tirsdag den 31. december 2013

Nytårskage

Nytårskage 2013.
I min familie har vi ofte fået en helt særlig dessert, når vi har fejret nytår eller holdt fest i anledning af rund fødselsdag, konfirmation m.m. Vi kalder den "nytårskagen", og jeg ved faktisk ikke, hvor opskriften stammer fra, eller om den måske egentlig har et helt andet navn.
   Jeg havde ikke lige opskriften frisk i erindring, så jeg fik en af mine brødre til at sende den til mig via mail, så jeg kunne lave den til i aften, hvor min kæreste, vores børn og jeg vil spise en god middag i anledning af nytårsaften.

Opskriften vil jeg gerne dele med jer, og den kommer her:

Nytårskage

Ingredienser:
400 g bagemarcipan eller rå marcipan (jeg brugte rå marcipan)
1 æg
1 æggehvide

Fyld:
250 g frosne hindbær
2-3 spsk. sukker (jeg udelod sukker, fordi jeg synes, at fyldet smager fint uden)
¼ l. piskefløde

Sådan gør du:
1: Marcipanen skæres i tynde skiver og kommes i en skål.
2: Æg og æggehvide piskes i (nemmest med en håndmixer), og der piskes til massen er jævn.
3: Dejen skal være så tyk, at den ikke flyder ud under bagningen.
4: En plade dækkes med bagepapir og kagens bund tegnes af efter en stor tallerken (En springformsbund med en diameter på 24 cm er også fin til formålet).
5: Ca. ½ delen af dejen smøres ud til  bunden.
6: Resten af dejes lægges langs kanten eller sprøjtes ud som kant.

Bagetid:
15-18 min. ved 200 grader
Bunden afkøles, og bagepapiret tages af.

Fyld:
Hindbærrene drysses med sukker og optøs!*
6-8 pæne bær tages fra til pynt. Reste moses med en gaffel.**
Fløden piskes stiv, og hindbærrene vendes i.
Hindbær-fyldet fordeles i bunden, og kagen pyntes med hindbær.**

 * Fødevarestyrelsen anbefaler, at frosne bær, der anvendes i retter, der ikke opvarmes, får et opkog før anvendelse. Derfor gav jeg bærrene et opkog, lod dem køle af, og brugte dem derefter til fyldet. Nytårskagen står nu i køleskabet, indtil vi skal spise den i aften.
** Jeg undlod at lægge nogle bær til side til pynt, så de kom alle med i fyldet som mos.

I øvrigt brugte jeg økologiske ingredienser, og mine frosne bær var fra Änglamark, hvor der kun er 225 g i en pose, så jeg manglede 25 g for at have nok til fyldet, da jeg ikke havde flere poser med frosne hindbær. Derimod havde jeg både jordbær og blåbær i fryseren, så jeg tilføjede 25 g blåbær til fyldet, og jeg er sikker på, at min nytårskage smager godt alligevel.

Velbekomme og godt nytår!

lørdag den 28. december 2013

Se, hvad jeg vandt!


Se, hvad jeg har vundet i en give away hos Christine, som står bag både bloggen, FrkTURKIS og webshoppen, Turkis Shop: De fineste ørestikker og hårelastikker med stofknapper, som Christine har lavet af det gule Libertystof, Kayako! Det er første gang, jeg har vundet i en give away, og det var en dejlig overraskelse, da jeg fandt ud af det. Bloggen, FrkTURKIS, har jeg fulgt i lang tid, og den er selvfølgelig nævnt på her på bloggen i højre side under "Spændende blogs".  
   Jeg kan kun opfordre jer, læsere, til også at kigge lidt på FrkTURKIS, hvis I ikke allerede har været der. Christine deler nemlig gavmildt ud af gode idéer og skriver inspirerende om sine kreative projekter. 
   I øvrigt kan jeg anbefale af og til at kigge på internetversionen af de forskellige blogs, man læser, for så kan man netop se den enkelte bloggers egen liste over spændende blogs (hvis altså bloggeren har valgt at have denne funktion med på sin side). Det kunne jo være, at man opdagede en interessant blog, man ikke havde set før.
   Spændende blogs eller ej. Nu vil jeg se at få sovet, inden datteren skal ammes igen. Sov godt, og god weekend til alle!

onsdag den 18. december 2013

Min nye Milker ammekjole

Jeg har uventet fået en adventsgave! Min far og hans kone var nemlig på besøg i starten af december, og så syntes de, at jeg skulle have penge til tøj i adventsgave. Altså penge til tøj til mig selv. Til mig! Det var jo en skøn gave og også helt uvant at have penge, der ikke skulle bruges på bleer, mad eller tøj og sko til børnene. 
   Med det samme vidste jeg, at pengene skulle bruges til en Milker ammekjole, for jeg havde allerede en af slagsen, som jeg er rigtig glad for. Den er dejlig varm, sidder godt, og så er den netop god til det, den er lavet til: nemlig som ammekjole. 
   I forvejen havde jeg en lillastribet ammekjole med bordeaux lommer, så min adventsgave fra min far og hans kone blev en tilsvarende kjole, men bare med sorte og grå striber og pink lommer i stedet for.
Min nye Milker ammekjole.
   Ja, ja ... Det var ikke så nemt at få taget et billede, for sønnen løb hele tiden ind foran kameraet, fordi han ville være med (ikke på billedet, men til det, der foregik), så i kampens hede kom fotografen til at kappe lidt af mine fødder, men det gør ikke glæden over den nye ammekjole mindre. Heldigvis. (Forresten er der ikke nogen plet på kjolen (endnu). Pletten sad på kameraet, men det opdagede jeg selvfølgelig først, da fotografen var uden for rækkevidde. Næste gang tørrer vi kameraet af, inden vi fotograferer ...)

   I øvrigt skulle jeg selv spæde lidt til for at kunne købe en ammekjole, så det var jo skønt, da jeg på www.netsundhedsplejerske.dk så, at der er rabat på Milker ammekjoler i december. Summa summarum: jeg har nu en pæn og funktionel ammekjole, som jeg både kan bruge til hverdag og festlige lejligheder (som fx datterens barnedåb i januar).

Dette indlæg er ikke sponseret af Milker. Min begejstring og glæde ved Milker ammekjoler er alene årsagen til, at jeg har skrevet dette indlæg, for gode oplevelser er til for at deles.

fredag den 13. december 2013

Hvad en operation kan gøre

I tirsdags fik sønnen for anden gang i sit liv fjernet polypper og lagt dræn i begge ører. Han var en rigtig tapper treårig, der klarede det så fint inde hos ørelægen (og vi har heldigvis verdens bedste ørelæge, der er supergod til børn!), men da han vågnede, efter det hele var overstået, var han helt rundt på gulvet og rigtig ked af det. Han kunne ikke helt forstå, hvor han var, hvad der var sket, og hvorfor han havde det så mærkeligt og bare var så enormt sulten (han havde jo fastet), så i nogle minutter var han helt utrøstelig. Da det endelig lykkedes at få ham til at spise en is, blev han lidt mere rolig, og vi sad og holdt i hånd, imens jeg ammede lillesøsteren, og jeg fortalte ham, at vi nu skulle hjem og måske endda købe nogle flere is på hjemvejen, hvis han kunne holde til det. Så kiggede han på mig med de sødeste øjne og foreslog, at vi kørte i føtex og købte ham en lastbil.
   Min kæreste og jeg havde allerede aftalt, at sønnen skulle have en "sygegave", som han kunne hygge sig med, når det hele var overstået, og lige i det øjeblik havde jeg mest lyst til at købe hundrede lastbiler til sønnen, hvis bare han kunne få et lille smil frem. Altså kørte vi i føtex, men vi nøjedes dog med at købe én lastbil, en cementblander faktisk, og sønnen bar den selv hele vejen ud til bilen. Hjemme var han så glad og afslappet, og det var helt tydeligt, at det også var en stor lettelse for ham (og for forældrene), at han nu kunne trække vejret frit igen. Resten af dagen legede han med det nye legetøj, drak juice, spiste is og var glad. Det var skønt at opleve! Om natten sov han længere og bedre, end han har gjort længe, og det gavnede også resten af familien.
   Han er stadig lidt mat i sokkerne, men det er helt tydeligt, at operationen har gjort ham godt! I går spillede kæresten og jeg en kort koncert til et julearrangement, hvor børnene var med, men ellers har vi mest hygget os herhjemme. Bl.a. har vi lavet en lille smule julepynt. I morgen skal vi enten bage eller lave så lidt som muligt. Begge dele trænger vi til. 
Lidt julepynt lavet af mor og søn i fællesskab.
God weekend til alle!

mandag den 2. december 2013

"Det' sørme, det' sandt, december ..."

Så står der december i kalenderen, solen skinner, og det er koldt udenfor, så man skal huske hue og handsker, når man er ude. Det er rart at gå ude i dag, selvom det er koldt. Jeg glæder mig over, at solen skinner, selvom det er den tid på året, hvor mange er begyndt at drømme om sne og hvid jul. 
   I november fik jeg syet en hel del babybukser og -leggings (flere end jeg fik vist på bloggen) inspireret af "Sy til din baby"-temaet i Blogland, og jeg fik også klippet stof ud til tøj, jeg endnu ikke har nået at sy. Fx ligger der lige nu en halvfærdig bluse i str. 68 ved siden af symaskinen, som bare venter på, at jeg kan se mit snit til at få den syet færdig. Tid til syning har der ikke været meget af i november for mit vedkommende, men jeg er blevet vældig inspireret af de mange fine indlæg med syet babytøj rundt omkring i Blogland, og det kan jeg leve højt på længe. Så må tøjet blive syet hen ad vejen.
Tre julehjerter af filt.
   For år tilbage flettede jeg nogle julehjerter af filt. De kommer op - enten på juletræet eller rundt omkring i huset - hvert år, og ind i mellem kommer der flere hjerter - eller andre stykker julepynt - til. I år er det vist julepynt med glanspapir, karton og alverdens forhåndenværende materialer, jeg skal lave sammen med sønnen. Måske vil jeg også finde noget filt frem og så klippe ud til et par julehjerter, som sønnen og jeg skal prøve at flette sammen. Fordelen ved filt er jo, at det ikke knækker, hvis de små fingre ikke har helt nemt ved at flette med det samme.
   Uanset hvordan det går med fletteriet, er det dog helt sikkert et hit hos sønnen, hvis han kan sidde med nogle Hamaperler og lave julepynt af dem, og jeg er også ret sikker på, at vi sagtens kan få en bil af Hamaperler til at se julet ud, hvis det er en bil, han allerhelst vil lave. 
   Men inden vi selv er kreative med at lave julepynt, skal vi have hentet Den Store Kasse Med Julepynt oppe på loftet, og så skal vi have pyntet op til jul. Vi nåede det nemlig ikke i går, og så må vi jo gøre det i dag. 
   Glædelig december til alle!

tirsdag den 19. november 2013

Når man klipper og syr, før man tænker ...

Jeg kan rigtig godt li' isoli, og derfor købte jeg for snart lang tid siden noget sort af slagsen, som jeg ville sy et par bukser af til mig selv. Tanken var, at det skulle være  en form for joggingbukser, men af en eller anden grund var det mønstret til tætsiddende leggings, der blev lagt på stoffet, da projektet skulle føres ud i livet. Stoffet blev klippet ud, og jeg nåede også at sy benene sammen, inden jeg opdagede, at jeg ikke kunne få dem på ... Isoli er altså bare ikke det samme som tyndt jerseystof, som jeg kort forinden havde syet flere fine leggings af.
   I flere uger lå de halvfærdige leggings, der jo så ikke kunne blive til bukser i min størrelse, oven på en bunke stof og nærmest grinede mig op i ansigtet, hver gang jeg kom forbi. Suk ...! Jeg havde virkelig set frem til at gå rundt herhjemme i et par lækre isoli-joggingbukser, men det må så vente, til jeg har købt mere isoli, og til jeg har klippet og syet den rigtige buksemodel.
   For et par dage siden tog jeg mig endelig sammen og gjorde noget ved mit mislykkede bukseprojekt. Jeg fandt nemlig ud af, at joggingbukser i str. 104 er omtrent lige så brede som leggings i str. xs, og med det rigtige mønster lagt på stoffet, fik jeg klippet og syet et par bukser til sønnen i str. 104. Tadaaa! Så gik det lækre stof alligevel til et godt formål!
Leggings str. 104 og bukser str. 62-68.
Ved samme lejlighed fik jeg syet et par bukser til datteren af en rest jersey, som jeg tidligere har syet leggings af til mig selv. Det er efterhånden ved at tynde godt ud i mit stoflager, og det er dejligt. Det giver nemlig et større overblik over, hvad jeg har liggende, og så er det - ikke at forglemme - en god anledning til snart at købe mere stof.

torsdag den 14. november 2013

Varme leggings

Så er der også syet et par varme leggings til datteren. Stoffet er en rest råhvid uldjersey, og mønstret er fra Minikrea.
Varme leggings i uldjersey str. 68/74.
Jeg har efterhånden fået klippet en del stof ud til kommende syprojekter, som jeg ser frem til at (få tid til at) sy. Nu har jeg ikke mere uldjersey, men jeg skal helt sikkert sy noget mere af den slags stof på et senere tidspunkt. Det er ikke særlig spændende at se på, men det luner!

søndag den 10. november 2013

Enkle bukser syet af stofrester

 Jeg har gang i to projekter for tiden; nemlig at få brugt (en stor del af) mine stofrester, før der må købes nyt stof, og deltagelse i "Sy til din baby" i november måned. Foreløbig har jeg dog stort set ikke haft tid til at være kreativ med stof, imens det har været november, så indtil nu har min deltagelse i "Sy til din baby" mest bestået i at læse med hos alle de aktive bloggere, der har skrevet om alt det, de indtil nu har fået fra hånden - og det er meget! Og også vældig inspirerende. Tak for det!
   Alligevel har jeg med udgangspunkt i et eksisterende mønster (Minikrea 10400) for noget tid siden fået klippet stof ud til fem par bukser til datteren, og på et eller andet tidspunkt er det også lykkedes mig at nå at få dem syet. Datteren har allerede brugt de tre mindste par bukser en hel del, men der går lige lidt tid, inden hun kan passe de to par i den næste størrelse. 
Bukser: to par i str. 62-68 og tre par i str. 56-62.
Bukserne er helt enkle og udelukkende syet af stofrester fra gemmerne. Det røde og gule stof er i øvrigt genbrug, idet det faktisk tidligere har været hhv. en bluse og en top i str. small.
   Når der bliver tid til det, vil jeg klippe stof ud til bl.a. kjoler til datteren og bukser til sønnen. Jeg har nemlig fundet nogle små rester i stofbunkerne som fint ville kunne bruges til et bærestykke til en lille kjole eller til lommer til bukser. Idéer til syprojekter er der nok af; det er bare tiden, der ikke helt slår til i øjeblikket.

torsdag den 31. oktober 2013

Dåbskjolen

I tirsdags var det tre år siden, jeg så min lillebror, Samuel, i live for sidste gang, og til januar er det tre år siden, vi mistede ham. Dengang, i januar 2011, var min søn 2½ måned, og det var planlagt, at han skulle døbes i marts. Det var også planlagt, at jeg skulle strikke en dåbskjole til ham, men hele januar gik uden, at jeg fik rørt hverken garn eller strikkepinde. På det tidspunkt havde jeg kun strikket de første fire pinde, så det lignede ikke en dåbskjole overhovedet, men en dag besluttede jeg, at selvom jeg havde mistet min højt elskede lillebror, så skulle mit liv ikke også være slut nu og slet ikke min søns! Derfor satte jeg mig for, at jeg ville strikke dåbskjolen færdig, for livet skulle gå videre.
   Det tog lang tid at strikke dåbskjolen, og hver pind bestående af 425 masker tog ca. en halv time at strikke, så når jeg havde ammet sønnen om natten og lagt ham til at sove, strikkede jeg lige en pind, inden jeg selv gik i seng. Jeg strikkede og strikkede, og ved hver maske har jeg tænkt på Samuel. Mine tårer har gjort garnet vådt, men jeg har også fået styrke ved at strikke den dåbskjole, fordi jeg fik tænkt så mange tanker. Jeg fik strikket en masse minder ind i en dåbskjole, som senere skulle være det synlige bevis på nogle helt andre minder.  
   Jeg nåede på en måneds tid at få strikket dåbskjolen færdig, og en kyse blev det også til. Sønnen var et smukt og dejligt dåbsbarn, og vi havde en fin dåbsdag på trods af sorgen.
Dåbskjolen med tilhørende kyse.
   Det stykke håndarbejde, der har betydet allermest for mig at lave, er derfor dåbskjolen til vores børn. Ja, den blev jo i sin tid strikket til sønnen, men datteren skal også have den på, og jeg glæder mig til at se hende i den til januar, når hun skal døbes.
   Dåbskjolen er strikket i råhvid Baby merinould fra Drops, og mønstret er at finde på garnstudios hjemmeside: Dåbskjole fra Drops. Det er det sværeste og største projekt, jeg nogensinde har strikket, men selvom en dåbskjole kun bruges af et barn én gang, er jeg rigtig glad for og stolt af, at jeg fik den strikket.
   Jeg har meldt mig til "Sy til din baby", der finder sted i november måned, hvor rigtig mange bloggere sætter fokus på syet babytøj. Derfor kiggede jeg i dag i gemmerne for at få overblik over, hvad vi allerede har liggende af babytøj fra vores søn. Blandt babytøjet var også kassen med dåbskjolen, og jeg tænkte, at jeg ville vise den frem på "Gem et lille smil", fordi den måske kunne give andre inspiration til selv at lave en dåbskjole.

søndag den 27. oktober 2013

En græskarlygte og en æblelygte

Hverken kæresten eller jeg har nogensinde tidligere lavet græskarlygter, men på vej hjem fra arbejde i går købte han et græskar, som skulle bruges til formålet. Sønnen sad i behørig afstand af sin far, da denne skar et ansigt ud i det store græskar, men det var sønnen selv, der  med en ske først havde gravet kernerne ud, så det blev hult.
   Der står i øjeblikket en græskarlygte foran døren til børnehaven, så sønnen var ellevild, da faren kom hjem med et græskar og en plan om at lave en tilsvarende lygte. Moren fik lov til at lave en "æblelygte", og selvom hun ikke formåede at lave plads til en mund på æblet, blev det fint alligevel. Hverken græskar- eller æblelygten blev særlig uhyggelige, for de skulle nemlig være søde i stedet for, og det blev de også!
Det var et hyggeligt og rart projekt at være sammen om, og glæden lyste ud af den treåriges øjne imens. Inden han gik i seng sagde han, at han gerne ville lave flere græskarlygter i morgen! Forældrene har dog planer om et tur i skoven i stedet for, men hvis sønnen stadig efterspørger det, kunne det da godt være, at der skulle laves endnu en græskarlygte.
   Har du også lavet græskarlygter?

torsdag den 17. oktober 2013

Leggings til min kusines datter

For snart lang tid siden har jeg klippet stof ud til en del syprojekter, som jeg endnu ikke har fået færdiggjort, men stille og roligt kommer jeg nu igennem bunken, og i dag var det så et par leggings til min kusines datter, der kom igennem symaskinen.
Leggings (Minikrea 50330) str. 116-122.
Jeg har tidligere vist tøj på bloggen, som jeg har syet af dette stof, men jeg synes, det er så flot, så derfor bliver disse leggings, som er syet efter Minikreas mønster, også vist frem.
Leggings med en lille detalje i form af et symærke.
Om min kusines datter kan passe de nye leggings, ved jeg ikke endnu, men jeg venter spændt på at finde ud af det.

tirsdag den 8. oktober 2013

Tema i november: syning af babytøj

Billedet er fra bloggen www.laralil.blogspot.dk.
Anna Svenning, der står bag bloggen LaRaLiL, har valgt at sætte fokus på fremstilling af babytøj og babyaccessories hele november måned, og det vil jeg selvfølgelig gerne bakke op om. Da jeg i sin tid oprettede bloggen, "Gem et lille smil", vidste jeg ikke, at den - i hvert fald for en periode - ville komme til at handle så meget om syning, som tilfældet er, men det gør ikke noget, for jeg synes, det er sjovt at kaste mig ud i diverse syprojekter. Også selvom de ikke lykkes lige godt alle sammen. Det har nemlig vist sig, at jeg finder rigtig meget inspiration ved at følge med i, hvad andre bloggere skriver om og viser frem på deres blogs. Denne inspiration giver masser af energi, og så lærer jeg faktisk også en hel del af de (mest sy-)projekter, jeg kaster mig ud i.
   Jeg har stadig som projekt, at jeg skal bruge (det meste af) mit stoflager, før jeg må købe nyt stof, men det kan jo sagtens kombineres med at sy babytøj. Det svære er det med tiden. Med en lille baby og et børnehavebarn er det aldrig til at vide, hvornår der er tid til hvad, men det gør ikke noget. Hvis ikke jeg selv får syet noget babytøj, skal jeg helt sikkert nok nå at blive inspireret til at sy noget på et senere tidspunkt.

Babybukser til min venindes nyfødte søn

I søndags skulle vi have været til barnedåb hos nogle venner, hvis yngste barn skulle døbes, men så blev vores søn syg, og vi kom ikke afsted. Samme dag blev jeg selv syg, så det var bare rigtig ærgerligt. Jeg havde jo syet en kjole til datteren, som hun skulle have haft på til dåben, men i stedet for fik hun den på hjemme, så jeg er sikker på, at hun nåede at bruge den, mens hun stadig kunne passe den ... 
   Heldigvis kan vi trøste os med, at vores venner havde en god dåbsdag, og dagen efter fik jeg besked fra en anden veninde om, at hun om søndagen havde født en skøn dreng, som jeg allerede har været så heldig at se et billede af. Det var en hård fødsel, og både mor og barn er stadig indlagt med infektioner, så jeg vil snarest sende dem en lille hilsen. Da jeg på et tidspunkt havde tid for mig selv herhjemme, fordi kæresten var på arbejde, og børnene sov, syede jeg derfor et par bukser til min venindes nyfødte søn, som jeg vil sende til hende i morgen.
Babybukser str. 56-62. (Minikrea 10400).
Det skulle selvfølgelig være et par fleecebukser med politibiler, brandbiler og ambulancer på, fordi det er et hit hos sønnen herhjemme.

onsdag den 2. oktober 2013

En kjole til datteren

I går havde vi det dejligste barselsbesøg. Min gode veninde, hendes mand og deres to børn kom forbi med nybagte boller og pålæg og en lille gave til vores børn. De havde ingen forventninger til vores madlavning, rengøring og oprydning eller mangel på samme, så det eneste, vi havde sørget for, var at være hjemme og at have frisk te og kaffe på kanden. 
   Og så kom spørgsmålet, om jeg vil holde deres yngste søn over dåben på søndag, og ja! Det vil jeg gerne! Jeg glæder mig til at være gudmor for en skøn dreng, og så glæder jeg mig over at have gode venner.
   Inspireret af besøget og den forestående dåb syede jeg en lille kjole til datteren. Egentlig havde jeg først tænkt, at jeg ikke ville sy kjoler i str. 50/56, fordi de små størrelser kun skal bruges i så kort tid, men når der er en barnedåb forude, skal der selvfølgelig være pænt tøj til datteren - også selvom hun pt. bruger en tøjstørrelse, som hun ret hurtigt vokser ud af.
   Kjolen er syet efter et mønster fra Minikrea (10005).
Kjole med skørt (Minikrea 10005) str. 50/56 forfra.
Kjolen bagfra. 

En lille detalje: mærke med "Gem et lille smil".

Og mærket med "Gem et lille smil" har jeg købt hos www.scannex.dk, hvor jeg også køber små mærker med størrelser til at sætte i det tøj, jeg syr eller strikker, samt navnemærker til at sætte i mine børns tøj, så vi lettere kan få det igen, hvis det bliver væk i fx børnehaven.
   Det er første gang, jeg har syet en kjole, og det var slet ikke så svært, som jeg troede!

torsdag den 26. september 2013

Der er altid en første gang ...

Da vi for en uge siden kom hjem fra fødegangen med vores lille datter, kom den nybagte storebror hjem med skoldkopper. Tænk, at de skulle komme, lige som han skulle være storebror! Til hans ros skal det dog nævnes, at han har taget begge dele rigtig pænt. Han er glad for og stolt af sin lillesøster, og skoldkopperne er nu ved at være fortid. Heldigvis! 
   Vores lille pige vokser og trives, og det er dejligt, at storebror har taget godt imod sin lillesøster. Vi tror og håber, at de med tiden vil få stor glæde af hinanden.
   Når man får sit andet barn, er der mange ting, man har prøvet før, men alligevel er der stadig en første gang til alt. Da vi i sin tid skulle have vores søn i bad for første gang, havde vi, de nybagte forældre, gjort alt klar til badet. Baljen med vandet i den rette temperatur stod midt på gulvet. Rent tøj til babyen, håndklæder, vaskeklude, bleer osv. lå klar, og aftalen var, at faren skulle holde barnet, mens moren skulle vaske. Det gik godt lige ind til min kæreste skreg op og råbte: "mit ben kramper, mit ben kramper!", og så blev sønnen ikke badet den dag ... 
   I dag ville vi så for første gang gå en tur med vores lille pige i barnevognen. Moren kom til at putte hende lidt for varmt, men det kunne der jo heldigvis rettes op på, og så var den lille familie klar til at tage afsted på tur. Troede vi. For barnevognen har stået ubrugt hen hele sommeren, så alle fire dæk havde mistet luft og var helt flade ... Vores pumpe herhjemme var gået i stykker, og kæresten måtte køre afsted i bilen med barnevognshjulene og benytte en pumpe hos cykelsmeden, så den første barnevognstur med vores datter har vi altså stadig tilgode. Heldigvis er strækviklen opfundet, så vi var ude alligevel, men det var nu ikke lige på den måde, vi havde regnet med ...
   Solen skinner, og jeg ønsker alle en dejlig dag!

fredag den 20. september 2013

Den første barselsgave til vores skønne datter

Så blev sønnen storebror! I går kl. 5.17 kom vores lille datter til verden, og vi er nu en lille familie på fire. Det er jo helt vildt at tænke på. For to dage siden var jeg højgravid, og nu er jeg mor til to. 
   Den første barselsgave var fra min syinteresserede veninde (som desværre endnu ikke har en blog, hvor hun kan fremvise sine fine ting), og hun havde syet et rigtig lækkert babytæppe (med plads til både storebror og baby) af jerseyrester beklædt med fleece på bagsiden. Et dejligt, blødt tæppe er det.
Babytæppe syet af stofrester.
Fødslen gik godt, omend det hele gik meget hurtigt. Jeg er glad og taknemmelig - og meget træt.

tirsdag den 17. september 2013

Grønstribede bukser

Det har været en god dag i dag, og jeg har syet et par bukser til sønnen. 
Stribede bukser str. 104.
Egentlig var min plan i dag, at jeg først ville øve fløjteetuder og dernæst tegne nogle snitmønstre af, men jeg nåede kun fløjteøvningen, for så foreslog kæresten, at jeg skulle sy ham et forklæde, hvis jeg havde stof til det. Det havde jeg imidlertid ikke, men der var en rest af noget grønstribet stof, som bare var nødt til at blive til et par bukser i str. 104! Altså fik jeg ikke tegnet mønstre af, men til gengæld fik jeg syet et par bukser til sønnen, som dog - efter i flere dage at have efterspurgt grønne bukser - på ingen måde var interesseret i at prøve dem i dag ...
   I stedet for har han været vældig interesseret i Hamaperler hele dagen, og vi har alle tre brugt eftermiddagen på at være kreative med perlerne. Herligt! 
   Babyen lader stadig vente på sig, men jeg tager det roligt, for uanset hvor lang tid der går endnu, så kommer barnet alligevel lige præcis på sin fødselsdag. 

mandag den 16. september 2013

Pigebluse

Pigebluse str. 104.

Denne bluse har jeg syet til en sød pige, jeg kender, der snart har fødselsdag. Blusen er en del af mit "brug resterne, før der må købes mere stof"-projekt, og nu har jeg heller ikke mere af hverken det orange ribstof, som jeg har brugt til halsrib, eller det blomstrede stof, jeg har brugt til ærmerne.
   Det orange stof, jeg har brugt til for- og bagstykke, har jeg også brugt til en ensfarvet ammebluse i samme model, som jeg tidligere har skrevet om. Det er rart at få noget fra hånden, inden babyen kommer, og det er rart at få ryddet ud i gemmerne (så der snart er plads til nye stofindkøb). 
   Jeg øvede fløjteetuder i morges, jeg har været aktiv ved symaskinen, og i eftermiddag skal jeg lege med togbane sammen med sønnen. Det er en god dag, som skal nydes.
   Jeg glæder mig, til babyen melder sin ankomst, men jeg har det godt, så jeg går ud fra, at babyen også har det godt, og så må det jo være i orden, at det er ved at være fem dage siden termin, selvom jeg er ved at være utålmodig. God dag til alle!

fredag den 13. september 2013

Kan du se forskellen?

Min søde kæreste hentede i dag symaskinen, som havde været til reparation, så nu fik jeg lige færdigsyet tre bluser til ham, repareret en af sønnens bluser og lagt et par leggings op til mig selv. Pyha! Nu har jeg kun en halv herrebluse tilbage i bunken af UFOer (ufærdige objekter), og så skal der snart klippes stof ud til de næste projekter. Jeg arbejder oftest sådan med syning, at jeg klipper stof ud til flere projekter på en gang, og når så muligheden/tiden er der, får jeg syet en hel masse, fordi jeg jo så kan gå igang lige med det samme uden at skulle klippe først.
Et udvalg af stof (defekt kamera i telefonen).
Et udvalg af stof (nyt kamera).
Manden i huset syntes i øvrigt, at jeg ikke skulle blive ved med at lægge billeder af dårlig kvalitet på bloggen, så med det i baghovedet - og måske mere pga. den forestående fødsel - har han købt en nyt kamera. 
   Jeg har ikke sat mig ind i det nye kamera endnu (det er jo altså også hans legetøj, så jeg må lige lade ham lære det at kende først). Dog har jeg prøvet at tage et par billeder, og der er jo en verden til forskel på billedkvaliteten på min telefon, hvor kameraet ikke længere virker optimalt, og så på det nye kamera, som ikke også skal fungere som telefon. 
   Wauw! Jeg glæder mig til fremover at kunne vise tydeligere billeder på bloggen. 
   Motivet på de to "testbilleder" er et lille udvalg af det stof, som jeg skal have brugt (det meste af), inden jeg må købe nyt stof - og så er de endda taget indendørs i elektrisk lys, hvilket normalt gør det temmelig vanskeligt (i hvert fald for mig) at tage et brugbart billede. Jeg valgte stof som motiv, fordi de mange forskellige farver giver et godt indtryk af de to kameraers formåen og mangel på samme. 
   Er det ikke fantastisk, at der er så stor forskel bare fordi, man skifter teknikken ud?

torsdag den 12. september 2013

Ventetid

Vi venter stadig på, at babyen melder sin ankomst, og jeg er - ganske som forventet - tung og træt. Ventetiden bruges på noget rart: Jeg øver fløjte, syr noget tøj, går i bad, prøver på at sove, læser inspirerende blogindlæg, tænker, glæder mig, venter. Rengøring bliver der ikke meget af, selvom fx køkkengulvet efterhånden godt kunne trænge til en overhaling, men det bliver ikke lige nu. Det må vente til efter fødslen.
    I går ville jeg lige reparere en af min søns bluser, men så strejkede symaskinen, så nu er den sendt til reparation, så jeg snart kan komme videre med nogle af alle de ting, jeg forlængst har klippet stof ud til. Indrømmet; jeg har også brugt symaskinen mere i løbet af den sidste måneds tid, end jeg nogensinde har gjort tidligere i mit liv, så det er forståeligt, hvis den nu trænger til lidt justeringer hist og pist. Heldigvis har jeg en overlocker, som jo kan klare en del ting, så hvis sytrangen skulle melde sig, kan jeg sagtens få noget fra hånden alligevel, men jeg kan bare ikke få lavet det sidste, før jeg får symaskinen igen.
    I morges syede jeg to tubetørklæder af en gammel sarong, og det var kun ved de sidste få centimeter i sammensyningen, at jeg ikke kunne klare mig med overlockeren, men det var nemt og forholdsvist hurtigt at sy resten i hånden, så de blev faktisk helt færdige med det samme.
Tubetørklæde syet af sarong.
Som sædvanlig er det den fine DIY af Frk TURKIS, som har været mit udgangspsunkt for tubetørklæderne. 

onsdag den 11. september 2013

Orange stjerner på lilla baggrund (leggings til mor og bluse til søn)

Børnetøjsindustrien har i de senere år formået at gøre lilla til en pigefarve, og i mange tilfælde gælder det også farven orange. Det, synes jeg, er så ærgerligt, for hvorfor skal farveskalaen dog deles op, så nogle farver kun er forbeholdt piger, mens andre er forbeholdt drenge? Og hvad med de farver, der er udråbt til at være "neutrale"? Der er forskel på piger og drenge - ingen tvivl om det, men den forskel bør ikke dikteres af producenter af børnetøj og legetøj, og ligeledes bør industrien heller ikke forsøge at gøre de to køn helt ens, for det er de jo ikke.
   Jeg kunne godt  ønske mig, at især producenter af børnetøj ville tænke lidt mindre i kasser og lidt mere i flotte farver og mønstre, så vi får brugt hele skalaen til begge køn! Dermed har jeg ikke sagt, at tøjet skal være ens til piger og drenge, for det synes jeg ikke, at det skal, men det ville da være fantastisk, hvis jeg fx kunne købe en rød bluse i Kvickly til min søn - uden at skulle finde en udgave med sløjfer og blonder i afdelingen for pigetøj. (Jeg har skrevet til Friends, Kvicklys eget børnetøjmærke, og spurgt efter fx rødt tøj til drengene, og jeg fik et høfligt svar tilbage om, at det var dejligt, at jeg kom med mit ønske, og at de jo bare fulgte udbud og efterspørgsel ...)
   Når jeg selv skal sy tøj til min søn, er jeg, selvom jeg ikke helt vil være ved det, også præget af "den gængse tankegang" om, hvad der er pige- og drengetøj. I hvert fald kommer jeg nemt til at vurdere hvert enkelt stykke stof og se på, om det nu er pige- eller drengeagtigt, når jeg sætter det sammen på den og den måde. Lidt skørt, men nu har jeg gjort et eksperiment: Jeg har nemlig syet en lilla bluse med orange stjerner på til sønnen! Kig på billederne og tænk over det; er det en pige- eller en drengebluse? Jeg har valgt, at det er en drengebluse, fordi den er syet til en dreng efter eget ønske. Han så nemlig stoffet, og jeg fortalte ham, at jeg skulle sy leggings af det til mig selv (ja, ja; jeg ved godt, at det på flere hjemmesider står kategoriseret som stof til børnetøj, men jeg ville altså gerne bruge det til mig selv), hvorefter sønnen korrigerede mig og sagde, at stoffet selvfølgelig skulle bruges til en bluse til ham!
Bluse str. 104. Drenge- eller pigebluse?
Og sådan en udmelding kunne jeg jo ikke stå for, men på det tidspunkt vidste jeg ikke, om der var nok stof til en bluse til ham også, for planen var jo, at jeg skulle sy leggins i min størrelse, men det viste sig heldigvis, at der var stof nok til begge dele. Eller næsten i hvert fald. Drengeblusen måtte få et orange rygstykke, for at projektet kunne gennemføres.
Bluse str. 104, bagfra.
Jeg var meget i tvivl, om det orange stykke stof skulle bruges til for- eller rygstykke, men jeg valgte at bruge det til rygstykke, fordi sønnen jo havde efterspurgt det lilla stof med de orange stjerner. Jeg går nemlig ud fra, at han så nok ville foretrække selv at kunne se det fine stof med stjernerne, når han fik blusen på. 
Bluse str. 104. Forfra. Ingen taljerib.

Nu er der i hvert fald et væld af stjerner, når man kigger på blusen fra forsiden, men er det egentlig en drenge- eller en pigebluse? Jeg er spændt på at se, når sønnen tager den på. 
   I øvrigt var blusen jo lavet af stofrester, fordi jeg først syede et par leggings (Onion 0005) til mig selv.
Leggings til mig selv - i børnestof!
(Det er altså det samme stof, jeg har brugt til både bluse og leggings, selvom det ikke ser sådan ud på skærmen. Det skyldes måske, at jeg selv tog billedet af mine leggings, mens jeg havde dem på, og at lysforholdene var forskellige).
   Nu har jeg ikke mere af det lilla stof med de orange stjerner på (som var købt hos Fjølner), men det var skønt at arbejde med det, og det er lækkert at have på. Jeg kunne godt finde på at købe mere af det en anden gang.



Tanker


Denne blog er tilegnet Samuel. Da min søn var kun ni dage gammel, var Samuel forbi på barselsbesøg. Han holdt sin lille nevø i sine arme og var en stolt onkel, og det var en dag med glæde og smil. Jeg så ham aldrig mere, men jeg tænker stadig på ham hver eneste dag.
   Denne blog handler om de ting i hverdagen, der bringer glæde. Også selvom det nogle gange kommer til at handle meget om fx syning, strik eller eksperimenter i køkkenet. Sådanne små sysler kan nemlig bringe glæde i hverdagen. 
   Når solen titter frem mellem skyerne, tænker jeg på Samuel, og jeg prøver at huske så meget som muligt om ham, og så smiler jeg. Midt i sorgen over at have mistet.
Jeg ville ønske, at han kunne opleve snart at blive onkel igen. Den glæde ville jeg gerne dele med ham. Jeg er selv blevet moster to gange, siden jeg fik min søn, men de to børn nåede Samuel heller ikke at opleve. Det er mærkeligt at tænke på.
   Kærlighed er at elske, men kærlighed er også angsten for at miste. Jeg sender en masse tanker til Samuel og alle andre, der ikke er her mere. Må de gode minder stadig give smil til alle dem, der har mistet.

tirsdag den 10. september 2013

Indlæg uden billede

Husets yngste (ja, han er stadig den yngste!) ligger og sover, og kæresten er ude at dirigere kor. Jeg har syet et par sorte bukser til sønnen, men fordi de er sorte, tager jeg ikke noget billede af dem. De sidste mange billeder, jeg har lagt på bloggen, har været af mindre god kvalitet, fordi min telefon, som jeg har brugt som kamera, trænger til en mindre reparation, og sort tøj i elektrisk lys er (i hvert fald for mig) alt for svært at fange på kameraet/telefonen, så indlægget i dag bliver uden medfølgende billeder.
   Jeg har øvet fløjteetuder i dag, og jeg har klippet stof ud til bluser til kæresten, og bortset fra de sorte bukser til sønnen har jeg ikke syet noget i dag. I dag er sidste dag i den 40. uge af graviditeten (altså har jeg termin i morgen), men det ser ud til, at babyen lader vente på sig lidt endnu. Når jeg ikke er gravid er jeg et af verdens mest tålmodige mennesker, men det er jeg bestemt ikke nu. Nu kunne jeg nemlig godt tænke mig, at babyen ville melde sin ankomst ganske snart (men selvfølgelig ikke hurtigere, end at vi kan nå at aflevere sønnen hos dem, der skal passe ham under fødslen ...).
   Det er vist på tide, at jeg drikker en kop te, mens der endnu er helt stille i huset. Med ønsket om en skøn og rolig aften til alle!

mandag den 9. september 2013

Bluse med stribede ærmer

Jeg er ved at få ryddet godt ud i stofresterne, og børnetøj er godt til formålet. Senest har jeg syet en bluse til sønnen i petroleumsfarvet vinterjersey fra Stof 2000 med turkis-/marinestribede ærmer og ribkanter i hals og talje.
Bluse str. 104. Farver: petroleum, turkis, marine.
Jeg har forlænget blusen lidt i forhold til nogle af de andre bluser, jeg har syet til sønnen, for noget kunne tyde på, at der pt. er brug for lidt ekstra længde til at vokse i.
   Det regner udenfor, og det er faktisk rigtig koldt og efterårsagtigt. Nu vil jeg hente sønnen tidligt i børnehaven, og så må det være tid til lidt hygge med te og boller, når vi kommer hjem. God efterårsdag til alle!

søndag den 8. september 2013

Bukser med vilde dyr og stjerner

Det er ved at være temmelig sent om aftenen, og kæresten og sønnen ligger og sover. Plukkeveer og halsbrand holder mig vågen, og der er kun få dage til termin. Jeg tænkte tidligere på aftenen, at jeg da lige kunne sy et par bukser til sønnen af stoffet med de vilde dyr, som jeg på et tidspunkt har købt hos Malika&Rosa.dk. Tidligere på dagen har jeg af en eller anden grund knækket to tvillingenåle, så jeg havde egentlig tænkt, at jeg nok ikke skulle sy her i aften. De knækkede nåle tydede jo på, at det ikke lige var min sydag i dag, men jo mere jeg kiggede på stoffet, jo mere blev jeg overbevist om, at jeg da selvfølgelig skulle sy bukser med vilde dyr til sønnen - i aften. 
   Som tænkt, så gjort, og imens jeg syede bukserne, smilede jeg ved tanken om sønnens forventede (glade) reaktion over at se bukserne i morgen tidlig, når han er stået op. Egentlig har jeg vænnet mig til, at bukser til sønnen pt. skal have en del kortere ben, end mønstrene angiver, for at de passer ham, og jeg havde også tænkt på at forkorte benene, da jeg klippede stof ud til "de vilde bukser", men det var åbenbart blevet ved tanken ... Nu kan jeg nemlig godt se, at bukserne skal lægges temmelig meget op, hvis sønnen skal kunne bruge dem nu. Altså kan jeg se på det hele, at jeg lige har syet årets første julegave, for pga. det fine mønster i stoffet, vil jeg ikke lægge bukserne mere op, end jeg allerede har gjort. Tjaa ... Så må jeg vente tre en halv måned med at se hans reaktion på bukserne, men det går også nok. Jeg har nemlig mere stof, så jeg kan sy et par kortere bukser til ham, hvis han pludselig skulle efterspørge bukser med vilde dyr på ...

Bukser str. 104, forsiden.
Bukser str. 104, bagsiden.
Bukserne er syet i en lidt kraftig bomuld, og det er fast stof, så derfor har jeg syet hvidt for på indersiden. -Og jeg knækkede ikke en eneste symaskinenål, imens jeg syede bukserne ...!

lørdag den 7. september 2013

"Se det lille tog, nu kører det afsted" (bukser og bluser)

"Se det lille tog, nu kører det afsted" lyder starten på en sød, lille børnesang. Det er den samme stemning, man kan fornemme, når man kigger på det fine, gule stof  med tog på, som jeg for snart lang tid siden har købt  hos Malika&Rosa.dk. Her til aften havde jeg nogle timer for mig selv, og de blev tilbragt ved symaskinen, mens sønnen og kæresten sov i den anden ende af huset. Det blev til et joggingsæt af det fine togstof samt en bluse i grå isoli med lilla ribkanter. Begge dele er til sønnen, som i øvrigt selv har valgt stoffet, dengang vi købte det. Det er bare først nu, at jeg har taget mig tid til at sy af det ...
Et par bukser og to bluser i str. 104.
I øvrigt har jeg vist aldrig tidligere været så aktiv ved symaskinen (eller på bloggen), som jeg er i disse dage, men jeg udnytter vist bare tiden, mens muligheden er der. Inden så længe er der jo et lille nyt familiemedlem at tage sig af, og så er tiden - og energien - i starten sikkert ikke til så meget andet.
   Nu håber jeg, at jeg selv kan falde i søvn om lidt og sove lige så godt, som sønnen og kæresten lader til at gøre. -Og så er jeg spændt på at se, hvad husets yngste siger til det nye "tog-tøj", når han ser det i morgen.

fredag den 6. september 2013

Juhuu! Jeg har syet en ammebluse!

For et par måneder siden klippede jeg stof ud til en ventebluse - troede jeg. Jeg klippede nemlig forkert, så stofstykkerne ikke var store nok til mit planlagte projekt, og i mangel af idéer til at rette op på skaden, lagde jeg stoffet over i bunken med restestof. 
   I går aftes havde jeg så fat i stoffet igen, fordi jeg ville prøve at se, om ikke stofstykkerne var store nok til, at jeg kunne sy en ammebluse. Og det var de! Jeg havde en gammel, slidt ammebluse fra Boob liggende, og den klippede jeg op, så jeg kunne tegne et mønster efter den. Jeg justerede lidt hist og pist, og vupti! Så havde jeg et mønster til en ammebluse i str. xs. 
   I dag prøvede jeg så at sy min første ammebluse, som - fordi stoffet kan strækkes - også kan bruges som ventebluse. Det er dog ikke min hensigt, men jeg har prøvet blusen på, og den passer mig, så jeg har tænkt mig at sy nogle flere.
(Vente-)ammebluse. Gravid i uge 39+2.
Forstykket på blusen består af to stykker stof. Det nederste og inderste dækker maven og lidt over, og det øverste og yderste slutter lige under brystet og overlapper altså det nederste. Når man skal amme, kan man så nøjes med at løfte op i det øverste lag stof, hvilket er ret praktisk i den kolde tid, vi snart går i møde. Med ammeblusen behøver man derfor hverken at trække ned i stoffet og blive kold på brystet eller at trække op i blusen og blive kold på maven. 
   Ih, altså! Jeg er helt høj over, at jeg kunne sy en ammebluse af det fejlklippede stof. 

torsdag den 5. september 2013

Herrebluse (mit tredje forsøg)

Det tog ikke lang tid at få syet den tredje herrebluse (en sweatshirt), for stoffet havde jeg allerede klippet ud to dage tidligere. Imidlertid er både bluse og model ude af huset, så jeg har ikke mulighed for at tage et billede af blusen i dag. Dog forsøgte jeg at tage billeder i går aftes, men pga. det elektriske lys, kunne jeg ikke helt få farverne frem, så jeg opgav mit forehavende med at fotografere hele blusen. Derimod lykkedes det mig alligevel at få taget dette billede:
Blusen af syet af stribet jerseystof (grøn/marine) og grønne ribkanter. Begge er fra Stof & Stil.
   Det ser ud til nu, at den første herrebluse er lidt for varm. (Kæresten havde den på en aften, hvor han skulle dirigere kor, så til det formål er den i hvert fald for varm). Den anden herrebluse er måske den bedste mht. temperaturen her og nu, mens den tredje herrebluse allerede i går aftes blev vurderet til at være lidt for tynd til årstiden.
   Dog har kæresten stadig mod på, at jeg eksperimenterer videre udi kunsten at sy herrebluser, så han er faktisk på udgik efter stof igen. (Og jeg venter spændt, for når jeg nu selv har valgt, at jeg ikke må købe stof lige foreløbig, så er det jo ret smart, at andre kan købe stof, som jeg skal/kan bruge. Evt. stofrester fra bluserne kan jeg nemlig bruge, som jeg vil.)

onsdag den 4. september 2013

Herrebluse (mit andet forsøg)

Mit andet forsøg udi kunsten at sy en herrebluse er en langærmet t-shirt i petroleumsfarvet vinterjersey fra Stof2000. Halsribkanten er turkis og mørkeblå/marine, og jeg tror, at jeg købte ribstoffet samme sted i 2011.
Kæresten med sin nye bluse på.
Næste t-shirt skal have lidt smallere ærmer, men vi har fundet den rette længde, og det er jo en god begyndelse.
Halsribkant i turkis og marine. Stikning i turkis.
 Det var kærestens idé, at ribkanten i halsen skulle være turkis og marineblå. Jeg havde slet ikke tænkt turkis som en mulig farve til den petroleumsfarvede bluse, men jeg synes, den passer rigtig godt dertil.
Oplægningstråd i turkis.
Derfor blev oplægningstråden også turkis. (Nu skal jeg bare øve mig i at sy lidt mere lige, når jeg lægger ærmer op ...!)

tirsdag den 3. september 2013

Herrebluse (mit første forsøg)

Juhuu! Det lykkedes at få syet en bluse (en sweatshirt) til min kæreste. Den 23. august efterlyste jeg snitmønstre til herrebluser her på bloggen, og kort efter fik jeg mail med fire links på (næsten) det, jeg søgte.
   Kæresten har købt stof, og han har også købt et af de snitmønstre, jeg var blevet gjort opmærksom på, nemlig Burda 7734, og med udgangspunkt i model C har jeg syet en bluse uden knaplukning foran, men med ribkanter ved både hals, håndled og talje. Altså må det jo være det, der også kaldes en "sweatshirt".
   Jeg synes, det er svært at tage billeder af mørkt tøj, men jeg har forsøgt alligevel. Mit første forsøg på at sy en herrebluse i marineblå isoli og en tilsvarende marineblå rib kan ses lige her:
Herrebluse (mit første forsøg).
Ærmerne er altså lige lange, men blusen hænger foran to lidt åbne skabslåger og kommer derfor til at hænge lidt skævt, så ærmerne ser ud til at have forskellig længde. 
   Længden og bredden på ribkanterne fandt jeg ved at måle ribkanterne på en gammel, slidt sweatshirt, og så gjorde jeg dem lidt smallere, fordi jeg havde en formodning om, at de så ville passe bedre til min kæreste (og det gør de også, viste det sig). Jeg skal lige have syet en stikning langs halsribben, men ellers er blusen faktisk klar til brug, og det er ret vildt, synes jeg, for jeg havde egentlig forventet, at den første "kladdebluse" ville være så meget kladde, at den skulle sprættes op igen og evt. blive syet om til en drengebluse eller et par -bukser.
   Kæresten har købt stof til to andre bluser, så jeg har tænkt mig at tage udgangspunkt i det samme tilrettede Burda-mønster nogle gange. I første omgang er kravet jo bare, at de skal passe ham, men efterhånden kunne jeg jo godt prøve at variere lidt og fx tilføje en lomme eller eksperimentere lidt med flere farver/stoftyper.

mandag den 2. september 2013

En joggingdragt af Hans og Grethe-stoffet

Så fik jeg endelig syet ribkanter på den joggingdragt til sønnen, som jeg har haft liggende i noget tid. Jeg skrev for nogle dage siden, at jeg nu fremover vil tilføjte flere detaljer på det tøj, jeg syr (og det vil jeg også), men Hans og Grethe-stoffet, som jeg har brugt til denne joggingdragt, er faktisk så detaljerigt, at jeg ikke har kunnet/ville tilføje noget nyt og smart. Dog har jeg tænkt, at en rest af dette stof, ville egne sig fortrinligt til fx lommer på noget andet, ensfarvet tøj. Nu får vi se, hvad jeg finder ud af, når jeg kommer dertil.
   Blusen i joggingdragten er syet efter Onion 20018, model B (dog uden kængurulomme).
Hans og Grethe-bluse str. 104 efter Onion 20018, B.
Til bukserne har jeg ikke brugt et Onion-mønster, men derimod et meget benyttet  mønster fra Minikrea (Posebuks 30300).
Hans og Grethe-bukser str. 104
 efter Minikrea 30300.


Jeg er vild med Hans og Grethe-stoffet, og kæresten og jeg har snakket lidt om, hvad det er, der gør, at nogen opfatter en joggingdragt som denne som en pyjamas. Jeg tænker, at det må være ribkanterne, der gør det, og han tænker, at det er stoffets detaljerigdom, der signalerer "nattøj", men måske er det i virkeligheden kombinationen af ribkanter og stofmønster, der gør det. Uanset hvad, så ved vi først med sikkerhed, om joggingdragten skal bruges nat eller dag, når sønnen prøver tøjet på. Det er jo trods alt ham, der skal gå med det. 
    Der ligger mere stof i bunkerne, der snart skal klippes ud til bluser og bukser til sønnen, men jeg skal lige tænke mig godt om mht. valg af størrelse og model. Jeg syntes nemlig lige, at nu var vi ved at være godt med med hans garderobe, men jeg må åbenbart have kigget væk et øjeblik, for da jeg kiggede på sønnen igen, var han vokset! Det hører jo alderen til, men alligevel ... Han kunne nu godt lige slide lidt på tøjet inden, han vokser ud af det igen.

søndag den 1. september 2013

Tubetørklæder med inspiration fra FrkTURKIS

Indrømmet; på billedet er det min mave, der tager opmærksomheden, men det er faktisk tubetørklædet, jeg vil vise frem.
Tubetørklæde og ventebluse. Gravid uge 38+4.
Jeg har nemlig syet flere ventebluser, som jeg måske også har tænkt mig at bruge som ammebluser i starten, når den lille er kommet til. (Det kommer lidt an på, hvordan de sidder på mig, når maven bliver mindre igen). Derfor har jeg også syet nogle tubetørklæder i det samme stof som bluserne, så de "falder i ét" med blusestoffet, og så det er muligt for mig at holde varmen, imens jeg ammer.

Ventebluse uden tubetørklæde. Gravid uge 37+3.
Jeg har fulgt en rigtig god DIY, som FrkTURKIS har udarbejdet. Hun syr en masse smukke tubetørklæder i fine mønstre og stoffer, og ofte sætter hun også flere farver/mønstre sammen i det samme tørklæde.
   Jeg bruger ikke kun mine tubetørklæder til de bluser, de "passer til", men også som kontrast eller pynt til andre bluser, og jeg er rigtig glad for dem. De kan nærmest ikke komme til at sidde grimt, og så er de altid behagelige at have på. (Tak til Christine/FrkTURKIS for en god idé med tilhørende DIY).

Tubetørklædet på en bøjle.
Endnu et tubetørklæde på en bøjle.
Den 2. september 2013: Jeg har lige tilføjet billedet af venteblusen uden tubetørklæde og de to billeder af tubetørklæderne enkeltvis.

lørdag den 31. august 2013

Ænder, fasaner og sorte svaner

I formiddags tog vi en tur over til andedammen for at se ænderne og de sorte svaner. Sønnen kom der ofte, da han gik i dagpleje, og i dag var så første gang, vi var der, efter han er startet i børnehave. Han var glad for at komme derhen igen.
Ved siden af andedammen er der to lange borde-/bænkesæt, hvor man kan spise sin medbragte mad, og lige ved siden af er der fem volierer med nogle meget smukke fasaner. Vi havde ikke taget madpakker med, for vi skulle jo bare være der ganske kort, men vi fik set de smukke fugle både i dammen og i voliererne. Tænk, at der ligger sådan en perle på Nordfyn! Det kan man takke de frivillige kræfter bag Otterup Andedamslaug for, for det er dem, der tager sig af fuglene og holder pladsen ved lige, så besøgende som os kan få glæde af stedet. 
 
Vi nød i hvert fald at være der, og det var faktisk ikke helt nemt at få den knap tre-årige med hjem igen. Han ville gerne være der hele dagen og var ganske ligeglad med, at vi skulle hjem at spise frokost. Heldigvis bor vi i nærheden, så vi kan snart komme forbi igen.

fredag den 30. august 2013

Redebygning II


Ifølge diverse bøger m.m. fylder redebygning en del, når man venter sig, og egentlig handler det vist meget om at producere tøj til barnet og få samlet udstyr sammen, så man er klar til at modtage det lille, nye familiemedlem. Jeg er selv godt igang med redebygningen, tror jeg, men det handler faktisk ikke så meget om at få samlet tøj og udstyr sammen til babyen. Det handler mere om at få ryddet op i gemmerne og få styr på den kommende storebrors garderobe, så vi ikke står og skal ud at købe nyt af det ene og det andet til ham, lige når vi er blevet en mere i familien. Samtidig får jeg også sat lidt skik på mit eget tøj. Fx har jeg lige syet en elastik i en strikket nederdel, som jeg rigtig gerne vil gå med, men som jeg stort set ikke har brugt, fordi den viste sig at være lidt for stor til mig (selvom jeg havde strikket den mindste størrelse), men nu (læs: efter fødslen) kan jeg endelig bruge den. Herligt! 
   Det er altså småreparationer og omsyninger, jeg praktiserer i øjeblikket, og så har jeg fundet ud af, hvad jeg egentlig godt vidste: at jeg stort set ikke har fornyet min garderobe siden 2009! Altså før jeg var gravid med vores første barn. Til gengæld er mit vente-/ammetøj enormt slidt, og jeg drømmer om at skifte (næsten) alt mit tøj ud, og det er faktisk også begyndt at ske stille og roligt, for noget er så forvasket og hullet, at det efterhånden kun har en fremtid som klude tilbage ...!
   I øvrigt er jeg stadig igang med at få tyndet ud i mit stoflager, og jeg har stadig nogle hængepartier med nogle mønstre, jeg skal tegne af, så jeg kan få klippet noget stof ud til nogle for længe siden planlagte projekter. Når jeg pga. graviditeten har svært ved at sove om aftenen/natten, er dét, at tegne mønstre af, supergodt at beskæftige sig med. Det er meget stille og roligt, og jeg får slappet af samtidig med, at jeg får noget fra hånden. Dog har jeg været heldig, at jeg i den sidste uges tid (ja, altså bortset fra sidste nat, hvor jeg stort set ikke fik lukket et øje) har haft en del nemmere ved at sove, end jeg har haft rigtig længe, og det har jeg selvfølgelig nydt.
   Der kommer ikke billeder på bloggen af de mønstre, jeg har tegnet af, for så spændende er de jo heller ikke, men når jeg får syet tøjet, skal der nok komme noget billeddokumentation.

torsdag den 29. august 2013

Højgravid


Måske sker der snart noget. Måske ikke. (Jo, selvfølgelig sker der snart noget, men spørgsmålet er bare, hvornår "snart" er ...) Graviditeten har nu varet i 38 uger og en dag, og min krop er ved at være godt tung. Vi kender ikke barnets køn, og det gør heller ikke noget, for det finder vi jo ud af inden så længe. Mange har spurgt mig, om vi ved, om det bliver en dreng eller en pige, men lige som med vores første barn har vi valgt, at vi først vil kende barnets køn til fødslen. Flere har sagt til mig, at jeg har en "drengemave", og at også vores andet barn er en dreng. Ingen har gættet på en pige, og selv kan jeg hverken fornemme eller vide noget som helst. Vi glæder os til at se vores barn, men det er ikke så vigtigt for os, om det er en dreng eller en pige. Derimod håber vi meget på at få en sund og rask baby.
   Lige nu tænker jeg faktisk mere på den kommende storebror end på det barn, der snart kommer til verden. Vi har nogle måske-aftaler med tre familier om, at de skal tage sig af vores søn under fødslen, men hvem, det skal være, afhænger nemlig af, hvornår fødslen finder sted. Det er mennesker, vi er trygge ved, men det er alligevel lidt svært at forestille sig, hvordan alt det praktiske løser sig, selvom vi jo har nogle aftaler.
   Den kommende storebror synes i hvert fald, at det er spændende, at babyen snart skal ud af mors mave, men det er ikke helt til at vide, hvor meget han egentlig forstår af det hele endnu. To af hans legekammerater er næsten lige blevet storebrødre, og han synes i hvert fald, at "deres babyer" er spændende. Vi glæder os til at se, hvordan han selv reagerer, når han også bliver storebror. 
   Tænk, at vi snart er forældre til to!

mandag den 26. august 2013

Bukser - nu med lommer på!

Så har jeg syet endnu et par bukser af restestof, og denne gang har jeg forsøgt mig med at sy lommer på bukserne. Det var ikke helt nemt, men det var sjovt, og jeg har tænkt mig fremover at eksperimentere lidt mere med kontraster og detaljer på det tøj, jeg syr.
Bukser str. 104.
Bukserne er syet af en stor rest gråt isolistof, og det gule stof er også fundet blandt mine stofrester. Faktisk er stoffet til talje- og benrib to forskellige typer ribstof, men farven er helt rigtig og passer godt til "girafstoffet", og det, synes jeg, er vigtigere, end at ribstykkerne er helt ens. (Taljeribben har dybe riller i stoffet, mens benribben er en mere klassisk rib). Og takket være girafferne på lommerne, passer bukserne også fint til den girafbluse, som jeg syede til sønnen for en uges tid siden.  
   Når jeg en dag skal til at købe stof igen, vil jeg købe noget mere isoli, for det er rigtig godt til fx bukser. Det er nemt at arbejde med ved symaskinen, det holder godt efter mange vaske, og så er det også rart at have på.

søndag den 25. august 2013

Hurra! Der er æbler på træet!

Ih, altså! Så har vi endelig fået en masse æbler på vores to æbletræer. Eller ... det vil sige ... på det ene træ er der nu fem æbler tilbage, og der har vel været tolv-femten æbler på det for nogle dage siden ... Der må være nogen på matriklen, der har været på æblerov, men det er dem vel undt, selvom jeg godt kunne unde dem, at æblerne var helt modne, før de blev plukket og spist. Heldigvis er der stadig en del flere frugter på det andet æbletræ.
Æbler (Elstar) på vores æbletræ!
For flere år siden købte vi to æbletræer til haven, nemlig Elstar og Discovery, men i de første par år, kom der ikke rigtig noget udbytte. På et tidspunkt flyttede jeg æbletræerne, og det viste sig, at være rigtig godt, for nu er de begyndt at give frugt. (Om den nye placering af træerne har en indvirkning på det, ved jeg ikke, men jeg tror det. Træerne får i hvert fald mere lys nu.) 
   Vi købte også to blommetræer, Kirkes og Victoria, men de har ikke givet blommer i år. Til gengæld har de haft masser af blomster, så måske er bierne bare fløjet udenom, men så kan det jo være, at de kigger forbi næste år. (Man har jo lov at håbe!) Vi er absolut amatører, når det drejer sig om frugttræer, men vi gør os vores erfaringer, og efterhånden er der også mere og mere i haven, der lykkes for os. Fx går det ganske godt med vores squash, som vi stadig kan høste en del af, så vi skal helt sikkert have squash igen næste år!
   Solen skinner, og jeg skal ud at nyde det gode vejr sammen med sønnen og kæresten. God søndag til alle!