Vi nyder at have sommerferie

Det blæser, det er gråvejr, og vi har allerede spist nybagte boller og drukket varm kakao i dag. Man skulle tro, der var tale om en kold efterårsdag, men det er langt fra tilfældet. Kalenderen viser nemlig juli, og vi har sommerferie - med både varme solskinsdage, dage som i dag og alt derimellem. Men det skiftende vejr får os ikke til at tabe modet, og vi nyder i dén grad vores ferie!

   Vi er hjemme de fleste dage, hvilket passer os godt. Her på matriklen har vi tid til fordybelse og tid til bare at være. Vi har alle gang i forskellige projekter både inde og ude, men indimellem tager vi i zoologisk have, ud på en legeplads, eller hvad der nu er stemning for. I dag er hygge- og hjemmedag. I morgen har vi et ærinde i byen, og så skal vi nok også have en stor is, når vi nu alligevel er i nærheden af et af byens bedste issteder.

   Jeg håber, du også nyder sommeren. Tak, fordi du læste med.

Boxershorts i herrestørrelse - første forsøg

For nogle dage siden fik jeg endelig  afprøvet Minikreas mønster på boxershorts i herrestørrelse. Efter en del gennemlæsninger lykkedes det mig endelig at forstå vejledningen helt, og jeg fik syet et par boxershorts, som min kæreste kan passe - og som han gerne vil gå med. 

   Dog fik jeg ikke lige placeret elastikken oven på stoffet, da den elastik, jeg havde, var lidt for tyk, til at jeg i så fald kunne holde stoffet på plads. Det var nemlig en lidt tyk elastik, som jeg plejer at bruge til joggingbukser, så planen er at få købt en tyndere elastik, der egner sig bedre til boxershorts. Og så skal jeg nok prøve at få syet elastikken oven på stoffet. 

   Det var sjovt at sy boxershorts, og jeg har en del stofrester liggende, der kan bruges til formålet, så det er planen er få syet nogle flere. Modtageren vil gerne bruge dem, og jeg har lovet mig selv, at jeg må købe nyt stof, når jeg har brugt lidt mere fra gemmerne. Af samme årsag skal jeg også have syet nogle flere leggings til datteren, men selvfølgelig også, fordi hun mangler. 

   Tak, fordi du læste med. 

Så bliver der strikket sokker

Jeg er - endelig - kommet i gang med at strikke igen, og lige pt. er det spiralsokker, der er på pindene. De råhvide sokker er strikket af Léttlopi fra Garnudsalg.dk sat sammen med en rest råhvid merinould fra Garnstudio - og så en ukendt garnrest i hvid i tæerne, dér hvor Léttlopien slap op. 

   Når jeg strikker sokker, strømper eller andet, der skal være i to (så godt som) ens eksemplarer, har jeg vænnet mig til, at jeg slår masker op til to stykker med det samme, så jeg kan strikke parallelt. Det gør det nemlig meget nemmere at få sokkerne (så godt som) ens i samme par, og det er også derfor, det er lykkedes mig at få de råhvide strømper til at se næsten ens ud. Hvis jeg havde strikket én sok ad gangen, havde jeg kun tilføjet det hvide garn af ukendt mærke ved sok nummer to, og så havde farveskiftet været mere synligt. Nu har begge sokker en lidt lysere tå, og det ser ud, som om det er med vilje (hvilket det jo også er). Det råhvide par sokker var det første par sokker, der gled af pindene, og ældstesønnen har haft dem på lige siden. 

   Hjemme hos os har vi en sokkekurv med sokker og strømper i forskellige størrelser, som både vi og evt. gæster kan benytte i stedet for sutsko, men indholdet i sokkekurven trænger i dén grad til en opdatering, så jeg er allerede gået i gang med sokkepar nummer to. Det er igen Léttlopi, der er på pindene, men denne gang strikker jeg med to ens tråde. Skulle jeg ikke have nok af denne farve, har jeg en lille rest af en mørkegul Léttlopi, som evt. kan bruges til tåen på begge sokker. 

   Det er rart at få strikket lidt igen, og jeg vil prøve at få brugt en masse garnrester, inden jeg køber nyt garn til fremtidige strikkeprojekter. Der er nemlig rigeligt med restegarn til, at sokkekurven kan få tilført nye sokker igen, så nu skal der strikkes sokker i lange baner.

Tak, fordi du læste med. 

God weekend!

Tre huer, tre størrelser, tre forskellige udtryk

Et par dage før jul syede jeg flere par leggings (i ensfarvet jersey) til datteren, og i den anledning fik jeg kigget hele bunken med jerseyrester igennem, og så dukkede pingvinstoffet op, som jeg tidligere har syet t-shirts og puder af. Nu var der ikke så meget tilbage af det fine stof, men der var lige nok til, at jeg kunne sy tre elefanthuer med pingvinstof på ydersiden og ensfarvet turkis som for. (Det er egentlig lidt sjovt, at huerne kaldes elefanthuer, når der er pingvinstof på ydersiden). 

   De nye huer er desværre ikke så fine på billedet, men de er heldigvis rigtig fine i dagslys (billedet er taget i elektrisk lys sent om aftenen). Huerne er syet i tre forskellige størrelser efter Minikreas elefanthuemønster (Minikrea 50600), og dermed var der lige en ekstra julegave til hvert barn på matriklen! Jeg var lidt spændt på, om børnene overhovedet gad have ens huer på, men dét ville de gerne (og i øvrigt er huerne ikke ens, selvom alle tre huer stammer fra det samme stykke pingvinstof).

Tak, fordi du læste med, og rigtig godt nytår!

Så blev de endelig færdige!

Tadaa! Efter ca. 2 års tilløb er strømperne til ældstesønnen nu endelig færdige! (Ja, ja; hans fødder er større end mine, og det har jeg heldigvis husket at tage højde for, selvom det er mine fødder, der har strømperne på på billederne). De er ellers dejlige at have på, de strømper, så når han vokser ud af dem igen, kan jeg håbe på, at jeg må overtage dem (hvis de altså ikke når at blive slidt op i brug inden da). 

   Faktisk har det ikke taget mig ret lang tid at strikke de sokker, men jeg har bare stort set ikke strikket, siden vi fik yngstesønnen, og han bliver altså 2 år i januar! Nå, men nu er strømpepindene ledige, og det næste par strømper skal strikkes, inden der er gået 2 år igen. Det håber jeg, at jeg kan holde.

Har du også små projekter, der ligger urørte hen i måneder eller årevis for så lige pludselig at gøre dem færdige på få timer?

Tak, fordi du læste med. 

Jeg skærer æbler

I dag skræller jeg æbler, skærer dem i stykker og putter dem i bøtter og poser, og gradvist får jeg fyldt fryseren med æblestykker til senere brug. Jeg er nemlig så heldig, at jeg har fået en stor pose æbler foræret, så nu skal de fryses, så vi kan få glæde af dem senere. Jeg har fri i dag, hvilket er første gang i meget lang tid, og da jeg har den yngste søn (på 20 måneder) hjemme i dag, og han er lidt forkølet, er vi mest indenfor her til formiddag. Vi har derfor hygget os med at "lave mad" sammen. Dvs., at han har rørt rundt i diverse gryder og skåle, imens jeg har skåret æbler i stykker. Vi har i hvert fald været sammen i køkkenet, og vi har fulgt så meget med i hinandens gøren og laden, at det føles, som om vi har lavet det samme. Og det var jo faktisk det, der var meningen. Vi skulle hygge os sammen, imens jeg har fået klaret nogle praktiske ting. Vi har fx også hjulpet hinanden med vasketøjet, og selvom min halvandetårige hjælper har en lidt anden måde at sortere tøj på, så er det jo ganske smart, at vi kan hygge os sammen om praktiske ting.

   Om lidt skal vi dog se en film sammen, imens vi sidder tæt sammen i sofaen. Valget står mellem "Mulan", "Flyvemaskiner 2", "Biler 3" eller "Frost 2", for det er de film, der hitter pt., og hvis jeg ikke tager fejl, er det "Mulan", vi skal se i dag. Hvor er det dog rart, at det lige netop er i dag, jeg har en fridag, for det trængte vi lige til. 

Tak, fordi du læste med. Hav en dejlig dag!

Regnvejr, viskestykker og skærmtid

Udenfor regner det, og inde i huset sidder jeg og stener med min telefon, imens jeg fra et af børneværelserne kan høre glade barnestemmer. De har leget og leget, børnene, og nu sidder de to ældste med næsen i hver din skærm, ligesom jeg også har skærmtid lige nu. Den yngste søn ligger dog og sover middagslur. Det trængte han til efter at have været syg i et par dage, og det trængte jeg også til. Det har været nogle hårde døgn for hele familien, men nu lysner det igen.

   Manden er på arbejde, og imens yngstesønnen har sovet, har jeg fået syet fire nye viskestykker af et gammelt dynebetræk. Jeg syede et i går, men klippede ud til ti, så i dag er jeg egentlig bare fortsat, hvor jeg slap. Stoffet er tykt nok til viskestykkebrug, og vi brugte det alligevel ikke som dynebetræk, da vi ikke havde et matchende pudevår. Ja, det er nok lidt fjollet, men jeg kan altså godt li', at dyne- og pudebetræk passer sammen. Enten skal stoffet på de to dele være ens, eller også skal det matche på anden vis. Nu er der dog ingen grund til at lede efter et matchende pudevår længere.

   Jeg har ofte syet gammelt sengetøj om til mindre udgaver i junior- eller babystørrelse, men da vi pt. har nok sengetøj i huset, var der jo ingen grund til at sy mere af det. Viskestykkerne derimod faldt på et tørt sted. Vi trængte nemlig til nogle nye.

   Og som så ofte før var det skønt lige st få rørt symaskinen lidt igen. Med et lille barn i huset (yngstesønnen er lige knap 18 måneder) er det nemlig ikke syning (af komplicerede ting som f.eks. tøj til mig selv), jeg prioriterer højest, når jeg har lidt tid for mig selv, men i dag var der tid til at sy lidt, og det var dejligt.

Har du også gang i små kreative projekter indenfor, imens det regner udenfor?

Tak, fordi du læste med.

Sommer

Vi kommer ofte forbi køerne, når vi går tur i lokalområdet.

Tiden iler, og alle mine ambitioner om at skrive lidt oftere på bloggen har tilsyneladende været pakket væk for en tid, fordi ... ja, velsagtens fordi jeg har haft så meget andet at se til. Selvom om coronanedlukningen af landet gjorde, at min familie og jeg - ligesom så mange andre - blev sendt hjem for en tid, havde vi rigtig meget at se til. Især i de første to-tre uger, hvor de to ældste børn havde urealistisk mange lektier for. Vi forældre forsøgte nemlig i første omgang at få vores børn til at nå at lave alle lektier, samtidig med at vi også forsøgte at arbejde hjemmefra, og skolearbejdet tog mest tid. Ja, det tog faktisk overhånd, og så sadlede vi helt om - ligesom rigtig mange andre, for vi var simpelthen nødt til at sortere i lektierne, så vores børn - og vi selv - også kunne nå at trække vejret. Heldigvis blev lektiemængden minimeret temmelig meget, da "coronaskolen" blev hverdag (læs: den nye normal for en stund), men der var lige nogle uger, hvor vi nærmest lå vandret herhjemme, for at vi (stadig kun næsten) kunne nå det hele. 

   Senere blev "coronatiden" en rar tid for os som familie. Vi har nemlig været heldige, idet vi ikke selv har været ramt af sygdommen, så da kravene fra skolen ændrede karakter og omfang, oplevede vi en ro, som var ganske tiltrængt. Det var skønt ikke at skulle smøre madpakker til skole og arbejde, og det var dejligt, at vi fik mere tid sammen. Vi sparede jo en masse transporttid, og den yngste var hjemme i hele perioden. Især det sidste var rigtig dejligt! Så kunne han lige nå lidt at blive lidt ældre, og både han og jeg kunne nå at blive lidt mere klar til det der med, at han skulle i pasning.

   Da de to store igen begyndte i skole, og manden og jeg igen skulle møde fysisk op på arbejde, kom den yngste også i dagpleje, og det er gået rigtig fint over hele linjen. Nu er der én uge tilbage med arbejde, SFO/koloni og dagpleje, og så har vi sommerferie, og det glæder vi os alle til. Feriestemningen er allerede indtruffet, og efter at have været på familiebesøg i dag, føles det som om, at sommerferien faktisk allerede er begyndt. Vi skal mestendels være hjemme denne sommer, men det er også hensigten, at vi skal ud på nogle endagsture til skov og strand, og så har vi nogle praktiske ting i hus og have, vi gerne vil gå i gang med. Det tegner til at blive en rar sommerferie. Jeg er klar! 

Har du også snart ferie? Tak, fordi du læste med.

Tidlige forårstegn

Det er koldt i dag, men alligevel skinner solen. Fuglene kvidrer, og der dukker vintergækker og erantis op her, der og allevegne. Yngstesønnen har været syg i nogle dage, men nu er der heldigvis fremgang at spore. 

   Huset trænger gevaldigt til at blive gjort rent fra ende til anden, og jeg kan mærke, at jeg får lyst til at rydde op og sortere, smide ud og køre væk. Jeg kan også mærke, at det kribler i fingrene efter snart at så frø til forspiring, men drivhuset skal lige vaskes først. Det plejer min kæreste og jeg at hjælpe hinanden med i uge 7, så mon ikke det også sker i år? Sidste år gjorde vi dog intet ved drivhuset, og vi hverken såede eller gjorde klar til såning, for der var jo lige et akut kejsersnit, jeg skulle komme mig over, men i år ... har vi en skøn etårig dreng (med en skøn storesøster og en skøn storebror), der konstant udforsker verden og dermed undersøger alt, hvad han kan komme i nærheden af. Der er i hvert fald ikke nogle af os, der ligger stille i øjeblikket ...

Tak, fordi du læste med.

   

Solskin og blogaktivitet

I dag har det været en rigtig solskinsdag, og jeg var heldig, at jeg nåede ud i det gode vejr. Jeg har nemlig været meget inde i dag (til møde, til tandlæge osv.), så jeg har virkelig nydt det, når jeg indimellem lige har været lidt ude, selvom det mest bare har været for at komme fra ét sted til et andet.

Jeg har nu skrevet et blogindlæg hver dag i denne måned, men fremover vil der nok gå lidt længere tid mellem indlæggene, for ellers bliver det for svært at nå. Det har dog været en rigtig spændende udfordring, og det har også betydet, at jeg selv har (gen)fundet flere spændende blogs. Det har samtidig været hyggeligt, at flere har skrevet kommentarer til flere af mine indlæg (tak for det), og det har været hyggeligt selv at lægge en kommentar eller flere,  når jeg selv har været på besøg rundt omkring i blogland. Jeg glæder mig over (følelsen af) fornyet energi og aktivitet i blogland.

Tak, fordi du læste med.

Tekandefisken har tabt sin halefinne

Engang for mange år siden købte vi en lille sød, sjov, skør, fin og finurlig tekande i Bremen. Ingen af os bruger tekanden særlig tit, fordi vi oftere laver te i en større kande, men vi er glade for den alligevel. Den minder os nemlig om en dejlig tur til Bremen, og så er den bare ... godt fundet på. Desværre har fisken på tekandens låg tabt (men ikke for altid mistet) sin halefinne. Den, altså den lille stump halefinne, ligger derfor lige nu nede i koppen under selve kanden og venter på, at vi får købt noget lim, der kan klare opgaven med at få fisken hel og fin igen. Vi vil nemlig ikke kassere kanden, bare fordi der er gået et skår af den, men vi vil heller ikke bare lade fisken mangle sin hale. Den (manglende) lille halefinne har jo ingen betydning for, hvor teen smager, men den har altså betydning for oplevelsen, når teen skal drikkes. Derfor skal den på igen. Har du også porcelæn, der skal have klinket skårene?

Tak, fordi du læste med.

Hvem sagde strikke?

For et år og to dage siden havde jeg besøg af en veninde, som sagde til mig, at jeg skulle skynde mig at blive færdig med de strømper, jeg var i gang med at strikke. Jeg var nemlig højgravid, og hun var sikker på, at den forestående fødsel ville betyde en lang strikkepause for mit vedkommende. Og hun fik helt ret! Samme aften gik vandet, og dagen efter kom yngstesønnen til verden. Strikketøjet lå herefter urørt hen ganske længe. Ja, faktisk helt til i dag, hvor jeg fik øje på det! Efter et år og to dage! Så længe har jeg ikke været om et par strømper før, men jeg strikkede straks en omgang på den ene strømpe, så jeg ligesom er i gang igen. Jeg har ikke tid til at strikke før i weekenden, tror jeg, men nu vil jeg i hvert fald forsøge at få dem færdige, inden der er gået endnu et år. Imellemtiden vil jeg tænke lidt over, hvad jeg skal i gang med at strikke derefter.

Tak, fordi du læste med.

Et roligt øjeblik efter en fin dag

Så blev yngstesønnen 1 år! Vi har haft en fin dag i dag, og lige som så ofte før efter en begivenhedsrig dag, er jeg nu den eneste i familien, der stadig er oppe. Jeg skal nemlig lige nå at mærke stilheden, inden jeg skal sove. 

Jeg glæder mig over, at vi havde dejligt besøg i dag, og at vi får dejligt besøg i morgen. Samtidig nyder jeg dog lige nu følelsen af at have huset helt for mig selv. (Resten af familien ligger jo og sover, så det er lidt ligesom at være alene hjemme). Jeg håber, du også har haft en dejlig dag.

Tak, fordi du læste med. 

En dag med gråvejr

Det har været sådan en rigtig grå og trist dag i dag. Det har været bidende koldt udenfor, blæsende og vådt. Heldigvis er der både varmt og lyst indenfor. Og tørt. 

Det har mest været indevejr, men jeg har været både ude og inde. Nu er det også mørkt udenfor, og børnene sover. Manden er på job, og jeg skal lige ordne nogle praktiske ting, så dagen i morgen kan blive en ekstra god dag. I morgen er nemlig dagen, hvor yngstesønnen bliver et år! Så skal vi have en af bedsteforældrene på besøg (de andre kommer en anden dag), og derfor skal jeg lige have ordnet nogle praktiske ting, inden jeg selv vil (prøve at) gå (tidligt) i seng. Jeg tror, det bliver en god dag i morgen.

Tsk, fordi du læste med.

Bananpandekager til morgenmad

Det var tidligt søndag morgen (i dag), og der var ikke mere brød i huset. Det var koldt og mørkt udenfor, og ingen havde lyst til at bevæge sig ud i mørket og kulden for at cykle turen til bageren efter morgenbrød. (Den indledning kunne i øvrigt godt være begyndelsen på en (uhyggelig) roman, men det er dog ikke tilfældet.)

Heldigvis havde - og har - vi masser af bananer, så jeg lavede bananpandekager til morgenmad til alles tilfredshed. Og så skal vi nok få bagt i løbet af dagen (for det fik vi nemlig ikke gjort i går, selvom intentionen var der). Faktisk var det rigtig hyggeligt at indlede dagen med at spise bananpandekager, og da det samtidig var længe siden sidst, var begejstringen over dagens morgenmad ekstra stor. Det gav i hvert fald godt humør over hele linjen, og så bliver det en god dag. Jeg kan mærke det.

Tak, fordi du læste med. God søndag!

Vi spiser frugt og lader op

Herhjemme kan børnene altid spise et stykke frugt eller to. De ved det bare ikke selv. Til gengæld ved jeg, at hvis jeg skærer frugt (og grøntsager) ud i små stykker og lægger dem på en tallerken, så er de spist på ingen tid ...!

   I eftermiddag skal vi bare slappe af og lade op til ugen, der kommer, hvilket dog  bl.a. indbefatter at få lavet lektier, vasket tøj og bagt brød, men det klarer vi nok. Især når der serveres frugt undervejs.

Tak, fordi du læste med. Hav en dejlig lørdag!

Brætspil

Vi er sådan nogle mennesker, der i lange perioder ikke spiller brætspil overhovedet for så lige pludselig at blive grebet af ét bestemt slags spil, som vi så spiller rigtig meget i nogle dage. Og sådan gentager historien sig.

Vi er lige nu på vej ind i en "Kalaha-periode" herhjemme, og det er sjovere nu, hvor børnene (altså de to ældste) er blevet større (og har fået større hænder, så det er nemmere at have mange kugler i hånden på én gang). Vi er også på vej ind i en "Afrikas stjerne-periode", så det er godt, vi lige har fundet den brik, der blev væk, sidste gang børnene spillede det med en kammerat. Og måske er der også interesse for at spille spil i morgen? Noget kunne tyde på det.

Tak, fordi du læste med.

Collager

Jeg ved godt, at alle teenagere og de fleste voksne forlængst har opdaget og lært, hvordan diverse billedcollage-apps fungerer, men jeg har først opdaget det nu. Bedre sent end aldrig, som man siger ... Så nu øver jeg mig i at lave collager, for jeg vil gerne kunne samle nogle af mine billeder, f.eks. nogle af de mange billeder af mine børn, i nogle fine opsætninger. Lige pt. bruger jeg appen Pic Collage. Hvilken app bruger du?

Tak, fordi du læste med.

Drivhusdrømme

Jeg drømmer om tomatplanter i drivhuset. Jeg drømmer om at se de små planter spire frem, når frøene er sået. Og jeg drømmer om at spise nye, friske tomater. 

Der er bare stadig et godt stykke tid, til det sker, og inden da skal vi da forresten lige have gjort drivhuset klar til den nye sæson. Lige nu er det nemlig opbevaringsrum for sandkasselegetøj og nogle stole. I øvrigt trænger det til at blive vasket af, men det burde ikke tage så lang tid at gøre. Det skal bare lige være lidt varmere i vejret, og så er jeg klar. Indtil da vil jeg drømme lidt mere om både tomater, peberfrugt og agurker ...

Tak, fordi du læste med.

Hår

To ud af tre børn herhjemme har godkendt mit nu kortere hår (jeg har fået klippet 25 cm af), men datteren har ikke tilgivet mig det endnu. "Mor! Hvorfor har du gjort det?", sagde den seksårige bebrejdende til mig, da jeg kom hjem fra frisøren. Det var dog en formildende omstændighed, at det afklippede hår blev doneret til parykker for kræftramte. Næste gang jeg gør den slags, skal jeg lige spørge hende først, om det er i orden eller ej ...!

Tak, fordi du læste med.