Te

For noget tid siden forærede jeg en kjole og en cardigan til en kollega, som jeg ikke normalt bytter tøj med. Jeg kunne nemlig ikke passe tøjet, men det kunne hun, og så var det da bedre, at hun fik det, end at det skulle ligge og fylde op hjemme hos mig. Hun blev lidt overrasket over at få noget tøj af mig (fordi vi jo ikke plejer at arve tøj af hinanden), men hun var den eneste, jeg kunne komme i tanker om, der kunne passe det, og derfor gav jeg det til hende.

   Hun ville gerne betale for tøjet, men det takkede jeg nej til, da det jo netop var en foræring og ikke et salg. Hun ville nu gerne give noget alligevel, så hun spurgte, om jeg dog så ikke ville modtage noget te, chokolade eller lign. i stedet for. Jeg svarede, at hun da gerne måtte give mig noge te, og så glemte jeg alt om det ... - lige ind til i dag, da jeg åbnede en skuffe på arbejdet. Hele lokalet duftede pludselig af te, for nede i skuffen lå en lille pose med tre forskellige teer i. Sikke en skøn overraskelse! Og så endda lige på en dag, hvor jeg har haft mere end rigeligt at se til.

   Hjemme i stuen pakkede jeg teerne ud, imens børnene interesseret fulgte med. Både sønnen på fem år og datteren på to år kunne næsten ikke få armene ned af begejstring over den skønne duft af te. De hvinede af fryd og syntes, at det var helt fantastisk, at jeg havde fået sådan nogle skønne teer - og det synes jeg jo også. 

   Alle tre teer er fra Perch's, og det er lutter favoritter, jeg har fået: en hvid julete, en grøn bambuste og en grøn rabarberte. Herligt! Jeg har en veninde, som er passioneret tedrikker. Hende vil jeg snarest invitere på besøg, for selvom hun allerede kender de tre teer, vil hun nyde at få dem serveret igen. Men først har jeg en teaftale med en femårig. Sønnen sagde nemlig lige inden sengetid, at han gerne vil smage i hvert fald én af de nye teer i morgen inden børnehave, og den er jeg med på.