lørdag den 29. november 2014

Gravemaskiner på bukserne

Ballonbukser med gravemaskiner.
Så fik jeg endelig syet et par bukser til sønnen af stoffet med gravemaskiner på. Billedet er beklageligvis først taget her til aften i dårlig belysning, men jeg synes nu alligevel, at man godt kan se, hvor fint og lækkert stoffet er. Det er købt hos Mor Mona dengang, hun stadig solgte metervarer. (Det er bare først nu, at jeg har fået syet bukserne).
   Min overlocker har lige været til eftersyn, og det var jo helt fantastisk at få maskinen retur, for udover at maskinen er blevet efterset, er  overlockknivene nemlig blevet slebet, og det kan tydeligt mærkes! Hvis ikke det var fordi, jeg skulle passe mit arbejde, skulle jeg have nogle dage, hvor jeg bare skulle sidde og sy. Sådan et eftersyn/en justering kan altså virkelig give fornyet inspiration! 
Der er meget at se til i december, men jeg vil prøve, om jeg ikke også kan nå at få syet lidt indimellem de mange gøremål. Om ikke andet, så for inspirationens skyld. God inspiration giver nemlig godt humør og mere energi.

torsdag den 27. november 2014

MobilePay og en app med indholdet i min fryser

Det viser sig ofte, at det er ganske små ændringer/tilføjelser/bortskaffelser, der kan gøre det bare lidt nemmere i hverdagen. Jeg har fx lige sørget for at få MobilePay på min telefon, og jeg har allerede haft glæde af systemet. Fantastisk! 
   Af en eller anden grund er vi nu - igen - ramt af sygdom, så sønnen og jeg har været hjemme i dag. Den ene af os mere febril end den anden, og den ene af os mere hostende end den anden, begge med ondt i halsen osv. osv. Nå, men uvist af hvilken grund fik jeg lige pludselig et anfald af eller måske snarere en stor trang til at rydde op og gøre rent. Jeg kunne derfor vælge imellem to ting: Enten kunne jeg sætte mig ned i sofaen og vente til anfaldet gik over, eller jeg kunne gøre noget ved sagen. Jeg valgte det sidste, men i stedet for at forsøge at gøre hele huset rent på en gang (det ville jeg heller ikke kunne have nået i dag ...), fandt jeg et mindre projekt, som jeg var sikker på at kunne færdiggøre i dag: Jeg afrimede simpelthen fryseren og fik styr på indholdet! Den fireårige syntes, det var mægtigt at være med til, og så fik vi lavet noget sammen, selvom det måske kunne lyde som en lidt kedelig ting at lave.
Først blev fryseren afrimet ...
... og så blev indholdet sorteret og lagt på plads.
Jeg har ganske længe, i årevis faktisk, drømt om, at vi altid havde en liste hængende over fryseren, hvor man kunne læse/notere fryserens indhold. Jeg har endda prøvet et par gange at lave sådan en liste, men eftersom min kæreste ikke kunne se det smarte i sådan en liste, er 'projekt orden i fryseren og undgå madspild' hver gang løbet ud i sandet, for jeg fik jo ikke lige noteret hver gang, kæresten lagde noget i eller tog noget op af fryseren. Nå, men i dag tænkte jeg igen over den her fryserliste og tænkte på, hvor smart den kunne anvendes i praksis, og i disse tider findes der jo en app til så mange ting, og et enkelt søgeopslag på google fik mig vist hen til en app, Frysterlisten, som jeg nu har købt for den nette sum af 7 kroner. (En beskrivelse af app'en kan læses på ovenstående link).
   Denne app er helt simpel, men lige hvad jeg har brug for. Ikke så meget til mig selv, for jeg har det nemlig fint med papir og blyant, men mere til at overbevise min kæreste om, at vi skal afprøve systemet med en liste over fryserens indhold. Vi er nemlig ikke helt enige om, hvilke systemer der er værd at bruge tid på, men vi kan faktisk godt begge to li', når der er system i kaos. I hvert fald en lille smule. (Og hvis det viser sig, at vi ikke får gavn af app'en, Fryserlisten, kan den jo heldigvis ganske nemt afinstalleres uden, at det får indflydelse på, hvad vi egentlig har i vores fryser). Hvilken app har du senest installeret, og tror du, at du får brug for den?

mandag den 17. november 2014

Og så fik sønnen lige en kran forærende

Jeg havde glædet mig til at være med på vognen og få syet - og efterfølgende vist og skrevet om projekter med stofrester her i første halvdel af november, men jeg har haft for meget at se til, så jeg nåede ikke at være med i denne omgang. Til gengæld har Christina (Carla og Krudtuglen) skrevet en masse inspirerende indlæg om emnet, som jeg varmt kan anbefale at læse. Selvom jeg har haft travlt med (især) arbejdet, har jeg alligevel nået at læse med hos Christina og mange andre, og det har været en fornøjelse at følge lidt med alligevel.
   Min manglende aktivitet på bloggen skyldes altså ikke manglende bloglyst, men simpelthen for mange ting om ørerne på én gang. Jeg har heller ikke nået at sy noget som helst i det sidste stykke tid (ud over at sy navnemærker i noget af børnenes tøj, men det jo ikke rigtigt "at sy", vel?), men jeg glæder mig til snart at komme igang igen. Jeg har i hvert fald en bunke stof liggende, der forlængst er klippet ud til diverse syprojekter, så når jeg får hentet overlockeren fra serviceeftersyn, må jeg se at få genoptaget syningen.
   Men når jeg nu ikke kan fremvise eller skrive om nye syprojekter, vil jeg i stedet for vise jer et billede af en kran. Nemlig en ganske særlig kran.
Sønnens nye kran.
   Kranen er nemlig noget helt særligt, fordi sønnen er så glad for den, og fordi han var det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt og derfor fik kranen forærende. 
   I fredags hentede min kæreste, Claus, børnene i hhv. dagpleje og børnehave. Han havde datteren i barnevognen, og sønnen skiftevis stod på ståbrættet eller gik og holdt Claus i hånden. Det var en lang tur hjem. Det regnede, og det var koldt og blæsende. Børnene var trætte, og det gjaldt bare om at komme hjem i tørvejr så hurtigt som muligt.
   Da de endelig nærmede sig vores hus, mødte de en dame fra et af de andre huse på vejen, og hun skulle egentlig lige til at køre på genbrugspladsen med en masse ting, da hun fik øje på Claus og børnene, og så spurgte hun, om ikke vores søn kunne tænke sig at få den kabelstyrede kran, som hendes børn forlængst var blevet for store til at lege med, og som ellers bare skulle smides ud. Om han kunne?!? Sønnen sang, da han kom hjem med den fine gave, og der blev leget og leget med kranen til den helt store guldmedalje resten af dagen! Senere tegnede han to fine tegninger til den flinke dame som tak for den flotte kran, og Claus og jeg synes bare, det er fantastisk, at et menneske, som vi tidligere kun har hilst på, når vi tilfældigt har mødt hinanden på vejen, havde lyst til at give vores søn sådan et fint stykke legetøj. (Datteren er i øvrigt også rigtig glad for kranen, og hun får heldigvis også indimellem lov af storebroren til at lege med den. Lidt i hvert fald.)