Indrømmet; på billedet er det min mave, der tager opmærksomheden, men det er faktisk tubetørklædet, jeg vil vise frem.
|
Tubetørklæde og ventebluse. Gravid uge 38+4. |
Jeg har nemlig syet flere
ventebluser,
som jeg måske også har tænkt mig at bruge som ammebluser i starten, når
den lille er kommet til. (Det kommer lidt an på, hvordan de sidder på
mig, når maven bliver mindre igen). Derfor har jeg også syet nogle
tubetørklæder i det samme stof som bluserne, så de "falder i ét" med
blusestoffet, og så det er muligt for mig at holde varmen, imens jeg
ammer.
|
Ventebluse uden tubetørklæde. Gravid uge 37+3. |
Jeg har fulgt en rigtig god
DIY, som
FrkTURKIS har udarbejdet. Hun syr en masse smukke tubetørklæder i fine mønstre og stoffer, og ofte sætter hun også flere farver/mønstre sammen i det samme tørklæde.
Jeg bruger ikke kun mine tubetørklæder til de bluser, de "passer til", men også som kontrast eller pynt til andre bluser, og jeg er rigtig glad for dem. De kan nærmest ikke komme til at sidde grimt, og så er de altid behagelige at have på. (Tak til Christine/FrkTURKIS for en god idé med tilhørende DIY).
|
Tubetørklædet på en bøjle. |
|
Endnu et tubetørklæde på en bøjle. |
Den 2. september 2013: Jeg har lige tilføjet billedet af venteblusen uden tubetørklæde og de to billeder af tubetørklæderne enkeltvis.
Hej Christina.
SvarSletJeg kan altså ikke se noget tørklæde - kun en stor smuk mave! Det må jo så blive et sensommer-septemberbarn, dejligt :-)
Tak for dine søde ord og mail. Christine*
Tak, Christine. Sat sammen med venteblusen er tubetørklædet jo blevet til en krave, så for god ordens skyld har jeg lige tilføjet nogle flere billeder, så forskellen er til at se. :-)
Slet