søndag den 5. april 2015

Barselsgaver

Bukser og ammeindlæg.
Jeg har syet bukser til tre små drenge, og da jeg alligevel var igang, fik jeg også lige syet nogle ammeindlæg.
   De sorte bukser med de hvide lommer er dog ikke en barselsgave, men derimod et par tiltrængte nye bukser til min søn, der pt. er ved at vokse ud af alt sit tøj. Bukserne til ham er syet af bredriflet fløjl, og han har selv valgt stoffet. Lige som de øvrige ting på billedet, er de sorte bukser syet af stofrester, og lommerne er klippet lige så store, som der var hvidt stof.
   De sorte bukser er str. 116, imens de små bukser er hhv. str. 74 og 56. Alle tre størrelse bukser er syet efter Minikreas snitmønstre.
   Ammeindlæggene er syet af to lag stof. Nemlig et stykke uld fra en gammel, filtet (læs: fejlvasket) ammekjole og et stykke uldjersey. Sammensyningen er lavet på overlockeren, så de var ganske nemme at lave, og så er de endda lige så gode i brug som de uldammeindlæg, man kan købe.  
Bluse str. 74.
Blusen er syet efter et snitmønster fra Onion (10018, model B), og den er ikke et resteprojekt, idet både bluse og tråd er indkøbt specielt til bl.a. netop denne bluse. Den er nemlig en barselsgave til min venindes søn, der nu er lidt over fem uger gammel. Den er med amerikansk lukning, og jeg håber, at den gør det nemt at få blusen af og på.

6 kommentarer:

  1. Sikke fine ting du har syet :) Og hvor er de mindste bukser små - glemmer så hurtigt hvor små babyer er.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. :-) Ja, ens fornemmelse for størrelser og alder ændrer sig gradvist, som ens børn bliver større ...

      Slet
  2. Sikke nogle gode barselsgaver - jeg går selv og er ved at finde på nogle ideer :-)
    KH Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. :-) Det er altid godt at have gode idéer på lager. :-)

      Slet