Boxershorts i herrestørrelse - første forsøg

For nogle dage siden fik jeg endelig  afprøvet Minikreas mønster på boxershorts i herrestørrelse. Efter en del gennemlæsninger lykkedes det mig endelig at forstå vejledningen helt, og jeg fik syet et par boxershorts, som min kæreste kan passe - og som han gerne vil gå med. 

   Dog fik jeg ikke lige placeret elastikken oven på stoffet, da den elastik, jeg havde, var lidt for tyk, til at jeg i så fald kunne holde stoffet på plads. Det var nemlig en lidt tyk elastik, som jeg plejer at bruge til joggingbukser, så planen er at få købt en tyndere elastik, der egner sig bedre til boxershorts. Og så skal jeg nok prøve at få syet elastikken oven på stoffet. 

   Det var sjovt at sy boxershorts, og jeg har en del stofrester liggende, der kan bruges til formålet, så det er planen er få syet nogle flere. Modtageren vil gerne bruge dem, og jeg har lovet mig selv, at jeg må købe nyt stof, når jeg har brugt lidt mere fra gemmerne. Af samme årsag skal jeg også have syet nogle flere leggings til datteren, men selvfølgelig også, fordi hun mangler. 

   Tak, fordi du læste med. 

Tre huer, tre størrelser, tre forskellige udtryk

Et par dage før jul syede jeg flere par leggings (i ensfarvet jersey) til datteren, og i den anledning fik jeg kigget hele bunken med jerseyrester igennem, og så dukkede pingvinstoffet op, som jeg tidligere har syet t-shirts og puder af. Nu var der ikke så meget tilbage af det fine stof, men der var lige nok til, at jeg kunne sy tre elefanthuer med pingvinstof på ydersiden og ensfarvet turkis som for. (Det er egentlig lidt sjovt, at huerne kaldes elefanthuer, når der er pingvinstof på ydersiden). 

   De nye huer er desværre ikke så fine på billedet, men de er heldigvis rigtig fine i dagslys (billedet er taget i elektrisk lys sent om aftenen). Huerne er syet i tre forskellige størrelser efter Minikreas elefanthuemønster (Minikrea 50600), og dermed var der lige en ekstra julegave til hvert barn på matriklen! Jeg var lidt spændt på, om børnene overhovedet gad have ens huer på, men dét ville de gerne (og i øvrigt er huerne ikke ens, selvom alle tre huer stammer fra det samme stykke pingvinstof).

Tak, fordi du læste med, og rigtig godt nytår!

Ærteposer

Ih, hvor er det lang tid siden, jeg sidst har syet! I går aftes fik jeg endelig syet lidt igen. Nemlig nogle ærteposer, og flere er på vej. Ærteposer (eller sanseposer; hvis man nu har forskelligt fyld og syr poserne af forskellige typer stof, er det vældig spændende for et lille barn at mærke på dem allesammen) kan være rigtig gode at lege med, og de er nemme at holde fast i. De triller heller ikke væk, hvis man taber dem, og så ligger de bare godt i hånden, uanset om man har en stor eller en lille hånd.

De nye ærteposer er i øvrigt allerede blevet leget med. Jeg opfatter det som et udtryk for, at de er godkendt.

Tak, fordi du læste med.

Gule klude

Jeg er (som altid) i gang med at lave små projekter, hvor jeg får brugt af mine stof- og garnrester, og det er der denne gang kommet nogle nye vaskeklude ud af. Egentlig syntes jeg, det var lidt synd at bruge det gule togstof til vaskeklude, fordi det er så fint, men det ville være endnu mere synd ikke at gøre det, for stoffet var ikke stort nok til at kunne bruges til ret meget andet end dukke- og bamsetøj, og datteren har allerede fået lidt dukketøj i rester af det stof, så hvis jeg ikke brugte det til klude, ville det nok bare ligge urørt i en kasse i lang tid endnu.

   Og strikkede vaske- og karklude kan også altid bruges. Derfor vælger jeg også ofte at slå masker op til lige netop klude, hvis jeg er på farten og har lyst til at have et strikketøj med. Så behøver jeg ikke at medbringe en opskrift, og jeg skal heller ikke tænke så meget over, hvad jeg skal hvornår, fordi jeg jo bare strikker en firkant i det mønster, jeg nu engang har valgt. Derudover fylder sådan et strikketøj heller ikke så meget, hvilket kan være vældig praktisk, når man helst ikke vil have for meget bagage med. 

    Hjemme hos os er gul en gennemgående farve på badeværelset, og indimellem overvejer vi, om vi skal vælge en ny gennemgående farve, men det bliver altid kun ved snakken, for i bund og grund kan vi godt li', at vores badeværelse er gult. Det er ikke spor moderne, og måske er det heller ikke altid særlig praktisk, men det er nu engang sådan, vi godt kan li' det. 

Hårelastikker

For et par dage siden ringede min nabo på døren og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at overtage en kasse med legetøj, som hendes børn ikke skulle bruge mere. Det takkede jeg ja til, hvorefter jeg gik  med over til hendes hus for at hente kassen. Imidlertid var hun i gang med den helt store oprydning, så hun spurgte, om jeg ikke også var interesseret i at overtage noget stof, som efterhånden havde ligget urørt i flere år, men som hun ikke kunne nænne at smide ud. Det takkede jeg også ja til, selvom jeg selv lige har foræret en stor pose stofrester til sønnens skole, fordi jeg tænkte, at skoleeleverne måske kunne få mere glæde af stoffet, end jeg selv kunne. Men altså ...! Naboen blev glad for at komme af med stoffet, og jeg var den glade modtager og tænkte, at hvis jeg kom til at overtage noget stof, jeg alligevel ikke kunne bruge, så kunne jeg jo bare selv give det videre til andre, der kunne have mere glæde af det. 

Lige nu ser det dog ud til, at der i hvert fald er noget af stoffet, jeg godt kan bruge. Både datteren og jeg har nemlig langt hår, så af nogle små stykker bomuld og babyfløjl, syede jeg et nyt lager af hårelastikker i forskellige størrelser, så vi begge kan have glæde af dem. Sådan en hårelastik af stof er lige mig. Det er en nem løsning, når man skal samle håret i en knold, og med et tilpas udvalg i farver og størrelser er det også muligt at finde en elastik, der matcher det tøj, man har på. Det var sødt af min nabo at tænke på os, for børnene blev rigtig glade for legetøjet, og jeg hygger mig med at gå på opdagelse i kassen med det nye, gamle stof. 

Nye puder

I sønnens klasse skal hver elev medbringe en pude til at sidde på i de timer, hvor de læser i deres frilæsningsbøger. Puden må ikke være for stor, men den skal stadig være behagelig at sidde på, så jeg syede to puder i størrelsen 40 x 40 cm. Ja, altså ... sønnen fik kun den ene, men datteren fik også en. Jeg havde noget af et gammelt grønt gardin liggende, og det grønne gardinstof egnede sig fortrinligt til inderpude (eller som pyntepude; det grønne stof er fint nok i sig selv), og som fyld brugte jeg lidt pladevat (og faktisk også en rest af et emhættefilter til vores gamle emhætte), som jeg klippede i små stykker. Det virkede også ganske fint. Sønnen prøvesad puderne, og mængden af fyld blev godkendt. Imidlertid har jeg for kort tid siden købt noget jersey med pingviner  på hos www.luieluie.dk, som egentlig skal bruges til t-shirts og lignende, men i øjeblikket er børnene helt vilde med pingviner, så selvom der ikke var tale om fast stof, brugte jeg noget af pingvinstoffet til forside på betrækket. Bagsiden, der fik en konvolutlukning, blev syet af noget råhvidt hør, jeg havde liggende, og jeg erfarede, at det er nemmest at sy fast stof sammen med elastisk stof, hvis sidstnævnte ligger nederst. Det vidste jeg jo egentlig godt i forvejen; jeg skulle bare lige erfare det én gang til.

   Dermed har jeg kun brugt penge på pingvinstoffet, som jeg kun brugte en brøkdel af, da hovedformålet jo er et andet end pudebetræk, men børnene er glade, og sønnen glæder sig til at få puden med i skole på mandag.  Og jeg fik helt lyst til at sy flere puder og eksperimentere lidt med stof og farver til pudebetræk, men det må blive en anden gang, for jeg har gang i rigeligt med projekter pt. 

F.eks. er jeg ved at strikke uldblebukser til den helt store guldmedalje, og når jeg ikke strikker i uld, eksperimenterer jeg med forskellige mønstre, når jeg strikker vaske- og karklude i bomuldsgarn. De orange-/sorte karklude i perlerib kalder børnene i øvrigt for Halloween-klude på grund af farverne, men vi regner nu bestemt med at kunne bruge dem hele året ...

   Ih, hvor jeg synes, det er skønt, at jeg er kommet i gang med flere kreative sysler igen! Jeg har alt for længe haft alt for meget at se til, hvor jeg så har nedprioriteret det kreative, men det prøver jeg at ændre på nu. Jeg har allerede slået masker op til det næste par blebukser, og så går jeg og summer over hvad for noget stof, jeg skal sætte sammen med pingvinstoffet til en t-shirt til sønnen. I første omgang skal jeg dog lige have lavet aftensmad, så familien ikke sulter, men så kan jeg gå og tænke over stof imens. God weekend!

En kortærmet og en langærmet natbluse

Så fik jeg endelig syet de to natbluser, som sønnen havde bestilt. Jeg har nemlig for snart lang tid siden syet ham et par ensfarvede limegrønne natbukser, som han er vældig glad for, og derfor kunne han godt tænke sig både en langærmet og en kortærmet natbluse, der passede til. Det med den kortærmede natbluse foreslog han, da vi havde hedebølge for kun få uger siden, og lige nu, hvor det faktisk er ganske koldt om natten, er der jo ikke behov for den kortærmede, men det gør ikke noget, for så kan han bare bruge den på et andet tidspunkt. 

   Han har selv valgt stoffet, og egentlig synes han, at han er for stor til at gå i tøj med Paw Patrol på (når andre ser det), men han synes stadig, at hundene er søde, og så er det jo smart, at han kan få Paw Patrol på sit nattøj. De limegrønne ærmer er den sidste rest af det stof, jeg brugte til at sy bukserne af, og nogle af jer husker måske, at det også er det samme stof, som jeg brugte forrige år, da sønnen var klædt ud som Rocky fra Paw Patrol til fastelavn. Det er også derfra, inspirationen til den orange halskant kommer, idet Rocky jo har et orange halsbånd på. 

   Nu har jeg kun en lille rest af Paw Patrol-stoffet tilbage, og det skal muligvis bruges til en (nat)kjole til datteren. Hun har i hvert fald efterspurgt "noget med Paw Patrol", så jeg må lige se, hvad jeg har i gemmerne, der kan passe sammen med det sidste Paw Patrol-stof. Heldigvis består mønstret af mange farver, så der skulle være gode muligheder for, at jeg kan finde noget, der kan passe. Nu går der i hvert fald noget tid, inden jeg skal sy mere nattøj til sønnen igen. 

Natbluse med brandbiler og stjerner på

Så fik jeg alligevel syet en bluse, der passer til sønnens nye natbukser, som jeg syede i går, selvom jeg jo egentlig havde tænkt mig, at jeg først skulle sy flere natbukser, inden turen - måske - kom til natbluser. Nå, men takket være nogle store stykker ensfarvet rød jersey på lageret lykkedes det af få brugt resterne af brandbilstoffet og det røde stof med hvide stjerner på. Brandbilstoffet var ikke langt nok til et helt ærme, så jeg måtte lige tilføje 10 cm af stjernestoffet på hvert ærme for at få nok stof til projektet, men det lykkedes. 

Blusen er i øvrigt ens for og bag, så det er kun bukserne, der har en særlig (stjerne)bagside. Egentlig havde jeg først tænkt, at natblusen skulle være med raglanærmer, men mønstret dertil passede (heller) ikke rigtigt med de stofstykker, jeg havde, så det må blive en anden gang. Og nu, hvor jeg har syet natblusen, kommer jeg så i tanker om, hvordan jeg kunne have fordelt stofstykkerne på en smart måde til en undertrøje i stedet for, men nu er det for sent. Jeg må bare få nye - og bedre - ideer næste gang, jeg står med stofrester i hænderne - inden jeg begynder at klippe i stoffet. 

Hav en dejlig dag!

Natbukser med brandbiler og stjerner på

Sønnen mangler natbukser, så nu har jeg lovet ham at sy et par eller flere til ham. Man skulle jo ellers tro, at det ikke var nødvendigt med nattøj i denne varme, men her i huset kan børnene altså ikke finde ud af at beholde dynen på, når de sover, og derfor er det mest hensigtsmæssigt, at de har natbukser og  bluse  eller undertrøje på om natten. Og derfor er det natbukser og ikke -bluser, han mangler.

   Altså kiggede vi i gemmerne, for moren vil helst ikke bruge penge på nyt nattøj, når vi nu har masser af stof på lager, og valget faldt på brandbilstoffet og det røde stof med hvide stjerner på. Begge jerseystoffer har jeg tidligere syet t-shirts af, så natbukseprojektet var en fin måde at få brugt nogle stofrester på. Der var ikke nok til et helt par bukser i det samme stof, så derfor blev brandbilstoffet brugt til forstykkerne, mens stjernestoffet blev brugt til bagstykkerne. 

   Bukserne er ca. str. 128-134, og mønstret er en tilrettet udgave af Minikreas posebukser. 

Jeg ved ikke, om jeg får syet en bluse, der passer til, men jeg har stadig en lille smule stof tilbage af det, jeg brugte til bukserne, så det er muligt at bruge lidt til en natbluse. Fx til et forstykke eller til en del af ærmerne. Nu må vi se. I første omgang skal han lige have et eller to par natbukser mere, så der er noget at skifte med. 

   Og når han så har fået, hvad han skal bruge af nattøj, skal datteren også have et sæt eller to. Nattøj er heldigvis en sjov måde at bruge rester på, og børnene er glade for at få nyt. 

Sov godt, selvom det er varmt!

Ærteposer af restestof

Ih, hvor var det skønt at spise en is ude i haven sammen med børnene i formiddags, mens solen skinnede, og sommerfuglene fløj så tæt forbi os, at vi kunne se de fine mønstre på deres vinger! Vi sad på tæppet og fortalte hinanden historier og blev tanket op af god energi. 

   Nu leger børnene selv, mens jeg er ved at forberede nogle ting til den kommende uge, hvor jeg skal undervise på en musiksommercamp. Jeg har lavet nogle nye rytmekort, som skal bruges, når børnene skal lære en ny sang, og så har jeg syet nogle ekstra ærteposer, så jeg er sikker på at have nok. Vi skal nemlig lege nogle lege, hvor vi bruger ærteposerne, så her var lige en god lejlighed til at få brugt nogle flere stofrester. Nogle af ærteposerne er i øvrigt linseposer, for bagerst i skabet fandt jeg en (glemt) halv pose grønne linser, som havde mindste holdbarhedsdato for to år siden, og selvom linserne sikkert sagtens kunne bruges nu, ville jeg hellere bruge dem til "linseposer", så vi i stedet for kan spise de kikærter vi har af noget nyere dato.  

   Vejret er skønt, så nu vil jeg sætte mig ud i haven og drikke en kop te og mærke sommeren, inden jeg skal forberede det sidste til i morgen. 

Oprydning, omorganisering og småreparationer

Både nyt og gammelt stof. Hvad skal jeg mon sy af det?

Ih, altså! Så gik der næsten et helt år, hvor jeg slet ikke fik skrevet et eneste indlæg på bloggen! Jeg

har endda lyst til at blogge, og jeg ved også, at der faktisk er nogle, der læser med af og til, så nu må jeg i gang igen. 

   I det sidste års tid har jeg haft alt for meget at se til, men nu lysner det lidt, og om mindre end to uger står sommerferien for døren! Og jeg glæder mig. Glæder mig til at holde fri og bare være. Glæder mig til at være sammen med min familie og ikke skulle holde øje med klokken og kalenderen. Ordet "ferie" lyder som sød musik i mine ører. Jeg skal bare liiiige arbejde halvanden uges tid endnu, men så er det også ferietid for os alle fire. Det bliver godt. 

Så kom der en lap på lommen.

I dag har jeg faktisk en halv fridag, og det kribler sådan i mine fingre efter at få ryddet op i gemmerne, få sorteret, omorganiseret og ... ja ... at få lidt styr på det hele igen. Jeg kan også mærke, at jeg trænger til at sysle med diverse håndarbejde igen. Det har jeg nu længe haft lyst til, men jeg har ikke haft tiden til det, så nu skal det være! Jeg skal bare lige have fingrene i stof og garn først, og så skal jeg drømme lidt, lægge planer for, hvad jeg vil sy og strikke, gå lidt rundt om mig selv, og så skal jeg i gang. Egentlig er jeg allerede gået i gang med at brodere et lille juleforklæde, som kan sættes på en flaske, men det er så lille et projekt, at det (næsten) ikke tæller med i det dér med, at "nu skal det være", men der er mindre end et halvt år til jul, så det er kun på tide, at jeg er i gang med at brodere julepynt.

Og her blev der også syet en lap på.

   Vi er så heldige her i huset, at vi arver tøj fra andre, og derfor sørger jeg også for, at andre arver tøj fra os. Det betyder meget i perioder, hvor pengene er små, at man kan få tøj forærende, og det føles også godt at hjælpe andre i samme situation. Jeg har lige foræret to sække aflagt børnetøj væk, og det var rigtig rart - både for modtagerne og for os, for det ligger jo bare og fylder, når man ikke længere selv skal bruge det, og så kan det lige så godt være andre til gavn. Nu er jeg så ved at gennemgå børnenes garderober for at se, om noget er for småt, eller om noget af tøjet måske skal repareres. Og ganske rigtigt: Der var lige nogle shorts, der godt kunne trænge til en kærlig hånd, så en rest stof blev brugt til formålet, og så fik det første par shorts nyt liv i form af to lapper. 

   Rigtig mange af datterens leggings får huller på knæene, og ofte stopper jeg hullet, så tøjets levetid kan forlænges lidt, men er de meget slidte, når hun ikke længere kan passe dem, bliver de herefter lavet om til klude. Klude af aflagte leggings og t-shirts er ofte de bedste. Jo, selvom jeg rydder op og lægger på plads, får jeg også repareret lidt tøj undervejs, og samtidig får jeg en masse gode idéer til, hvad og hvordan jeg skal bruge mit stof og garn. Jeg lægger stof til side, skriver lister og nyder at få lidt styr på det hele igen. Men nu skal jeg ud at nyde det gode vejr, inden jeg skal arbejde, så det dér med at sy "rigtigt" må vente til en anden dag, men det gør ikke noget. Jeg fik lidt fra hånden, og det gav både energi og inspiration. 

   Hav en dejlig sommerdag!

Elefanthuer og klude af stofrester

Nogle gange er det godt med nogle små resteprojekter. Især når man har lyst til at være kreativ, ikke har tiden, og gerne vil have ryddet lidt op/brugt lidt af de ting, der ligger og fylder op.

Her i huset bruger vi mange klude (til gengæld bruger vi fx ikke køkkenrulle), og aflagte, hullede leggings, t-shirts og små stofrester er perfekte til formålet. I perioder har vi så klude af nogle meget fine mærker. Fx er de stjernemønstrede klude syet af et par Molo-leggings, som havde kendt bedre dage.

Udover klude er huer også et godt resteprojekt, og elefanthuer kan især være gode at have under en cykelhjelm, så dem har jeg syet en del af. Både i ét og i to lag stof. Paw Patrol-huen er fx limegrøn på indersiden. Datteren fandt selv stoffet frem til den røde hue (jeg har engang syet en ammekjole af det stof), og som inderhue valgte hun rødt fleecestof. Den hue skulle måske have været lidt bredere, så den er nemmere at tage af og på for en treårig med briller, så derfor syede jeg også en hue i Frost-stoffet, der har en inderhue af sort jersey, og den er heldigvis nem at tage af og på - både med og uden briller. 

   Huerne er syet efter et Onion-mønster, som jeg har forlænget i halsen, og planen er, at jeg også skal have syet nogle stykker til de voksne i husstanden. Jeg har i hvert fald flere gange lånt sønnens elefanthue med aber på, når jeg har haft brug for en hue under cykelhjelmen, men jeg ville egentlig hellere have min egen elefanthue - og gerne i noget andet stof. Måske skal min hue bare være kedelig sort, og så er det jo godt, at jeg faktisk har noget sort jersey på lager. I andre sammenhænge foretrækker jeg en strikket hue, men lige netop under cykelhjelmen sætter jeg nok mest pris på en hue af tyndt stof - og gerne en elefanthue.

Insektnet af brudetyl til dukkevognen

Selvom det er vinter udenfor, kan man godt have brug for et insektnet til sin dukkevogn. Datteren mente i hvert fald, at hun manglede et til dukkevognen, når Bamse skulle sove, og heldigvis nævnte hun det for mig en tidlig søndag morgen, hvor vi ikke skulle andet end bare at lave, hvad vi havde lyst til. Jeg havde noget brudetyl liggende, som jeg købte på udsalg i sommers mhp. at bruge det til udklædnings- og dukketøj, men et insektnet til dukkevognen er da mindst lige så godt et formål, så sådan blev det.    

   Jeg målte med brudetyllet, at det kunne nå rundt om dukkevognen, og så syede jeg en løbegang hele vejen rundt, tilføjede en elastik, og vupti! Datteren har nu et insektnet til sin dukkevogn, og hun siger, at Bamse nu allerede sover meget bedre end før, så vi undrer os begge over, at vi ikke tidligere var kommet i tanker om at sy sådan et. 

   Egentlig havde jeg tænkt mig at bruge noget almindeligt tyl, som jo både er kraftigere og billigere end brudetyl, men jeg havde ikke et stort nok stykke på lager, og så blev det altså et stykke brudetyl, der blev brugt til insektnettet. Datteren har nu haft det i to uger, og selvom hun har leget med det næsten hver dag, er der ikke gået hul i det endnu, så jeg er vældig godt tilfreds. Og det er datteren og Bamse også.

Nye klude af aflagte t-shirts

Godt nytår! På årets første dag fik jeg syet 10 nye klude til køkkenet. En enkelt klud består af to lag jersey, og så er den overlocket hele vejen rundt i kanten, men det er hverken de to lag stof eller kanten, der gør kluden interessant. Næh, det er motiverne på kludene, der er spændende, for kludene er syet af diverse stofrester, bl.a. aflagte leggings, undertrøjer og t-shirts. Altså aflagt tøj, som alligevel skulle kasseres, fordi der enten var huller langs syningerne, huller på knæene eller andre typiske steder, hvor børnetøj nemt bliver slidt, men hvor det meste af stoffet stadig var pænt. Sådan da. To af kludene er fx syet af resterne af en fin langærmet t-shirt fra Molo, som 'nogen' på et tidspunkt var kommet til at klippe fem huller i med en børnesaks ...!

Herhjemme er vi meget glade for kludene i to lag stof, og eftersom børnene kan genkende motiverne fra deres gamle tøj, har de også favoritter blandt kludene, så de fineste/sjoveste/sejeste(?) klude kom i brug lige så snart, børnene havde set dem - også selvom de på det tidspunkt måske egentlig ikke rigtig havde noget at bruge en klud til.

   Men symaskinen står jo lidt for sig selv, og jeg ville gerne sidde sammen med børnene, da vi så nyhedskoncerten fra Wien i fjernsynet i dag, så jeg hentede nogle strikkepinde og noget bomuldsgarn, og så fik jeg lige strikket lidt på nogle nye klude til badeværelset. Jo, det er godt at få fyldt op med nye klude, men jeg trænger også snart til at strikke eller sy noget, der er lidt større og lidt mere interessant, men det må vente til i vinterferien, hvor jeg gerne skulle have lidt mere tid til håndarbejdsprojekter og kreative indfald. Selvom det 'kun' er klude, jeg har syet og strikket i dag, var det rart at være i gang igen. De sidste måneder har nemlig været præget af sygdom og alt for meget arbejde, så det at kunne slappe af med lidt håndarbejde i dag var rigtig rart, og så er sidegevinsten jo, at vi bagefter har gavn af kludene.

Joggingtøj til Barbiedukken

Det sker ofte om aftenen, når resten af husstanden ligger og sover, at jeg eksperimenterer med stof og/eller garn, men i dag kunne jeg ikke vente til sengetid, så i eftermiddag skulle jeg liiige prøve at sy en prøve på en joggingdragt til datterens Barbiedukke, da jeg blev grebet på fersk gerning. 

   Det skulle jo egentlig have været en hemmelighed, da jeg har planer om, at datteren skal have noget dukke- og Barbietøj til sin fødselsdag i næste måned, men dagens eksperiment bliver ikke gemt til fødselsdagen, selvom det var vellykket.

   "Hej mor! Har du lige syet noget nattøj til min Barbiedukke?", sagde datteren glad, da hun pludselig stod ved siden af symaskinen, og da jeg hverken ville komme med en søforklaring eller lade som ingenting, måtte hun derfor få Barbietøjet med det samme. Hun blev så glad, og jeg fik gjort nogle iagttagelser vedr. størrelse og stofkvalitet, der kan bruges, når jeg skal sy det næste sæt joggingtøj til Barbiedukken. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor datteren sover ...

   Barbietøjet er syet af små tilsyneladende ubrugelige stykker stof fra restebunken; nemlig grå isoli, lilla rib og et stykke lækker jersey med Anna og Elsa fra Frost på.

Nederdele af stofrester til børnehavens dukker

Datteren er lige startet i børnehave, men da der for ganske kort tid siden er blevet flyttet rundt og bygget om derovre, er stuen, hun går på, ikke indrettet helt endnu. I hvert fald ikke hvad dukketøj angår, for tilsyneladende er der ikke noget tøj til dukkerne, så det måtte vi hellere gøre noget ved. Derfor brugte vi aftenen på at få syet nogle nederdele til børnehavens dukker, og datteren glæder sig nu til at tage dem med i morgen.

   Jeg kender ikke de præcise størrelser på dukkerne derovre, men jeg ved, at to af dem er mindre end datterens dukker, og så er der i hvert fald én dukke, der er større, så jeg har syet nederdelene i flere forskellige størrelser i håb om, at i hvert fald nogle af dem kan bruges. Da jeg ikke kender størrelsen på dukkerne, har jeg ikke tænkt mig at sy andet end nederdele i denne omgang, men det var et fint projekt at bruge stofrester på. Nu skal jeg bare snart have købt noget mere elastik, for nederdeleprojektet gjorde, at jeg i løbet af meget kort tid lige pludselsig fik brugt en hel masse. Til gengæld har jeg stadig masser af stofrester, der fint kan bruges til dukketøj, hvilket er heldigt nok, da jeg jo er i gang med at sy dukketøj til datterens fødselsdagsgave.

Støvler og tøfler til dukkerne

Datteren har fødselsdag i næste måned, og jeg er derfor så småt gået i gang med at sy en masse dukketøj til hendes Baby Born-dukke og et par andre dukker i (næsten) samme størrelse. Det er nemlig planen, at hun skal have tøj til dukkerne i fødselsdagsgave, og måske skal hun også have en dukkeseng med dyne, pude og sengetøj, men det er ikke helt afgjort endnu. Sikkert er det i hvert fald, at hun skal have noget tøj til dukkerne, og til en ny dukkegarderobe hører helt sikkert også (en masse) fodtøj. Datteren elsker nemlig sko, og da dukker er et stort hit i øjeblikket, skal de selvfølgelig have nye tøfler og støvler.

Jeg er efterhånden blevet en flittig låner på det lokale bibliotek. Ikke bare af skønlitteratur, men også af faglitteratur af forskellig slags. Denne gang har jeg f.eks. lånt Strik & sy af Anne-Marie Øby (Forlaget Olivia, 2004), og det er her, jeg har hentet inspiration til dukkefodtøjet. Pt. har jeg syet fem par tøfler og et par støvler, men flere par støvler følger, for jeg er ret sikker på, at hvis først den ene dukke har fået noget på fødderne, så skal de andre dukker også have det, og da hun har fire dukker, der kan passe det nye fodtøj, syr jeg til alle fire. Desuden er det ret sjovt at sy de små støvler og tøfler, fordi det hele er så småt, og fordi der nærmest går sport i at få brugt nogle af de helt små (og tilsyneladende uanvendelige) stofrester. Støvlerne er f.eks. syet af en rest blå denim, som jeg ikke havde forestillet mig, at jeg kunne bruge til noget som helst, fordi der var så lidt af det, men til formålet var stofmængden helt perfekt. I bogen er foreslået at bruge tyndt skind, men den blå denim virker fint, og med zigzagkanten på skaftet er der ikke noget, der trevler, så jeg behøvede ikke at sy en oplægningskant. 

   Udover fodtøj skal dukkerne selvfølgelig også have undertøj, t-shirts, bukser, kjoler og nederdele. Lidt har de i forvejen, men min datter har stor fornøjelse af at skifte tøj på dukkerne, så de skal have lidt mere, og jeg har stor fornøjelse af at få brugt mine stofrester på små, sjove projekter som f.eks. dukketøj. Det er godt, jeg stadig har lidt tid at løbe på, så jeg kan nå at sy bare en lille smule af alt det, jeg har i tankerne.

Nye shorts og udklædningstøj

Sønnen trængte til nye shorts, og jeg havde nogle perfekte stofrester til formålet. I hvert fald er den snart 6-årige så glad for sine nye shorts, at han ikke har tænkt sig at skulle have lange bukser på foreløbig!

   Imidlertid mente han også, at vi manglede noget nyt klædudtøj, så han designede en bluse med inspiration fra Cirkus Summarum 2015, som vi lige har set på youtube, hvor Motor Mille har sølvfarvet tøj på, imens hun fanger monstre. Hendes mærke på tøjet sidder godt nok i venstre side, men det kunne han ikke huske, da han tegnede blusen til mig, og jeg tænkte ikke lige på at tjekke originalen, så derfor sidder mærket i højre side på sønnikes bluse. I øvrigt har han selv tegnet øjnene på monstret på mærket, ligesom han også selv har fundet det røde og det grønne stof i bunken med jerseystofrester.
   Nu har jeg så (næsten) ikke mere af det sølvfarvede palietstof (jeg har muligvis nok til at sy et stykke dukketøj eller en Barbiekjole), men hvis jeg falder over det hos Stof 2000, der jo har sommerudsalg pt., har jeg lovet ham at købe noget af det, så jeg kan sy ham et par bukser, der passer til. Motor Mille har vist egentlig en heldragt på, men et todelt sæt i samme farve er vel også ok. Så mangler han bare et par briller, men dem har jeg nu ikke tænkt mig at sy ...

Tilføjelse dagen efter sent om aftenen: Sønnen var heldig, for næste formiddag kom faren forbi Stof 2000, hvor han købte lidt mere af det sølvfarvede stof (til nedsat pris endda!), og samme eftermiddag blev der så syet et par sølvfarvede posebukser af det nyindkøbte stof. Sønnen havde Motor Mille-tøjet på resten af dagen, og han fandt ud af, at hans solbriller passer fint til tøjet. Desværre kom han til at forlægge dem, da han var ude at lege, så dem skal vi lede efter i morgen, men pyt! Motor Mille-tøjet er i hus, og sønnen er glad. Det er det vigtigste. Brillerne skal vi nok finde, og imens vi leder, kan vi jo udtænke, hvordan et nyt sæt udklædningstøj til datteren skal se ud. Eller om det måske i virkeligheden er ved at være tid til at sy noget dukketøj. Jeg har nemlig mere stof, der ville egne sig fortrinligt til enten udklædnings- eller dukketøj.

Dukketøj

Børnene og jeg har vinterferie, og det er i den grad tiltrængt! Vi nyder at have fri, og vi har kun ganske få ting i kalenderen i løbet af ferien, for vi skal netop have tid til at lave så lidt som muligt, så vi rigtig kan få ladet op. 

For noget tid siden havde jeg børnene med i den lokale genbrugsbutik, hvor jeg købte en lille dukkeklapvogn og en dukke til datteren. Især klapvognen var - og er - et stort hit, men dukken havde kun ét sæt tøj (den lyserøde dragt på gulvet på billedet), så på datterens opfordring gik jeg i gang med at sy nyt tøj til den. Jeg nåede dog ikke så meget, for jeg skulle lige udarbejde mønstre og omtråde overlockeren, men det lykkedes da at få syet en hue, en bluse og to par bukser. Datteren blev så glad, og det blev moren også!

   Datteren har selv valgt stoffet til tøjet, og mere er på vej, for efter en lang ufrivillig sypause, fordi jeg har haft for meget andet at se til, var det sjovt at komme igang igen. De ternede bukser er syet af et par bukser fra H&M, som datteren havde arvet, men som havde huller på knæene. Bukserne er ca. str. 110, og den størrelse er min toårige datter jo slet ikke kommet til endnu, så hun ved ikke engang, at det er 'hendes' bukser, jeg har klippet i og syet dukkebukser af. Faktisk brugte jeg kun buksestof fra lige under knæene og ned (jeg kunne endda genbruge oplægningen på dukkebukserne), så det, der nu er tilbage af datterens arvede bukser, bliver til et par shorts, når jeg lige har kantet benene. Det øvrige stof til dukketøjet var nogle 'skæve' stykker stof fra restebunken. 

Aktivitet på bloggen igen

En sjælden orden på mit skrivebord ...

Endelig har jeg tid til at blogge igen! Efter en lang periode med en travl hverdag er der nu lidt ro på, og det er dejligt. Så er der nemlig mere tid med familien og mere tid til musikken og de kreative sysler. Herligt!
   Det er lang tid siden, jeg sidst har syet eller strikket, men i dag er jeg så småt ved at komme igang igen. Jeg har syet nogle vaskeklude af bomuldsflonel og flere er på vej. Det er et fint 'kom-igang-igen-projekt', og så er det også en god måde at få brugt nogle stofrester (gamle babydynebetræk) på. Bortset fra, at jeg lige (først) skal have lagt et par kjoler op og syet knapper i en cardigan, er  det min plan i nærmeste fremtid at få syet lidt tøj til mig selv - og til min familie, men mest til mig selv ...
   I begyndelsen af april skrev Mette bag bloggen Made by Madvig et inspirerende indlæg, som jeg har gået og tænkt lidt over. Hun har nemlig sat ord på nogle af de tanker, jeg selv har om min egen garderobe - eller mange på samme ... Efter i flere år at have gået i det samme graviditets- og/eller ammetøj, trænger jeg nemlig også til at få opdateret og udvidet indholdet i klædeskabet, og lige som hos så mange andre med små børn, er der ikke masser af penge til den slags. Desuden har jeg ikke særlig nemt ved at købe tøj, selv når jeg har penge til formålet, for tøjet sidder bare ikke ordentligt. Altså går der lang tid imellem, at jeg virkelig finder noget, der passer mig. Derfor ville jeg gerne indimellem sy eller strikke tøj til mig selv, men det med syning er ikke blevet til så meget endnu, da det halter lidt med min kunnen udi mønstertilretning til mig selv. Øvelse gør mester, og et kursus eller to ville heller ikke skade. 

   Samtidig har Mette fat i en pointe, når hun skriver om bæredygtigt indkøb af sko og tøj. Det er et synspunkt, jeg deler. Vi spiser økologisk mad herhjemme, og vi er efterhånden blevet rigtig gode til at genbruge ting, som vi tidligere nok ville have kasseret, fordi vi ikke tænkte over, at ting faktisk ofte også kan anvendes på en anden måde ende lige netop sådan, som det oprindeligt var formålet. 

   Vi er heldige, at vi indimellem har arvet tøj til børnene, og vi giver også gerne både tøj og sko videre, når vi ikke længere har brug for det. Dog vil jeg stadig gerne sy - også af nyt stof, lige som jeg også gerne vil strikke af nyt garn, men jeg vil gerne have, at stoffet og garnet er økologisk, og at de mennesker, der arbejder med fremstillingen af det, har ordentlige arbejdsvilkår. 

   Jeg læser med hos Mette og lader mig inspirere. Det er stadig min hensigt at få syet og strikket af det stof og garn, jeg allerede har liggende herhjemme, og jeg vil også stadig gerne sy af genbrugsstof, men jeg vil helt sikkert også bruge noget tid på at orientere mig i de forskellige stofbutikker rundt omkring - inklusiv dem på nettet - mhp. fremover at købe økologisk og bæredygtigt, når jeg køber nyt stof.

   I går fik jeg sorteret mit tøj, men da jeg ikke har ret meget tøj, er der ikke noget, jeg skal af med - endnu. Derimod fik jeg delt tøjet op i "pænt og skal bruges", "skal lægges op", "skal repareres", "skal omsys", og sørme om der ikke også var en  stak tøj, jeg kunne rubricere som "skal stryges" ...! (Egentlig har jeg ikke noget imod at stryge; jeg er bare ikke så god til at sige, at nu skal der stryges). Samtidig fik jeg også et overblik over, hvad jeg mangler, og jeg kunne ved selvsyn konstatere, at de fleste af mine strømper og det meste af mit undertøj er af samme 'årgang', hvilket betyder, at det hele snart skal skiftes ud. Til gengæld er de andre i husstanden godt med, hvad angår strømper og undertøj (for det har jeg nemlig sørget for). Summa summarum: Jeg skal have rettet op på min garderobe, men det skal være med tanke på økologi, bæredygtighed og genanvendelighed, og så skal tøjet selvfølgelig være af god kvalitet, se pænt ud og sidde godt på lige netop mig. Det er et langtidsprojekt, men et spændende projekt.