lørdag den 14. februar 2015

Den færdige hønedragt til sønnen

Hønedragt, str. 6 år.
For et par dage siden lykkedes det endelig at få lavet hønedragten færdig, så nu er sønnen klar til fastelavn i børnehaven på mandag.
   Datteren skal først til fastelavn i dagplejen på torsdag, så der er stadig lidt tid at løbe på, men jeg har jo syet hendes Rasmus Klump-bukser, så hendes udklædning er faktisk allerede klar. Hun har nemlig både en brun bluse, røde seler og en blå hue til formålet. Det er mere, hvis jeg skulle få tid til at sy gule knapper på selerne eller sy en brun bluse af teddy bear-stof, at jeg kunne gøre lidt mere ud af hendes udklædning, men da det ikke er nødvendigt, er det nok ikke det, jeg prioriterer i en uge med meget arbejde. Nå, vi får se. Man kan jo aldrig vide ...
   Tilbage til hønedragten. Den var rigtig sjov at sy, meeen jeg erfarede endnu engang, at jeg en skønne dag bør melde mig til et sykursus og se at få lært at sy en lynlås i, så den sidder fint allerede i første forsøg. Her brugte jeg to forsøg, og det er kun, fordi det er fastelavnstøj, at jeg accepterede mit andet forsøg. Havde det været "almindeligt" tøj, havde jeg forsøgt mindst én gang mere, for at få den til at sidde pænt. Imidlertid syntes jeg, at det var svært at få yderstof, pladevat og forstof til at falde rigtigt, selvom jeg havde syet det sammen som beskrevet i syvejledningen. Selvom jeg riede lynlåsen på, inden jeg syede, var jeg nemlig  stadig ikke så nøjagtig i processen, som jeg gerne ville være. Nå, men øvelse gør mester, og en dag syr jeg måske et pølsepenalhus kun bestående af en masse lynlåse. Bare fordi jeg (til den tid) kan! Sønnen er heldigvis ligeglad, for lynlåsen virker, og han er en fin høne, når han har dragten på.
Sønnike i hønedragten.




Der er ikke lange ærmer i dragten, men det er der i en hvid rullekravebluse, han havde liggende i skuffen. Den er endda lidt for stor, så han skjulte sine hænder, da han fik tøjet på, fordi "en høne har jo ikke hænder". 
   Udover den hvide rullekravebluse har han røde leggings på under dragten, og tilfældigvis havde han også et par røde strømper i samme nuance, så selvom han nok har (lilla) sutsko på til fastelavn på mandag, har han altså mulighed for at være helt gennemført med den røde farve på ben og fødder. Vi laver ikke nogle specielle hønefødder i denne omgang.
   Det er meningen, at "fjerene" om halsen skal sidde på en løs halskant, men jeg valgte at sy dem fast på selve dragten, så der ikke er så mange dele, der skal sættes sammen.
   Og hvor har jeg så fundet mønstret? Jo, det har jeg fundet i hæftet, Fastelavn er mit navn..., der er udgivet af INGELISE - Alt om Håndarbejde i 2003. Jeg købte engang et kasseret hæfte på biblioteket, men der var ikke noget mønsterark i, så jeg havde egentlig bare gemt hæftet som inspiration.
Hønemønstret.
En dag for et par år siden fandt jeg så i Stof 2000 en norsk udgave af hæftet - inklusiv mønsterark, og så kunne det endda købes for den nette sum af 10 kroner! Nu har jeg allerede syet to dragter fra hæftet (den anden er musedragten, som sønnen havde på i 2013 og 2014), så jeg synes egentlig, at de 10 kr er givet ganske godt ud!
   Jeg er selv glad for resultatet af årets fastelavnstøj, selvom lynlåsen i hønedragten drillede, men jeg lærte noget af processen, og jeg nåede at blive færdig med tøjet i god tid.
   God fastelavn til jer alle!

tirsdag den 10. februar 2015

Vinder af giveaway:
'Hønemor' har trukket lod

I går var dagen, hvor jeg et kort øjeblik prøvede at være 'hønemor'. Om eftermiddagen fik jeg nemlig syet en hønehætte til sønnens fastelavnsdragt, og jeg var så heldig, at jeg selv fik lov at prøve den. Imidlertid havde jeg siddet og arbejdet ved en computer hele dagen, og min koncentration var måske ikke helt i top, da jeg skulle sy de forskellige lag stof sammen, for selvom jeg havde været flittig med at sætte nåle i, var der et stykke stof, der kom til at sidde lidt ... øh ... 'sjovt', og mit forsøg på at redde det gik ikke så godt. Altså syede jeg en ekstra gang med overlockeren, men så begyndte hætten at være lige lille nok. Redningen blev, at jeg syede en ribkant på hele vejen rundt, og hvis man ikke ved det, kan man ikke se, at den ikke skulle have været der. (Dog har jeg planer om på et senere tidspunkt at sy en ny hønehætte sådan, som syvejledningen foreskriver det. Bare sådan for at se forskellen i pasform - og for at bevise over for mig selv, at jeg da godt kan følge en syvejledning ...) 
   I går var også dagen, hvor jeg ved lodtrækning fandt ud af, at bloggeren bag
Boldreels kreative hjørne har vundet min giveaway fra den 2. februar. Præmien er Minikreas snitmønster til smalle bukser str. 4-10 år (Minikrea 30302) og er ikke sponseret af Minikrea, men af mig, fordi jeg synes, det skulle bringe glæde hos en anden, når jeg nu ikke selv skal bruge det. Stort tillykke til vinderen, som snarest får tilsendt sin præmie.

søndag den 8. februar 2015

Den maskerede høne - eller midt i processen med at få lavet en hønedragt

En hønemaske.
"Kan du gætte, hvem jeg er?
Kan du gætte, hvem jeg er?
For jeg har fået maske på.
Misk, mask, maske på.
Kan du gætte, hvem jeg er?"

Sønnen vil være høne til fastelavn, så vi er igang med at lave en hønedragt til ham. I dag har jeg så tegnet mønster af og klippet mønsterdelene ud, og jeg har faktisk også nået at få klippet alt stoffet ud; yderstof, pladevat, forstof og filt. Min kæreste hjalp med at klippe en enkelt mønsterdel, og begge børn dansede undervejs på pladevattet, så sådan gik det til, at hønedragten blev til et familieprojekt. 
   Det var måske liiidt svært for børnene at forstå, hvad 'legen' gik ud på, når jeg bare klippede hele tiden, så jeg tog en pause fra 'stofferne' og lavede to hønemasker af karton og filt. Ifølge vejledningen skulle hønemasken bare laves af hvidt karton, hvor næbdelen skulle males rød med en tusch, men kæresten og jeg blev enige om, at filtnæb var pænere end tuschnæb, så vores hønemasker fik næb af filt (klistret oven på det hvide kartonnæb, der er en del af masken).
To hønemasker.
Det er kun sønnen, der skal være høne til fastelavn, men jeg lavede to hønemasker for at have en ekstra, hvis den ene skulle gå i stykker i fremstillingsprocessen eller i brug. (Og så skader det heller ikke at have to masker, når to børn skal lege sammen). l
   Jeg har stadig meget at se til i den kommende uge, som gør, at jeg egentlig ikke har tid til at sy fastelavnstøj til børnene, men nu er det vigtigste og mest tidskrævende jo klaret (og her tænker jeg altså ikke på fremstillingen af masker, men derimod på tegning af mønsterdele og udklipning af samme), så jeg satser på, at jeg nok skal nå at blive færdig med høneudklædningen inden fastelavn. 

lørdag den 7. februar 2015

Rasmus Klump-bukser

Rasmus Klump-bukser str. 86-92.
Kender I det, at man selv synes, at man er i god tid, og så lige pludselig erfarer man så, at det var man bare ikke alligevel? 
   For ca. halvandet år siden købte jeg noget "Rasmus Klump"-stof, fordi jeg tilfældigt fandt det i en stofbutik, og fordi jeg tænkte, at sønnen måske kunne have lyst til at være Rasmus Klump til fastelavn et halvt år senere. Det ville han så ikke ...! (Han valgte nemlig at være mus to år i træk, og da jeg havde syet musedragten i en stor størrelse, skulle jeg ikke sy noget til ham det andet år).
   Men så var det jo, at han fik en lillesøster, og da hun endnu ikke er så gammel (til fastelavn er hun lige knap 17 måneder), bliver hun slet ikke spurgt om, hvad hun vil klædes ud som, så på hendes vegne har jeg valgt, at hun ... tadaaa! ... skal være Rasmus Klump i år (fordi det er en overkommelig opgave for mig at få lavet udklædningstøjet, og fordi jeg så ikke skal ud at finde/købe en masse nye materialer).
   I går fik jeg så syet et par Rasmus Klump-bukser efter Minikreas ballonbuksemønster. Det er meningen, at der skal tilføjes et par røde seler (de er på vej med posten), og måske syr jeg to gule knapper på selerne. Knapperne har jeg nemlig i forvejen. Datteren har på et tidspunkt fået en brun langærmet uldundertrøje fra Celavi, som kan bruges som overdel til bukserne, hvis ikke jeg når at sy en selv. Jeg har nemlig noget brunt bamsestof (chokoladebrunt teddy bear-stof/imiteret pels) liggende fra Fjølner, som fint kunne bruges til Rasmus Klumps overkrop, hvis jeg altså når at få gjort noget ved sagen. Prikken over i'et er selvfølgelig en blå hue, og min mor har allerede strikket en til barnebarnet, så egentlig er datteren klar til fastelavn nu, selv hvis jeg ikke skulle få foretaget mig yderligere i forbindelse med hendes udklædning. 
   Jeg har desværre ikke mulighed for at tage et billede af den foreløbige Rasmus Klump-udklædning lige nu, for datteren er taget med sin far og sin storebror på indkøb, og hun elsker nyt tøj (og nye sko; når hun ser nye sko, har hun samme oplevelse som andre har det i en slikbutik; hun bliver helt overvældet, vil gerne have det hele og kan slet ikke vælge!), så hun har naturligvis Rasmus Klump-bukserne på, imens de er ude at købe ind. Den brune bluse er til vask, og huen fungerer pt. som pude for en bamse, men jeg skal nok nå at få samlet tingene sammen, så datteren kan blive fin til fastelavn.
   Det er straks en anden udfordring at nå at få lavet udklædningstøj til sønnen. Han har længe snakket om, at han enten ville være tiger eller elefant, men da jeg så skulle til at bestille enten tiger- eller elefantstof, bekendtgjorde han, at han skal være høne i år - og altså hverken tiger eller elefant eller noget som helst andet end en høne. Jeg har heldigvis allerede et hønemønster, og materialeindkøbet til en høne er billigere, end hvis han skulle have været elefant eller tiger, så det er helt fint med mig, men ... jeg skal jo også lige kunne nå at få lavet den høneudklædning til ham, og lige pludselig fornemmer jeg, at jeg måske er lidt i tidsnød, for der er jo altså kun lidt over en uge til fastelavn, og siderne i min kalender er altså ikke helt blanke i den næste uges tid! Nå, men sønnen har allerede et par røde leggings, som skal være hønens ben, og det er da en begyndelse. Godt begyndt er halvt fuldendt!

(Og glem nu ikke min giveaway; jeg trækker en vinder på mandag).   

tirsdag den 3. februar 2015

Eftertænksomhed

I dag, den 3. februar, for 28 år siden var en ganske særlig dag. En glædens dag. Det var Samuels første fødselsdag, og vi elskede ham fra første sekund. Det gør vi stadig, men i dag er den 3. februar en vemodig dag, for Samuels liv blev kort. Han nåede ikke engang at blive 24, men vi er taknemmelige for den tid, han var hos os. Jeg ville gerne kunne have budt Samuel på en kop kaffe i dag. En varm, duftende og velsmagende kop kaffe, og så skulle vi have snakket sammen om løst og fast og vendt verdenssituationen. Bare sådan, fordi det ville være rart. 
   Jeg vil i denne tid byde nogle af de mennesker, jeg møder på min vej, på en kop kaffe. Bare sådan, fordi det kunne Samuel også have fundet på. Tillykke med fødselsdagen, Samuel!<3

mandag den 2. februar 2015

Giveaway: Snitmønster (Minikrea 30302 Smal buks) foræres væk

Giveaway! Snitmønster (Minikrea 30302)
Jeg har kigget i min samling af snitmønstre og er kommet frem til, at jeg ikke selv hverken bruger eller har brug for Minikreas mønster på smalle bukser til børn. Egentlig synes jeg, at de smalle bukser er rigtig fine, men de sidder bare ikke så godt på mine børn, medmindre jeg ændrer lidt i mønstret og tilføjer ekstra vidde - og så kan jeg jo lige så godt sy efter et andet mønster.
   Derfor vil jeg gerne forære det væk til en, der kunne have glæde af det. Måske er det dig? 
   Skriv en kommentar til dette indlæg, hvis du kunne være interesseret i at overtage mit snitmønster (Minikrea 30302 Smal buks), der i øvrigt ser ud som nyt. Mandag den 9. februar trækker jeg lod blandt dem, der har skrevet en kommentar til dette indlæg. Vinderen får direkte besked, hvis der i kommentaren står et blognavn eller en mailadresse, jeg kan kontakte vinderen på.

(Dette indlæg er ikke sponseret af Minikrea. Jeg har ganske enkelt bare valgt at forære mit snitmønster væk, fordi det er synd, at det ligger urørt hjemme hos mig, når nu en anden kunne have glæde af det).

søndag den 1. februar 2015

Konfektkugler til en dejlig søndag eftermiddag

Konfektkugler lavet af dadler og mandler.
Manden i huset og den fireårige har i dag lavet konfektkugler med inspiration fra Sundt sødt - sunde søde sager til hele familien af Pia Krøyer, og de blev rigtig, rigtig gode! (Jeg nåede lige at tage et billede af (nogle af) dem, inden det var for sent).
   Vi havde hverken appelsiner eller overtrækschokolade, som opskriften foreslår, men det gjorde bestemt ikke noget, for vi savnede ikke orangesmagen.
   Nogle af kuglerne blev rullet i mandelmel tilsidst, men de bedste kugler, ifølge sønnen, var dem, der bare blev formet og ikke rullet i noget som helst. Uanset om de rulles i mandelmel eller ej, er ingredienslisten den samme:
 
200 g dadler
75 g mandler
3 spsk kakaopulver
2 spsk kokosmel
1 spsk kokosolie
1 tsk vanille
 
Bland alle ingredienserne i en foodprocessor, og når blandingen har opnået en fin konsistens, formes ca. 20 kugler (eller flere/færre afhængigt af, hvor store/små de er), og nogle af dem rulles i noget drys (i vores tilfælde: mandelmel). Herefter er de klar til servering.
   (Når jeg selv laver konfektkugler, plejer jeg dog først kun at komme mandlerne i foodprocessoren og male dem til mel, inden jeg tilføjer de andre ingredienser. Jeg har nemlig erfaret, at mandelstykkerne ellers bliver for store,  men hvis man gerne vil have den lidt grovere konsistens, skal man selvfølgelig endelig hælde alle ingredienserne i foodprocessoren med det samme.)
   Velbekomme!