fredag den 7. september 2018

Broderet juleforklæde til en flaske

En af de former for håndarbejde, jeg allerbedst kan li', er at brodere. Jeg broderede en del som lille pige, fordi min farmor lærte mig - og de andre børnebørn - at brodere fra en tidlig alder. Hun lever ikke mere, men når jeg indimellem tager mig tid til at brodere, har jeg min farmor i kærlig erindring. Der går ellers perioder på måneder eller år, hvor jeg ikke broderer, men når jeg så endelig tager broderiet op igen, er jeg straks tilbage i en helt særlig, rar stemning, hvor jeg får slappet af, imens jeg på én gang får tænkt på både alt og ingenting. Altså samtidig med, at jeg får broderet, selvfølgelig.
   Jeg har ikke broderet længe, men for en uges tid siden kiggede jeg i gemmerne og fandt et broderikit (Permin, design nr. 79-9554), som skal blive til fire små juleforklæder til at sætte på flasker. Jeg købte det for et par år siden, fordi jeg havde lyst til at brodere, men fordi jeg på det tidspunkt havde (alt for) meget at se til, ville jeg ikke gå i gang med et stort projekt som f.eks. en dug eller et vægophæng. Derfor købte jeg sættet med de små juleforklæder til flasker, så jeg havde et projekt, der var nemt at gå til og fra. Imidlertid fik jeg slet ikke taget hul på projektet dengang, og siden da har jeg ikke skænket det en tanke. Altså lige indtil for en uges tid siden, hvor jeg blev så begejstret over at finde et nyt broderikit, at jeg straks måtte i gang med at brodere. I dag fik jeg så lagt sidste hånd på det første juleforklæde til en flaske, og det er min hensigt at bruge det som en julegave. Hvis jeg når at færdiggøre et eller flere af de andre små juleforklæder inden jul, skal det eller de også med i gaven. Det er heldigvis ikke noget, jeg har lovet nogen at nå, så hvis jeg ikke får broderet mere i år, er det også ok. Det vigtigste for mig er nemlig, at jeg hyggede mig med at sy det, og at jeg ved, at modtageren vil sætte pris på gaven - uanset om den kommer til at indeholde et eller flere små juleforklæder.