torsdag den 9. august 2018

Natbluse med brandbiler og stjerner på


Så fik jeg alligevel syet en bluse, der passer til sønnens nye natbukser, som jeg syede i går, selvom jeg jo egentlig havde tænkt mig, at jeg først skulle sy flere natbukser, inden turen - måske - kom til natbluser. Nå, men takket være nogle store stykker ensfarvet rød jersey på lageret lykkedes det af få brugt resterne af brandbilstoffet og det røde stof med hvide stjerner på. Brandbilstoffet var ikke langt nok til et helt ærme, så jeg måtte lige tilføje 10 cm af stjernestoffet på hvert ærme for at få nok stof til projektet, men det lykkedes. 


Blusen er i øvrigt ens for og bag, så det er kun bukserne, der har en særlig (stjerne)bagside. Egentlig havde jeg først tænkt, at natblusen skulle være med raglanærmer, men mønstret dertil passede (heller) ikke rigtigt med de stofstykker, jeg havde, så det må blive en anden gang. Og nu, hvor jeg har syet natblusen, kommer jeg så i tanker om, hvordan jeg kunne have fordelt stofstykkerne på en smart måde til en undertrøje i stedet for, men nu er det for sent. Jeg må bare få nye - og bedre - ideer næste gang, jeg står med stofrester i hænderne - inden jeg begynder at klippe i stoffet. 

Hav en dejlig dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi nyder at have sommerferie

Det blæser, det er gråvejr, og vi har allerede spist nybagte boller og drukket varm kakao i dag. Man skulle tro, der var tale om...