme mennesker og gode oplevelser med musik og mennesker.

   Jeg holder meget af både at spille og at lytte til Carl Nielsens musik, og den fine erindringsbog motiverer kun til at lære mere af musikken at kende. På hjemmesiden www.carlnielsen.dk kan man få en hel del mere at vide om både Carl Nielsens liv og hans musik, og endelig kan jeg varmt anbefale at lytte til - og spille og synge - en masse af hans musik og så selvfølgelig at læse erindringsbogen: "Min fynske barndom", der i øvrigt er filmatiseret med Erik Clausen som instruktør.