onsdag den 20. februar 2013

Uhm, simremad!


For noget tid siden købte manden i huset tre fasaner, og selvom vi gjorde os umage med tilberedelsen af de første to, var vi ikke helt blevet overbevist om, at fasan smager fantastisk. Det blev vi så i dag!
   Midt i projektet med at få ryddet ud i fryser og gemmerne i køkkenet, fandt jeg den sidste fasan i bunden af fryseren. Jeg var ikke særlig begejstret for at skulle have fasan til middag, for erindringen om de to første smagsoplevelser var ikke helt så positiv, som den måske kunne have været. Det er dog ret flot at kunne finde en fasan i fryseren, når man er midt i en spareøvelse, så vi skulle selvfølgelig have fasan til aftensmad, og det viste sig at være en kulinarisk oplevelse af de helt store!
   Vi tog udgangspunkt i en opskrift på coq au vin (hane i vin), hvor vi jo så erstattede hanen med en fasan... Vi havde heller ikke champignon, skalotteløg eller persille, men skalotteløgene kunne erstattes af almindelige løg, og champignon og persille blev blot udeladt af retten. Vi spiste naturris til, og retten havde stået og simret så tilpas længe, at fasankødet nærmest faldt af benene, bare man kiggede i nærheden af gryden. Gulerødderne var lige som de skulle være; hverken udkogte eller hårde, og så gav de jo retten lidt farve.
   Jeg glemte at tage billeder af vores fasan-simreret, fordi den duftede himmelsk, smagte fantastisk og blev spist, før jeg nåede at tænke på at forevige synsindtrykket af vores yderst vellykkede smagsoplevelse. Det kan i hvert fald anbefales at lade sig inspirere af en opskrift på coq au vin, når man skal tilberede fasan, og nu er jeg helt sikker: fasan smager fantastisk!

Pæreflæsk og andet godt fra fryseren

Hvis jeg skulle skrive et menukort over de retter, vi har spist i de seneste dage, ville retterne have navne som fx: "Ryd køleskabet", "Hvad fryseren gemte", "Dagens overraskelse" og "Den skjulte skat fra køkkenskabet". En af retterne ville sågar være "Pæreflæsk".
   I noget tid har vi været ramt af en hel masse uheld, som alle betyder ekstra udgifter, og vi er tilsyneladende midt i en stime af den slags... Heldigvis er jeg ovre min skulderskade, som jeg pådrog mig for en måned siden, men bilens forrude skal skiftes, vi har fået en vandskade imellem badeværelset og bryggerset, min cykel fik knas med gearene og skulle repareres hos cykelsmeden for en del mere end forventet osv. osv. Køleskabet lyder mærkeligt, og vi ved ikke, hvornår det skal udskiftes, og vi har en fornemmelse af, at vi en rum tid endnu vil blive ramt af en del uforudsete udgifter. Vi har derfor indledt en spareøvelse, der går ud på at få spist den mad, vi opbevarer i fryseren, køkkenskabe og -skuffer, før vi køber nyt ind. 
   Det er faktisk rart at få ryddet ud i gemmerne, og man kan blive overrasket over at finde en ingrediens, som man ikke har brugt i madlavningen længe. Det er selvfølgelig mest langtidsholdbare ting som fx linser, kikærter og ris, der findes i gemmerne, men det viser sig også, at der gemmer sig spændende ting i fryseren. Fx var det herligt en dag at finde rejer i vores fryser, og i går så jeg, at vi både havde bacon og æblestykker, så jeg besluttede, at vi skulle have æbleflæsk på rugbrød, fordi det var lang tid siden, at vi havde fået det sidst. Straks hældte jeg æblestykkerne op i en skål til optøning, men først da jeg havde stegt bacon og skulle til at bruge æblestykkerne, opdagede jeg, at det var pære og ikke æble, jeg havde taget op af fryseren. Der stod egentlig også "pærer i skiver" på fryseposen, men det havde jeg jo ikke læst, før det var for sent. I hvert fald var pærerne nu tøet op, så jeg sadlede om og lavede "pæreflæsk" i stedet for, og jeg har nu erfaret, at pærer indeholder meget mere væske end æbler...!   
   "Pæreflæsk" smager faktisk rigtig godt, men jeg havde ikke smagt det, hvis jeg ikke havde taget fejl af posens indhold, for normalt ville jeg nok lave pæretærte, hvis jeg havde pærestykker - og ikke æbler - til rådighed.

mandag den 4. februar 2013

Mus til fastelavn


Så er det sikkert og vist: Husets to-årige skal være mus til fastelavn i legestuen! Han har selv valgt, hvad han skal være ud fra et billede i et særnummer af Alt om håndarbejde fra 2003. Han ville gerne være en mus, og jeg åndede lettet op, for jeg havde ikke tidligere prøvet at sy fastelavnskostumer, så det passede mig fint at lægge ud med noget, der ikke var alt for kompliceret. Sønnen er meget glad for musedragten, selvom han ikke er meget for at tage den på(!), men det tager jeg nu ikke så tungt. Jeg nåede nemlig at lave en fastelavnsdragt til ham en hel uge før, det er fastelavn, og det er jeg ret stolt af.
   Man kan overveje, om der egentlig skal være sløjfer på en musedragt eller ej, men det var der på modelbilledet, så det skulle der selvfølgelig også være på sønnens dragt. (Og sløjfen på halen er syet fast, så den skal nok blive siddende, når først fastelavnsfestlighederne går igang). Det var rigtig, rigtig svært at få lavet halen, men det lykkedes, og nu er jeg forberedt til en anden gang. Hvem ved? Måske vil sønnen være kat til fastelavn næste år?