onsdag den 2. december 2015

Te

For noget tid siden forærede jeg en kjole og en cardigan til en kollega, som jeg ikke normalt bytter tøj med. Jeg kunne nemlig ikke passe tøjet, men det kunne hun, og så var det da bedre, at hun fik det, end at det skulle ligge og fylde op hjemme hos mig. Hun blev lidt overrasket over at få noget tøj af mig (fordi vi jo ikke plejer at arve tøj af hinanden), men hun var den eneste, jeg kunne komme i tanker om, der kunne passe det, og derfor gav jeg det til hende.
   Hun ville gerne betale for tøjet, men det takkede jeg nej til, da det jo netop var en foræring og ikke et salg. Hun ville nu gerne give noget alligevel, så hun spurgte, om jeg dog så ikke ville modtage noget te, chokolade eller lign. i stedet for. Jeg svarede, at hun da gerne måtte give mig noge te, og så glemte jeg alt om det ... - lige ind til i dag, da jeg åbnede en skuffe på arbejdet. Hele lokalet duftede pludselig af te, for nede i skuffen lå en lille pose med tre forskellige teer i. Sikke en skøn overraskelse! Og så endda lige på en dag, hvor jeg har haft mere end rigeligt at se til.
   Hjemme i stuen pakkede jeg teerne ud, imens børnene interesseret fulgte med. Både sønnen på fem år og datteren på to år kunne næsten ikke få armene ned af begejstring over den skønne duft af te. De hvinede af fryd og syntes, at det var helt fantastisk, at jeg havde fået sådan nogle skønne teer - og det synes jeg jo også. 
   Alle tre teer er fra Perch's, og det er lutter favoritter, jeg har fået: en hvid julete, en grøn bambuste og en grøn rabarberte. Herligt! Jeg har en veninde, som er passioneret tedrikker. Hende vil jeg snarest invitere på besøg, for selvom hun allerede kender de tre teer, vil hun nyde at få dem serveret igen. Men først har jeg en teaftale med en femårig. Sønnen sagde nemlig lige inden sengetid, at han gerne vil smage i hvert fald én af de nye teer i morgen inden børnehave, og den er jeg med på.

tirsdag den 1. december 2015

En lille nisse i bogreolen

For et par uger siden oprandt dagen, hvor vi påbegyndte årets produktion af julepynt. Vi fandt glanspapir, hjerteskabeloner, stjernestrimler, lim, sakse osv. frem fra gemmerne, og endelig, på en skøn lørdag eftermiddag, sad vi alle fire og hyggede os med at klippe og klistre. Jeg viste børnene, hvordan man laver kræmmerhuse, og sønnen fik også tegnet nogle juletræer på grønt karton, som han efterfølgende klippede ud og tegnede pynt på. 
   Vi fandt også nogle tomme toiletruller frem og eksperimenterede lidt med, hvad de kunne bruges til, og eftersom sønnen var gået igang med at producere musetrapper, var det nærliggende at lave en lille nisse af en tom toiletrulle, vat, fire musetrapper og lidt glanspapir. Nissen sidder nu på en hylde i bogreolen i stuen og minder os om, at vi havde en rigtig hyggelig dag den dag, vi påbegyndte dette års produktion af julepynt. Siden da har vi løbende fået lavet lidt mere julepynt, og efterhånden er den femårige ved at have ret godt styr på, hvordan man fletter et julehjerte, omend vi stadig helst skal hjælpes ad med fletningen.
   I øvrigt har vi endnu kun fået pyntet ganske lidt op til jul, fordi vi regner med, at det skal ske gradvist i løbet af december, men det er faktisk ikke så vigtigt, hvor meget vi får pyntet op. Det vigtigste er nemlig, at vi hygger os sammen, når vi øver os udi kunsten at flette julehjerter, at klippe med en saks, styre limstiften osv. I morgen er det vist planen at lave nogle flere musetrapper. Hvad de skal bruges til, ved jeg ikke endnu, men jeg glæder mig over, at børnene er så begejstrede for at lave julepynt.