lørdag den 29. november 2014

Gravemaskiner på bukserne

Ballonbukser med gravemaskiner.
Så fik jeg endelig syet et par bukser til sønnen af stoffet med gravemaskiner på. Billedet er beklageligvis først taget her til aften i dårlig belysning, men jeg synes nu alligevel, at man godt kan se, hvor fint og lækkert stoffet er. Det er købt hos Mor Mona dengang, hun stadig solgte metervarer. (Det er bare først nu, at jeg har fået syet bukserne).
   Min overlocker har lige været til eftersyn, og det var jo helt fantastisk at få maskinen retur, for udover at maskinen er blevet efterset, er  overlockknivene nemlig blevet slebet, og det kan tydeligt mærkes! Hvis ikke det var fordi, jeg skulle passe mit arbejde, skulle jeg have nogle dage, hvor jeg bare skulle sidde og sy. Sådan et eftersyn/en justering kan altså virkelig give fornyet inspiration! 
Der er meget at se til i december, men jeg vil prøve, om jeg ikke også kan nå at få syet lidt indimellem de mange gøremål. Om ikke andet, så for inspirationens skyld. God inspiration giver nemlig godt humør og mere energi.

torsdag den 27. november 2014

MobilePay og en app med indholdet i min fryser

Det viser sig ofte, at det er ganske små ændringer/tilføjelser/bortskaffelser, der kan gøre det bare lidt nemmere i hverdagen. Jeg har fx lige sørget for at få MobilePay på min telefon, og jeg har allerede haft glæde af systemet. Fantastisk! 
   Af en eller anden grund er vi nu - igen - ramt af sygdom, så sønnen og jeg har været hjemme i dag. Den ene af os mere febril end den anden, og den ene af os mere hostende end den anden, begge med ondt i halsen osv. osv. Nå, men uvist af hvilken grund fik jeg lige pludselig et anfald af eller måske snarere en stor trang til at rydde op og gøre rent. Jeg kunne derfor vælge imellem to ting: Enten kunne jeg sætte mig ned i sofaen og vente til anfaldet gik over, eller jeg kunne gøre noget ved sagen. Jeg valgte det sidste, men i stedet for at forsøge at gøre hele huset rent på en gang (det ville jeg heller ikke kunne have nået i dag ...), fandt jeg et mindre projekt, som jeg var sikker på at kunne færdiggøre i dag: Jeg afrimede simpelthen fryseren og fik styr på indholdet! Den fireårige syntes, det var mægtigt at være med til, og så fik vi lavet noget sammen, selvom det måske kunne lyde som en lidt kedelig ting at lave.
Først blev fryseren afrimet ...
... og så blev indholdet sorteret og lagt på plads.
Jeg har ganske længe, i årevis faktisk, drømt om, at vi altid havde en liste hængende over fryseren, hvor man kunne læse/notere fryserens indhold. Jeg har endda prøvet et par gange at lave sådan en liste, men eftersom min kæreste ikke kunne se det smarte i sådan en liste, er 'projekt orden i fryseren og undgå madspild' hver gang løbet ud i sandet, for jeg fik jo ikke lige noteret hver gang, kæresten lagde noget i eller tog noget op af fryseren. Nå, men i dag tænkte jeg igen over den her fryserliste og tænkte på, hvor smart den kunne anvendes i praksis, og i disse tider findes der jo en app til så mange ting, og et enkelt søgeopslag på google fik mig vist hen til en app, Frysterlisten, som jeg nu har købt for den nette sum af 7 kroner. (En beskrivelse af app'en kan læses på ovenstående link).
   Denne app er helt simpel, men lige hvad jeg har brug for. Ikke så meget til mig selv, for jeg har det nemlig fint med papir og blyant, men mere til at overbevise min kæreste om, at vi skal afprøve systemet med en liste over fryserens indhold. Vi er nemlig ikke helt enige om, hvilke systemer der er værd at bruge tid på, men vi kan faktisk godt begge to li', når der er system i kaos. I hvert fald en lille smule. (Og hvis det viser sig, at vi ikke får gavn af app'en, Fryserlisten, kan den jo heldigvis ganske nemt afinstalleres uden, at det får indflydelse på, hvad vi egentlig har i vores fryser). Hvilken app har du senest installeret, og tror du, at du får brug for den?

mandag den 17. november 2014

Og så fik sønnen lige en kran forærende

Jeg havde glædet mig til at være med på vognen og få syet - og efterfølgende vist og skrevet om projekter med stofrester her i første halvdel af november, men jeg har haft for meget at se til, så jeg nåede ikke at være med i denne omgang. Til gengæld har Christina (Carla og Krudtuglen) skrevet en masse inspirerende indlæg om emnet, som jeg varmt kan anbefale at læse. Selvom jeg har haft travlt med (især) arbejdet, har jeg alligevel nået at læse med hos Christina og mange andre, og det har været en fornøjelse at følge lidt med alligevel.
   Min manglende aktivitet på bloggen skyldes altså ikke manglende bloglyst, men simpelthen for mange ting om ørerne på én gang. Jeg har heller ikke nået at sy noget som helst i det sidste stykke tid (ud over at sy navnemærker i noget af børnenes tøj, men det jo ikke rigtigt "at sy", vel?), men jeg glæder mig til snart at komme igang igen. Jeg har i hvert fald en bunke stof liggende, der forlængst er klippet ud til diverse syprojekter, så når jeg får hentet overlockeren fra serviceeftersyn, må jeg se at få genoptaget syningen.
   Men når jeg nu ikke kan fremvise eller skrive om nye syprojekter, vil jeg i stedet for vise jer et billede af en kran. Nemlig en ganske særlig kran.
Sønnens nye kran.
   Kranen er nemlig noget helt særligt, fordi sønnen er så glad for den, og fordi han var det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt og derfor fik kranen forærende. 
   I fredags hentede min kæreste, Claus, børnene i hhv. dagpleje og børnehave. Han havde datteren i barnevognen, og sønnen skiftevis stod på ståbrættet eller gik og holdt Claus i hånden. Det var en lang tur hjem. Det regnede, og det var koldt og blæsende. Børnene var trætte, og det gjaldt bare om at komme hjem i tørvejr så hurtigt som muligt.
   Da de endelig nærmede sig vores hus, mødte de en dame fra et af de andre huse på vejen, og hun skulle egentlig lige til at køre på genbrugspladsen med en masse ting, da hun fik øje på Claus og børnene, og så spurgte hun, om ikke vores søn kunne tænke sig at få den kabelstyrede kran, som hendes børn forlængst var blevet for store til at lege med, og som ellers bare skulle smides ud. Om han kunne?!? Sønnen sang, da han kom hjem med den fine gave, og der blev leget og leget med kranen til den helt store guldmedalje resten af dagen! Senere tegnede han to fine tegninger til den flinke dame som tak for den flotte kran, og Claus og jeg synes bare, det er fantastisk, at et menneske, som vi tidligere kun har hilst på, når vi tilfældigt har mødt hinanden på vejen, havde lyst til at give vores søn sådan et fint stykke legetøj. (Datteren er i øvrigt også rigtig glad for kranen, og hun får heldigvis også indimellem lov af storebroren til at lege med den. Lidt i hvert fald.)

onsdag den 15. oktober 2014

Uden billede, men jeg fandt fejlen!

Juhuu! Efter flere forsøg på overlockeren er det nu lykkedes mig at sy en pæn kant på et stofbleindlæg bestående af tre lag bambusfleece. (Fleecen er hvid, tråden er hvid, det er aften, der er elektrisk lys, og fotografering er ikke min stærke side. Summa summarum: Der kommer ingen billeder af min fine syning, for jeg kan ikke få den til at kunne ses på billedet).
   Datteren bruger stofbleer, og her til aften fik jeg endelig lidt tid for mig selv, hvor jeg så ville sy nogle ekstra bambusfleeceindlæg, men overlockeren drillede. Eller ... det gjorde den jo ikke; det var bare mig, der ikke kunne finde ud af at bruge den. Efter at have trådet maskinen forfra flere gange, fik jeg den idé, at det jo kunne være, at en bøjet nål var årsagen til, at min søm hele tiden blev grim, og ja! Ganske rigtigt! Altså skiftede jeg nålene, og så fik jeg en fin søm. Næsten da ... Øv! Jeg blev mere og mere frustreret, for jeg skulle jo netop 'bare lige' sy de dér indlæg og ikke lege overlockermekaniker, men jeg kunne ikke regne ud, hvad der var galt, andet end at jeg jo nok havde for meget stof, der skulle igennem maskinen. 
   Heldigvis blev jeg afbrudt nogle gange, fordi jeg skulle amme min datter, og når man sådan ligger og ammer, kan man heldigvis nå at tænke mange tanker. Faktisk kom jeg frem til, at jeg jo kunne søge på fejlkilder ved at kigge i brugsanvisningen til overlockeren! Tadaa! Den har jo sin faste plads på hylden lige oven over sybordet, så hvor svært kunne det egentlig være at slå det op? Datteren sov igen, fik et kys på panden, og så havde jeg straks øjnene i brugsanvisningen for at finde en løsning på mit problem med en grim søm på et for tykt lag stof. Og så blev jeg faktisk klogere! Hurra for det! 
   På side 27 i brugsanvisningen er der simpelthen forklaret noget om trykfodstryk, og jeg ved nu, at maskinen fra fabrikkens side er indstillet på et mellemtryk, men at jeg selv kan justere trykket i både højere og lavere retning. Her skulle jeg have et højere tryk, og så var min lykke gjort. Jeg kunne pludselig sy en fin kant på de tre lag bambusfleece, og samtidig fik jeg bladret lidt i den famøse brugsanvisning. Her blev jeg erindret om, at jeg en dag skal se at få lavet en masse syprøver, hvor jeg har fire forskellige farver tråd i overlockeren, så jeg kan se, hvad der sker, når jeg ændrer på de forskellige indstillinger.    
    Engang i tidernes morgen har jeg endda prøvet med de fire trådfarver og de mange indstillinger, men min hukommelse er åbenbart hullet som en si, for jeg kan ikke huske, hvad jeg egentlig fandt ud af dengang. Nu er min nysgerrighed heldigvis vakt, og jeg ser frem til at lære min overlocker bedre at kende. Har du overblik over, hvordan din(e) symaskine(r) virker?

søndag den 12. oktober 2014

Halvanden måned senere ...

Pyha! Så gik der lige halvanden måned uden, jeg fik skrevet et eneste indlæg på bloggen. I mellemtiden er datteren blevet et år, og på næste mandag bliver sønnen fire år. Både børnene og manden i huset har været syge på skift - ja, og også på samme tid, og jeg har haft meget at se til både hjemme og på arbejdet.
Ballonbukser str. 116 med diverse køretøjer.
   I går lykkedes det mig at få syet et par bukser til sønnen. Stoffet har jeg klippet ud for snart længe siden, så det var skønt endelig at kunne få færdiggjort et syprojekt. Yderstoffet er fra Mor Mona, og som for har jeg brugt noget af et gammelt, hvidt lagen. Sønnen er pt. meget interesseret i gravemaskiner og andre seje køretøjer, så bukserne er et hit. (Og så har jeg i øvrigt noget andet stof liggende med gravemaskiner på, som han også skal have et par bukser af, når jeg lige får mulighed for at sy lidt igen).
   Bukserne er syet efter Minikreas ballonbuksemønster, hvor jeg dog har kundladt en ribkant i taljen.
   (Jeg beklager den dårlige billedkvalitet, men jeg har ikke haft mulighed for at fotografere i dagslys.)
Nederdel ca. str. 86.

For nogle uger siden prøvede jeg for første gang at sy en nederdel (en hel sol) til datteren ud fra den vejledning, der ligger på Stof 2000s hjemmeside, og selvom det bare var en kladde, blev resultatet ganske vellykket, for størrelse og pasform viste sig at være helt rigtig. 
   Hvis jeg havde købt ind til nederdelen og ikke bare fundet materialer i gemmerne, ville jeg have valgt en anden farve kant til stoffet og måske også en taljeelastik i en anden farve. I dette første forsøg var det dog ikke farvesammensætningen, men derimod størrelsen, der havde min opmærksomhed. Jeg havde nemlig ikke så meget stof at vælge imellem, hvis jeg ville sy nederdelen af kun ét stykke stof (og det ville jeg!), så min testnederdel fik en grøn kant forneden, selvom jeg egentlig havde leget med tanken om at sy tylstof i kanten. (Jeg har nemlig tyl i flere farver på lager, men jeg havde bare glemt alt om det, da jeg syede det grønne kantebånd på ...)
   Når jeg en dag finder det rigtige stof, vil jeg også sy sådan en nederdel (en hel sol) til mig selv, tror jeg.

søndag den 7. september 2014

Bukser, bukser, bukser ...

To par bukser i str. 86-92 og to par i str. 110.
Jeg samler på lommer. Nemlig lommer klippet ud af mine stofrester. Derfor har jeg en lille 'lommebunke' med lommer i forskellige mønstre og størrelser, og ind til for et par uger siden var der et sæt blå lommer med køretøjer på og et sæt hvide lommer med biler på. De lommer er nu ikke længere i 'lommebunken', men derimod syet på et par lyseblå og et par hvide bukser til sønnen.
   Bukserne er syet af fløjl, der er lidt mere bredriflet, end jeg synes, det skal være, tror jeg, men sønnen fandt stoffet i gemmerne, og han vidste også lige hvilke lommer, der skulle sættes på. Det bredriflede fløjlsstof er nemlig noget, jeg har arvet, og da der er nogle fejl i stoffet hist og her, måtte jeg være ekstra opmærksom, da jeg klippede mønsterdelene ud af stoffet, så jeg kunne sikre mig, at stoffet til bukserne var pænt over det hele.
   Datteren fik et par brune og et par blomstrede posebukser med ekstra plads til en stofblenumse, og det har vist sig, at bukserne holder sig pæne i brug og vask, og børnene er glade for dem. Sønnens bukser måtte jeg lægge lidt op, og da stoffet er lidt tungt, var taljeelastikken for løs, så den måtte jeg også skifte ud, men det var hurtigt klaret, og sønnen "bor" allerede i det hvide par bukser ...
   De to mindste par bukser er stadig lidt for lange til datteren, og lige nu overvejer jeg, om jeg skal lægge dem lidt op, eller om jeg bare skal lade hende vokse i dem. Bortset fra i længden passer bukserne nemlig rigtig fint.

lørdag den 23. august 2014

Hvede-, ris- og ærteposer

Det er lørdag aften, min kæreste er på arbejde, børnene sover, naboerne holder fest, og jeg har lige siddet og hygget mig med at sy nogle små hvedeposer til børnene, som de kan lege med. Ja, ordet 'hvedepose' dækker vel egentlig over en lille pose indeholdende hvedekerner, som kan varmes op i mikrobølgeovnen og så bagefter virke lindrende, hvis man lægger den på sine ømme led. I denne sammenhæng dækker ordet slet og ret over en lille pose på ca. 15 x 15 cm, som indeholder hvedekerner, fordi det var hvedekerner, jeg lige havde på lager. Andre gange har jeg nemlig syet små poser i samme størrelse, hvor fyldet har været grødris eller kikærter.
Hvedeposer, risposer, ærteposer.
   De små fine poser med forskelligt fyld er nemlig et stort hit hos mine børn, og så kan de leges med på rigtig mange måder, hvor kun fantasien sætter grænser. Endvidere får jeg brugt nogle stofrester på det, og i øjeblikket, hvor jeg lige skal finde rytmen med at få familieliv og arbejde til at gå op i en højere enhed oven på både barselsorlov og ferie, er det genialt med håndarbejde, der er nemt at gå til. Jeg kan nemlig bare sy derudaf, imens jeg stille og roligt får vendt en masse tanker inde i hovedet. På en eller anden måde virker det meditativt eller terapeutisk, når man bare kan lade tankerne flyve, imens hænderne er igang med noget håndarbejde. Derudover er ris-/ærte-/hvedeposer en rigtig fin gaveidé, som jeg hermed vil videregive.

torsdag den 14. august 2014

Så er der nye vaskeklude til badeværelset

Nye flonelsvaskeklude til puslepladsen.
Efter både barselsorlov og ferie er det nu blevet hverdag igen, og jeg har rigeligt at se til med at få familie og arbejde til at gå op i en højere enhed, men det er som forventet, og det er helt ok. Dog er jeg mindre træt, end jeg havde regnet med, men jeg er stadig træt, når dagen er slut.
   Efter de første arbejdsdage har jeg trængt til at falde til ro stille og roligt, inden jeg skulle sove, og til det formål er håndarbejdssysler genialt. Dog har jeg ikke haft mod på at kaste mig ud i nye vilde projekter, for hvis man er for træt, er det alt for nemt at lave fejl, så jeg har valgt at geare ned med nogle simple projekter som fx syning af nye flonelsvaskeklude til badeværelset. Vi bruger nemlig ikke engangsvaskeklude, så det er rart at have et stort lager af stofvaskeklude, så der hele tiden er nok at tage af, uden at vi er nødt til at vaske først.
   Jeg havde ca. 1 meter hvid flonel, og det kom der 24 fine vaskeklude ud af. Det var ikke fantastisk spændende at sy dem, men det var nemt, og det var dejligt afslappende bare at sy derudaf og så få et fint resultat alligevel.
   

lørdag den 9. august 2014

Fra strikket bluse til nederdel

Før: strikket herrebluse med raglanærmer.
Efter: dejlig varm nederdel.
Jeg har i flere år haft en strikket herrebluse liggende, fordi ham, den var strikket til, ikke kunne passe den. Så måtte jeg nemlig overtage den, og det ville jeg selvfølgelig gerne, men den var faktisk også lige stram nok til mig ... Den var jo helt nystrikket, da jeg fik den, og den var så flot, så jeg blev ved med at gemme den, fordi jeg tænkte, at jeg jo nok kunne bruge den på et tidspunkt.
   I dag tog jeg så mod til mig og klippede ærmerne og det øverste af for- og bagstykket af. Så rettede jeg siderne til, så de passede rundt om mine hofter og lår, og tilsidst syede jeg en bred elastik i taljen, og vupti! Nu har jeg en ny og dejlig varm nederdel, jeg kan bruge i vinterhalvåret, når det er koldt. Herligt!
   Ærmerne havde jeg tænkt mig at bruge som benvarmere, men det viste sig ikke at være nogen god idé. Jeg kan nemlig ikke få mine fødder igennem de smalle ærmer ved håndleddene (og jeg vil ikke klippe noget af), så lige nu har jeg gemt de afklippede ærmer, og så må jeg se, om jeg senere kan bruge dem til noget andet. Fx håndledsvarmere, en hue, lommer eller ...?
   Indrømmet; kvaliteten af billederne er ikke særlig god, for indendørs aftenbelysning er svær at samarbejde med, når der skal tages billeder. Jeg satser derfor på snart at få taget et billede med nederdelen på i dagslys.
Nederdelen på.
 
Tilføjelse dagen efter:

Så fik min private husfotograf lige taget et billede af mig med nederdelen på. Den er behagelig at have på, og det er nok ikke sidste gang, at jeg klipper ærmerne af en bluse for at sy den om til en nederdel.

Hav en skøn dag!

mandag den 4. august 2014

Stribet top (Onion 5028)

Top (Onion 5028)
Min kjole med bådhals (Onion 2047) skal laves om! Jeg kan mærke, at jeg skal foretage en ændring, for ellers får jeg den ikke brugt. Den mangler simpelthen noget kontrast og/eller en oplægning. Jeg tror, at kjolen skal gå til lige over knæet, men jeg skal lige overveje det lidt, for det kommer jo an på, hvilke sko jeg skal have på til den. I øvrigt overvejer jeg også, at lave de lange ærmer om til korte ærmer. Halskanten er hvid, men det er nok lidt for tamt. Den er ellers syet ganske fint på, men jeg tror, at jeg vil skifte den ud. Jeg vil i hvert fald lige tænke lidt over det.
   For at få syn for sagen har jeg lige syet en top (Onion 5028) i en rest af det stribede stof, som kjolen er syet i. Toppen har så fået orange kanter i halsen og i ærmegabene. Egentlig havde jeg tænkt på en rød kant, men da jeg stod og kiggede på mine ribstoffer, sprang det orange stof nærmest op i hånden på mig, sådan helt af sig selv, så derfor blev kanterne orange, og det er jeg ganske godt tilfreds med. 
Top str. xs.
   Både det stribede stof og ribstoffet er købt hos Fjølner, og det orange stof har jeg haft en del af, fordi jeg synes, det er så flot. Nu har jeg jo så lige brugt den orange farve til det stribede stof, og jeg behøver jo heller ikke også at bruge den til halskanten på kjolen, men jeg vil alligevel overveje det. Medmindre altså, at kanten skal være rød, solskinsgul, turkis eller ... Hm ... Det skal jeg heldigvis ikke afgøre i aften, for jeg er ved at være træt, og når jeg er træt, skal jeg ikke beskæftige mig med syning, får så begår jeg bare en masse fejl ...
   Derimod er jeg ret sikker på, at jeg snart skal sy flere toppe efter det mønster, jeg har brugt i dag. Halskanten har jeg klippet uden sømrum, og det gør jeg også næste gang, for den er blevet god. Ærmegabenes kanter skal så også kortes lidt mere af, da det vil give et pænere resultat. 
   Selve toppen skal i øvrigt være et par centimeter længere, tror jeg, men ellers er jeg ret glad for det nævnte mønster. Jeg har ikke prøvet det før, men det er over et år siden, jeg købte det, så det er dejligt, at få det afprøvet nu - og især at finde ud af, at jeg kan bruge det - stort set - som det er.

søndag den 3. august 2014

Ballonbukser af nyt og genbrugt stof

Ballonbukser i str. 80-86.
Jeg har syet to par ballonbukser til datteren efter Minikreas mønster (Minikrea 20301), og selvom de ser ganske fine og nye ud, er forstoffet ret gammelt. Det er nemlig et gammelt, hvidt dynebetræk, som jeg har brugt til for i begge par bukser. Yderstofferne er forholdsvis nye, men de er ikke indkøbt til formålet, så de lå faktisk i en bunke med stofrester, og det var skønt, at der lige var stof nok til bukser i min datters størrelse. Det turkise ribstof og de to yderstoffer med prikkerne er købt hos Fjølner. Det sort- og hvidstribede ribstof er købt i Stof 2000 engang i 2011, men jeg har aldrig rigtig fået det brugt, fordi jeg synes, at man nemt kan føle sig blændet, når man kigger på det. Som en ribkant til de sorte busker, passer det nu alligevel fint. 
Foret er fra et dynebetræk.
  Det sjove er, at jeg først fik idéen til de turkise bukser. Derefter fandt jeg det sorte stof med de hvide prikker, og så var jeg slet ikke i tvivl om, at ribben dertil skulle være stribet. Jeg havde nemlig også ensfarvet rib i hhv. hvid og sort liggende, men det føltes mest rigtigt med den stribede. Efter at have syet begge par bukser kom jeg så til at kigge på forsiden af Minikreas ballonbuksemønster, og sørme om ikke modellen her har et par ballonbukser på i sort stof med hvide prikker på og en ribkant, der er sort- og hvidstribet ... Så var idéen nok alligevel ikke min egen, men snarere inspireret af Minikreas forside, selvom jeg undervejs troede, at jeg selv havde fået en lys idé ...
   Jeg har stadig masser af den smalle elastik (5 mm), som jeg har brugt i benkanterne, men jeg brugte den sidste taljeelastik (2 cm) til de sorte bukser. Derfor måtte jeg bruge en bredere taljeelastik (3 cm) til de turkise bukser, hvilket man svagt kan ane på de øverste billede. Dog ses det ikke (i hvert fald ikke i starten), når bukserne er i brug. Jeg har tidligere syet ballonbukser, hvor jeg bare har syet en bred ribkant på i taljen, men hvis bukserne bruges meget, bliver den på et tidspunkt for løs, og det er jo ikke særlig hensigtsmæssigt. Derfor er jeg begyndt at sy en elastik ind i taljeribben, når jeg syr bukser, og foreløbig har det kun været en fordel. 
   Der er stadig mere af det hvide forstof fra dynebetrækket, men det gemmer jeg, til en anden gang jeg skal bruge hvidt for. Ofte omsyr jeg et voksendynebetræk til junior- eller babydynebetræk, men da stoffet denne gang var helt hvidt, syntes jeg, at det var mere anvendeligt som forstof i bukser. Hvidt dynebetræk er vældig fint så længe, det er hvidt, men hvis det er forstof, er det sandsynligvis hvidt i længere tid end som baby-/juniordynebetræk ... 
   Jeg har altså ikke været ude at købe nyt for at kunne sy ballonbukserne, og samtidig har jeg fået genbrugt noget af et gammelt dynebetræk, og jeg har fået gjort stofrestebunken mindre. Datteren har fået to fine par bukser, som jeg har nydt at sy, så nu glæder jeg mig bare til at kunne prøve dem på hende.

lørdag den 2. august 2014

Genbrugstema i august

Jeg kan godt li' genbrug! Især når noget, der allerede var kasseret, pludselig kan få nyt liv, fordi man foretager en lille ændring. Upcyckling, redesign, genanvendelse, omsyning osv. Kært barn har mange navne, men fælles for alle udtryk er, at de hentyder til en eller anden form for genbrug, hvor man forlænger en tings levetid ved at foretage en eller flere ændringer. 
   Andre gange handler genbrug om, at man giver det aflagte tøj videre til andre, der kan få gavn af det. Det er skønt at komme af med fx aflagt børnetøj til nogen, hvor man ved, at de kan få gavn af det, og lige så skønt er det, hvis man selv er så heldig at modtage noget fra andre. Jeg kan rigtig godt li' at sy nyt tøj, og det er uanset om stoffet er nyt eller gammelt - eller en kombination af begge dele. Jeg har endnu ikke omsyet så meget tøj, men når jeg læser om det rundt omkring i Blogland, bliver jeg mere og mere inspireret til selv at kaste mig ud i det. Fx har kæresten kasseret en gammel bluse, som han ikke kan passe, men bare har haft liggende nederst i et skab i mange år. Den bluse har jeg fået lov til at omsy til en mindre bluse, som vores søn kan få gavn af. 
   Han har også kasseret nogle cowboybukser, som er temmelig slidte og hullede nogle ganske få steder, mens den øvrige del af buksestoffet er ganske fint. Det er selvfølgelig det sidste, jeg gerne vil genbruge. Måske til en nederdel til mig selv. Måske i form af påsyede lommer eller lapper til børnetøj. Eller måske en taske. Altså ... der ligger ganske enkelt noget tøj i vores hjem, som pt. ikke bliver brugt, fordi det ikke ser ordentligt ud, som det er nu. Derimod kunne det blive rigtig fint, hvis det lige blev klippet til hist og her og syet om til en mindre størrelse eller et helt andet stykke beklædning. Det, synes jeg, er fascinerende.
Tøj til forandring og arvet stof til nye projekter.
Jeg har masser af inspiration til, hvad jeg skal gøre med de forskellige stykker tøj, og jeg er også godt klar over, at jeg pga. manglende rutine måske kan komme til at begå nogle fejl, der gør, at tøjet ikke bliver som forventet alligevel, men det gør jo ikke noget. Jeg har alt at vinde, så derfor vil jeg gerne gøre forsøget. Skulle et projekt mislykkes, kan det jo altid give nyt indhold til kludeposen, så der er nok klude at tage af næste gang, der fx skal vaskes cykler ...
   Efter en vellykket "Boys Month 2014" har Christine bag bloggen, FrkTURKIS, valgt at sætte fokus på genbrug i hele august måned. Også Christina bag bloggen, Carla og Krudtuglen, beskæftiger sig med og skriver om genbrug i denne måned. Altså er der flere, der har gang i et genbrugs-/"Fra brugt til nyt-tema", og det vil jeg gerne bakke op om og have fokus på. Jeg ved ikke, om jeg når at få (om)syet noget tøj i denne måned, for efter både barselsorlov og sommerferie kalder arbejdet igen, og vores lille familie skal lige finde ud af, hvordan vi fungerer i vores nye hverdag. Uanset om jeg får (om)syet noget eller ej i denne måned, vil jeg helt sikkert gerne læse med hos Christine, Christina og andre i Blogland, når de skriver om og fremviser, hvilke ting de giver nyt liv ved at lave små justeringer/forandringer. 
   Hvis jeg får tid ved symaskinen, er der både noget tøj, der skal repareres, og nogle navnemærker, der skal syes i det tøj, børnene skal have med i hhv. dagpleje og børnehave, men jeg kunne nu også godt tænke mig at kaste mig ud i nogle genbrugs-/omsyningsprojekter. Nå, ja ... og så har jeg stadig planer om at sy (nyt) tøj til mig selv.

tirsdag den 29. juli 2014

"Boys Month 2014": Smalle bukser med baglommer på

For en måneds tid siden klippede jeg dette skønne elefantstof ud til et par smalle bukser til sønnen, men først i dag fik jeg syet bukserne. Mønstret, jeg har brugt, er Minikrea 30302 med elastik i taljen og i benene.

Bukser str. 116-122 forfra.
Bukserne er en smal model, men mange af sønnens bukser er posebukser, så det er fint at variere lidt. Jeg ved dog ikke, hvordan størrelse 116-122 sidder på ham lige nu, men stoffet er vasket inden syning, så jeg regner med, at de passer fint i bredden, og at de er for lange i benene. Eftersom det er shortsvejr i øjeblikket, gør det nemlig ikke noget, at bukserne først skal bruges på et senere tidspunkt.
Bukser str. 116-122 bagfra.
Tidligere i denne måned har jeg syet et par bukser til sønnen med et 'bilbånd' på hvert bukseben, men denne gang kunne han godt tænke sig, at der var to bilbånd på det samme bukseben, så jeg klippede to bånd og gjorde klar til at sy dem på det samme bukseben med en passende afstand imellem. Jeg nåede heldigvis ikke at sy bånd nummer to på, for sønnen fortrød. Der skulle nemlig kun være ét bilbånd på det ene bukseben og ingenting på det andet ... Her kunne jeg så have valgt at skære igennem og gøre, som han først havde bedt om, men det så jeg ingen grund til, for jeg ændrer også nogle gange mening midt i processen, og det afklippede bilbånd kan jeg helt sikkert sagtens finde anvendelse til en anden gang. Altså kom der kun bilbånd på det ene ben.
Biler på det ene bukseben.
Til gengæld  kom der to baglommer på, og de blev heldigvis lige som de skulle være. I øjeblikket er lommer nemlig et hit, og det er ikke så afgørende, om de er store eller små, eller om det er for- eller baglommer. Det vigtigste er, at de er der. Lommer er godt, for man kan gemme alt muligt spændende i sine lommer. Små sten, fx. Eller Legofigurer eller små legetøjsbiler. Bare for at nævne noget.
 
Den ene baglomme.


Det grønne elefantstof er i øvrigt købt hos Stof 2000.

Tilføjelse næste dag: Jeg har meget at lære ...! Sønnen blev rigtig glad for sine bukser, men konstaterede straks, at jeg havde syet navnemærket i det forkerte sted. (Jeg syr altid et mærke med hans navn på ind i det tøj, jeg syr. Ved bukser er det oftest i syningen midt bagpå, og dette var også tilfældet denne gang). Han mente nemlig, at  lommerne skulle sidde foran, og derfor var navnemærket jo så placeret forkert. (Jeg tager det i mig igen: Det er ikke godt nok, hvis der "bare" er lommer på tøjet. Det er også temmelig vigtigt, hvor lommerne er placeret.)
   Sønnen tog straks bukserne på, altså omvendt, og de sad ganske rigtigt fint i bredden, mens de var temmelig meget for lange i benene. I stedet for at tænke langsigtet og lade dem være for lange, så han kunne vokse i dem, valgte jeg, at lægge dem op, så de nu i virkeligheden bare er en bred str. 104-110, der har fået lidt ekstra længde i benene. Det blev så med en "almindelig" oplægningskant med en stikning med tvillingenålen, for jeg fravalgte elastikken i benene, og sønnen var godt tilfreds med den løsning. 
   Summa summarum: Nu er bukserne bare seje, sønnen har haft dem på hele formiddagen, og da han har leget med både vand og sand, er bukserne nu allerede til vask. Bukserne blev tilsidst, som de skulle være, og jeg lærte en masse af forløbet ...

lørdag den 26. juli 2014

Ammekjole


Ammekjole med korte ærmer ...
... og ammeåbning.
Ammekjole version 1.0.


Jeg har syet min første ammekjole, og jeg er helt vildt glad for den allerede! På trods af sammenligningen med Dalton-brødrene, da jeg havde syet min første kjole (Onion 2047) i sort- og hvidstribet stof, fik jeg blod på tanden til at sy flere kjoler. Jeg brugte igen mønstret fra Onion, men denne gang var det med korte ærmer i stedet for lange. Forstykket lavede jeg om til to forstykker med overlap, så det er muligt at trække op i det øverste og yderste stykke stof og samtidig trække ned i det nederste og inderste stof, så der er plads til at amme.
   Kjolen blev syet i går aftes, fordi jeg var så heldig, at min skønne kæreste foreslog, at han da lige legede lidt med børnene, imens jeg fik "tegne-mønster-og-klippe-stof-ud-tid", og da børnene så sov, tog det ikke så lang tid at få syet selve kjolen. Dejligt! I dag har jeg så prøvet ammeåbningen, og både datteren og jeg er tilfredse med resultatet. Det er nemt for mig at komme til at åbne amme-bh'en uden at skulle bøvle med kjolestoffet først, og datteren får ikke en hel masse stof i hovedet, imens hun dier. Jeg er faktisk helt høj over, at resultatet blev så godt.
   Jeg håber, at jeg stadig er glad for kjolen, når den har været lidt mere i brug, men det tror jeg, at jeg er.

torsdag den 24. juli 2014

Kjole med bådhals (Onion 2047)

Kjole. Onion 2047.
Mit første forsøg på at sy en kjole blev egentlig ganske vellykket - altså lige bortset fra, at kæresten fortalte mig, at kjolens stribede stof minder ham om Lucky Lukes ærkefjender, Dalton-brødrene(!). Tjaaa ... Stoffet er jo altså også stribet, og ja ... hm ... nå ... men bortset fra stofvalget til kjolen, gik det faktisk fint med at sy den. Sønnen synes, at den er fin, men han skyndte sig også at tilføje, at han ikke skal have en hvid- og sortstribet t-shirt, hvis der er rester af stoffet ... 
   Men hvis jeg nu havde tilføjet et gult kantebånd i halsen eller sat en stor, rød hjerteformet lomme på kjolen, syet hvide ærmer på i stedet for stribede eller noget helt andet, så havde både kæresten og sønnen nok sagt en kompliment i stedet for.
   De skulle bare lige vide, at min kladde, min testkjole, blev syet uden fejl, selvom den er stribet, og at jeg nu er klar til at sy flere kjoler efter det samme mønster. Dog vil jeg næste gang ændre lidt på længden, og jeg kunne også godt finde på at klippe den næste kjole ud uden sømrum, så den passer bedre, men det er i småtingsafdelingen, så hvis jeg kan finde noget stof frem, der ikke giver associationer til skurke i en tegneserie, skulle jeg have gode muligheder for at sy en fin kjole ...

onsdag den 23. juli 2014

Shorts til en lille pige

Shorts str. 74 i rødt bomuldspoplin med hjerter på.
Så er der nye shorts til datteren. De har lige præcis den længde, der kunne lade sig gøre, for jeg brugte det allersidste 'hjertestof'.
   Datteren har været syg i flere dage, så jeg har ikke haft tid til kreative sysler, men shortsene kunne jeg alligevel få færdiggjort i dag. De manglede nemlig bare en elastik i taljen, og det var hurtigt klaret. Egentlig kan jeg godt li', at shorts (og bukser og nederdele) i så små størrelser (her er det str. 74) har taljerib, men i denne varme tænker jeg, at det er for varmt med et dobbelt lag rib om livet, så derfor fik shortsene en elastik i taljen i stedet for.
   Datteren har heldigvis fået det temmelig meget bedre i dag, så jeg øjner mulighed for snart at kunne få syet lidt igen. Nu sover børnene i hvert fald, så jeg vil prøve, om ikke jeg kan komme lidt igang med nogle af de syprojekter, der ligger og venter.

mandag den 21. juli 2014

Nederdel (Onion 3022, model A)

Nederdel (Onion 3022, model A) med to flæser.
Det er sommer, det er varmt, og vi har nu fået lavet det meste af sønnens værelse. (Vi er ved at tapetsere og male børneværelser, sætte nye paneler op,  der er blevet lagt nye gulvtæpper på osv.). I datterens værelse er gulvet dækket af, og de nøgne vægge er klar til at blive beklædt med nyt væv, så der kan males, men det må lige vente lidt. Datteren har nemlig været syg siden i torsdags, så vi skal lige have overskud igen, før vi fortsætter med værelset.
Nederdelen med sort lynlås i siden.
   I mellemtiden vil jeg lige vise, hvad jeg nåede at sy, inden hun blev syg. Nemlig en nederdel (Onion 3022, model A) til mig selv. Ja, nemlig! En nederdel til mig. Stoffet er fra Fjølner, og striberne er egentlig på langs, når de følger trådretningen, så jeg havde oprindelig tænkt mig, at stoffet skulle bruges til et par bukser, men jeg ombestemte mig og vendte stoffet på tværs. Det kom der så denne nederdel ud af.
Træt mor med ny nederdel på.
   Desværre havde jeg ikke nogen lynlås i bordeaux, men jeg havde en i sort, og så brugte jeg den, for jeg ville gerne have nederdelen færdig, så jeg kunne tage den i brug med det samme. Det er første gang, jeg bruger dette mønster, og jeg er egentlig godt tilfreds med resultatet. Dog overvejer jeg at sy en tilsvarende nederdel med tre flæser i stedet for  to (model B) i det samme stof, for jeg synes, det er så flot.
   Jeg har stadig planer om at sy bukser til mig selv - og også til børnene, men det er varmt, jeg har lyst til at gå i nederdel, og så var jeg lige i humør til at kaste mig ud i at afprøve nederdelemønstret fra Onion.
   Jeg har jo 'klippet til bunke', så jeg har faktisk en del stof liggende, der egentlig bare venter på at blive syet sammen. Når datteren er rask, og vi er kommet videre med værelset, får jeg syet lidt igen.

tirsdag den 8. juli 2014

"Boys Month 2014": Farverig t-shirt med stjerner på

T-shirt str. 116-122.
"Børges bukser brændte.
Benny råbte, åh!
Benny havde nemlig
Børges bukser på."

Disse ord af Halfdan Rasmussen har min søn skiftevis sagt, sunget og råbt hele dagen. Han synes, det er sjovt med rim og remser i øjeblikket, og da han også elsker at synge, bliver der indimellem sat melodi til. Det er nu meget hyggeligt, men lige pt. har jeg disse fire linjer kørende inde i hovedet hele tiden. Altså: hele tiden! I morgen er det muligvis: "Ylle, Dylle, Dolle, tre små lådne trolde (...)" eller måske noget helt, helt andet, der skal siges, synges og råbes. 
   Datteren er nået til at sige: "gra, gra, gra",  "da, da, da" eller "ga, ga, ga", hvis ikke hun syngende ruller på en masser r'er. Jeg har nogle fantastisk dejlige børn, som jeg elsker overalt på jorden, men - indrømmet - lige nu nyder jeg stilheden, imens de sover. Mine skønne børn, der kan så mange ting og bliver så hurtigt store og giver så megen glæde. 
   Men midt i alle remserne og alle lydene hjalp sønnen mig med at klippe stof ud til en t-shirt til ham i dag. Han nyder at hjælpe med praktiske ting, og han nyder, når vi laver noget sammen. Jeg har de sidste dage pillet gammelt tapet ned i to værelser (fordi børneværelserne skal tapetseres, males og have lagt nye gulvtæpper m.m.), og han har skiftevis hjulpet mig, leget med biler eller fået sin lillesøster til at hvine af fryd over alle de spændende ting, han kan, når han er næsten tre år ældre end hende.
   Han havde selv valgt stoffet til t-shirten for efterhånden lang tid siden, men farven til halsribben blev først valgt i dag. Han havde overvejet hvid, og jeg havde foreslået en rød, blå, gul eller lime (fordi stjernerne på t-shirten har de farver) eller en turkis, fordi jeg har en flot turkis rib liggende, som kunne passe rigtig godt til det stof. Han overvejede også den turkise rib et kort øjeblik, men det var den blå rib, der vandt, fordi den også passer til nogle af hans bukser. Selv er jeg også godt tilfreds med farvevalget af halsribben, men jeg har lyst til at prøve med en anden farve rib, når jeg på et tidspunkt skal sy noget af resten af stjernestoffet. Det er nemlig fantastisk så forskellige udtryk, man kan få frem, alt afhængigt af hvilken farve rib man tilføjer et stykke stof. Stjernestoffet er i øvrigt købt hos Fjølner i Viborg.
   Der er blevet fremvist rigtig mange spændende ting i den første uge af "Boys Month 2014", og jeg glæder mig over, at jeg får så megen ny inspiration, når jeg ser, hvad de andre deltagende bloggere viser frem.

fredag den 4. juli 2014

"Boys Month 2014": Grå denimbukser

Ih, hvor er det altså spændende at kigge rundt i Blogland og se, hvad der bliver vist frem af drengetøj lige pt. "Boys Month 2014" er godt igang, og jeg er allerede blevet vældig inspireret, men så er der jo lige det dér med tiden ... Eller mangel på samme!
 Det er ferietid, og vi "skal ingenting" i denne ferie, men lige pludselig har vi fået lynende travlt, for vi er gået igang med at lave børneværelser! Datteren skal nemlig have et værelse, så farmand har måttet flytte alle sine ting ind i et andet rum, som tidligere har været stue/gæsteværelse. Der er bare nogle mangler, og dem skal vi have udbedret, før datterens værelse kan blive taget i brug. I sønnens værelse er der også nogle ting, der skal repareres, så summa summarum: Begge børneværelser skal have repareret gulvet og lagt nyt gulvtæppe. Begge børneværelser skal også have det gamle tapet pillet ned, og nyt væv skal sættes op, så der kan blive malet. Udover væggene skal paneler, dør- og vindueskarme, lister og loft også males. Hertil kommer, at et dobbeltskab skal deles i to, så der kan komme et skab ind i hvert værelse, og det samme skal ske med en ABC-reol. Det er heldigvis noget, der er muligt og endda forholdsvis enkelt at gøre. På et tidspunkt skal der også sys gardiner til værelserne, men så langt kommer vi ikke i denne ferie.
   I første omgang er jeg gået igang med at pille tapet ned i det rum, der skal være datterens værelse. Min kæreste har sammen med sønnike muret et hul i væggen, og hele dagen har vi flyttet rundt på ting og sager, og de første affaldssække er fyldt med nedrevet tapet. 
   Oprindeligt var det vores hensigt, at vi først ville gå igang med "Operation børneværelser" i slutningen af juli, når manden i huset har ferie, men da vi kiggede på gulvtæpper i går, fandt vi ud af, at vi var nødt til at få tæpperne leveret allerede i næste uge, hvis vi skulle nå at have dem i juli måned, for der var ikke flere ledige leveringstidspunkter tilbage (og så kunne vi i øvrigt få gulvtæpperne til halv pris, hvis vi købte i går og ikke først om tre uger. Det var jo heller ikke at foragte). Altså gør vi nu, hvad vi kan for at få klargjort værelserne til på fredag i næste uge, så vi kan få nye tæpper lagt på.
Grå denimbukser str. 104 med biler på.
   Det er egentlig rigtig rart, at vi er kommet igang med at lave børneværelser nu, men jeg glæder mig nu altså også meget, til vi er kommet ud på den anden side.
   I går aftes var kæresten så godt igang med at sortere i sagerne, inden der skulle flyttes fra ét rum til et andet, så jeg benyttede mig af chancen og fik syet lidt, imens børnene sov. Jeg har efterhånden en del syprojekter liggende, hvor stoffet er klippet ud, men hvor jeg bare venter på tiden til at sy det sammen. I går aftes var det et par grå denimbukser, der stod for tur, for jeg har selvfølgelig valgt at prioritere drengetøjet i denne måned, "Boys Month 2014", selvom jeg også har stof liggende til tøj til mig selv. Det må jeg igang med på et andet tidspunkt, for lige nu er det sjovt at være en del af bloglegen med fokus på drengetøj.
Bilerne under lommen.
   Det grå denimstof er fra Stoff & Stil, og det fine bånd med bilerne på har jeg købt, på sønnens opfordring, hos Fjølner i Viborg. Jeg har bare ikke brugt af det før, men til det grå denimstof passer bilerne rigtig fint. Mit udgangspunkt for bukserne er Minikreas mønster til posebukser, men jeg har fravalgt elastik i benene, fordi stoffet er lidt tykt, og fordi sønnens bukser gerne må have forskelligt udtryk.
   Jeg overvejede også, om 'bilbåndet' skulle sidde længere nede på benene, men det kan jo komme an på en prøve på et andet par bukser. Ved de grå denimbukser virkede det bare bedst med båndet lige dér, hvor jeg endte med at sy det fast. Heldigvis!
   Pt. er bukserne for store til sønnen, men det gør ikke noget, da det alligevel er shortsvejr lige nu. Bukserne skal nok komme i brug senere på året, når vejret er blevet koldere, og sønnen er vokset. 
   Børnene sover, og jeg har lyst til at gå igang med at sy endnu et par bukser, jeg har klippet ud til sønnen, men jeg må hellere udnytte, at begge børn sover på samme tid og så se at få pillet lidt mere tapet ned. Lige om lidt kalder datteren nok for at skulle ammes, så syning må vente til en anden dag, men jeg vil glæde mig til det, for inden da kan jeg nå at få endnu mere inspiration fra alle de spændende projekter, der vises frem i Blogland under "Boys Month 2014".
Biler, biler, biler ...

Hav en god aften!



onsdag den 2. juli 2014

En god opskrift på is (til ispindeforme)

Hjemmelavet chokoladeis.
Sidste sommer var vi på en meget varm dag på besøg hos min gode veninde, Majbritt, og hendes familie. Hun bød på hjemmelavede chokoladeis, og hun var så sød at dele opskriften med os. Den har vi fulgt mange gange siden da. Jeg ved ikke, hvor hun har opskriften fra, men på vores opslagstavle i køkkenet hænger der stadig en lille lap papir med opskriften på det, som vi nu kalder "Majbritts chokoladeis". 
   Sønnen er ofte med til at lave is, og forleden var isproduktionen et far-søn-projekt, imens datteren og jeg lavede noget andet. Til gengæld blev det et mor-projekt at spise en del af isene ...!
   
Opskriften på "Majbritts chokoladeis" kommer her:

200 g banan (ca. 3 økologiske bananer)
1 tsk. vanillepulver (ikke vanillesukker)
3 tsk. kakaopulver
165 ml. kokosmælk

Hele balladen hældes sammen, blendes og hældes i forme. Den nævnte opskrift passer omtrent til seks ispindeforme (som dem på billedet) fra IKEA. Jeg køber altid økologiske ingredienser, og da jeg kun kan finde økologisk kokosmælk i dåser med 400 ml. i, laver jeg altid lidt mere end dobbelt portion, men så er der også is til et stykke tid ... I øvrigt tilsætter jeg oftest ingredienserne sådan lidt på slump, men isene bliver alligevel gode hver gang. Hvis ismassen smager godt, må det også kunne forventes, at de færdige is smager godt.

God fornøjelse og velbekomme!
   

Hjemmelavet ketchup

Hjemmelavet ketchup og agurkestave.
Sønnen fik i dag indviet sit nye forklæde, som jeg syede til ham i går, med at lave ketchup sammen med mig. Det var et fint, lille projekt, som den treethalvtårige nemt kunne være med til. Vi fulgte opskriften fra bloggen, Paleolivet, og ifølge sønnen fik vi i dag lavet den bedste ketchup, man kan få.
   Iøvrigt var det meningen, at vi skulle købe nogle pølser, når vi havde lavet ketchup, men sønnen kunne ikke vente med at spise "noget med den gode ketchup", så han spiste straks en masse agurke- og peberfrugtstave med ketchup til og var så stolt, så stolt over, at han havde lavet sådan en god ketchup. Heldigvis havde manden i huset købt pølser på vej hjem fra arbejde, så vi alligevel kunne nå at smage den hjemmelavede ketchup i dag som tilbehør til pølser, brød og salat. 

tirsdag den 1. juli 2014

Blogleg: "Boys Month 2014". Et forklæde

Der er hele tiden forskellige bloglege igang i Blogland. Jeg har tidligere været med i "Sy til din baby" (i november 2013), og nu har jeg meldt mig til "Boys Month 2014" i denne måned. Så skal jeg se, om jeg kan få syet lidt til sønnen, og samtidig vil jeg nyde at lade mig inspirere af, hvad andre bloggere laver til deres drenge. 
Forklæde med figurer fra "Sesame Street".
   Jeg begyndte drengemåneden med at sy et nyt forklæde til sønnen. Stoffet er købt hos Fjølner, og motiverne er fra "Sesame Street". Jeg har tidligere brugt nogle af motiverne på stoffet til lommer til to par fleecebukser, som sønnen ville gå med hver eneste dag, hvis ikke de var nødt til at blive vasket engang imellem. Vi har stadig ikke set "Sesame Street", men figurerne er fine, så et forklæde i det stof var helt på sin plads.
   Jeg har ikke brugt noget mønster til forklædet, men blot tegnet og klippet ud i den størrelse, som, jeg vurderede, er passende. Bindebåndet er hæklet af tykt bomuldsgarn (ca. 250 luftmasker), og så har jeg syet en løbegang i de to skrå sider på forklædet, så bindebåndet ikke skulle sys fast nogle steder. Der er ganske enkelt kun ét bindebånd, der både når rundt om halsen og bindes bag ryggen på det barn, der har forklædet på. Det var heldigt, at det lige netop var politibilen, der var 'hel' på den stofrest, jeg havde liggende. Sammen med brandbilen er den nemlig sønnens foretrukne motiv pt.

mandag den 23. juni 2014

Hovsa! 'Kladdebukser' version 1.0 ...

Når man har en blog, og man også beskæftiger sig med kreative sysler, er det ofte dér, man vælger at fremvise sine færdige projekter. Dels fordi man er lidt stolt af det, man har lavet, og dels fordi man gerne vil inspirere andre med sine projekter, lige som man også gerne selv vil lade sig inspirere af, hvad der bliver fremvist rundt omkring i Blogland (og andre steder på nettet).
   Når man har en blog, vælger man også selv, hvad man vil vise frem på sin blog, og de fleste vælger altid at vise de mest vellykkede projekter frem. Nemlig de projekter, som endte med et fint resultat. Sådan har jeg det også, men denne gang har jeg ikke noget fint projekt at vise frem. Der burde derfor nok heller ikke være noget billede i dette blogindlæg, for ... ja ... altså ... mit seneste syprojekt er ikke afsluttet endnu. I mine tanker bliver det selvfølgelig superflot og vellykket, men lige nu er jeg midt i en proces, og jeg har endelig langt om længe fået syet mine 'kladdebukser' version 1.0, så jeg kunne tilrette mønstret, men jeg har begået så mange fejl, at ... ja ... jeg skal nok sy (mindst) endnu et par 'kladdebukser' ...
   Jeg vover alligevel pelsen og bringer et billede af 'kladdebukserne'. De er faktisk pæne, når jeg har dem på, men jeg havde ikke lige en fotograf ved hånden, da de var færdige, og nu ligger bukserne i vaskemaskinen, fordi et af børnene åbenbart troede, at mine bukser var et håndklæde, som man godt måtte tørre snavs af fingrene i(!).
Kladdebukser version 1.0.
   Det gode ved disse 'kladdebukser' er, at jeg nu ved temmelig meget om, hvad jeg skal gøre, og ikke mindst hvad jeg ikke skal gøre, når jeg går igang med det næste par bukser. 
   Udgangspunktet for bukserne var Onion 4021 (Buks med detaljer) i fast stof, men jeg valgte ikke at sy lommer på, fordi jeg i første omgang bare ville koncentrere mig om at få styr på pasformen. (Og så fordi jeg ikke havde stof nok til de store lommer, der er tegnet ind i mønstret). Så langt så godt. Det er svært at se på billedet, men der er faktisk tre indsnit ved knæene, og de fungerer egentlig fint, men jeg vil undlade dem ved det næste par bukser, da jeg foretrækker, at de ikke er der.
   Uvist af hvilken grund kom jeg til bytte om på forstykkerne, så vrangsiden af stoffet blev retside på de færdige bukser ... Det var altså ikke min hensigt, men da stoffet ser ens ud på begge sider, tænkte jeg, at det jo ikke betød noget, så jeg overhørte alarmklokkerne og fortsatte med at sy. Det betød bare noget, for der skulle jo være en lynlås i bukserne, og stoffet var klippet, så lynlåsen kunne være i 'damesiden' ... Jeg valgte den 'nemme' løsning: at acceptere, at lynlåsen blev syet fast i 'herresiden', for det var jo "alligevel bare 'kladdebukser'". Jeg nåede at sy lynlåsen fast på gylpunderfaldet to gange, for første gang troede jeg, at jeg havde vendt den forkert (det havde jeg ikke; det gjorde jeg nemlig først anden gang), men pga. min ændring af venstre og højre (dame- og herreside) blev jeg usikker på, hvordan jeg skulle læse syvejledningen. Jeg syede derfor lynlåsen i bukserne igen-igen, og det så egentlig ganske fint ud, bortset fra at jeg i kampens hede havde vendt den omvendt, så forsiden vendte indad ... (Spørg mig ikke om, hvorfor jeg nåede at sy lynlåsen helt fast, før jeg opdagede det, for jeg ved det ikke).
   Jeg besluttede mig for at lave det om, men så vandt trætheden, for det var ved at være (alt for) sent på aftenen, så i stedet for syede jeg lynlåsåbningen sammen og lod være med at tilføje en linning, som i øvrigt skulle have indeholdt en løbegang med et bindebånd i. Her var jeg alligevel vågen nok, for inden jeg syede lynlåsåbningen sammen,  havde  jeg tjekket, at jeg godt kunne få bukserne op over hofterne. (Så var der da  én ting, der virkede den dag). Tilsidst syede jeg en elastik i taljen, og vupti! Så havde jeg et par 'kladdebukser' version 1.0, eller også var det i virkeligheden et par hjemmebukser, havebukser, fritidsbukser, hovsabukser, eller ... i hvert fald et par bukser, som kan varme mine ben, imens jeg syr det næste par bukser, som forhåbentlig vil lykkes lidt bedre. Nu er jeg så bare kommet i tanker om, at jeg har et andet buksemønster, som jeg nok i virkeligheden bedre kan li', men det skal ændres lidt for at bukserne bliver helt, som jeg synes, de skal være, så jeg vil have lavet et nyt mønster ud fra de to mønstre, jeg allerede har.
   Sikke mange fejl, jeg har begået, og sikke noget at lægge på sin blog, når (næsten) alt er gået galt, men ved I hvad? Jeg har lært rigtig meget af det første par 'kladdebukser', og jeg er stadig optimist og tror på, at jeg nok skal få udarbejdet et godt buksemønster til mig selv en dag ...

mandag den 16. juni 2014

Flere bukser

Posebukser str. 74-80.
Dette blogindlæg er ganske enkelt kedeligt. Simpelthen. Jeg har nemlig - igen - syet posebukser til datteren, og jeg ved jo godt, at det kan forekomme lidt ensformigt (og kedeligt?) at læse, når jeg hele tiden skriver om det samme, men for mig er det ikke kedeligt. Jeg får nemlig brugt en masse forskelligt stof, og jeg får justeret lidt på mønstrene samtidig med, at jeg (heldigvis) bliver bedre og bedre til at få et pænt resultat.
Udsnit af posebukser str. 74-80.
   Mine syprojekter foregår både i etaper, på 'samlebånd', spontant, gennemtænkt og enten med børnene omkring mig, hvis det er i dagtimerne, eller i mit eget selskab, hvis det er sent om aftenen, at sylysten melder sig. Derfor er der perioder, hvor jeg 'kun' får tegnet mønstre af eller klippet stof ud, men så er der til gengæld også tidspunkter, hvor jeg 'bare' kan sætte mig ned og sy, for så er forarbejdet jo gjort. Det sidste er tilfældet lige nu, for jeg har faktisk en del projekter, der bare venter på at blive syet. I dag kunne jeg således færdiggøre hele to par bukser, som faktisk kun manglede at få syet elastik i taljen, da jeg sidst lagde dem fra mig.
   De blå bukser er syet af noget stof, jeg har arvet, og nogle genkender det måske fra tasken til sønnens biler, som jeg syede for kort tid siden.
Posebukser str. 74-80. Stof fra Stof 2000.
Elefantstoffet, som de grønne bukser er syet af, er købt i Stof 2000, og jeg har også til hensigt snart at sy et par bukser til sønnen af det samme stof. Jeg synes, det er så flot, og det synes børnene heldigvis også.
   Jeg er begyndt at sy mærker med nummeret på størrelsen i det børnetøj, jeg syr, for hvor er det dog dejlig praktisk, at man kan se, hvilken størrelse det er. Især når tøjet går i arv.
   Jeg har set, at andre syr vaskemærker i det tøj, de selv fremstiller, og det, synes jeg, er rigtig smart! Det kommer jeg ikke til at gøre, men jeg overvejer af og til at tegne mine egne vaskemærker med en tekstiltusch på hvidt bændel - men kun i det tøj, hvor jeg finder det nødvendigt. Fx hvis stoffet kræver en speciel vask. Derimod syr jeg navnemærker i en stor del af børnenes tøj, så der er større sandsynlighed for, at vi får det retur, hvis det fx bliver væk i børnehaven.

søndag den 15. juni 2014

Bukser og shorts

Bukser og shorts, str. 74-80.
Så fik jeg syet både et par bukser og årets første par shorts til datteren. Det er Minikreas mønster til posebukser, jeg har brugt, og stoffet var nogle arvede rester, som lige tilfældigvis passede til formålet. (Tusind tak til den glade giver; det er skønt med lidt nyt stof).
   Datteren har allerede haft bukserne på flere gange, men hun har ikke haft de nye shorts på endnu, da jeg først lige har syet dem færdige. Jeg er spændt på, om benene (altså på shortsene) er lange nok, men hvis de er for korte, må jeg bare sy hende nogle nye.
   Jeg vil nemlig helst have, at shortsene når ned under knæene, når hun kravler, men det må jo komme an på en prøve. Lige nu sover hun, så hun kan først prøve dem i morgen.
   I øvrigt har jeg lige købt Burdas mønster på herreshorts, for en skønne dag vil jeg også prøve at sy shorts til min kæreste. (Han har selv efterspurgt det, og jeg har besluttet, at det er en udfordring, jeg gerne vil tage op.) Dog går der lige lidt tid, inden jeg kaster mig udi at sy herreshorts, for jeg har allerede klippet stof ud til flere bukser til børnene, og da jeg jo også har planer om at sy noget tøj til mig selv, har jeg allerede rigeligt at se til, men det er kun dejligt. Blandt meget andet skal jeg snart have syet nogle "kladdebukser" til mig selv, så jeg kan få rettet et mønster til og dermed få syet nogle bukser, der bare sidder, som de skal. Lige nu er det dog for varmt til, at jeg vil prøve lange bukser, så jeg vil se at få nogle andre projekter fra hånden først.

mandag den 9. juni 2014

Bukser med stjerner, sol og måne

Bukser str. 116 forfra.
 Altså ...! Jeg smelter jo helt, når min søn dykker ned i mit stof og finder noget, han synes særlig godt om, og spørger, om ikke jeg vil sy et par bukser til ham. Det er jo skønt. Jo! Selvfølgelig vil jeg da det (velvidende, at han en dag langt ude i fremtiden nok vil synes, at han er for stor til at gå i det tøj, mor har syet).
  For nogle dage siden fandt han en rest gardinstof med stjerner, sol og måne på, og det stof var jo tilfældigvis lige præcis dét, han længe havde ønsket sig at få syet et par bukser af. Moderhjertet smeltede, og med udgangspunkt i Minikreas mønster på smalle bukser, fik vi sammen designet og syet nogle bukser, der ikke er natbukser, selvom der er en nattehimmel på stoffet. Bukserne er nemlig syet af fast stof.
   Efter ønske er der syet baglommer på bukserne, for på det seneste er lommer nemlig blevet et hit hos sønnen, og så skal alle nye bukser jo helst have lommer.
Bukser str. 116 bagfra.
   Bukserne syede jeg i morges, men datteren er pt. midt i et stadie, hvor hun rejser sig op af alting og øver sig i at gå, imens hun holder fast ved ... ja ... alt, så derfor valgte jeg af sikkerhedshensyn ikke at stryge de færdige bukser, da jeg ville fotografere dem til bloggen. Hun opholdt sig nemlig i det samme rum som mig.
   Sønnen har i øvrigt haft bukserne på hele dagen, selvom det har været en temmelig varm dag. Han ville nemlig under ingen omstændigheder have shorts på, for det var kun de nye bukser, der duede. Tilsyneladende har han ikke haft det for varmt, og han blev heller ikke solbrændt, så det var ham vel undt at gå rundt i de fine, nye bukser.
   Jeg har endnu ikke haft tid til at sy mine egne "kladdebukser" endnu, men jeg har fået sat nåle i to stykker stof, så jeg er da lidt igang ...

Vi nyder at have sommerferie

Det blæser, det er gråvejr, og vi har allerede spist nybagte boller og drukket varm kakao i dag. Man skulle tro, der var tale om...