Boxershorts i herrestørrelse - første forsøg

For nogle dage siden fik jeg endelig  afprøvet Minikreas mønster på boxershorts i herrestørrelse. Efter en del gennemlæsninger lykkedes det mig endelig at forstå vejledningen helt, og jeg fik syet et par boxershorts, som min kæreste kan passe - og som han gerne vil gå med. 

   Dog fik jeg ikke lige placeret elastikken oven på stoffet, da den elastik, jeg havde, var lidt for tyk, til at jeg i så fald kunne holde stoffet på plads. Det var nemlig en lidt tyk elastik, som jeg plejer at bruge til joggingbukser, så planen er at få købt en tyndere elastik, der egner sig bedre til boxershorts. Og så skal jeg nok prøve at få syet elastikken oven på stoffet. 

   Det var sjovt at sy boxershorts, og jeg har en del stofrester liggende, der kan bruges til formålet, så det er planen er få syet nogle flere. Modtageren vil gerne bruge dem, og jeg har lovet mig selv, at jeg må købe nyt stof, når jeg har brugt lidt mere fra gemmerne. Af samme årsag skal jeg også have syet nogle flere leggings til datteren, men selvfølgelig også, fordi hun mangler. 

   Tak, fordi du læste med. 

Tre huer, tre størrelser, tre forskellige udtryk

Et par dage før jul syede jeg flere par leggings (i ensfarvet jersey) til datteren, og i den anledning fik jeg kigget hele bunken med jerseyrester igennem, og så dukkede pingvinstoffet op, som jeg tidligere har syet t-shirts og puder af. Nu var der ikke så meget tilbage af det fine stof, men der var lige nok til, at jeg kunne sy tre elefanthuer med pingvinstof på ydersiden og ensfarvet turkis som for. (Det er egentlig lidt sjovt, at huerne kaldes elefanthuer, når der er pingvinstof på ydersiden). 

   De nye huer er desværre ikke så fine på billedet, men de er heldigvis rigtig fine i dagslys (billedet er taget i elektrisk lys sent om aftenen). Huerne er syet i tre forskellige størrelser efter Minikreas elefanthuemønster (Minikrea 50600), og dermed var der lige en ekstra julegave til hvert barn på matriklen! Jeg var lidt spændt på, om børnene overhovedet gad have ens huer på, men dét ville de gerne (og i øvrigt er huerne ikke ens, selvom alle tre huer stammer fra det samme stykke pingvinstof).

Tak, fordi du læste med, og rigtig godt nytår!

Regnvejr, viskestykker og skærmtid

Udenfor regner det, og inde i huset sidder jeg og stener med min telefon, imens jeg fra et af børneværelserne kan høre glade barnestemmer. De har leget og leget, børnene, og nu sidder de to ældste med næsen i hver din skærm, ligesom jeg også har skærmtid lige nu. Den yngste søn ligger dog og sover middagslur. Det trængte han til efter at have været syg i et par dage, og det trængte jeg også til. Det har været nogle hårde døgn for hele familien, men nu lysner det igen.

   Manden er på arbejde, og imens yngstesønnen har sovet, har jeg fået syet fire nye viskestykker af et gammelt dynebetræk. Jeg syede et i går, men klippede ud til ti, så i dag er jeg egentlig bare fortsat, hvor jeg slap. Stoffet er tykt nok til viskestykkebrug, og vi brugte det alligevel ikke som dynebetræk, da vi ikke havde et matchende pudevår. Ja, det er nok lidt fjollet, men jeg kan altså godt li', at dyne- og pudebetræk passer sammen. Enten skal stoffet på de to dele være ens, eller også skal det matche på anden vis. Nu er der dog ingen grund til at lede efter et matchende pudevår længere.

   Jeg har ofte syet gammelt sengetøj om til mindre udgaver i junior- eller babystørrelse, men da vi pt. har nok sengetøj i huset, var der jo ingen grund til at sy mere af det. Viskestykkerne derimod faldt på et tørt sted. Vi trængte nemlig til nogle nye.

   Og som så ofte før var det skønt lige st få rørt symaskinen lidt igen. Med et lille barn i huset (yngstesønnen er lige knap 18 måneder) er det nemlig ikke syning (af komplicerede ting som f.eks. tøj til mig selv), jeg prioriterer højest, når jeg har lidt tid for mig selv, men i dag var der tid til at sy lidt, og det var dejligt.

Har du også gang i små kreative projekter indenfor, imens det regner udenfor?

Tak, fordi du læste med.

Fra gamle håndklæder til "nye" klude

Det er svært at tage billeder af farven gul om aftenen ...

Stort set alle vores håndklæder er fra det forrige årtusinde, og det kan efterhånden ses ganske tydeligt. Farverne er ikke længere så pæne, og kanterne er heller ikke, hvad de har været. Derfor har vi tænkt os, at vi vil anskaffe os nogle nye, men de gamle håndklæder skal jo ikke bare smides ud, så jeg er gået i gang med saks, nål og tråd. F.eks. har jeg lige klippet et slidt håndklæde ud i mindre stykker, som jeg har kantet med overlockeren, og vupti! -Så har vi nu nogle "nye" vaskeklude, som vi kan bruge på puslepladsen eller have med i pusletasken, når den tid kommer (der er nu mindre end en måned til termin). De "nye" klude er ikke specielt pæne, men stoffet er blødt, og kludene er lige, som de skal være til formålet. 

Imidlertid er der også nogle rester tilbage af håndklæderne, der ikke passer helt i størrelsen til vaskeklude, men de kan stadig bruges til et nyt formål. Nogle af dem kan måske bruges som "indmad" i bleer eller bind, og de helt "umulige" stykker kommer i kludeposen, så de måske lige kan bruges til at vaske cykel i, inden de går helt til. 

   Vi gør vores bedste for at bruge vores håndklæder, til de er helt slidt op, men det bliver nu også rart, når vi får anskaffet os nogle nye.

Gule klude

Jeg er (som altid) i gang med at lave små projekter, hvor jeg får brugt af mine stof- og garnrester, og det er der denne gang kommet nogle nye vaskeklude ud af. Egentlig syntes jeg, det var lidt synd at bruge det gule togstof til vaskeklude, fordi det er så fint, men det ville være endnu mere synd ikke at gøre det, for stoffet var ikke stort nok til at kunne bruges til ret meget andet end dukke- og bamsetøj, og datteren har allerede fået lidt dukketøj i rester af det stof, så hvis jeg ikke brugte det til klude, ville det nok bare ligge urørt i en kasse i lang tid endnu.

   Og strikkede vaske- og karklude kan også altid bruges. Derfor vælger jeg også ofte at slå masker op til lige netop klude, hvis jeg er på farten og har lyst til at have et strikketøj med. Så behøver jeg ikke at medbringe en opskrift, og jeg skal heller ikke tænke så meget over, hvad jeg skal hvornår, fordi jeg jo bare strikker en firkant i det mønster, jeg nu engang har valgt. Derudover fylder sådan et strikketøj heller ikke så meget, hvilket kan være vældig praktisk, når man helst ikke vil have for meget bagage med. 

    Hjemme hos os er gul en gennemgående farve på badeværelset, og indimellem overvejer vi, om vi skal vælge en ny gennemgående farve, men det bliver altid kun ved snakken, for i bund og grund kan vi godt li', at vores badeværelse er gult. Det er ikke spor moderne, og måske er det heller ikke altid særlig praktisk, men det er nu engang sådan, vi godt kan li' det. 

Bluse med pingviner på

Sønnen blev så glad for den pingvinpude, han fik til brug i skolen i de timer, hvor eleverne i klassen læser i deres frilæsningsbøger, at han ikke kunne nænne at lade den blive på skolen, så derfor tog han den troligt med hjem hver dag. Så syede jeg en pude mere, så han både kan have en pude hjemme og en i skolen, men ... den nye pude er pænere end den første, fordi den har et turkis bagstykke (den første pude er grå på bagsiden), så nu slæber han bare den nye pude frem og tilbage ...! 

Det er dejligt, at han er så glad for dét, jeg syr til ham, og da pingviner (stadig) er i høj kurs herhjemme, og jeg jo har købt en masse pingvinstof hos www.luieluie.dk, har jeg også syet en bluse med pingviner på til ham. Han har selv valgt, at ærmerne skulle være turkise (det samme stof, som jeg brugte til bagstykket på den nyeste pingvinpude), og resultatet er faktisk blevet ret godt. Ved første øjekast var jeg bange for, at det var en natbluse, jeg havde syet, men da han tog den på, var der ingen tvivl om, at det er en bluse, han skal have på om dagen. Heldigvis! 

Hårelastikker

For et par dage siden ringede min nabo på døren og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at overtage en kasse med legetøj, som hendes børn ikke skulle bruge mere. Det takkede jeg ja til, hvorefter jeg gik  med over til hendes hus for at hente kassen. Imidlertid var hun i gang med den helt store oprydning, så hun spurgte, om jeg ikke også var interesseret i at overtage noget stof, som efterhånden havde ligget urørt i flere år, men som hun ikke kunne nænne at smide ud. Det takkede jeg også ja til, selvom jeg selv lige har foræret en stor pose stofrester til sønnens skole, fordi jeg tænkte, at skoleeleverne måske kunne få mere glæde af stoffet, end jeg selv kunne. Men altså ...! Naboen blev glad for at komme af med stoffet, og jeg var den glade modtager og tænkte, at hvis jeg kom til at overtage noget stof, jeg alligevel ikke kunne bruge, så kunne jeg jo bare selv give det videre til andre, der kunne have mere glæde af det. 

Lige nu ser det dog ud til, at der i hvert fald er noget af stoffet, jeg godt kan bruge. Både datteren og jeg har nemlig langt hår, så af nogle små stykker bomuld og babyfløjl, syede jeg et nyt lager af hårelastikker i forskellige størrelser, så vi begge kan have glæde af dem. Sådan en hårelastik af stof er lige mig. Det er en nem løsning, når man skal samle håret i en knold, og med et tilpas udvalg i farver og størrelser er det også muligt at finde en elastik, der matcher det tøj, man har på. Det var sødt af min nabo at tænke på os, for børnene blev rigtig glade for legetøjet, og jeg hygger mig med at gå på opdagelse i kassen med det nye, gamle stof. 

Nye puder

I sønnens klasse skal hver elev medbringe en pude til at sidde på i de timer, hvor de læser i deres frilæsningsbøger. Puden må ikke være for stor, men den skal stadig være behagelig at sidde på, så jeg syede to puder i størrelsen 40 x 40 cm. Ja, altså ... sønnen fik kun den ene, men datteren fik også en. Jeg havde noget af et gammelt grønt gardin liggende, og det grønne gardinstof egnede sig fortrinligt til inderpude (eller som pyntepude; det grønne stof er fint nok i sig selv), og som fyld brugte jeg lidt pladevat (og faktisk også en rest af et emhættefilter til vores gamle emhætte), som jeg klippede i små stykker. Det virkede også ganske fint. Sønnen prøvesad puderne, og mængden af fyld blev godkendt. Imidlertid har jeg for kort tid siden købt noget jersey med pingviner  på hos www.luieluie.dk, som egentlig skal bruges til t-shirts og lignende, men i øjeblikket er børnene helt vilde med pingviner, så selvom der ikke var tale om fast stof, brugte jeg noget af pingvinstoffet til forside på betrækket. Bagsiden, der fik en konvolutlukning, blev syet af noget råhvidt hør, jeg havde liggende, og jeg erfarede, at det er nemmest at sy fast stof sammen med elastisk stof, hvis sidstnævnte ligger nederst. Det vidste jeg jo egentlig godt i forvejen; jeg skulle bare lige erfare det én gang til.

   Dermed har jeg kun brugt penge på pingvinstoffet, som jeg kun brugte en brøkdel af, da hovedformålet jo er et andet end pudebetræk, men børnene er glade, og sønnen glæder sig til at få puden med i skole på mandag.  Og jeg fik helt lyst til at sy flere puder og eksperimentere lidt med stof og farver til pudebetræk, men det må blive en anden gang, for jeg har gang i rigeligt med projekter pt. 

F.eks. er jeg ved at strikke uldblebukser til den helt store guldmedalje, og når jeg ikke strikker i uld, eksperimenterer jeg med forskellige mønstre, når jeg strikker vaske- og karklude i bomuldsgarn. De orange-/sorte karklude i perlerib kalder børnene i øvrigt for Halloween-klude på grund af farverne, men vi regner nu bestemt med at kunne bruge dem hele året ...

   Ih, hvor jeg synes, det er skønt, at jeg er kommet i gang med flere kreative sysler igen! Jeg har alt for længe haft alt for meget at se til, hvor jeg så har nedprioriteret det kreative, men det prøver jeg at ændre på nu. Jeg har allerede slået masker op til det næste par blebukser, og så går jeg og summer over hvad for noget stof, jeg skal sætte sammen med pingvinstoffet til en t-shirt til sønnen. I første omgang skal jeg dog lige have lavet aftensmad, så familien ikke sulter, men så kan jeg gå og tænke over stof imens. God weekend!

Perleplader og syning i efterårsferien

For første gang har vi i år alle fire efterårsferie på samme tid, og det nyder vi i fulde drag, selvom vi desværre også har haft et par dage med sygdom (og et par nætter med dårlig/manglende søvn). Vi har absolut ingen planer i kalenderen (altså lige bortset fra, at vi skal holde børnefødselsdag i den kommende weekend), for sådan kan vi bedst lide det. Vi kan godt lide, at vi har tid til bare at være os selv og at fordybe os i forskellige ting både sammen og hver for sig. Der skal ikke ske så meget, for det er sådan, vi bedst lader op, så vi er klar til hverdagen igen fra på mandag.
   Vi har både 'lavet ingenting' og været aktive med kreative sysler. F.eks. har vi været i gang med HAMAperlerne, og det er der kommet flere fine figurer ud af. Bl.a. en lilla My Little Pony-figur, som jeg fandt et billede af på Pinterest, og som jeg lavede sammen med min datter.

Men der er også blevet lidt tid til at sy, og det var rart at sy lidt igen, selvom det var et mønster, jeg har brugt utallige gange før. Faktisk er det et par måneder siden, jeg klippede stof ud til et par natbukser til sønnen, men det var først i går, at jeg tog mig tid til at få syet bukserne. Forsiden er en rest jersey med brandbiler på, mens bagsiden blev sort, da jeg ikke havde mere af det mønstrede stof, men sønnen er glad, og det er det vigtigste. I øvrigt  kommer der til at gå rigtig lang tid, inden jeg skal sy flere natbukser til ham, for nu har han (mere end) rigeligt og kommer ikke til at mangle lige foreløbig. Jeg ville gerne have syet en matchende natbluse til ham, og han ville også gerne have mig til at sy sådan en, men jeg har ikke mere af brandbilstoffet, så det må han undvære. Men bortset fra det, så glæder jeg mig over, at børnene stadig har lyst til at gå i det tøj, jeg syr til dem, for lige pludselig kommer der måske en dag, hvor den slags herefter er udelukket. Og i så fald er det ok, men lige nu nyder jeg bare, at børnene viser glæde og begejstring, når jeg syr nyt tøj til dem - og i øvrigt stadig lægger planer for, hvad de gerne vil have mig til at sy.
    Selv har jeg også en lang liste over projekter, jeg gerne vil kaste mig ud i at sy, strikke, hækle osv., men jeg kan ikke nå det hele. Jeg må bare tage én ting ad gangen, og så når jeg det, jeg når, og det er også helt fint. 

En kortærmet og en langærmet natbluse

Så fik jeg endelig syet de to natbluser, som sønnen havde bestilt. Jeg har nemlig for snart lang tid siden syet ham et par ensfarvede limegrønne natbukser, som han er vældig glad for, og derfor kunne han godt tænke sig både en langærmet og en kortærmet natbluse, der passede til. Det med den kortærmede natbluse foreslog han, da vi havde hedebølge for kun få uger siden, og lige nu, hvor det faktisk er ganske koldt om natten, er der jo ikke behov for den kortærmede, men det gør ikke noget, for så kan han bare bruge den på et andet tidspunkt. 

   Han har selv valgt stoffet, og egentlig synes han, at han er for stor til at gå i tøj med Paw Patrol på (når andre ser det), men han synes stadig, at hundene er søde, og så er det jo smart, at han kan få Paw Patrol på sit nattøj. De limegrønne ærmer er den sidste rest af det stof, jeg brugte til at sy bukserne af, og nogle af jer husker måske, at det også er det samme stof, som jeg brugte forrige år, da sønnen var klædt ud som Rocky fra Paw Patrol til fastelavn. Det er også derfra, inspirationen til den orange halskant kommer, idet Rocky jo har et orange halsbånd på. 

   Nu har jeg kun en lille rest af Paw Patrol-stoffet tilbage, og det skal muligvis bruges til en (nat)kjole til datteren. Hun har i hvert fald efterspurgt "noget med Paw Patrol", så jeg må lige se, hvad jeg har i gemmerne, der kan passe sammen med det sidste Paw Patrol-stof. Heldigvis består mønstret af mange farver, så der skulle være gode muligheder for, at jeg kan finde noget, der kan passe. Nu går der i hvert fald noget tid, inden jeg skal sy mere nattøj til sønnen igen. 

To sæt nattøj

Sønnen er blevet så glad for sine nye brandbil-natbukser, som jeg syede i onsdags, at han har dem på i dag. Vi skal besøge nogle venner i eftermiddag, og han er lykkelig for, at det ikke er shortsvejr, for så har han jo en god anledning til at tage de nye brandbil-natbukser på. Han er nemlig ligeglad med, at jeg har syet dem som natbukser, så i dag er det bare nogle hyggelige jogging-bukser, som han har på, når vi skal på besøg. Dejligt, at han er glad for dem. (Jeg har dog alligevel pakket et par "almindelige" bukser i tasken, til hvis han nu ændrer mening, men det tror jeg faktisk ikke, han gør.)

"Projekt-sy-nattøj-til-børnene" er stadig i gang, og senest har jeg fået syet to sæt nattøj - et til hvert barn. Det er stadig Minikreas mønstre til posebukser og t-shirt, der er udgangspunktet for tøjet. Stoffet er fra Fjølner, og helikopterstoffet er købt for tre-fire år siden, mens det orange stof med de små hvide prikkker på er købt for to år siden, tror jeg. Ja, indrømmet: Billedkvaliteten er dårlig, men der er altså små hvide prikker på det orange stof, jeg har brugt til ærmerne.

   (Min telefon, som jeg tidligere har taget ganske udmærkede billeder med, findes desværre ikke mere (den var åbenbart slidt op, for den kunne ikke laves), og derfor bruger jeg nu kærestens aflagte telefon, hvis kamerafunktion har kendt bedre dage. Men det går nok.)

   Jeg mangler stadig at få syet to natbluser (en med korte ærmer og en med lange ærmer), der passer til nogle ensfarvede limegrønne natbukser, jeg tidligere har syet til sønnen, men stoffet er allerede klippet, så når jeg lige ser mit snit til det, får jeg også færdiggjort dét projekt. Det er skønt at være i gang med at sy igen (og dejligt at få brugt noget af stoffet fra gemmerne).

Natbluse med brandbiler og stjerner på

Så fik jeg alligevel syet en bluse, der passer til sønnens nye natbukser, som jeg syede i går, selvom jeg jo egentlig havde tænkt mig, at jeg først skulle sy flere natbukser, inden turen - måske - kom til natbluser. Nå, men takket være nogle store stykker ensfarvet rød jersey på lageret lykkedes det af få brugt resterne af brandbilstoffet og det røde stof med hvide stjerner på. Brandbilstoffet var ikke langt nok til et helt ærme, så jeg måtte lige tilføje 10 cm af stjernestoffet på hvert ærme for at få nok stof til projektet, men det lykkedes. 

Blusen er i øvrigt ens for og bag, så det er kun bukserne, der har en særlig (stjerne)bagside. Egentlig havde jeg først tænkt, at natblusen skulle være med raglanærmer, men mønstret dertil passede (heller) ikke rigtigt med de stofstykker, jeg havde, så det må blive en anden gang. Og nu, hvor jeg har syet natblusen, kommer jeg så i tanker om, hvordan jeg kunne have fordelt stofstykkerne på en smart måde til en undertrøje i stedet for, men nu er det for sent. Jeg må bare få nye - og bedre - ideer næste gang, jeg står med stofrester i hænderne - inden jeg begynder at klippe i stoffet. 

Hav en dejlig dag!

Vel hjemme igen

Vel hjemme igen efter en fin tur i Sverige, hvor vi blandt andet besøgte Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby og Brio Lekoseum i Osby, har vi været et smut forbi Odense Zoo, hvortil vi har årskort. Denne gang kom vi helt tæt på dødningehovedaberne, eller Hr. Nilsson-aberne, som vi kalder dem efter Pippi Langstrømpes abe. I zoo fik vi også set de nye kænguruer, ligesom børnene fik brugt en masse energi på den store legeplads midt i haven. 

   Resten af ferien var vi hjemme for at få slappet af, men også for at få klaret nogle praktiske ting i hus og have. Bl.a. har jeg ryddet op og sorteret i børnenes garderober, og nu er en stor del af deres aflagte tøj givet videre til andre børnefamilier, der kan have gavn af det. Det er blevet hverdag igen, men lige nu er det også weekend, hvor børnene og jeg har fri. Kæresten er på arbejde, og børnene har leget godt hele dagen. Jeg har været aktiv i køkkenet og fået bagt gulerodsboller og kage, og så toppede vi en god dag med at spise svensk pølseret og salat til aftensmad. Og så er jeg kommet i gang med at sy lidt igen! Jeg fik lige syet to t-shirts med Paw Patrol i april, men ellers har der været for meget at se til i foråret, så jeg ikke har haft tid til at sy. 

T-shirts med Paw Patrol til lillesøster og storebror.

   Sønnen kan rigtig godt li' at gå i joggingbukser, og især røde bukser har længe stået på ønskesedlen, men efter forgæves at have ledt internettet igennem for at finde røde bukser i str. 128 eller 134, måtte jeg selv i gang med at sy. Jeg har ellers også søgt under pigetøj på de forskellige hjemmesider med børnetøj, fordi den røde farve (desværre) ofte bliver betragtet som en pigefarve, men uden held. (Jeg gør alt, hvad jeg kan for at fortælle mine børn, at der ikke er noget, der hedder pige- eller drengefarver, og at alle kan gå i alle farver uanset køn. Jeg synes ikke, min søns garderobe skal begrænse sig til blå, grøn, grå og sort, når fx rød klæder ham rigtig godt, ligesom min datters garderobe heller ikke skal bestå af kun lyserød og lilla. De må gerne få tøj i de nævnte farver, men de skal ikke føle sig begrænsede i deres tøjvalg og farveønsker, bare fordi tøjindustrien forsøger at diktere, at nogle farver kun er forbeholdt et bestemt køn. Og så fik jeg så lige givet udtryk for en af mine kæpheste.) 

De røde joggingbukser er lidt kedelige på billedet, men i det virkelige liv er de lige, som de skal være. Røde, behagelige at have på, og så har de to forlommer, hvilket ikke er at foragte, når man er næsten syv år og har stor fornøjelse af at have lommer, man kan putte små dimser i. Sidste år kunne jeg købe både røde og gule joggingbukser til sønnen i H&M, og han har været så glad for begge par, så jeg har også købt stof til at kunne sy ham et par gule bukser (fordi jeg heller ikke har kunnet finde bukser i den farve til ham). Og så er datteren også begyndt at tale om, hvad hun mangler af tøj, så der er rigeligt at se til; det er bare tiden, der ikke helt slår til. Men selvom det bare var et par ensfarvede joggingbukser, jeg fik syet i dag, var det skønt at sy igen, og så gælder det jo om at nyde det, så længe ens børn gider gå i hjemmesyet tøj. 

God weekend!  

 

Elefanthuer og klude af stofrester

Nogle gange er det godt med nogle små resteprojekter. Især når man har lyst til at være kreativ, ikke har tiden, og gerne vil have ryddet lidt op/brugt lidt af de ting, der ligger og fylder op.

Her i huset bruger vi mange klude (til gengæld bruger vi fx ikke køkkenrulle), og aflagte, hullede leggings, t-shirts og små stofrester er perfekte til formålet. I perioder har vi så klude af nogle meget fine mærker. Fx er de stjernemønstrede klude syet af et par Molo-leggings, som havde kendt bedre dage.

Udover klude er huer også et godt resteprojekt, og elefanthuer kan især være gode at have under en cykelhjelm, så dem har jeg syet en del af. Både i ét og i to lag stof. Paw Patrol-huen er fx limegrøn på indersiden. Datteren fandt selv stoffet frem til den røde hue (jeg har engang syet en ammekjole af det stof), og som inderhue valgte hun rødt fleecestof. Den hue skulle måske have været lidt bredere, så den er nemmere at tage af og på for en treårig med briller, så derfor syede jeg også en hue i Frost-stoffet, der har en inderhue af sort jersey, og den er heldigvis nem at tage af og på - både med og uden briller. 

   Huerne er syet efter et Onion-mønster, som jeg har forlænget i halsen, og planen er, at jeg også skal have syet nogle stykker til de voksne i husstanden. Jeg har i hvert fald flere gange lånt sønnens elefanthue med aber på, når jeg har haft brug for en hue under cykelhjelmen, men jeg ville egentlig hellere have min egen elefanthue - og gerne i noget andet stof. Måske skal min hue bare være kedelig sort, og så er det jo godt, at jeg faktisk har noget sort jersey på lager. I andre sammenhænge foretrækker jeg en strikket hue, men lige netop under cykelhjelmen sætter jeg nok mest pris på en hue af tyndt stof - og gerne en elefanthue.

Udklædning: Rocky fra Paw Patrol

Den seksårige har for længe siden sagt, at han gerne vil være Rocky fra Paw Patrol til fastelavn, og jeg har ledt og ledt på nettet i håb om at kunne købe et kostume, fordi jeg tænkte, at det nok var (for) svært at lave selv. Imidlertid havde jeg ikke held i min søgning, og da der i onsdags kom en invitation til udklædningsfødselsdagsfest om søndagen, fik vi - jeg - pludselig travlt, men lørdag aften var Rocky-tøjet syet, og søndag morgen fik jeg tilføjet det sidste på den rygsæk, som manden i huset var begyndt på at lave, inden han tog på arbejde.

   Jeg syede følgende til Rocky-kostumet: En limegrøn kasket med gråt Paw Patrol-logo på, en grå joggingdragt (posebukser fra Minikrea og bluse fra Onion), en grå hale med en sikkerhedsnål i (så bukserne også kan bruges uden hale), en grå hætte med hundeører på, en limegrøn kortærmet t-shirt med en orange halskant (Rocky har nemlig et orange halsbånd) og et blåt bælte (der skal ligne de blå remme, som Rocky har rundt om maven for at kunne holde rygsækken på plads). Vi tilføjede i øvrigt selv et badge af plastik med Rockys logo på, som blev sat fast på den limegrønne t-shirt i forlængelse af den orange halskant.

   Hertil fik vi lavet en rygsæk af en papkasse med limegrønt karton på og med blå elastik til armene. Rygsækken fik en lukning bestående af en knap med en trense (elastik) rundt om, og så havde vi noget legetøjsværktøj, som kom i rygsækken. Rocky fik grå fingerhandsker på og hvide sokker. Rocky har nemlig hvide poter, men vi havde ingen hvide handsker, så derfor var de grå den bedste løsning (desuden er det for varmt at have handsker på indenfor, så de skulle jo alligevel hurtigt af igen). Rocky-kostumet var et hit til udklædningsfesten, og den største kompliment fik jeg fra fødselsdagsbarnet, der spurgte, om min søn havde flere Paw Patrol-kostumer, så han også kunne låne et.

   Hvis vi skal justere kostumet inden, det rigtig er fastelavn, bliver det noget med at tilføje potemønster (af filt) på sokker og handsker, og så at få malet rygsækken helt grøn, men ellers virker det fint, som det er. Det sværeste ved at sy Rocky-kostumet var at få lavet en kasket, og her er der stadig plads til forbedringer, for jeg mangler endnu viden/erfaringer om, hvordan man bedst får lavet en skygge, der holder faconen. Desuden er jeg ikke særlig god til at applikere (endnu), men det lykkedes heldigvis i andet forsøg (i første forsøg havde jeg vendt poteaftrykket forkert ...). Jeg havde i øvrigt aldrig syet en kasket før, og jeg kunne ikke finde noget mønster i den rigtige størrelse og facon. Derfor endte jeg med selv at tegne mit kasketmønster, men jeg hentede stor inspiration fra en rigtig fin DIY på en babykasket på bloggen Livskundskaber. Det var en udfordring (specielt tidsmæssigt) at sy Rocky-kostumet, men det var også sjovt. Især fordi sønnen blev så glad for det.

Jeg har ødelagt en hue, men nu kan den bruges

Da vi var i Kvickly forleden, valgte vi at imødekomme datterens ønske om en "Anna og Elsa-hue" fra Disney, selvom størrelser i butikkerne - og i særdeleshed huestørrelser fra Disney - ikke er, hvad de giver sig ud for at være. Datteren er tre år, men vi var nødt til at købe den største størrelse i sortimentet, nemlig str. 6-8 år, for at hun kunne passe huen. Altså lige bortset fra, at kanten var så stram, at hun ikke selv kunne tage huen på ... I dag havde hun så huen på, da hun og faren var ude på et kort ærinde, men huen sad lynhurtigt oppe over ørerne, og det bliver man hverken varm eller glad af, så da de kom hjem igen, gjorde jeg et forsøg på at gøre huen brugbar for en treårig. Altså ødelagde jeg huen ved at klippe et stort hak i sammensyningen bag på huen. Derefter bøjede jeg hjørnerne om og syede en stikning på skrå i begge sider, og nu kan datteren selv tage huen på uden at skulle mase med den, og den hopper ikke op over ørerne.

   Den nye 'slids' i nakken er ikke pæn, men den virker, for nu kan huen bruges. Desuden er det de færreste, der lægger mærke til den del af huen, der sidder lige ned til nakken, når barnet har jakke/flyverdragt og evt. også en halsedisse på. Jeg er ret godt tilfreds med, at den nye hue kunne 'ødelægges' til et godt formål, for så er pengene ikke helt spildt alligevel. 

   Men det er nu alligevel 'typisk'; for én gangs skyld har jeg hverken syet eller strikket en hue, ladet datteren arve en hue eller købt genbrug, og så køber jeg en splinterny hue, som så skal have et lille hak og en syning for at kunne bruges. Det giver da stof til eftertanke.

Insektnet af brudetyl til dukkevognen

Selvom det er vinter udenfor, kan man godt have brug for et insektnet til sin dukkevogn. Datteren mente i hvert fald, at hun manglede et til dukkevognen, når Bamse skulle sove, og heldigvis nævnte hun det for mig en tidlig søndag morgen, hvor vi ikke skulle andet end bare at lave, hvad vi havde lyst til. Jeg havde noget brudetyl liggende, som jeg købte på udsalg i sommers mhp. at bruge det til udklædnings- og dukketøj, men et insektnet til dukkevognen er da mindst lige så godt et formål, så sådan blev det.    

   Jeg målte med brudetyllet, at det kunne nå rundt om dukkevognen, og så syede jeg en løbegang hele vejen rundt, tilføjede en elastik, og vupti! Datteren har nu et insektnet til sin dukkevogn, og hun siger, at Bamse nu allerede sover meget bedre end før, så vi undrer os begge over, at vi ikke tidligere var kommet i tanker om at sy sådan et. 

   Egentlig havde jeg tænkt mig at bruge noget almindeligt tyl, som jo både er kraftigere og billigere end brudetyl, men jeg havde ikke et stort nok stykke på lager, og så blev det altså et stykke brudetyl, der blev brugt til insektnettet. Datteren har nu haft det i to uger, og selvom hun har leget med det næsten hver dag, er der ikke gået hul i det endnu, så jeg er vældig godt tilfreds. Og det er datteren og Bamse også.

Nye klude af aflagte t-shirts

Godt nytår! På årets første dag fik jeg syet 10 nye klude til køkkenet. En enkelt klud består af to lag jersey, og så er den overlocket hele vejen rundt i kanten, men det er hverken de to lag stof eller kanten, der gør kluden interessant. Næh, det er motiverne på kludene, der er spændende, for kludene er syet af diverse stofrester, bl.a. aflagte leggings, undertrøjer og t-shirts. Altså aflagt tøj, som alligevel skulle kasseres, fordi der enten var huller langs syningerne, huller på knæene eller andre typiske steder, hvor børnetøj nemt bliver slidt, men hvor det meste af stoffet stadig var pænt. Sådan da. To af kludene er fx syet af resterne af en fin langærmet t-shirt fra Molo, som 'nogen' på et tidspunkt var kommet til at klippe fem huller i med en børnesaks ...!

Herhjemme er vi meget glade for kludene i to lag stof, og eftersom børnene kan genkende motiverne fra deres gamle tøj, har de også favoritter blandt kludene, så de fineste/sjoveste/sejeste(?) klude kom i brug lige så snart, børnene havde set dem - også selvom de på det tidspunkt måske egentlig ikke rigtig havde noget at bruge en klud til.

   Men symaskinen står jo lidt for sig selv, og jeg ville gerne sidde sammen med børnene, da vi så nyhedskoncerten fra Wien i fjernsynet i dag, så jeg hentede nogle strikkepinde og noget bomuldsgarn, og så fik jeg lige strikket lidt på nogle nye klude til badeværelset. Jo, det er godt at få fyldt op med nye klude, men jeg trænger også snart til at strikke eller sy noget, der er lidt større og lidt mere interessant, men det må vente til i vinterferien, hvor jeg gerne skulle have lidt mere tid til håndarbejdsprojekter og kreative indfald. Selvom det 'kun' er klude, jeg har syet og strikket i dag, var det rart at være i gang igen. De sidste måneder har nemlig været præget af sygdom og alt for meget arbejde, så det at kunne slappe af med lidt håndarbejde i dag var rigtig rart, og så er sidegevinsten jo, at vi bagefter har gavn af kludene.

Nederdele af stofrester til børnehavens dukker

Datteren er lige startet i børnehave, men da der for ganske kort tid siden er blevet flyttet rundt og bygget om derovre, er stuen, hun går på, ikke indrettet helt endnu. I hvert fald ikke hvad dukketøj angår, for tilsyneladende er der ikke noget tøj til dukkerne, så det måtte vi hellere gøre noget ved. Derfor brugte vi aftenen på at få syet nogle nederdele til børnehavens dukker, og datteren glæder sig nu til at tage dem med i morgen.

   Jeg kender ikke de præcise størrelser på dukkerne derovre, men jeg ved, at to af dem er mindre end datterens dukker, og så er der i hvert fald én dukke, der er større, så jeg har syet nederdelene i flere forskellige størrelser i håb om, at i hvert fald nogle af dem kan bruges. Da jeg ikke kender størrelsen på dukkerne, har jeg ikke tænkt mig at sy andet end nederdele i denne omgang, men det var et fint projekt at bruge stofrester på. Nu skal jeg bare snart have købt noget mere elastik, for nederdeleprojektet gjorde, at jeg i løbet af meget kort tid lige pludselsig fik brugt en hel masse. Til gengæld har jeg stadig masser af stofrester, der fint kan bruges til dukketøj, hvilket er heldigt nok, da jeg jo er i gang med at sy dukketøj til datterens fødselsdagsgave.

Så fik datteren sin kjole!

Med udgangspunkt i en gammel Name It-kjole str. 98 og Minikreas t-shirt-mønster str. 104 fik jeg tegnet et mønster til en kjole til datteren. Første syede version af kjolen blev - efter ønske - med lange ærmer, og den unge dame er så glad, så glad for kjolen, så lige nu kan jeg sagtens overtales til at sy flere! Frost-stoffet, som kjolen er syet af, er i øvrigt fra KreStoffer i Odense.

   Jeg har prøvet rigtig mange gange at tage et billede af hende i kjolen i dag, men det er endnu ikke lykkedes mig at få taget et billede, der ikke er blevet rystet, for ... ja ... kjolen opfordrer åbenbart til masser af dans og bevægelse, for hun kunne nemlig ikke stå stille bare et eneste øjeblik, så jeg må nøjes med at vise kjolen frem, imens den hænger på en bøjle. 

   Jeg tror, at kjolens længde er, ligesom den skal være, men jeg vil nu alligevel eksperimentere lidt med længden og gøre den længere næste gang. Inden, hun prøvede kjolen, frygtede jeg lidt, at den ville ligne en natkjole, når hun fik den på, men det gør den heldigvis ikke. Jeg overvejer dog alligevel, om jeg måske skulle eksperimentere lidt med noget engleelastik i taljen i en af de næste kjoler, jeg skal sy til hende. Bare sådan for variationens skyld og for at lære lidt om, hvad der virker hvornår.