onsdag den 2. december 2015

Te

For noget tid siden forærede jeg en kjole og en cardigan til en kollega, som jeg ikke normalt bytter tøj med. Jeg kunne nemlig ikke passe tøjet, men det kunne hun, og så var det da bedre, at hun fik det, end at det skulle ligge og fylde op hjemme hos mig. Hun blev lidt overrasket over at få noget tøj af mig (fordi vi jo ikke plejer at arve tøj af hinanden), men hun var den eneste, jeg kunne komme i tanker om, der kunne passe det, og derfor gav jeg det til hende.
   Hun ville gerne betale for tøjet, men det takkede jeg nej til, da det jo netop var en foræring og ikke et salg. Hun ville nu gerne give noget alligevel, så hun spurgte, om jeg dog så ikke ville modtage noget te, chokolade eller lign. i stedet for. Jeg svarede, at hun da gerne måtte give mig noge te, og så glemte jeg alt om det ... - lige ind til i dag, da jeg åbnede en skuffe på arbejdet. Hele lokalet duftede pludselig af te, for nede i skuffen lå en lille pose med tre forskellige teer i. Sikke en skøn overraskelse! Og så endda lige på en dag, hvor jeg har haft mere end rigeligt at se til.
   Hjemme i stuen pakkede jeg teerne ud, imens børnene interesseret fulgte med. Både sønnen på fem år og datteren på to år kunne næsten ikke få armene ned af begejstring over den skønne duft af te. De hvinede af fryd og syntes, at det var helt fantastisk, at jeg havde fået sådan nogle skønne teer - og det synes jeg jo også. 
   Alle tre teer er fra Perch's, og det er lutter favoritter, jeg har fået: en hvid julete, en grøn bambuste og en grøn rabarberte. Herligt! Jeg har en veninde, som er passioneret tedrikker. Hende vil jeg snarest invitere på besøg, for selvom hun allerede kender de tre teer, vil hun nyde at få dem serveret igen. Men først har jeg en teaftale med en femårig. Sønnen sagde nemlig lige inden sengetid, at han gerne vil smage i hvert fald én af de nye teer i morgen inden børnehave, og den er jeg med på.

tirsdag den 1. december 2015

En lille nisse i bogreolen

For et par uger siden oprandt dagen, hvor vi påbegyndte årets produktion af julepynt. Vi fandt glanspapir, hjerteskabeloner, stjernestrimler, lim, sakse osv. frem fra gemmerne, og endelig, på en skøn lørdag eftermiddag, sad vi alle fire og hyggede os med at klippe og klistre. Jeg viste børnene, hvordan man laver kræmmerhuse, og sønnen fik også tegnet nogle juletræer på grønt karton, som han efterfølgende klippede ud og tegnede pynt på. 
   Vi fandt også nogle tomme toiletruller frem og eksperimenterede lidt med, hvad de kunne bruges til, og eftersom sønnen var gået igang med at producere musetrapper, var det nærliggende at lave en lille nisse af en tom toiletrulle, vat, fire musetrapper og lidt glanspapir. Nissen sidder nu på en hylde i bogreolen i stuen og minder os om, at vi havde en rigtig hyggelig dag den dag, vi påbegyndte dette års produktion af julepynt. Siden da har vi løbende fået lavet lidt mere julepynt, og efterhånden er den femårige ved at have ret godt styr på, hvordan man fletter et julehjerte, omend vi stadig helst skal hjælpes ad med fletningen.
   I øvrigt har vi endnu kun fået pyntet ganske lidt op til jul, fordi vi regner med, at det skal ske gradvist i løbet af december, men det er faktisk ikke så vigtigt, hvor meget vi får pyntet op. Det vigtigste er nemlig, at vi hygger os sammen, når vi øver os udi kunsten at flette julehjerter, at klippe med en saks, styre limstiften osv. I morgen er det vist planen at lave nogle flere musetrapper. Hvad de skal bruges til, ved jeg ikke endnu, men jeg glæder mig over, at børnene er så begejstrede for at lave julepynt.

lørdag den 11. juli 2015

En hvid bluse til mig selv

Det er svært at fotografere noget, der er hvidt, men jeg fik alligevel min kæreste til at forsøge sig som fotograf, da jeg for lidt siden blev færdig med min hvide testbluse.
   Det er en bluse efter Onion 5017, model B, og for én gangs skyld har jeg presset alle sømme undervejs i processen, og jeg har ydermere undgået sjuskefejl som fx: "jeg-er-egentlig-for-træt-men-syr-alligevel-det-sidste-i-aften-fejl", så alt i alt er jeg meget tilfreds med denne testbluse. Næste gang vil jeg dog lave flæsen lidt længere. En centimeter i hvert fald. Måske to. Men jeg er tilfreds med min rullesøm på flæsen, og jeg fik lavet en fin kant i halsen (en overlocket kant, som jeg har presset og syet fast med en tvillingenål). Længden på ærmerne springer måske nogen i øjnene, fordi de ser lange ud, og det er rigtigt nok. Ærmerne er lange, men ærmerne på mine bluser får altid lidt ekstra længde, så jeg ikke får bare håndled, når jeg spiller fløjte. (Jeg kan nemlig ikke li' at fryse mine håndled). Næste gang vil jeg enten undlade at sy rynk på ærmerne, eller også vil jeg gøre dem smallere. Mine arme, og altså også mine overarme, er spinkle, så jeg kan ofte have held med at gøre ærmerne smallere, når jeg syr bluser til mig selv. 
   Næste gang vil jeg sy en bluse i noget stof, der ikke er hvidt, men jeg vil prøve samme model én gang til. Jeg skal også have syet en bluse uden flæse, men i første omgang er det ærmerne, jeg skal have styr på. Så kan jeg altid tage stilling til flæsen senere. Og hey! Jeg har faktisk lige syet et stykke tøj til mig selv! 

lørdag den 4. juli 2015

Vi har malet på sten i dag

Malede sten til tørre på terrassen.
Datteren på knap 22 måneder har her til aften cirka fem gange puttet tre malede sten i en "seng" (læs: en stol, vi har lavet om til en "stenseng") inde i stuen. Hun har sagt godnat til bl.a. "Mariehøne", "Ugle" og "Bi" (de tre midterste sten på billedet), og jeg tror faktisk også, at hver sten har fået både godnatkys og -kram(!). Jeg er bare glad for, at stenene skal sove inde i stuen, så vi andre ikke behøver, at have malede sten i sengen ...
   Det var et rigtig sjovt projekt at male sten sammen i dag. Vi blev slet ikke færdige, men det gør ikke noget, for vi har ferie, og så er det skønt at have god tid. Vi nåede dog at få malet det meste af en mariehøne og en ugle, og så nåede vi også at få malet striberne på en bi. Hertil kommer en blå mariehøne og en blå bil, som endnu mangler alle detaljerne, men den første maling skal jo lige tørre først, hvilket giver os god tid til at få vendt nogle idéer, så vi senere kan hjælpe hinanden med at få malet stenene lige præcis sådan, som vi kunne tænke os. Sønnen på fireethalvt år har fx planer om at male nogle blå biler og en blå mariehøne, og nu går overvejelserne bl.a. på, om hjulene skal males på "bil-stenene", eller om vi skal tilføje fire små sten/stykker træ som hjul.
   Det har været varmt i dag, men vi har faktisk kunnet sidde i skygge udenfor, imens vi malede på sten, så det var rigtig skønt. Vi har brugt nogle feriedage på familiebesøg, vi har været i Odense Zoo (hvortil vi har årskort), og så har vi ellers haft nogle dejlige, rolige dage herhjemme. I næste uge er vi i København en enkelt dag, og ellers har vi endnu ikke de store planer (udover at vi selvfølgelig skal male lidt mere på sten), og det er skønt!

søndag den 7. juni 2015

Bambustandbørster

En af de blogge, jeg følger, er den norske blog, AvMeg, som bl.a. har fokus på økologi og bæredygtighed. For snart et halvt år siden var der et blogindlæg om miljøvenlige gaver, hvoraf en af dem var en bambustandbørste - endda købt i Danmark. Jeg tænkte straks, at når vi havde brugt vores plastiktandbørster i skabet herhjemme, var det på tide at gå over til nogle af bambus, og for en uges tid siden fik jeg så endelig langt om længe købt bambustandbørster til hele familien. Børnene syntes nærmest, at det var lidt eksotisk med de nye tandbørster af træ, og jeg glæder mig over, at vi får minimeret brugen af plastik i husstanden.
   Vi plejer at gemme de gamle, udtjente tandbørster i en kasse, når de ikke længere bruges til tandbørstning. Så bliver de nemlig brugt en sidste gang  til  fx at rengøre de små huller i håndvasken eller andre 'kringlede' steder, hvor det er en fordel med en lille børste, inden de bliver smidt i skraldespanden. Det er jo mange tandbørster, man smider ud i løbet af et liv, og selvom jeg 'genbruger' de gamle tandbørster til andet formål inden udsmidning, vil jeg hellere bruge tandbørster af bambus end af plastik.
   Vores tandbørster er købt hos www.helseplus.dk, der reklamerer med, at de er lavet af 100% bambus, der er taget fra pandafrit område, og at arbejderne har fået en fair løn. Hertil kommer, at bambus har antibakterielle egenskaber og er biologisk nedbrydeligt. Jeg håber og tror, at jeg har gjort et godt køb.

   Dette indlæg er ikke sponseret af Helseplus.dk. Man kan købe bambustandbørster flere steder, men da jeg alligevel også skulle købe nogle andre ting, faldt valget på Helseplus.dk, som havde alt, hvad jeg skulle bruge.

torsdag den 28. maj 2015

Aktivitet på bloggen igen

En sjælden orden på mit skrivebord ...

Endelig har jeg tid til at blogge igen! Efter en lang periode med en travl hverdag er der nu lidt ro på, og det er dejligt. Så er der nemlig mere tid med familien og mere tid til musikken og de kreative sysler. Herligt!
   Det er lang tid siden, jeg sidst har syet eller strikket, men i dag er jeg så småt ved at komme igang igen. Jeg har syet nogle vaskeklude af bomuldsflonel og flere er på vej. Det er et fint 'kom-igang-igen-projekt', og så er det også en god måde at få brugt nogle stofrester (gamle babydynebetræk) på. Bortset fra, at jeg lige (først) skal have lagt et par kjoler op og syet knapper i en cardigan, er  det min plan i nærmeste fremtid at få syet lidt tøj til mig selv - og til min familie, men mest til mig selv ...
   I begyndelsen af april skrev Mette bag bloggen Made by Madvig et inspirerende indlæg, som jeg har gået og tænkt lidt over. Hun har nemlig sat ord på nogle af de tanker, jeg selv har om min egen garderobe - eller mange på samme ... Efter i flere år at have gået i det samme graviditets- og/eller ammetøj, trænger jeg nemlig også til at få opdateret og udvidet indholdet i klædeskabet, og lige som hos så mange andre med små børn, er der ikke masser af penge til den slags. Desuden har jeg ikke særlig nemt ved at købe tøj, selv når jeg har penge til formålet, for tøjet sidder bare ikke ordentligt. Altså går der lang tid imellem, at jeg virkelig finder noget, der passer mig. Derfor ville jeg gerne indimellem sy eller strikke tøj til mig selv, men det med syning er ikke blevet til så meget endnu, da det halter lidt med min kunnen udi mønstertilretning til mig selv. Øvelse gør mester, og et kursus eller to ville heller ikke skade. 
   Samtidig har Mette fat i en pointe, når hun skriver om bæredygtigt indkøb af sko og tøj. Det er et synspunkt, jeg deler. Vi spiser økologisk mad herhjemme, og vi er efterhånden blevet rigtig gode til at genbruge ting, som vi tidligere nok ville have kasseret, fordi vi ikke tænkte over, at ting faktisk ofte også kan anvendes på en anden måde ende lige netop sådan, som det oprindeligt var formålet. 
   Vi er heldige, at vi indimellem har arvet tøj til børnene, og vi giver også gerne både tøj og sko videre, når vi ikke længere har brug for det. Dog vil jeg stadig gerne sy - også af nyt stof, lige som jeg også gerne vil strikke af nyt garn, men jeg vil gerne have, at stoffet og garnet er økologisk, og at de mennesker, der arbejder med fremstillingen af det, har ordentlige arbejdsvilkår. 
   Jeg læser med hos Mette og lader mig inspirere. Det er stadig min hensigt at få syet og strikket af det stof og garn, jeg allerede har liggende herhjemme, og jeg vil også stadig gerne sy af genbrugsstof, men jeg vil helt sikkert også bruge noget tid på at orientere mig i de forskellige stofbutikker rundt omkring - inklusiv dem på nettet - mhp. fremover at købe økologisk og bæredygtigt, når jeg køber nyt stof.
   I går fik jeg sorteret mit tøj, men da jeg ikke har ret meget tøj, er der ikke noget, jeg skal af med - endnu. Derimod fik jeg delt tøjet op i "pænt og skal bruges", "skal lægges op", "skal repareres", "skal omsys", og sørme om der ikke også var en  stak tøj, jeg kunne rubricere som "skal stryges" ...! (Egentlig har jeg ikke noget imod at stryge; jeg er bare ikke så god til at sige, at nu skal der stryges). Samtidig fik jeg også et overblik over, hvad jeg mangler, og jeg kunne ved selvsyn konstatere, at de fleste af mine strømper og det meste af mit undertøj er af samme 'årgang', hvilket betyder, at det hele snart skal skiftes ud. Til gengæld er de andre i husstanden godt med, hvad angår strømper og undertøj (for det har jeg nemlig sørget for). Summa summarum: Jeg skal have rettet op på min garderobe, men det skal være med tanke på økologi, bæredygtighed og genanvendelighed, og så skal tøjet selvfølgelig være af god kvalitet, se pænt ud og sidde godt på lige netop mig. Det er et langtidsprojekt, men et spændende projekt.

fredag den 10. april 2015

Forårsfornemmelser

Ukrudt i min have?!?!? Nej, blomster ...
Solen skinner, fuglene kvidrer, og det er forår! Rigtigt forår, endda. Ikke noget med sne og slud og kulde. Næh, solskin, fuglekvidder og smukke blomster. Og små, grønne blade på træerne. Og jeg vælger bevidst at lade som om, at jeg ikke har hørt, at der skulle komme såkaldt 'dårligt vejr' i næste uge.  Lige nu er det  nemlig bare skønt, at det er forår!
Sæbekassebil med en pude til ryggen.
   Claus har på et tidspunkt fået en gammel sæbekassebil forærende, og med nogle tilretninger hist og her er vores børn nu ret godt kørende (når faren altså gider at trække vognen, for moren gider ikke). Mit beskedne bidrag til projektet var den lyseblå pude, der med en bred elastik sidder fast på ryglænet ...
En fryd for øjet - midt i vildnisset i vores have.
   Puden er syet af stof fra  min gamle regnjakke, som alligevel skulle kasseres, fordi lynlåsen m.m. var gået i stykker. Stoffet er heldigvis stadig vandtæt, så det egner sig perfekt til en pude til udendørs brug. (Og jeg kunne med sindsro klippe i regnjakkestoffet, for jeg købte nyt regntøj i sidste uge).
   Fyldet i puden er en rest skumgummi, som Claus havde liggende, så det var hverken besværligt eller bekosteligt at få lavet en pude til sæbekassebilen, og så har jeg nemlig også været lidt med i projektet ...
   Flere af naboerne er allerede igang med at slå græs og få styr på deres haver. Det bliver så fint, så fint, men her på matriklen skal der ikke slås græs i dag, og vi skal heller ikke beskære træer eller fjerne ukrudt. Vi får nemlig besøg af en anden børnefamilie, så vi skal i stedet for bruge vores have til leg og hygge. Så kan vi altid få styr på haven senere ...
(Faktisk kan jeg godt li' havearbejde, og jeg var også lidt igang i haven i sidste weekend, men i dag bliver haveredskaberne inde i skuret, for vi har jo en legeaftale).

søndag den 5. april 2015

Barselsgaver

Bukser og ammeindlæg.
Jeg har syet bukser til tre små drenge, og da jeg alligevel var igang, fik jeg også lige syet nogle ammeindlæg.
   De sorte bukser med de hvide lommer er dog ikke en barselsgave, men derimod et par tiltrængte nye bukser til min søn, der pt. er ved at vokse ud af alt sit tøj. Bukserne til ham er syet af bredriflet fløjl, og han har selv valgt stoffet. Lige som de øvrige ting på billedet, er de sorte bukser syet af stofrester, og lommerne er klippet lige så store, som der var hvidt stof.
   De sorte bukser er str. 116, imens de små bukser er hhv. str. 74 og 56. Alle tre størrelse bukser er syet efter Minikreas snitmønstre.
   Ammeindlæggene er syet af to lag stof. Nemlig et stykke uld fra en gammel, filtet (læs: fejlvasket) ammekjole og et stykke uldjersey. Sammensyningen er lavet på overlockeren, så de var ganske nemme at lave, og så er de endda lige så gode i brug som de uldammeindlæg, man kan købe.  
Bluse str. 74.
Blusen er syet efter et snitmønster fra Onion (10018, model B), og den er ikke et resteprojekt, idet både bluse og tråd er indkøbt specielt til bl.a. netop denne bluse. Den er nemlig en barselsgave til min venindes søn, der nu er lidt over fem uger gammel. Den er med amerikansk lukning, og jeg håber, at den gør det nemt at få blusen af og på.

mandag den 23. marts 2015

Vinder af giveaway og nye bukser til sønnen

Så blev det Michelle med bloggernavnet, UngStuderende, bag bloggen Michelles fixe hjørne, der kan overtage mit Burda-mønster, som jeg udlovede i en giveaway den 10. marts. (Send mig din adresse i en mail, Michelle; så sender jeg mønstret til dig).
Det er blevet forår, og jeg har været mere ude end inde, når jeg har været hjemme det sidste stykke tid, men jeg har alligevel nået at få syet et par bukser til sønnen. Endelig! For det er nemlig flere måneder siden, at jeg klippede stoffet ud, men bedre sent end aldrig ...!
   Sønnen er glad for bukserne, omend de lige er til den store side. Jeg regner med, at han kommer til at bruge dem en del mere i efteråret end i løbet af sommeren, så derfor er det helt fint, at de er store i størrelsen.
   Arbejdet kalder, men solen skinner, og det er dejligt. God dag til alle!

tirsdag den 10. marts 2015

Giveaway:
Burda Kids 9747: Pyjamas str. 98-170

Burda Kids 9747: Pyjamas.
Hvem kan bruge dette Burda-snitmønster til en pyjamas (str. 98-170)? Jeg har aldrig selv brugt mønstret, og jeg må erkende, at det kommer jeg heller ikke til. Derfor vil jeg gerne forære det væk til en, som godt kunne (tænkte sig at) bruge det.
   Snitmønstret fremstår som nyt, og hvis du kunne tænke dig at overtage det, skal du blot skrive en kommentar under dette indlæg. Er der flere interesserede, finder jeg en vinder via lodtrækning. Vinderen trækkes den 23. marts.

Hav en skøn dag!

(Dette indlæg er ikke sponseret af Burda. Jeg har ganske enkelt bare valgt at forære mit snitmønster væk, fordi det er synd, at det ligger urørt hjemme hos mig, når nu en anden kunne have glæde af det).


lørdag den 7. marts 2015

Drengeunderbukser - en god måde at få brugt stofrester på

Drengeunderbukser/boxershorts syet af stofrester.
Jeg lærer noget nyt hver eneste gang, jeg sætter mig ved symaskinen, og måske lærer jeg endda endnu mere, når jeg går derfra igen. I går syede jeg for første gang et par drengeunderbukser - eller boxershorts - (mønster nr. 16, HUGO, i Ottobre 2013/1), og de viste sig at passe så godt, at sønnen havde dem på resten af dagen. 
   Alle mønsterdelene var klippet af det samme stjernestof, men da jeg i dag ville sy endnu et par underbukser af den sidste rest af stoffet, var der ikke helt nok, så jeg måtte supplere med en ensfarvet rød, hvilket viste sig at blive rigtig flot. Hvis jeg havde haft fx et stykkke blåt eller gult stof, kunne det også have været rigtig fint som supplement til stjernerne, men nu blev det altså rød i kombination med stjernestoffet, og sønnike har godkendt resultatet. 
   Det mærkelige er, at jeg lavede en del fejl i dag, selvom jeg lige afprøvede mønsteret i går og faktisk havde tid og ro til at sy i dag. Datteren sov nemlig, imens jeg havde sytid, og der var far-søn-hygge i den anden ende af huset, men alligevel kom jeg til at vende de to stykker stof ved inderlårene forkert i forhold til trådretningen, og min stikning på det røde stof blev lidt skæv. Stikningen laver jeg ikke om, men jeg vil til gengæld gøre mig mere umage ved det næste par drengeunderbukser. 
   Stjernestoffet er heldigvis meget elastisk uanset, hvordan jeg vender og drejer det, så sønnen kan sagtens få underbukserne på, selvom jeg ikke lige havde styr på trådretningen, da jeg klippede stofdelene ud. Nå, men jeg lærte en masse, og jeg synes, det er genialt at bruge stofrester på boxershorts - især når sønnen rent faktisk gerne vil gå med dem.

tirsdag den 3. marts 2015

Nederdelen ingen lægger mærke til

Først tog jeg min sorte nederdel fra Modström og tegnede et mønster ud fra den. Dernæst tegnede jeg mønstret over på en rest sort heavyjersey, syede de to stofstykker sammen, syede en elastik i og lagde kanten op, og vupti! Så havde jeg en ny nederdel, som faktisk passer ganske godt sammen med min Desigual-bluse.
   Men hvad jeg ikke havde i nærheden, var en fotograf. Og jeg havde heller ikke fået hverken støvsuget gulvet eller vasket mit spejl, men det var faktisk lidt af en bedrift at holde kameraet med kun én hånd. Endvidere var sollyset for skarpt til fotografering. Jeg var derfor nødt til at lade persiennerne lukke solen ude, da jeg selv ville lege fotograf, men alligevel sneg den sig til at lave et fint mønster på billedet. 
   Faktisk kan man ikke se min nye nederdel på billedet, hvis man ikke lige ved, at jeg har den på, men hvis jeg bare havde taget et billede af nederdelen liggende på gulvet eller hængende på en stoleryg, ville ingen jo kunne genkende det sorte stof som værende en nederdel. Altså måtte jeg tage et billede af mig selv med nederdelen på.
   Og jeg er glad for min nye nederdel. Meget endda, så jeg vil sy mig nogle flere i andre farver og stofkvaliteter, for nogle gange trives jeg bare bedre i nederdel og bluse end i en kjole. 

søndag den 1. marts 2015

Frugtposer til sønnen

Frugtposer.
Lige som så mange andre steder i øjeblikket skal der spares i sønnens børnehave. Børnene skal derfor fremover selv medbringe et stykke formiddagsfrugt til eget forbrug samt en ekstra stor madpakke, så de kan få noget at spise om eftermiddagen. Denne ændring træder i kraft i morgen, så jeg skyndte mig lige her til aften at sy to frugtposer til sønnen. Så kan den ene pose nemlig være i brug, imens den anden er til vask.
   Jeg glemte at tage billeder af bagsiden af poserne, men der er der (selvfølgelig) også store køretøjer på stoffet. Til gengæld huskede jeg (næsten) med det samme at sy navnemærker på frugtposerne, for selvom sønnike nok er det eneste barn i børnehaven med gravemaskiner og lastbiler på frugtposerne, skal der jo stadig helst være navn på alt, hvad der kommer med derover.
   I øjeblikket er jeg ved at 'klippe til bunke', for børnene skal have bukser i de næste størrelser, jeg skal have syet nogle barselsgaver, kæresten skal have nye t-shirts, og en skønne dag skal jeg også sy nederdele, kjoler m.m. til mig selv. Jeg skal bare lige have købt mere mønsterpapir, og så skal jeg have lidt mere tid ...
 

lørdag den 14. februar 2015

Den færdige hønedragt til sønnen

Hønedragt, str. 6 år.
For et par dage siden lykkedes det endelig at få lavet hønedragten færdig, så nu er sønnen klar til fastelavn i børnehaven på mandag.
   Datteren skal først til fastelavn i dagplejen på torsdag, så der er stadig lidt tid at løbe på, men jeg har jo syet hendes Rasmus Klump-bukser, så hendes udklædning er faktisk allerede klar. Hun har nemlig både en brun bluse, røde seler og en blå hue til formålet. Det er mere, hvis jeg skulle få tid til at sy gule knapper på selerne eller sy en brun bluse af teddy bear-stof, at jeg kunne gøre lidt mere ud af hendes udklædning, men da det ikke er nødvendigt, er det nok ikke det, jeg prioriterer i en uge med meget arbejde. Nå, vi får se. Man kan jo aldrig vide ...
   Tilbage til hønedragten. Den var rigtig sjov at sy, meeen jeg erfarede endnu engang, at jeg en skønne dag bør melde mig til et sykursus og se at få lært at sy en lynlås i, så den sidder fint allerede i første forsøg. Her brugte jeg to forsøg, og det er kun, fordi det er fastelavnstøj, at jeg accepterede mit andet forsøg. Havde det været "almindeligt" tøj, havde jeg forsøgt mindst én gang mere, for at få den til at sidde pænt. Imidlertid syntes jeg, at det var svært at få yderstof, pladevat og forstof til at falde rigtigt, selvom jeg havde syet det sammen som beskrevet i syvejledningen. Selvom jeg riede lynlåsen på, inden jeg syede, var jeg nemlig  stadig ikke så nøjagtig i processen, som jeg gerne ville være. Nå, men øvelse gør mester, og en dag syr jeg måske et pølsepenalhus kun bestående af en masse lynlåse. Bare fordi jeg (til den tid) kan! Sønnen er heldigvis ligeglad, for lynlåsen virker, og han er en fin høne, når han har dragten på.
Sønnike i hønedragten.




Der er ikke lange ærmer i dragten, men det er der i en hvid rullekravebluse, han havde liggende i skuffen. Den er endda lidt for stor, så han skjulte sine hænder, da han fik tøjet på, fordi "en høne har jo ikke hænder". 
   Udover den hvide rullekravebluse har han røde leggings på under dragten, og tilfældigvis havde han også et par røde strømper i samme nuance, så selvom han nok har (lilla) sutsko på til fastelavn på mandag, har han altså mulighed for at være helt gennemført med den røde farve på ben og fødder. Vi laver ikke nogle specielle hønefødder i denne omgang.
   Det er meningen, at "fjerene" om halsen skal sidde på en løs halskant, men jeg valgte at sy dem fast på selve dragten, så der ikke er så mange dele, der skal sættes sammen.
   Og hvor har jeg så fundet mønstret? Jo, det har jeg fundet i hæftet, Fastelavn er mit navn..., der er udgivet af INGELISE - Alt om Håndarbejde i 2003. Jeg købte engang et kasseret hæfte på biblioteket, men der var ikke noget mønsterark i, så jeg havde egentlig bare gemt hæftet som inspiration.
Hønemønstret.
En dag for et par år siden fandt jeg så i Stof 2000 en norsk udgave af hæftet - inklusiv mønsterark, og så kunne det endda købes for den nette sum af 10 kroner! Nu har jeg allerede syet to dragter fra hæftet (den anden er musedragten, som sønnen havde på i 2013 og 2014), så jeg synes egentlig, at de 10 kr er givet ganske godt ud!
   Jeg er selv glad for resultatet af årets fastelavnstøj, selvom lynlåsen i hønedragten drillede, men jeg lærte noget af processen, og jeg nåede at blive færdig med tøjet i god tid.
   God fastelavn til jer alle!

tirsdag den 10. februar 2015

Vinder af giveaway:
'Hønemor' har trukket lod

I går var dagen, hvor jeg et kort øjeblik prøvede at være 'hønemor'. Om eftermiddagen fik jeg nemlig syet en hønehætte til sønnens fastelavnsdragt, og jeg var så heldig, at jeg selv fik lov at prøve den. Imidlertid havde jeg siddet og arbejdet ved en computer hele dagen, og min koncentration var måske ikke helt i top, da jeg skulle sy de forskellige lag stof sammen, for selvom jeg havde været flittig med at sætte nåle i, var der et stykke stof, der kom til at sidde lidt ... øh ... 'sjovt', og mit forsøg på at redde det gik ikke så godt. Altså syede jeg en ekstra gang med overlockeren, men så begyndte hætten at være lige lille nok. Redningen blev, at jeg syede en ribkant på hele vejen rundt, og hvis man ikke ved det, kan man ikke se, at den ikke skulle have været der. (Dog har jeg planer om på et senere tidspunkt at sy en ny hønehætte sådan, som syvejledningen foreskriver det. Bare sådan for at se forskellen i pasform - og for at bevise over for mig selv, at jeg da godt kan følge en syvejledning ...) 
   I går var også dagen, hvor jeg ved lodtrækning fandt ud af, at bloggeren bag
Boldreels kreative hjørne har vundet min giveaway fra den 2. februar. Præmien er Minikreas snitmønster til smalle bukser str. 4-10 år (Minikrea 30302) og er ikke sponseret af Minikrea, men af mig, fordi jeg synes, det skulle bringe glæde hos en anden, når jeg nu ikke selv skal bruge det. Stort tillykke til vinderen, som snarest får tilsendt sin præmie.

søndag den 8. februar 2015

Den maskerede høne - eller midt i processen med at få lavet en hønedragt

En hønemaske.
"Kan du gætte, hvem jeg er?
Kan du gætte, hvem jeg er?
For jeg har fået maske på.
Misk, mask, maske på.
Kan du gætte, hvem jeg er?"

Sønnen vil være høne til fastelavn, så vi er igang med at lave en hønedragt til ham. I dag har jeg så tegnet mønster af og klippet mønsterdelene ud, og jeg har faktisk også nået at få klippet alt stoffet ud; yderstof, pladevat, forstof og filt. Min kæreste hjalp med at klippe en enkelt mønsterdel, og begge børn dansede undervejs på pladevattet, så sådan gik det til, at hønedragten blev til et familieprojekt. 
   Det var måske liiidt svært for børnene at forstå, hvad 'legen' gik ud på, når jeg bare klippede hele tiden, så jeg tog en pause fra 'stofferne' og lavede to hønemasker af karton og filt. Ifølge vejledningen skulle hønemasken bare laves af hvidt karton, hvor næbdelen skulle males rød med en tusch, men kæresten og jeg blev enige om, at filtnæb var pænere end tuschnæb, så vores hønemasker fik næb af filt (klistret oven på det hvide kartonnæb, der er en del af masken).
To hønemasker.
Det er kun sønnen, der skal være høne til fastelavn, men jeg lavede to hønemasker for at have en ekstra, hvis den ene skulle gå i stykker i fremstillingsprocessen eller i brug. (Og så skader det heller ikke at have to masker, når to børn skal lege sammen). l
   Jeg har stadig meget at se til i den kommende uge, som gør, at jeg egentlig ikke har tid til at sy fastelavnstøj til børnene, men nu er det vigtigste og mest tidskrævende jo klaret (og her tænker jeg altså ikke på fremstillingen af masker, men derimod på tegning af mønsterdele og udklipning af samme), så jeg satser på, at jeg nok skal nå at blive færdig med høneudklædningen inden fastelavn. 

lørdag den 7. februar 2015

Rasmus Klump-bukser

Rasmus Klump-bukser str. 86-92.
Kender I det, at man selv synes, at man er i god tid, og så lige pludselig erfarer man så, at det var man bare ikke alligevel? 
   For ca. halvandet år siden købte jeg noget "Rasmus Klump"-stof, fordi jeg tilfældigt fandt det i en stofbutik, og fordi jeg tænkte, at sønnen måske kunne have lyst til at være Rasmus Klump til fastelavn et halvt år senere. Det ville han så ikke ...! (Han valgte nemlig at være mus to år i træk, og da jeg havde syet musedragten i en stor størrelse, skulle jeg ikke sy noget til ham det andet år).
   Men så var det jo, at han fik en lillesøster, og da hun endnu ikke er så gammel (til fastelavn er hun lige knap 17 måneder), bliver hun slet ikke spurgt om, hvad hun vil klædes ud som, så på hendes vegne har jeg valgt, at hun ... tadaaa! ... skal være Rasmus Klump i år (fordi det er en overkommelig opgave for mig at få lavet udklædningstøjet, og fordi jeg så ikke skal ud at finde/købe en masse nye materialer).
   I går fik jeg så syet et par Rasmus Klump-bukser efter Minikreas ballonbuksemønster. Det er meningen, at der skal tilføjes et par røde seler (de er på vej med posten), og måske syr jeg to gule knapper på selerne. Knapperne har jeg nemlig i forvejen. Datteren har på et tidspunkt fået en brun langærmet uldundertrøje fra Celavi, som kan bruges som overdel til bukserne, hvis ikke jeg når at sy en selv. Jeg har nemlig noget brunt bamsestof (chokoladebrunt teddy bear-stof/imiteret pels) liggende fra Fjølner, som fint kunne bruges til Rasmus Klumps overkrop, hvis jeg altså når at få gjort noget ved sagen. Prikken over i'et er selvfølgelig en blå hue, og min mor har allerede strikket en til barnebarnet, så egentlig er datteren klar til fastelavn nu, selv hvis jeg ikke skulle få foretaget mig yderligere i forbindelse med hendes udklædning. 
   Jeg har desværre ikke mulighed for at tage et billede af den foreløbige Rasmus Klump-udklædning lige nu, for datteren er taget med sin far og sin storebror på indkøb, og hun elsker nyt tøj (og nye sko; når hun ser nye sko, har hun samme oplevelse som andre har det i en slikbutik; hun bliver helt overvældet, vil gerne have det hele og kan slet ikke vælge!), så hun har naturligvis Rasmus Klump-bukserne på, imens de er ude at købe ind. Den brune bluse er til vask, og huen fungerer pt. som pude for en bamse, men jeg skal nok nå at få samlet tingene sammen, så datteren kan blive fin til fastelavn.
   Det er straks en anden udfordring at nå at få lavet udklædningstøj til sønnen. Han har længe snakket om, at han enten ville være tiger eller elefant, men da jeg så skulle til at bestille enten tiger- eller elefantstof, bekendtgjorde han, at han skal være høne i år - og altså hverken tiger eller elefant eller noget som helst andet end en høne. Jeg har heldigvis allerede et hønemønster, og materialeindkøbet til en høne er billigere, end hvis han skulle have været elefant eller tiger, så det er helt fint med mig, men ... jeg skal jo også lige kunne nå at få lavet den høneudklædning til ham, og lige pludselig fornemmer jeg, at jeg måske er lidt i tidsnød, for der er jo altså kun lidt over en uge til fastelavn, og siderne i min kalender er altså ikke helt blanke i den næste uges tid! Nå, men sønnen har allerede et par røde leggings, som skal være hønens ben, og det er da en begyndelse. Godt begyndt er halvt fuldendt!

(Og glem nu ikke min giveaway; jeg trækker en vinder på mandag).   

tirsdag den 3. februar 2015

Eftertænksomhed

I dag, den 3. februar, for 28 år siden var en ganske særlig dag. En glædens dag. Det var Samuels første fødselsdag, og vi elskede ham fra første sekund. Det gør vi stadig, men i dag er den 3. februar en vemodig dag, for Samuels liv blev kort. Han nåede ikke engang at blive 24, men vi er taknemmelige for den tid, han var hos os. Jeg ville gerne kunne have budt Samuel på en kop kaffe i dag. En varm, duftende og velsmagende kop kaffe, og så skulle vi have snakket sammen om løst og fast og vendt verdenssituationen. Bare sådan, fordi det ville være rart. 
   Jeg vil i denne tid byde nogle af de mennesker, jeg møder på min vej, på en kop kaffe. Bare sådan, fordi det kunne Samuel også have fundet på. Tillykke med fødselsdagen, Samuel!<3

mandag den 2. februar 2015

Giveaway: Snitmønster (Minikrea 30302 Smal buks) foræres væk

Giveaway! Snitmønster (Minikrea 30302)
Jeg har kigget i min samling af snitmønstre og er kommet frem til, at jeg ikke selv hverken bruger eller har brug for Minikreas mønster på smalle bukser til børn. Egentlig synes jeg, at de smalle bukser er rigtig fine, men de sidder bare ikke så godt på mine børn, medmindre jeg ændrer lidt i mønstret og tilføjer ekstra vidde - og så kan jeg jo lige så godt sy efter et andet mønster.
   Derfor vil jeg gerne forære det væk til en, der kunne have glæde af det. Måske er det dig? 
   Skriv en kommentar til dette indlæg, hvis du kunne være interesseret i at overtage mit snitmønster (Minikrea 30302 Smal buks), der i øvrigt ser ud som nyt. Mandag den 9. februar trækker jeg lod blandt dem, der har skrevet en kommentar til dette indlæg. Vinderen får direkte besked, hvis der i kommentaren står et blognavn eller en mailadresse, jeg kan kontakte vinderen på.

(Dette indlæg er ikke sponseret af Minikrea. Jeg har ganske enkelt bare valgt at forære mit snitmønster væk, fordi det er synd, at det ligger urørt hjemme hos mig, når nu en anden kunne have glæde af det).

søndag den 1. februar 2015

Konfektkugler til en dejlig søndag eftermiddag

Konfektkugler lavet af dadler og mandler.
Manden i huset og den fireårige har i dag lavet konfektkugler med inspiration fra Sundt sødt - sunde søde sager til hele familien af Pia Krøyer, og de blev rigtig, rigtig gode! (Jeg nåede lige at tage et billede af (nogle af) dem, inden det var for sent).
   Vi havde hverken appelsiner eller overtrækschokolade, som opskriften foreslår, men det gjorde bestemt ikke noget, for vi savnede ikke orangesmagen.
   Nogle af kuglerne blev rullet i mandelmel tilsidst, men de bedste kugler, ifølge sønnen, var dem, der bare blev formet og ikke rullet i noget som helst. Uanset om de rulles i mandelmel eller ej, er ingredienslisten den samme:
 
200 g dadler
75 g mandler
3 spsk kakaopulver
2 spsk kokosmel
1 spsk kokosolie
1 tsk vanille
 
Bland alle ingredienserne i en foodprocessor, og når blandingen har opnået en fin konsistens, formes ca. 20 kugler (eller flere/færre afhængigt af, hvor store/små de er), og nogle af dem rulles i noget drys (i vores tilfælde: mandelmel). Herefter er de klar til servering.
   (Når jeg selv laver konfektkugler, plejer jeg dog først kun at komme mandlerne i foodprocessoren og male dem til mel, inden jeg tilføjer de andre ingredienser. Jeg har nemlig erfaret, at mandelstykkerne ellers bliver for store,  men hvis man gerne vil have den lidt grovere konsistens, skal man selvfølgelig endelig hælde alle ingredienserne i foodprocessoren med det samme.)
   Velbekomme!

lørdag den 31. januar 2015

Avocado-/mangosalat - nem at lave for børn

Sønnikes avocado-/mangosalat.
Her i huset forsøger vi at få inddraget børnene så meget som muligt i de praktiske ting, hvilket også indebærer madlavning. I øjeblikket er sønnen vores 'salatmester', så han kan få øvet sig i at skære med en kniv og samtidig få et indblik i, hvordan man kan sammensætte en salat. Derfor er det også ham, der bestemmer indholdet, og da vi købte en mango i Kvickly tidligere i dag, skulle den selvfølgelig med i salaten til aftensmaden. 
   Salaten er allerede lavet, og vi kan næsten ikke vente, til vi skal smage den. 

Ingredienserne er følgende: 

1 mango
1 avocado
½ rød peberfrugt
100 g vindruer (skåret ud i halve)

Det hele blandes, og så er salaten klar til servering.

Velbekomme!

fredag den 2. januar 2015

"Bedre end ny"

I Disney-filmen, Planes 2, siger Magnus (flymekanikeren), at han slet ikke ved, hvad "nyt" er, og hver gang han har repareret noget, siger han om den reparerede ting, at den er blevet "bedre end ny". Det er et rigtigt godt udtryk, synes jeg, og det vil jeg tage til mig. Jeg vil gerne blive bedre til at genbruge og passe på de ting, vi har, og jeg kan sagtens følge tankegangen om, at noget gammelt repareres/tilrettes og dermed bliver bedre, end da det var helt nyt. "Bedre end ny(t)" lyder dejlig positivt!
   2014 har været et hårdt år med masser af sorger og modgang, men det er ikke dét, bloggen her skal handle om. Alle bloggere vælger jo selv, hvad de vil skrive om, og jeg har valgt, at jeg vil skrive om de små ting i hverdagen, der bringer glæde, men det betyder ikke, at jeg kun oplever glædelige ting i min hverdag. Nej, det betyder, at jeg udvælger nogle af de glædelige ting, og dem skriver jeg om, fordi jeg gerne vil skrive om glædelige ting på min blog. Dog vil jeg ikke fortie, at der også er nogle ting, der ikke er glædelige. Fx har jeg i år været mere ramt af julesorg end de foregående år. Jeg har savnet - og savner - Samuel rigtig meget. Samuel, som mistede livet en måneds tid før sin 24 års fødselsdag. Han sidder ikke længere på sin stol ved bordet, når det er jul, eller når vi holder familiesammenkomst. Han er i vores tanker, og vi vil ikke glemme ham. Vi lever med sorgen, og indimellem er der bare nogle tunge dage. Det skal der være, men heldigvis er der også gode dage. Så tænker jeg på de gode minder om Samuel, og så smiler jeg og tænker på, at jeg skal huske de gode minder næste gang, det bliver gråvejr. "Gem et lille smil ...", tænker jeg, og måske får jeg blanke øjne og bliver lidt rørt, men sådanne dage er der også. 
   2014 sluttede med en masse sygdom, og lige nu har sønnen skarlagensfeber, så vi er ikke helt klar til at gribe hverdagen endnu, men vi er tæt på! Vi har ikke længere 'undtagelsestilstand' herhjemme, og det er dejligt. Januar er en hård måned følelsesmæssigt, fordi vi mistede Samuel i januar for fire år siden, men januar er også en god måned, fordi den er begyndelsen på et nyt år. En ny begyndelse. Måske endda "bedre end ny". 
   I dagene mellem jul og nytår har vi set Planes 2 rigtig mange gange, fordi børnene var syge, og min kæreste købte filmen Planes 2 til dem i 'sygegave'. I forvejen var sønnen helt vild med Lynet McQueen og de andre biler i Cars-filmene, men med først Planes og siden Planes 2 (eller Fire & Rescue) er  flyvemaskiner blevet særdeles interessante. Hvis de ikke havde øjne og mund, var hverken bilerne eller flyvemaskinerne særlig spændende, men dét, at de har ansigter, gør dem alligevel til noget særligt.
Tankbilen, Tørstig, og flyvemaskinen, Dusty.
Sønnen har en forkærlighed for udrykningskøretøjer, så da vi så Planes 2 første gang og opdagede, at hovedpersonen, flyvemaskinen Dusty, uddanner sig som brandmand, var sønnen solgt! Normalt ser vi næsten ikke fjernsyn, men i løbet af de sidste 3-4 uger har vi vist set Planes 2 ca. 237 gange ...! Samtidig har sønnen fundet Duplo-udgaverne af Tørstig og Dusty frem. Dem fik han til sin tre års fødselsdag, men dengang sagde de ham ikke noget, fordi han ikke kendte dette flyvemaskineunivers. Nu kender han det, og senere har han også fået redningshelikopteren, Blake, og en udgave af Dusty med pontoner, så de 'gamle' Duploklodser har pludselig fået en renæssance. De er faktisk blevet bedre end nye.
   Vi er lige gået ind i 2015. Det er et helt nyt år, men jeg vil prøve at gøre det til bedre end nyt. Godt nytår!