torsdag den 27. februar 2014

Ballonbukser med hjerter på

Der manglede lige en taljerib for at ballonbukserne til datteren var færdige, så den blev syet på under datterens morgenlur.
Ballonbukser str. 74.
Gem et lille smil.
Solen skinner, og jeg har lige været ude at gå en tur med børnene. Vi har nydt at høre fuglenes kvidren, og vi har set erantis og vintergækker. Vi har snakket sammen om alt, hvad vi har set, og vi har mærket, at foråret er på vej!

onsdag den 26. februar 2014

Bukser med hjerter på lommerne

Pyha! Efter nogle dage, hvor sønnen har været influenzaramt, foreslog han, at han skulle "sy blå bukser til mor" (fordi jeg lige - for nogle dage siden - har syet ham et par blå bukser). Det betød, at han var blevet frisk igen, og at han skulle lege med det blå stof, imens jeg skulle sy bukser, og det var da faktisk helt i orden med mig ... Han legede med nogle stofrester, noget mønsterpapir og et målebånd, og så var han godt igang med "at sy". Han legede, at han havde en blå symaskine, og så måtte jeg da gerne sy "de dér røde bukser", jeg havde klippet ud til lillesøsteren for en uges tid siden.
   Hun sov nemlig til middag, og så var sønnen og jeg igang med at sy. Det kom der disse røde bukser ud af:
Posebukser str. 74.
Lommen tæt på.
Alt stoffet havde jeg i forvejen. (Det var jo også derfor, at bukserne allerede var klippet ud, så jeg bare kunne gå igang med at sy). Det røde fleece er fra Stofdepotet, det røde bomuldspoplin med hjerterne er fra Fjølner, og det røde ribstof er enten fra Fjølner eller Stofdepotet. 
   Jeg glæder mig til at prøve bukserne på datteren, når hun inden så længe er klar til at bruge størrelse 74.

søndag den 23. februar 2014

Det er nu faktisk ret sejt med en politibil rundt om benet ...

Min overlocker driller! (Eller også er det bare mig, der har stirret mig totalt blind på et eller andet, jeg lige skal gøre, for at den kører som smurt igen).

Det nye kamera, som faktisk ikke er så nyt længere, driller! (Eller også er det bare mig, der snart skulle se at få lært at bruge det rigtigt).

Solen skinner, fuglene kvidrer, og datteren har sovet i to timer, hvilket er ret usædvanligt, og sønnen gav mig sytid, fordi han gerne ville have et par nye bukser! (Eller også var det mig selv, der foreslog, at sønnen gerne ville have, at bukserne skulle syes i dag, men det er i hvert fald ganske vist, at solen skinner, fuglene kvidrer, og jeg har syet et par bukser, imens sønnen legede ved siden af, og datteren tog en lang lur i barnevognen).

Se nu bare her! 
To par bukser med motiver fra "Sesame Street".

Resten af motiverne.
Sønnen, der er den glade modtager af det nye par bukser, og som ikke vil prøve dem på i dag, insisterede på, at de skulle fotograferes sammen med de nu gamle "brandbilbukser".
De nye "politibilbukser" ...
 De nye "politibilbukser" måtte dog gerne fotograferes for sig.
... med en figur fra "Sesame Street".
Efter eget valg fik han nemlig en lap på bukserne med en politibil og en figur fra "Sesame Street", som vi dog ikke kender (endnu). Det var politibilen, der skulle køre rundt om benet, fordi den er sej, så politimanden måtte vige pladsen og blive placeret bag på benet. 
   Sønnen glæder sig til at prøve bukserne i morgen, men moren kunne egentlig godt tænke sig, at han prøvede dem i dag ... Heldigvis ved jeg, at "brandbilbukserne" er et hit, og at "politibilbukserne" er et endnu større hit og længe ønsket, og da de er syet efter samme mønster fra Minikrea, skal begge par nok blive brugt. Jeg har i hvert fald allerede nået at vaske de røde "brandbilbukser" adskillige gange.
   Og hvor er det dog skønt, at solen skinner! God søndag!

torsdag den 20. februar 2014

Forårstegn

Den sidste måneds tid har både børnene og kæresten været ramt af sygdom både samtidigt og på skift, så vi længes alle efter forandring til det bedre. Vi længes efter, at alle er raske, og vi længes efter forår! Derfor er det nærmest befriende at opleve de første små forårstegn i haven. Fx de fine, gule erantis, der lyser op imellem alt det brungrønne.
Erantis i haven.








Der er noget helt særligt ved de første forårstegn. Det er som om, man får tilført en masse ny energi, når man ser dem, og lige pludselig dufter det hele af forår!
   Inde i huset viser forårets komme sig ved, at jeg kommer igang med at rydde op i gemmerne, får givet ting væk, som vi ikke længere har brug for og får gjort rent på steder, hvor vi ikke kommer hver dag. Jeg kan faktisk godt li' at komme lidt mere i dybden med både oprydning og rengøring, men jeg kan også rigtig godt li', når det er overstået ... Så skal jeg nemlig igang med længe planlagte håndarbejdsprojekter, og der er altid nok at tage fat på. Især hvis jeg lige har ryddet op eller gjort rent, for så har jeg nået at få nogle nye idéer, som jeg også gerne vil afprøve en dag.
   Lige nu er det mest tøj til børnene, jeg skal have syet, fordi jeg allerede har klippet stof ud til det. Dog går jeg også og overvejer, hvad jeg skal sy til mig selv. Jeg har nemlig allerede noget stof liggende, men mangler stadig at finde og/eller få udarbejdet de rigtige mønstre for at kunne komme igang. Fx har jeg noget blomstret hør liggende, som jeg sandsynligvis gerne vil bruge på bukser eller en nederdel.
Blomstret hør købt hos Fjølner.
Først gælder det dog nogle bukser til børnene og en bluse til kæresten, men så skal jeg også igang med at sy til mig selv! Jeg har nemlig kun fået tilført ganske få stykker tøj til min garderobe, siden jeg ventede vores første barn, og i lang tid har jeg næsten kun gået i vente-/ammetøj, så jeg ser frem til at få lidt nyt tøj igen. Også selvom jeg selv skal sy det først.

torsdag den 13. februar 2014

Med en brandbil rundt om benet blev bukserne fine ...

Jeg må erkende, at hverken min kæreste, vores børn eller jeg selv nogensinde har set "Sesame Street" i fjernsynet/på nettet, men stoffet med figurerne derfra i nogle køretøjer var så flot, at vi var nødt til at købe et stykke af det en dag, da sønnen hjalp mig med at bestille nogle varer hos Fjølner. (Ja, for jeg har nemlig købt nyt stof igen, fordi jeg længe kun har syet tøj af stof fra lageret herhjemme!) Derfor ved vi heller ikke, om figurerne på stoffet er gode eller onde, men de ser søde ud, så vi antager, at de alle er gode. En dag må vi hellere få det undersøgt ... Foreløbig interesserer vi os bare for figurerne som pynt på sønnens tøj. 
Røde fleecebukser str. 104 forfra.
Han ville nemlig rigtig gerne have nogle røde bukser med blå lommer på, og så skulle der også helst være brandbiler, politibiler eller bare biler på lommerne. Vi faldt så begge for det fine "Sesame Street"-stof, da vi så det, og jeg tænkte slet ikke på, at figurerne på stoffet er temmelig store, så min overraskelse var stor, da jeg fik stoffet hjem med posten.
   Imidlertid skulle figurernes størrelse ikke forhindre mig i at bruge af stoffet, så i dag fik jeg syet et par røde fleecebukser med helt almindelige, røde lommer på og en stor lap på - eller nærmere: rundt om - det ene ben med en brandbil på fra "Sesame Street". Lappen med brandbilen blev faktisk ret vellykket, og den treårige accepterede da også, at lommerne bare var helt almindelige og syet af det samme stof, som resten af bukserne. Til gengæld fik han lov til at få blå ribkanter på benene, og så fik jeg også lige brugt en rest fra kassen med rib. 
Røde fleecebukser str. 104 bagfra.
Det blå ribstof er købt hos Fjølner engang i tidernes morgen, og det røde fleecestof er købt hos Stofdepotet, som jeg ikke har handlet hos før. Fleecestoffet har en rigtig flot, postkasserød farve, som jeg desværre ikke kan få frem på skærmen, fordi jeg endnu ikke har sat mig ordentligt ind i brugen af det ikke længere så nye kamera, men i virkelighedens verden er farven altså lige præcis, som den skal være. 
Brandbilens forende.
Brandbilens bagende.


"Gem et lille smil" i venstre lommeåbning.

Mærke med størrelsen bag i bukserne.
Sønnen ønsker sig og har også brug for flere bukser, og der kommer muligvis en politibil på det næste par. Vi har også talt om, at en politibil måske kunne bruges til kængurulomme på en bluse. Både sønnen og jeg har i hvert fald idéer, og nogle af dem skal nok blive afprøvet på et tidspunkt.
   Da jeg alligevel var igang med saksen, fik jeg også klippet stof ud til røde fleecebukser med lommer af rød bomuldspoplin med hvide hjerter til datteren. Jeg er bare løbet tør for rød tråd, så jeg venter med at sy dem, til det er indkøbt igen. Hjertestoffet er en rest af det stof, jeg brugte til datterens kjole i efteråret, og når jeg har rød tråd igen, skal jeg også sy et par ballonbukser til hende, fordi jeg synes, at stoffet er så fint, og fordi jeg har set så mange fine ballonbukser, som min veninde og andre bloggere har syet. Nu vil jeg også selv prøve!  

søndag den 9. februar 2014

Formiddagshygge og endnu en lille hue

Udenfor er det gråvejr. Jeg tænker på Samuel og smiler samtidig med, at jeg er lidt trist. Jeg savner ham, men lever med sorgen. Livet går videre. Livet skal gå videre. Jeg holder øje med gråvejret, for lige pludselig skinner solen igen.
   Det er søndag morgen, og kæresten er på arbejde. Datteren har lige sovet og ligger nu på et tæppe og ruller rundt og ruller rundt - og lander uden for tæppet. Så griber hun fat i en rangle, putter den ind i munden, eller ... - hvis hun ikke kan nå den, prøver hun på bare at nå den med tungen. Hun prøver ihærdigt. Hun vil nå den rangle. Tungen kan ikke nå den. Fingrene kan heller ikke nå den. Så maver hun sig lidt frem, og kan hun godt nå den. Hun "snakker" lidt med den, og måske får den også lidt skældud. Hun er glad for den rangle. Den skal undersøges, leges med, passes på, vendes og drejes. Hun hygger sig. 
   Sønnen er stadig i nattøj. Vi er nemlig ikke rigtig kommet længere i dag. Han står ved stuebordet og leger med en bil, han har lånt af en ven, og så ser han en dvd med "Cars 2". Ja, han spørger mig nogle gange, om vi ikke skal se "filmen med McQueen og politibilen". Det er så "Cars 1". I dag spurgte han, om vi ikke skulle se "filmen med Bumle, der går på toilettet", og det var så "Cars 2"(!).
Hue til nyfødt.
    Han kan godt li' kombinationen af biler og deres menneskelige træk. De nuttede ansigtstræk på bilerne er også et hit, så Disney har fat i noget rigtigt dér. Han ser glad ud, sønnen. Han hygger sig.
   Jeg har ryddet op i køkkenet efter morgenmaden og ellers bare ladet bunkerne af vasketøj blive liggende. Jeg har siddet ned og slappet af sammen med mine skønne børn, og så har jeg strikket endnu en hue til en præmatur baby. Bare sådan, fordi jeg er i humør til at strikke små huer. Jeg hygger mig med det. 
   Kæresten kommer tidligt hjem fra arbejde i dag. Det bliver en god dag. 

Må du og dine også have en dejlig dag!

fredag den 7. februar 2014

Små projekter med bomuldsgarn

Karklud, sokker, hue og bomuldsrondeller.
Jeg er godt igang med at få brugt af mine mange garnrester, og nu har jeg næsten ikke mere af det tykke uldgarn tilbage! Jeg har måske lige akkurat garn nok til et par sokker, men det er mange små rester, så de bliver i så fald mangefarvede. De brune spiralsokker til sokkekurven er næsten lige blevet færdige, og indrømmet: de ser ikke særlig spændende ud på et billede taget indendørs om aftenen, men de sidder godt på fødderne, og de varmer! Jeg havde bare ikke held med at fotografere sokkerne, imens jeg selv havde dem på, fordi det dér med lys og skygge ikke er så nemt om aftenen, hvor jeg havde mulighed for at tage billeder.
Påbegyndt hæklet serviet ...
   På et tidspunkt troede jeg, at jeg skulle hækle servietter af alle mine bomuldsrester, og jeg gik ihærdigt igang med at hækle en serviet, og jeg hæklede og hæklede - lige indtil der ikke var mere orange garn!  I butikken, hvor garnet var købt, var farven udgået, så jeg måtte jo konstatere, at jeg skulle bruge garnet til noget andet, hvis jeg ikke var interesseret i farveskift eller halvfærdige projekter ...
   Egentlig er jeg slet ikke så rutineret udi hækling, men det var sjovt i en periode at følge en vejledning i at hækle bomuldsrondeller, så jeg fik hurtigt hæklet nogle stykker. Jeg bruger dem bare ikke så meget selv, så mit bomuldsrestegarn var bedre tjent med at blive brugt til noget andet.
   I forvejen strikker jeg af og til vaskeklude og karklude, fordi det er godt nogle gange at have nogle små, overskuelige projekter, og fordi vi faktisk bruger kludene i hverdagen. 
   Senest har jeg så fundet siden Neostrik.dk, hvor jeg blev inspireret til at strikke tøj til for tidligt fødte børn på neonatalafdelingerne på landets hospitaler, og jeg kan mærke, at det er det helt rigtige at bruge mine bomuldsrester til. Foreløbig har jeg strikket to huer, og jeg fortsætter nok med huer lidt endnu, for det er så dejligt overskueligt at strikke huer (og man behøver ikke engang at lave to, der er ens!), og så kan jeg hurtigt få brugt nogle af de små rester, som ellers bare ligger og fylder i garnkurven.

mandag den 3. februar 2014

Neonatalstrik

Bomuldshue til nyfødt.
I forgårs opdagede jeg siden Neostrik.dk, og formålet med at strikke tøj til for tidligt fødte børn på neonatalafdelingerne på landets hospitaler er jo supergodt, så jeg besluttede mig for, at her ville jeg gerne gøre en indsats. Der var ikke langt fra tanke til handling, så jeg fandt linket til en gruppe på facebook, anmodede om medlemsskab, fandt filen med en opskrift og strikkede min første hue til projektet!
    Faktisk blev jeg så grebet af at strikke den lille hue, at jeg brugte nogle sene timer om aftenen på at strikke, hvilket betød, at jeg ikke fik sovet ret meget den nat, for datteren skulle stadig ammes, og sønnen vågnede og var syg og skulle have trøst og omsorg - og en vågen mor. Men jeg fik strikket en hue, og det var godt! Det var skønt at få strikket lidt, og det er jo egentlig også ganske praktisk, at jeg bare kan bruge af mine bomuldsgarnrester og så samtidig være med til at gøre en forskel. Jeg vil gerne strikke mere til de for tidligt fødte børn, så jeg vil forsøge at få strikket lidt, når muligheden opstår. Hue nummer to er allerede på pindene, og selvom tid ikke er det, jeg har mest af, tror jeg, at jeg nok skal få strikket lidt alligevel.
   Hvis man har lyst til at strikke til for tidligt fødte børn, eller hvis man bare har lyst til at donere noget bomuldsgarn, kan man læse mere om projektet på Neostrik.dk, og på Facebookgruppen, "Strik til børn på neonatalafdelinger i Danmark", kan man selv melde sig som strikker. God strikkelyst! 

lørdag den 1. februar 2014

Sokkekurven

I vores entré har vi en sokkekurv med sokker i forskellige størrelser, som vores gæster kan låne, imens de besøger os. Der er sokker med og uden hæl, og der er sokker i forskellige farver og mønstre, og alle sokkerne er strikket af restegarn med det formål, at de skal være varme, og at jeg skal hygge mig med at strikke dem. Nogle af dem er helt ensfarvede, mens andre sokker er mere farverige end pæne. Alt i alt er indholdet i sokkekurven temmelig blandet, men lige pludselig synes jeg, at indholdet ser lidt slidt ud, og samtidig er jeg i strikkehumør, så jeg skal snart have gang i strikkepindene igen.
Vores sokkekurv med lånesokker til gæster.
På pindene er der allerede slået op til et par spiralsokker af en rest Eskimogarn fra Drops.
En halv sok strikket i Eskimogarn fra Drops.
Jeg kan godt li' at gå rundt i tykke sokker herhjemme, og selvom jeg har nogle ganske udmærkede klipklappere som sutsko, foretrækker jeg at gå rundt på strømpefødder. Tykke strømpefødder, vel at mærke, så jeg ikke fryser. 
   Jeg er god til at få ét projekt færdigt ad gangen, men i perioder har jeg gang i flere ting på én gang, fordi jeg veksler mellem at strikke noget på hhv. tykke og tynde pinde. Jeg nyder, at det går hurtigt, når jeg strikker på de tykke pinde, men jeg sætter også pris på den karakter det strikkede arbejde får, når det er strikket på tynde pinde.
Strømper str. 28-29 til sønnen strikket på pind 2,5.
Når jeg har strikket nogle flere tykke sokker til sokkekurven, er det måske ved at være tid til at strikke strømper igen. Meget gerne i noget sjovt garn, der skifter farve undervejs. Eller måske skal jeg først strikke en rød hue til kæresten. Det har han i hvert fald snakket om. En varm, rød hue. Foreløbig strikker jeg i hvert fald til sokkekurven, og så må jeg se, hvad garnbeholdningen - og tiden (eller mangel på samme!) - giver mulighed for.