Jeg skærer æbler

I dag skræller jeg æbler, skærer dem i stykker og putter dem i bøtter og poser, og gradvist får jeg fyldt fryseren med æblestykker til senere brug. Jeg er nemlig så heldig, at jeg har fået en stor pose æbler foræret, så nu skal de fryses, så vi kan få glæde af dem senere. Jeg har fri i dag, hvilket er første gang i meget lang tid, og da jeg har den yngste søn (på 20 måneder) hjemme i dag, og han er lidt forkølet, er vi mest indenfor her til formiddag. Vi har derfor hygget os med at "lave mad" sammen. Dvs., at han har rørt rundt i diverse gryder og skåle, imens jeg har skåret æbler i stykker. Vi har i hvert fald været sammen i køkkenet, og vi har fulgt så meget med i hinandens gøren og laden, at det føles, som om vi har lavet det samme. Og det var jo faktisk det, der var meningen. Vi skulle hygge os sammen, imens jeg har fået klaret nogle praktiske ting. Vi har fx også hjulpet hinanden med vasketøjet, og selvom min halvandetårige hjælper har en lidt anden måde at sortere tøj på, så er det jo ganske smart, at vi kan hygge os sammen om praktiske ting.

   Om lidt skal vi dog se en film sammen, imens vi sidder tæt sammen i sofaen. Valget står mellem "Mulan", "Flyvemaskiner 2", "Biler 3" eller "Frost 2", for det er de film, der hitter pt., og hvis jeg ikke tager fejl, er det "Mulan", vi skal se i dag. Hvor er det dog rart, at det lige netop er i dag, jeg har en fridag, for det trængte vi lige til. 

Tak, fordi du læste med. Hav en dejlig dag!

Sommer

Vi kommer ofte forbi køerne, når vi går tur i lokalområdet.

Tiden iler, og alle mine ambitioner om at skrive lidt oftere på bloggen har tilsyneladende været pakket væk for en tid, fordi ... ja, velsagtens fordi jeg har haft så meget andet at se til. Selvom om coronanedlukningen af landet gjorde, at min familie og jeg - ligesom så mange andre - blev sendt hjem for en tid, havde vi rigtig meget at se til. Især i de første to-tre uger, hvor de to ældste børn havde urealistisk mange lektier for. Vi forældre forsøgte nemlig i første omgang at få vores børn til at nå at lave alle lektier, samtidig med at vi også forsøgte at arbejde hjemmefra, og skolearbejdet tog mest tid. Ja, det tog faktisk overhånd, og så sadlede vi helt om - ligesom rigtig mange andre, for vi var simpelthen nødt til at sortere i lektierne, så vores børn - og vi selv - også kunne nå at trække vejret. Heldigvis blev lektiemængden minimeret temmelig meget, da "coronaskolen" blev hverdag (læs: den nye normal for en stund), men der var lige nogle uger, hvor vi nærmest lå vandret herhjemme, for at vi (stadig kun næsten) kunne nå det hele. 

   Senere blev "coronatiden" en rar tid for os som familie. Vi har nemlig været heldige, idet vi ikke selv har været ramt af sygdommen, så da kravene fra skolen ændrede karakter og omfang, oplevede vi en ro, som var ganske tiltrængt. Det var skønt ikke at skulle smøre madpakker til skole og arbejde, og det var dejligt, at vi fik mere tid sammen. Vi sparede jo en masse transporttid, og den yngste var hjemme i hele perioden. Især det sidste var rigtig dejligt! Så kunne han lige nå lidt at blive lidt ældre, og både han og jeg kunne nå at blive lidt mere klar til det der med, at han skulle i pasning.

   Da de to store igen begyndte i skole, og manden og jeg igen skulle møde fysisk op på arbejde, kom den yngste også i dagpleje, og det er gået rigtig fint over hele linjen. Nu er der én uge tilbage med arbejde, SFO/koloni og dagpleje, og så har vi sommerferie, og det glæder vi os alle til. Feriestemningen er allerede indtruffet, og efter at have været på familiebesøg i dag, føles det som om, at sommerferien faktisk allerede er begyndt. Vi skal mestendels være hjemme denne sommer, men det er også hensigten, at vi skal ud på nogle endagsture til skov og strand, og så har vi nogle praktiske ting i hus og have, vi gerne vil gå i gang med. Det tegner til at blive en rar sommerferie. Jeg er klar! 

Har du også snart ferie? Tak, fordi du læste med.

Tidlige forårstegn

Det er koldt i dag, men alligevel skinner solen. Fuglene kvidrer, og der dukker vintergækker og erantis op her, der og allevegne. Yngstesønnen har været syg i nogle dage, men nu er der heldigvis fremgang at spore. 

   Huset trænger gevaldigt til at blive gjort rent fra ende til anden, og jeg kan mærke, at jeg får lyst til at rydde op og sortere, smide ud og køre væk. Jeg kan også mærke, at det kribler i fingrene efter snart at så frø til forspiring, men drivhuset skal lige vaskes først. Det plejer min kæreste og jeg at hjælpe hinanden med i uge 7, så mon ikke det også sker i år? Sidste år gjorde vi dog intet ved drivhuset, og vi hverken såede eller gjorde klar til såning, for der var jo lige et akut kejsersnit, jeg skulle komme mig over, men i år ... har vi en skøn etårig dreng (med en skøn storesøster og en skøn storebror), der konstant udforsker verden og dermed undersøger alt, hvad han kan komme i nærheden af. Der er i hvert fald ikke nogle af os, der ligger stille i øjeblikket ...

Tak, fordi du læste med.

   

Solskin og blogaktivitet

I dag har det været en rigtig solskinsdag, og jeg var heldig, at jeg nåede ud i det gode vejr. Jeg har nemlig været meget inde i dag (til møde, til tandlæge osv.), så jeg har virkelig nydt det, når jeg indimellem lige har været lidt ude, selvom det mest bare har været for at komme fra ét sted til et andet.

Jeg har nu skrevet et blogindlæg hver dag i denne måned, men fremover vil der nok gå lidt længere tid mellem indlæggene, for ellers bliver det for svært at nå. Det har dog været en rigtig spændende udfordring, og det har også betydet, at jeg selv har (gen)fundet flere spændende blogs. Det har samtidig været hyggeligt, at flere har skrevet kommentarer til flere af mine indlæg (tak for det), og det har været hyggeligt selv at lægge en kommentar eller flere,  når jeg selv har været på besøg rundt omkring i blogland. Jeg glæder mig over (følelsen af) fornyet energi og aktivitet i blogland.

Tak, fordi du læste med.

Tekandefisken har tabt sin halefinne

Engang for mange år siden købte vi en lille sød, sjov, skør, fin og finurlig tekande i Bremen. Ingen af os bruger tekanden særlig tit, fordi vi oftere laver te i en større kande, men vi er glade for den alligevel. Den minder os nemlig om en dejlig tur til Bremen, og så er den bare ... godt fundet på. Desværre har fisken på tekandens låg tabt (men ikke for altid mistet) sin halefinne. Den, altså den lille stump halefinne, ligger derfor lige nu nede i koppen under selve kanden og venter på, at vi får købt noget lim, der kan klare opgaven med at få fisken hel og fin igen. Vi vil nemlig ikke kassere kanden, bare fordi der er gået et skår af den, men vi vil heller ikke bare lade fisken mangle sin hale. Den (manglende) lille halefinne har jo ingen betydning for, hvor teen smager, men den har altså betydning for oplevelsen, når teen skal drikkes. Derfor skal den på igen. Har du også porcelæn, der skal have klinket skårene?

Tak, fordi du læste med.

Hvem sagde strikke?

For et år og to dage siden havde jeg besøg af en veninde, som sagde til mig, at jeg skulle skynde mig at blive færdig med de strømper, jeg var i gang med at strikke. Jeg var nemlig højgravid, og hun var sikker på, at den forestående fødsel ville betyde en lang strikkepause for mit vedkommende. Og hun fik helt ret! Samme aften gik vandet, og dagen efter kom yngstesønnen til verden. Strikketøjet lå herefter urørt hen ganske længe. Ja, faktisk helt til i dag, hvor jeg fik øje på det! Efter et år og to dage! Så længe har jeg ikke været om et par strømper før, men jeg strikkede straks en omgang på den ene strømpe, så jeg ligesom er i gang igen. Jeg har ikke tid til at strikke før i weekenden, tror jeg, men nu vil jeg i hvert fald forsøge at få dem færdige, inden der er gået endnu et år. Imellemtiden vil jeg tænke lidt over, hvad jeg skal i gang med at strikke derefter.

Tak, fordi du læste med.

Et roligt øjeblik efter en fin dag

Så blev yngstesønnen 1 år! Vi har haft en fin dag i dag, og lige som så ofte før efter en begivenhedsrig dag, er jeg nu den eneste i familien, der stadig er oppe. Jeg skal nemlig lige nå at mærke stilheden, inden jeg skal sove. 

Jeg glæder mig over, at vi havde dejligt besøg i dag, og at vi får dejligt besøg i morgen. Samtidig nyder jeg dog lige nu følelsen af at have huset helt for mig selv. (Resten af familien ligger jo og sover, så det er lidt ligesom at være alene hjemme). Jeg håber, du også har haft en dejlig dag.

Tak, fordi du læste med. 

En dag med gråvejr

Det har været sådan en rigtig grå og trist dag i dag. Det har været bidende koldt udenfor, blæsende og vådt. Heldigvis er der både varmt og lyst indenfor. Og tørt. 

Det har mest været indevejr, men jeg har været både ude og inde. Nu er det også mørkt udenfor, og børnene sover. Manden er på job, og jeg skal lige ordne nogle praktiske ting, så dagen i morgen kan blive en ekstra god dag. I morgen er nemlig dagen, hvor yngstesønnen bliver et år! Så skal vi have en af bedsteforældrene på besøg (de andre kommer en anden dag), og derfor skal jeg lige have ordnet nogle praktiske ting, inden jeg selv vil (prøve at) gå (tidligt) i seng. Jeg tror, det bliver en god dag i morgen.

Tsk, fordi du læste med.

Bananpandekager til morgenmad

Det var tidligt søndag morgen (i dag), og der var ikke mere brød i huset. Det var koldt og mørkt udenfor, og ingen havde lyst til at bevæge sig ud i mørket og kulden for at cykle turen til bageren efter morgenbrød. (Den indledning kunne i øvrigt godt være begyndelsen på en (uhyggelig) roman, men det er dog ikke tilfældet.)

Heldigvis havde - og har - vi masser af bananer, så jeg lavede bananpandekager til morgenmad til alles tilfredshed. Og så skal vi nok få bagt i løbet af dagen (for det fik vi nemlig ikke gjort i går, selvom intentionen var der). Faktisk var det rigtig hyggeligt at indlede dagen med at spise bananpandekager, og da det samtidig var længe siden sidst, var begejstringen over dagens morgenmad ekstra stor. Det gav i hvert fald godt humør over hele linjen, og så bliver det en god dag. Jeg kan mærke det.

Tak, fordi du læste med. God søndag!

Vi spiser frugt og lader op

Herhjemme kan børnene altid spise et stykke frugt eller to. De ved det bare ikke selv. Til gengæld ved jeg, at hvis jeg skærer frugt (og grøntsager) ud i små stykker og lægger dem på en tallerken, så er de spist på ingen tid ...!

   I eftermiddag skal vi bare slappe af og lade op til ugen, der kommer, hvilket dog  bl.a. indbefatter at få lavet lektier, vasket tøj og bagt brød, men det klarer vi nok. Især når der serveres frugt undervejs.

Tak, fordi du læste med. Hav en dejlig lørdag!

Brætspil

Vi er sådan nogle mennesker, der i lange perioder ikke spiller brætspil overhovedet for så lige pludselig at blive grebet af ét bestemt slags spil, som vi så spiller rigtig meget i nogle dage. Og sådan gentager historien sig.

Vi er lige nu på vej ind i en "Kalaha-periode" herhjemme, og det er sjovere nu, hvor børnene (altså de to ældste) er blevet større (og har fået større hænder, så det er nemmere at have mange kugler i hånden på én gang). Vi er også på vej ind i en "Afrikas stjerne-periode", så det er godt, vi lige har fundet den brik, der blev væk, sidste gang børnene spillede det med en kammerat. Og måske er der også interesse for at spille spil i morgen? Noget kunne tyde på det.

Tak, fordi du læste med.

Collager

Jeg ved godt, at alle teenagere og de fleste voksne forlængst har opdaget og lært, hvordan diverse billedcollage-apps fungerer, men jeg har først opdaget det nu. Bedre sent end aldrig, som man siger ... Så nu øver jeg mig i at lave collager, for jeg vil gerne kunne samle nogle af mine billeder, f.eks. nogle af de mange billeder af mine børn, i nogle fine opsætninger. Lige pt. bruger jeg appen Pic Collage. Hvilken app bruger du?

Tak, fordi du læste med.

Drivhusdrømme

Jeg drømmer om tomatplanter i drivhuset. Jeg drømmer om at se de små planter spire frem, når frøene er sået. Og jeg drømmer om at spise nye, friske tomater. 

Der er bare stadig et godt stykke tid, til det sker, og inden da skal vi da forresten lige have gjort drivhuset klar til den nye sæson. Lige nu er det nemlig opbevaringsrum for sandkasselegetøj og nogle stole. I øvrigt trænger det til at blive vasket af, men det burde ikke tage så lang tid at gøre. Det skal bare lige være lidt varmere i vejret, og så er jeg klar. Indtil da vil jeg drømme lidt mere om både tomater, peberfrugt og agurker ...

Tak, fordi du læste med.

Hår

To ud af tre børn herhjemme har godkendt mit nu kortere hår (jeg har fået klippet 25 cm af), men datteren har ikke tilgivet mig det endnu. "Mor! Hvorfor har du gjort det?", sagde den seksårige bebrejdende til mig, da jeg kom hjem fra frisøren. Det var dog en formildende omstændighed, at det afklippede hår blev doneret til parykker for kræftramte. Næste gang jeg gør den slags, skal jeg lige spørge hende først, om det er i orden eller ej ...!

Tak, fordi du læste med.

Kan man spise for mange chiaboller?

De sidste par uger har jeg bagt chiaboller næsten hveranden dag. Ældstesønnen, især, er nemlig blevet helt vild med dem, og derfor spiser han dem gerne morgen, middag og aften, hvis det er muligt. De er altså også gode, så for én gangs skyld holder jeg mig til en opskrift, og jeg tænker ikke engang på at eksperimentere med smag og ingredienser. (Jeg afviger dog lidt fra opskriften, idet jeg ikke pensler bollerne, men jeg savner ikke æggesmagen, så den afvigelse holder jeg nok fast i). Det, der virker, er der nemlig ingen grund til at ændre på (endnu). Opskriften på de populære chiaboller har jeg i øvrigt fundet på Maria Vestergaards blog lige her.

Tak, fordi du læste med.

Klar til en ny uge

Så nåede jeg alligevel ikke at få skrevet søndagens blogindlæg, imens det stadig var søndag. Til gengæld var det en dejlig søndag, hvor vi både fik klaret en masse praktiske ting og fik slappet af. Faktisk får vi tit mere overskud - og dermed også slappet mere af - når vi har fået styr på nogle praktiske ting. I hvert fald er vi nu klar til en ny uge med både "almindelige" hverdage og flere skolearrangementer i kalenderen. Jeg mangler bare lige at bage boller til et arrangement i ældstesønnens klasse på torsdag. Til gengæld har jeg allerede bagt til i morgen.

Tak, fordi du læste med.  

Kammerater på besøg

I dag har de to ældste børn begge haft en klassekammerat på besøg, og det har været så hyggeligt for både store og små. 

Der blev også leget med Duploklodser i dag.

Først spiste vi morgenmad sammen med den ene kammerat og hans mor (den anden kammerat kom lidt senere), og snakken gik med det samme. (Nybagte boller med smør på er altså også næsten altid et stort hit, og det var det også i dag). Jeg havde bagt både chiaboller og lyse boller, lige inden de kom, og begge slags blev vel modtaget. Der var både te og kaffe på kanden, og de voksne fik snakket lidt mere end til daglig, og børnene fik leget en masse - både ude og inde. Det er sjældent, at manden er hjemme på en lørdag, da han altid arbejder i weekenderne, så det var rart, at vi for en gangs skyld allesammen var hjemme. Det var rart, at vi var sammen om at have besøg.

Tak, fordi du læste med.

Endelig fandt vi den gule klods!

Den knap etårige og jeg er alene hjemme. I morges var vi med de to ældre søskende til øjenlægen, og da vi havde kørt dem i skole derefter, tog vi hjem for at have formiddagen sammen, inden de andre kommer hjem. Efter yngstesønnens morgenlur har vi nu indtaget stuen, hvor vi leger med klodser og bolde, puttekasser og giraffer. 

   Og ikke nok med, at vi hygger os sammen; vi har også fundet den gule klods (se forrest i billedet), der var blevet væk! Det var dejligt, for nu er der igen to koldser i hver farve til puttekassen, der har form som og er malet som en lade. Det er den samme puttekasse, som de to store børn også har leget med, og den er stadig et hit, når der kommer små børn på besøg i vores hjem. Jeg glæder mig over, at legetøjet kan bruges igen og igen, og at flere har haft glæde af det, og at flere vil få glæde af det. Enten hbis de besøger os, eller hvis vi giver der videre. Har I også legetøj, der stadig hitter efter mange år på bagen?

Tak, fordi du læste med! Hav en skøn dag.

Min pilea skal nok klare den

For et par år siden fik jeg en lille pilea af en bekendt. Hendes mor havde plantet blomster om, og nu var både mor og datter ved at drukne i små planter, der nu var kommet i nye potter, krukker og hvad de nu ellers kunne plante blomster i. Sådan en lille en fik jeg. En pilea, som havde fået lov til at bo midlertidigt i et engangsplastikbæger, som endda var knækket i den ene side. Bægeret, altså. Den lille pilea havde det fint.

Jeg gav den lille pilea en rigtig urtepotte, der var lidt større end det knækkede engangsplastikbæger, og det var fine forhold, den dér fik! Pileaen voksede sig stor, og i dag har jeg flere af dens "børn" stående rundt omkring i huset. Imidlertid har en af de små aflæggere stået i et værelse, hvor jeg desværre glemte alt om den i et par måneder, hvor vi var sygdomsramte herhjemme, og da jeg så en dag fik øje på den, så den noget sølle ud. Derfor stillede jeg den midlertidigt ud på badeværelset, og det virkede, for nu er den ved at komme sig.

   Jeg ved ikke, hvorfor vores badeværelse virker så godt som rekreationshjem for vores stueplanter, hvis de er blevet lidt forsømt i en periode, men selvom en plante så skal vænne sig til nye forhold to gange ved at blive flyttet frem og tilbage, så er det altså et trick, jeg jævnligt bruger. Det varer heldigvis ikke så længe, inden min pilea er fin igen. 

Tak, fordi du læste med.

Røde sko

Gamle og nye røde støvletter.

Jeg ejer ikke ret meget fodtøj, og jeg køber næsten altid samme slags til samme formål. F.eks. går jeg meget i sorte støvletter af mærket Vagabond. Jeg foretrækker, når de er helt flade, fordi jeg går og står meget i løbet af en dag, og sort er valgt af praktiske årsager, fordi sort kan passe til det meste. Indimellem bruger jeg et par sorte støvletter med lille hæl, men jeg går oftest med de helt flade. 

   Meeeeen den røde farve er jo også opfundet, og jeg elsker røde sko, så når muligheden er der, køber jeg også røde støvletter fra Vagabond. Helst de helt flade, fordi de er bedst at stå og gå meget i, men en lille hæl kan dog accepteres, hvis det ikke er muligt at opdrive de flade. 

   Jeg købte slet ikke nyt fodtøj i 2019 og vistnok heller ikke i 2018, så da jeg for et par uger siden fandt et par røde Vagabond-støvletter i min størrelse til nedsat pris, slog jeg til. Jeg foretrækker den lidt mørkere røde farve på mine gamle, flade støvletter, men den lysere og lidt skarpere røde nuance på det nye par kan dog også gå an. Jeg ved godt, at det ikke er nødvendigt at have røde sko, men jeg blivet glad, når jeg tager dem på, og så er de jo alligevel pengene værd.

   Ejer du også noget unødvendigt, som er (næsten) en nødvendighed for dig at have, fordi det gør dig glad?

Tak, fordi du læste med.