mandag den 16. november 2020

Så blev de endelig færdige!

Tadaa! Efter ca. 2 års tilløb er strømperne til ældstesønnen nu endelig færdige! (Ja, ja; hans fødder er større end mine, og det har jeg heldigvis husket at tage højde for, selvom det er mine fødder, der har strømperne på på billederne). De er ellers dejlige at have på, de strømper, så når han vokser ud af dem igen, kan jeg håbe på, at jeg må overtage dem (hvis de altså ikke når at blive slidt op i brug inden da). 
   Faktisk har det ikke taget mig ret lang tid at strikke de sokker, men jeg har bare stort set ikke strikket, siden vi fik yngstesønnen, og han bliver altså 2 år i januar! Nå, men nu er strømpepindene ledige, og det næste par strømper skal strikkes, inden der er gået 2 år igen. Det håber jeg, at jeg kan holde.
Har du også små projekter, der ligger urørte hen i måneder eller årevis for så lige pludselig at gøre dem færdige på få timer?

Tak, fordi du læste med. 

onsdag den 7. oktober 2020

Jeg skærer æbler

I dag skræller jeg æbler, skærer dem i stykker og putter dem i bøtter og poser, og gradvist får jeg fyldt fryseren med æblestykker til senere brug. Jeg er nemlig så heldig, at jeg har fået en stor pose æbler foræret, så nu skal de fryses, så vi kan få glæde af dem senere. Jeg har fri i dag, hvilket er første gang i meget lang tid, og da jeg har den yngste søn (på 20 måneder) hjemme i dag, og han er lidt forkølet, er vi mest indenfor her til formiddag. Vi har derfor hygget os med at "lave mad" sammen. Dvs., at han har rørt rundt i diverse gryder og skåle, imens jeg har skåret æbler i stykker. Vi har i hvert fald været sammen i køkkenet, og vi har fulgt så meget med i hinandens gøren og laden, at det føles, som om vi har lavet det samme. Og det var jo faktisk det, der var meningen. Vi skulle hygge os sammen, imens jeg har fået klaret nogle praktiske ting. Vi har fx også hjulpet hinanden med vasketøjet, og selvom min halvandetårige hjælper har en lidt anden måde at sortere tøj på, så er det jo ganske smart, at vi kan hygge os sammen om praktiske ting.
   Om lidt skal vi dog se en film sammen, imens vi sidder tæt sammen i sofaen. Valget står mellem "Mulan", "Flyvemaskiner 2", "Biler 3" eller "Frost 2", for det er de film, der hitter pt., og hvis jeg ikke tager fejl, er det "Mulan", vi skal se i dag. Hvor er det dog rart, at det lige netop er i dag, jeg har en fridag, for det trængte vi lige til. 

Tak, fordi du læste med. Hav en dejlig dag!

torsdag den 16. juli 2020

Regnvejr, viskestykker og skærmtid

Udenfor regner det, og inde i huset sidder jeg og stener med min telefon, imens jeg fra et af børneværelserne kan høre glade barnestemmer. De har leget og leget, børnene, og nu sidder de to ældste med næsen i hver din skærm, ligesom jeg også har skærmtid lige nu. Den yngste søn ligger dog og sover middagslur. Det trængte han til efter at have været syg i et par dage, og det trængte jeg også til. Det har været nogle hårde døgn for hele familien, men nu lysner det igen.
   Manden er på arbejde, og imens yngstesønnen har sovet, har jeg fået syet fire nye viskestykker af et gammelt dynebetræk. Jeg syede et i går, men klippede ud til ti, så i dag er jeg egentlig bare fortsat, hvor jeg slap. Stoffet er tykt nok til viskestykkebrug, og vi brugte det alligevel ikke som dynebetræk, da vi ikke havde et matchende pudevår. Ja, det er nok lidt fjollet, men jeg kan altså godt li', at dyne- og pudebetræk passer sammen. Enten skal stoffet på de to dele være ens, eller også skal det matche på anden vis. Nu er der dog ingen grund til at lede efter et matchende pudevår længere.
   Jeg har ofte syet gammelt sengetøj om til mindre udgaver i junior- eller babystørrelse, men da vi pt. har nok sengetøj i huset, var der jo ingen grund til at sy mere af det. Viskestykkerne derimod faldt på et tørt sted. Vi trængte nemlig til nogle nye.
   Og som så ofte før var det skønt lige st få rørt symaskinen lidt igen. Med et lille barn i huset (yngstesønnen er lige knap 18 måneder) er det nemlig ikke syning (af komplicerede ting som f.eks. tøj til mig selv), jeg prioriterer højest, når jeg har lidt tid for mig selv, men i dag var der tid til at sy lidt, og det var dejligt.

Har du også gang i små kreative projekter indenfor, imens det regner udenfor?

Tak, fordi du læste med.

søndag den 28. juni 2020

Sommer

Vi kommer ofte forbi køerne, når vi går tur i lokalområdet.
Tiden iler, og alle mine ambitioner om at skrive lidt oftere på bloggen har tilsyneladende været pakket væk for en tid, fordi ... ja, velsagtens fordi jeg har haft så meget andet at se til. Selvom om coronanedlukningen af landet gjorde, at min familie og jeg - ligesom så mange andre - blev sendt hjem for en tid, havde vi rigtig meget at se til. Især i de første to-tre uger, hvor de to ældste børn havde urealistisk mange lektier for. Vi forældre forsøgte nemlig i første omgang at få vores børn til at nå at lave alle lektier, samtidig med at vi også forsøgte at arbejde hjemmefra, og skolearbejdet tog mest tid. Ja, det tog faktisk overhånd, og så sadlede vi helt om - ligesom rigtig mange andre, for vi var simpelthen nødt til at sortere i lektierne, så vores børn - og vi selv - også kunne nå at trække vejret. Heldigvis blev lektiemængden minimeret temmelig meget, da "coronaskolen" blev hverdag (læs: den nye normal for en stund), men der var lige nogle uger, hvor vi nærmest lå vandret herhjemme, for at vi (stadig kun næsten) kunne nå det hele. 
   Senere blev "coronatiden" en rar tid for os som familie. Vi har nemlig været heldige, idet vi ikke selv har været ramt af sygdommen, så da kravene fra skolen ændrede karakter og omfang, oplevede vi en ro, som var ganske tiltrængt. Det var skønt ikke at skulle smøre madpakker til skole og arbejde, og det var dejligt, at vi fik mere tid sammen. Vi sparede jo en masse transporttid, og den yngste var hjemme i hele perioden. Især det sidste var rigtig dejligt! Så kunne han lige nå lidt at blive lidt ældre, og både han og jeg kunne nå at blive lidt mere klar til det der med, at han skulle i pasning.
   Da de to store igen begyndte i skole, og manden og jeg igen skulle møde fysisk op på arbejde, kom den yngste også i dagpleje, og det er gået rigtig fint over hele linjen. Nu er der én uge tilbage med arbejde, SFO/koloni og dagpleje, og  har vi sommerferie, og det glæder vi os alle til. Feriestemningen er allerede indtruffet, og efter at have været på familiebesøg i dag, føles det som om, at sommerferien faktisk allerede er begyndt. Vi skal mestendels være hjemme denne sommer, men det er også hensigten, at vi skal ud på nogle endagsture til skov og strand, og så har vi nogle praktiske ting i hus og have, vi gerne vil gå i gang med. Det tegner til at blive en rar sommerferie. Jeg er klar! 

Har du også snart ferie? Tak, fordi du læste med.


onsdag den 5. februar 2020

Tidlige forårstegn

Det er koldt i dag, men alligevel skinner solen. Fuglene kvidrer, og der dukker vintergækker og erantis op her, der og allevegne. Yngstesønnen har været syg i nogle dage, men nu er der heldigvis fremgang at spore. 
   Huset trænger gevaldigt til at blive gjort rent fra ende til anden, og jeg kan mærke, at jeg får lyst til at rydde op og sortere, smide ud og køre væk. Jeg kan også mærke, at det kribler i fingrene efter snart at så frø til forspiring, men drivhuset skal lige vaskes først. Det plejer min kæreste og jeg at hjælpe hinanden med i uge 7, så mon ikke det også sker i år? Sidste år gjorde vi dog intet ved drivhuset, og vi hverken såede eller gjorde klar til såning, for der var jo lige et akut kejsersnit, jeg skulle komme mig over, men i år ... har vi en skøn etårig dreng (med en skøn storesøster og en skøn storebror), der konstant udforsker verden og dermed undersøger alt, hvad han kan komme i nærheden af. Der er i hvert fald ikke nogle af os, der ligger stille i øjeblikket ...

Tak, fordi du læste med.
   

fredag den 31. januar 2020

Solskin og blogaktivitet

I dag har det været en rigtig solskinsdag, og jeg var heldig, at jeg nåede ud i det gode vejr. Jeg har nemlig været meget inde i dag (til møde, til tandlæge osv.), så jeg har virkelig nydt det, når jeg indimellem lige har været lidt ude, selvom det mest bare har været for at komme fra ét sted til et andet.
Jeg har nu skrevet et blogindlæg hver dag i denne måned, men fremover vil der nok gå lidt længere tid mellem indlæggene, for ellers bliver det for svært at nå. Det har dog været en rigtig spændende udfordring, og det har også betydet, at jeg selv har (gen)fundet flere spændende blogs. Det har samtidig været hyggeligt, at flere har skrevet kommentarer til flere af mine indlæg (tak for det), og det har været hyggeligt selv at lægge en kommentar eller flere,  når jeg selv har været på besøg rundt omkring i blogland. Jeg glæder mig over (følelsen af) fornyet energi og aktivitet i blogland.

Tak, fordi du læste med.

torsdag den 30. januar 2020

Tekandefisken har tabt sin halefinne

Engang for mange år siden købte vi en lille sød, sjov, skør, fin og finurlig tekande i Bremen. Ingen af os bruger tekanden særlig tit, fordi vi oftere laver te i en større kande, men vi er glade for den alligevel. Den minder os nemlig om en dejlig tur til Bremen, og så er den bare ... godt fundet på. Desværre har fisken på tekandens låg tabt (men ikke for altid mistet) sin halefinne. Den, altså den lille stump halefinne, ligger derfor lige nu nede i koppen under selve kanden og venter på, at vi får købt noget lim, der kan klare opgaven med at få fisken hel og fin igen. Vi vil nemlig ikke kassere kanden, bare fordi der er gået et skår af den, men vi vil heller ikke bare lade fisken mangle sin hale. Den (manglende) lille halefinne har jo ingen betydning for, hvor teen smager, men den har altså betydning for oplevelsen, når teen skal drikkes. Derfor skal den på igen. Har du også porcelæn, der skal have klinket skårene?

Tak, fordi du læste med.

onsdag den 29. januar 2020

Hvem sagde strikke?

For et år og to dage siden havde jeg besøg af en veninde, som sagde til mig, at jeg skulle skynde mig at blive færdig med de strømper, jeg var i gang med at strikke. Jeg var nemlig højgravid, og hun var sikker på, at den forestående fødsel ville betyde en lang strikkepause for mit vedkommende. Og hun fik helt ret! Samme aften gik vandet, og dagen efter kom yngstesønnen til verden. Strikketøjet lå herefter urørt hen ganske længe. Ja, faktisk helt til i dag, hvor jeg fik øje på det! Efter et år og to dage! Så længe har jeg ikke været om et par strømper før, men jeg strikkede straks en omgang på den ene strømpe, så jeg ligesom er i gang igen. Jeg har ikke tid til at strikke før i weekenden, tror jeg, men nu vil jeg i hvert fald forsøge at få dem færdige, inden der er gået endnu et år. Imellemtiden vil jeg tænke lidt over, hvad jeg skal i gang med at strikke derefter.

Tak, fordi du læste med.

tirsdag den 28. januar 2020

Et roligt øjeblik efter en fin dag

Så blev yngstesønnen 1 år! Vi har haft en fin dag i dag, og lige som så ofte før efter en begivenhedsrig dag, er jeg nu den eneste i familien, der stadig er oppe. Jeg skal nemlig lige nå at mærke stilheden, inden jeg skal sove. 
Jeg glæder mig over, at vi havde dejligt besøg i dag, og at vi får dejligt besøg i morgen. Samtidig nyder jeg dog lige nu følelsen af at have huset helt for mig selv. (Resten af familien ligger jo og sover, så det er lidt ligesom at være alene hjemme). Jeg håber, du også har haft en dejlig dag.

Tak, fordi du læste med. 

mandag den 27. januar 2020

En dag med gråvejr

Det har været sådan en rigtig grå og trist dag i dag. Det har været bidende koldt udenfor, blæsende og vådt. Heldigvis er der både varmt og lyst indenfor. Og tørt. 
Det har mest været indevejr, men jeg har været både ude og inde. Nu er det også mørkt udenfor, og børnene sover. Manden er på job, og jeg skal lige ordne nogle praktiske ting, så dagen i morgen kan blive en ekstra god dag. I morgen er nemlig dagen, hvor yngstesønnen bliver et år! Så skal vi have en af bedsteforældrene på besøg (de andre kommer en anden dag), og derfor skal jeg lige have ordnet nogle praktiske ting, inden jeg selv vil (prøve at) gå (tidligt) i seng. Jeg tror, det bliver en god dag i morgen.

Tsk, fordi du læste med.

søndag den 26. januar 2020

Bananpandekager til morgenmad

Det var tidligt søndag morgen (i dag), og der var ikke mere brød i huset. Det var koldt og mørkt udenfor, og ingen havde lyst til at bevæge sig ud i mørket og kulden for at cykle turen til bageren efter morgenbrød. (Den indledning kunne i øvrigt godt være begyndelsen på en (uhyggelig) roman, men det er dog ikke tilfældet.)
Heldigvis havde - og har - vi masser af bananer, så jeg lavede bananpandekager til morgenmad til alles tilfredshed. Og så skal vi nok få bagt i løbet af dagen (for det fik vi nemlig ikke gjort i går, selvom intentionen var der). Faktisk var det rigtig hyggeligt at indlede dagen med at spise bananpandekager, og da det samtidig var længe siden sidst, var begejstringen over dagens morgenmad ekstra stor. Det gav i hvert fald godt humør over hele linjen, og så bliver det en god dag. Jeg kan mærke det.

Tak, fordi du læste med. God søndag!

lørdag den 25. januar 2020

Vi spiser frugt og lader op

Herhjemme kan børnene altid spise et stykke frugt eller to. De ved det bare ikke selv. Til gengæld ved jeg, at hvis jeg skærer frugt (og grøntsager) ud i små stykker og lægger dem på en tallerken, så er de spist på ingen tid ...!
   I eftermiddag skal vi bare slappe af og lade op til ugen, der kommer, hvilket dog  bl.a. indbefatter at få lavet lektier, vasket tøj og bagt brød, men det klarer vi nok. Især når der serveres frugt undervejs.

Tak, fordi du læste med. Hav en dejlig lørdag!

fredag den 24. januar 2020

Brætspil

Vi er sådan nogle mennesker, der i lange perioder ikke spiller brætspil overhovedet for så lige pludselig at blive grebet af ét bestemt slags spil, som vi så spiller rigtig meget i nogle dage. Og sådan gentager historien sig.
Vi er lige nu på vej ind i en "Kalaha-periode" herhjemme, og det er sjovere nu, hvor børnene (altså de to ældste) er blevet større (og har fået større hænder, så det er nemmere at have mange kugler i hånden på én gang). Vi er også på vej ind i en "Afrikas stjerne-periode", så det er godt, vi lige har fundet den brik, der blev væk, sidste gang børnene spillede det med en kammerat. Og måske er der også interesse for at spille spil i morgen? Noget kunne tyde på det.

Tak, fordi du læste med.

torsdag den 23. januar 2020

Collager

Jeg ved godt, at alle teenagere og de fleste voksne forlængst har opdaget og lært, hvordan diverse billedcollage-apps fungerer, men jeg har først opdaget det nu. Bedre sent end aldrig, som man siger ... Så nu øver jeg mig i at lave collager, for jeg vil gerne kunne samle nogle af mine billeder, f.eks. nogle af de mange billeder af mine børn, i nogle fine opsætninger. Lige pt. bruger jeg appen Pic Collage. Hvilken app bruger du?

Tak, fordi du læste med.

onsdag den 22. januar 2020

Drivhusdrømme

Jeg drømmer om tomatplanter i drivhuset. Jeg drømmer om at se de små planter spire frem, når frøene er sået. Og jeg drømmer om at spise nye, friske tomater. 
Der er bare stadig et godt stykke tid, til det sker, og inden da skal vi da forresten lige have gjort drivhuset klar til den nye sæson. Lige nu er det nemlig opbevaringsrum for sandkasselegetøj og nogle stole. I øvrigt trænger det til at blive vasket af, men det burde ikke tage så lang tid at gøre. Det skal bare lige være lidt varmere i vejret, og så er jeg klar. Indtil da vil jeg drømme lidt mere om både tomater, peberfrugt og agurker ...

Tak, fordi du læste med.

tirsdag den 21. januar 2020

Hår

To ud af tre børn herhjemme har godkendt mit nu kortere hår (jeg har fået klippet 25 cm af), men datteren har ikke tilgivet mig det endnu. "Mor! Hvorfor har du gjort det?", sagde den seksårige bebrejdende til mig, da jeg kom hjem fra frisøren. Det var dog en formildende omstændighed, at det afklippede hår blev doneret til parykker for kræftramte. Næste gang jeg gør den slags, skal jeg lige spørge hende først, om det er i orden eller ej ...!

Tak, fordi du læste med.

mandag den 20. januar 2020

Kan man spise for mange chiaboller?

De sidste par uger har jeg bagt chiaboller næsten hveranden dag. Ældstesønnen, især, er nemlig blevet helt vild med dem, og derfor spiser han dem gerne morgen, middag og aften, hvis det er muligt. De er altså også gode, så for én gangs skyld holder jeg mig til en opskrift, og jeg tænker ikke engang på at eksperimentere med smag og ingredienser. (Jeg afviger dog lidt fra opskriften, idet jeg ikke pensler bollerne, men jeg savner ikke æggesmagen, så den afvigelse holder jeg nok fast i). Det, der virker, er der nemlig ingen grund til at ændre på (endnu). Opskriften på de populære chiaboller har jeg i øvrigt fundet på Maria Vestergaards blog lige her.

Tak, fordi du læste med.

Klar til en ny uge

Så nåede jeg alligevel ikke at få skrevet søndagens blogindlæg, imens det stadig var søndag. Til gengæld var det en dejlig søndag, hvor vi både fik klaret en masse praktiske ting og fik slappet af. Faktisk får vi tit mere overskud - og dermed også slappet mere af - når vi har fået styr på nogle praktiske ting. I hvert fald er vi nu klar til en ny uge med både "almindelige" hverdage og flere skolearrangementer i kalenderen. Jeg mangler bare lige at bage boller til et arrangement i ældstesønnens klasse på torsdag. Til gengæld har jeg allerede bagt til i morgen.
Tak, fordi du læste med.  

lørdag den 18. januar 2020

Kammerater på besøg

I dag har de to ældste børn begge haft en klassekammerat på besøg, og det har været  hyggeligt for både store og små. 
Der blev også leget med Duploklodser i dag.
Først spiste vi morgenmad sammen med den ene kammerat og hans mor (den anden kammerat kom lidt senere), og snakken gik med det samme. (Nybagte boller med smør på er altså også næsten altid et stort hit, og det var det også i dag). Jeg havde bagt både chiaboller og lyse boller, lige inden de kom, og begge slags blev vel modtaget. Der var både te og kaffe på kanden, og de voksne fik snakket lidt mere end til daglig, og børnene fik leget en masse - både ude og inde. Det er sjældent, at manden er hjemme på en lørdag, da han altid arbejder i weekenderne, så det var rart, at vi for en gangs skyld allesammen var hjemme. Det var rart, at vi var sammen om at have besøg.

Tak, fordi du læste med.

fredag den 17. januar 2020

Endelig fandt vi den gule klods!

Den knap etårige og jeg er alene hjemme. I morges var vi med de to ældre søskende til øjenlægen, og da vi havde kørt dem i skole derefter, tog vi hjem for at have formiddagen sammen, inden de andre kommer hjem. Efter yngstesønnens morgenlur har vi nu indtaget stuen, hvor vi leger med klodser og bolde, puttekasser og giraffer. 
   Og ikke nok med, at vi hygger os sammen; vi har også fundet den gule klods (se forrest i billedet), der var blevet væk! Det var dejligt, for nu er der igen to koldser i hver farve til puttekassen, der har form som og er malet som en lade. Det er den samme puttekasse, som de to store børn også har leget med, og den er stadig et hit, når der kommer små børn på besøg i vores hjem. Jeg glæder mig over, at legetøjet kan bruges igen og igen, og at flere har haft glæde af det, og at flere vil få glæde af det. Enten hbis de besøger os, eller hvis vi giver der videre. Har I også legetøj, der stadig hitter efter mange år på bagen?

Tak, fordi du læste med! Hav en skøn dag.

torsdag den 16. januar 2020

Min pilea skal nok klare den

For et par år siden fik jeg en lille pilea af en bekendt. Hendes mor havde plantet blomster om, og nu var både mor og datter ved at drukne i små planter, der nu var kommet i nye potter, krukker og hvad de nu ellers kunne plante blomster i. Sådan en lille en fik jeg. En pilea, som havde fået lov til at bo midlertidigt i et engangsplastikbæger, som endda var knækket i den ene side. Bægeret, altså. Den lille pilea havde det fint.
Jeg gav den lille pilea en rigtig urtepotte, der var lidt større end det knækkede engangsplastikbæger, og det var fine forhold, den dér fik! Pileaen voksede sig stor, og i dag har jeg flere af dens "børn" stående rundt omkring i huset. Imidlertid har en af de små aflæggere stået i et værelse, hvor jeg desværre glemte alt om den i et par måneder, hvor vi var sygdomsramte herhjemme, og da jeg så en dag fik øje på den, så den noget sølle ud. Derfor stillede jeg den midlertidigt ud på badeværelset, og det virkede, for nu er den ved at komme sig.
   Jeg ved ikke, hvorfor vores badeværelse virker så godt som rekreationshjem for vores stueplanter, hvis de er blevet lidt forsømt i en periode, men selvom en plante så skal vænne sig til nye forhold to gange ved at blive flyttet frem og tilbage, så er det altså et trick, jeg jævnligt bruger. Det varer heldigvis ikke så længe, inden min pilea er fin igen. 

Tak, fordi du læste med.

onsdag den 15. januar 2020

Røde sko

Gamle og nye røde støvletter.
Jeg ejer ikke ret meget fodtøj, og jeg køber næsten altid samme slags til samme formål. F.eks. går jeg meget i sorte støvletter af mærket Vagabond. Jeg foretrækker, når de er helt flade, fordi jeg går og står meget i løbet af en dag, og sort er valgt af praktiske årsager, fordi sort kan passe til det meste. Indimellem bruger jeg et par sorte støvletter med lille hæl, men jeg går oftest med de helt flade. 
   Meeeeen den røde farve er jo også opfundet, og jeg elsker røde sko, så når muligheden er der, køber jeg også røde støvletter fra Vagabond. Helst de helt flade, fordi de er bedst at stå og gå meget i, men en lille hæl kan dog accepteres, hvis det ikke er muligt at opdrive de flade. 
   Jeg købte slet ikke nyt fodtøj i 2019 og vistnok heller ikke i 2018, så da jeg for et par uger siden fandt et par røde Vagabond-støvletter i min størrelse til nedsat pris, slog jeg til. Jeg foretrækker den lidt mørkere røde farve på mine gamle, flade støvletter, men den lysere og lidt skarpere røde nuance på det nye par kan dog også gå an. Jeg ved godt, at det ikke er nødvendigt at have røde sko, men jeg blivet glad, når jeg tager dem på, og så er de jo alligevel pengene værd.
   Ejer du også noget unødvendigt, som er (næsten) en nødvendighed for dig at have, fordi det gør dig glad?

Tak, fordi du læste med.

tirsdag den 14. januar 2020

Taknemmelighed

Det er midt om natten, og uvist af hvilken grund er jeg pludselig lysvågen. Jeg er ikke plaget af bekymringer, og jeg har ikke ondt nogen steder. Jeg er bare vågen. Jeg står op og tager en tår vand og lægger mig til at sove igen. Inden da kigger jeg et øjeblik på mine sovende børn og smiler ved tanken om, hvor heldig og privilegeret jeg er, at lige netop de tre er mine (og min kærestes) børn. 
   For et årti siden havde vi ikke børn, og vi arbejdede rigtig meget, men meget har ændret sig siden da, og det er jeg taknemmelig for.

Tak, fordi du læste med.

mandag den 13. januar 2020

Moderne stofbleer

Det dér med at skrive et blogindlæg hver dag i en måned er en sjov udfordring, men det er også lige pludselig blevet svært at nå, fordi det igen er blevet hverdag. I dag når jeg det lige på et hængende hår, men det gør ikke noget. Vi har nemlig haft en god dag.
   En god start på ugen er guld værd, og i dag har jeg endda nået at vaske de nye bleer, der kom med posten i dag, og det er ret sejt, for så kan de snart tages i brug. Vi bruger nemlig (mest de moderne) stofbleer til vores søn, og en stor del af vores beholdning er slidt op, efter både egne og andres børn har brugt dem, så nu har vi lige suppleret med nogle helt nye ImseVimse AIO (all in one), så der er orden i sagerne i dagplejen. Så er der styr på det. Dejligt! (Og så må det være tid til en kop te, inden jeg skal sove).
Tak, fordi du læste med.

søndag den 12. januar 2020

Klar til en ny uge

Resten af familien sover, og jeg har bagt boller (igen-igen), lagt vasketøj sammen, ryddet op i køkkenet osv. Nu er vi klar til en ny uge, men inden jeg går i seng, skal jeg lige nå at have lidt Christina-tid. Tid, hvor jeg nok skal komme springende ind i soveværelset, hvis den yngste (og nu snart etårige) søn kalder, men også tid til lidt fløjtespil, tedrikning, stirren ud i luften og måske lidt mailskrivning eller syning. Altså ... jeg skal ikke nå  meget, inden jeg skal sove, men lige nu, hvor børnene sover, og jeg bare er mig selv, føles det som om, at jeg har alle muligheder foran mig. Måske vil jeg slet ikke sy? Måske vil jeg hellere strikke eller læse lidt i en bog, eller ...? Det finder jeg ud af om lidt. Jeg venter lige fem minutter, inden jeg rejser mig fra stolen, og hvis ikke yngstesønnen kalder, så vil jeg nyde at have lidt tid for mig selv. 

Tak, fordi du læste med. Hav en skøn aften, hvis du også er oppe endnu!

lørdag den 11. januar 2020

Ærteposer

Ih, hvor er det lang tid siden, jeg sidst har syet! I går aftes fik jeg endelig syet lidt igen. Nemlig nogle ærteposer, og flere er på vej. Ærteposer (eller sanseposer; hvis man nu har forskelligt fyld og syr poserne af forskellige typer stof, er det vældig spændende for et lille barn at mærke på dem allesammen) kan være rigtig gode at lege med, og de er nemme at holde fast i. De triller heller ikke væk, hvis man taber dem, og så ligger de bare godt i hånden, uanset om man har en stor eller en lille hånd.

De nye ærteposer er i øvrigt allerede blevet leget med. Jeg opfatter det som et udtryk for, at de er godkendt.

Tak, fordi du læste med.

fredag den 10. januar 2020

I dag har jeg fået et julekort

Juhuuu! Jeg har lige fået et julekort med posten. Årets første julekort (sådan da)! Det er sendt helt fra Canada, og jeg skulle nok have haft det for en måneds tid siden, men det gør ikke noget, at det er forsinket. Jeg er nemlig rigtig glad for det, og jeg glæder mig allerede til at sende et (eller to) svar (et nu og et i slutningen af november). Har du også fået (eller skrevet) julekort i år?

Tak, fordi du læste med. Hav en dejlig dag!

torsdag den 9. januar 2020

Den værste dag i mit liv ...

... var i dag for ni år siden. Det var tidligt søndag morgen, og jeg lå og ammede min førstefødte på dengang 12 uger. Det havde været en hård nat, hvor jeg ikke havde sovet ret meget, og jeg lå der med min skønne guldklump og tænkte, at det var godt, det var søndag, så jeg bare kunne slappe af. Kæresten var kørt på arbejde, og jeg tænkte, at jeg ville blive liggende længe endnu. Hvis nogen ringede på døren, ville jeg ikke åbne døren, og hvis telefonen ringede, ville jeg ikke tage den. Jeg ville bare blive liggende og amme min baby. Jeg nåede lige knap nok at tænke tanken til ende, da fastnettelefonen ringede, og med babyen ved brystet sprang jeg ud af sengen og løb ind i stuen og tog røret. "Jeg troede aldrig, at jeg skul...", sagde min mor med en næsten fremmed stemme, da jeg afbrød og næsten panisk spurgte: "Er der sket noget? Hvad er der sket? Er det Samuel?" -"Han er dræbt!", svarede hun. -"Neeej!", råbte jeg, og imens tårerne løb ned af kinderne, fik jeg fortalt, at min otte år yngre lillebror samme dag var gået på en mine i Afghanistan. Min elskede lillebror, som skulle været kommet hjem to uger senere, ville nu komme hjem før tid. I en kiste. Død.
   I dag er en sorgens dag, men jeg er også taknemmelig for, at han i næsten 24 år nåede at være en del af mit liv. Til hans begravelse blev der - efter min lillebrors eget ønske -  spillet "Gem et lille smil" (og Bachs Air), da soldater fra Livgarden bar hans kiste ud af kirken. Det var hans ønske, at vi skulle se de lyse sider af livet. At vi skulle leve videre og mindes ham med et smil på læben. Det tænker jeg tit på, og det er derfor, jeg stadig kan smile,  selvom sorgen over hans alt for tidlige død vil følge mig resten af mit liv. Sorg og savn er en form for kærlighed til den, der var. Jeg er taknemmelig for, at jeg stadig har en masse gode minder, og jeg vil gemme et lille smil, til det bliver gråvejr. Minderne om ham vil få mig til at smile.

Tak, fordi du læste med i dag.

onsdag den 8. januar 2020

Hvordan udtaler du chiafrø?

Boller med chiafrø og havregryn.
Ja, som overskriften lyder: Hvordan udtaler du egentlig chiafrø? Jeg har længe været i tvivl om udtalen, men det betød heldigvis ikke noget, da jeg bagte boller med (og uden) chiafrø i går aftes. Jeg skulle jo alligevel ikke tale med dem ...
   I øvrigt var det en stor lettelse endelig at få bagt lidt mere end bare én plade fuld. Det er nemlig rart at være lidt på forkant, når det er hverdag, og der er mange ting, der skal klares på (næsten) samme tid. Bollerne blev rigtig gode, og vi havde en dejlig morgen i dag med (så godt som) nybagte boller.
 Så gør det ikke så meget, at vaskemaskinen ikke var startet kl. 4 som planlagt. Timeren var ellers indstillet korrekt, men der er en løs forbindelse et eller andet sted i maskinen, så det sker af og til, at vaskemaskinen ikke starter, selvom jeg har trykket på startknappen. Nå, et bjerg af vasketøj er et bjerg af vasketøj, uanset om maskinen kørte et program i morges eller ej. Nu vasker den heldigvis på livet løs, og så skal det hele nok gå.
Boller uden chiafrø.
Tak, fordi du læste med. Hav en dejlig dag! 

PS: Ifølge www.ordnet.dk er det valgfrit, om man vil udtale chia i chiafrø med tj- eller k-lyd. Nemlig [ˈtjiːa-] eller [ˈɕiːa-]. Selv hælder jeg nok mest til at udtale det med tj. 

tirsdag den 7. januar 2020

Støvregn

Det støvregner og har gjort det hele dagen. Jeg har været med yngstesønnen på besøg i hans kommende dagpleje for anden dag i træk. Vi har kun været der en lille times tid, men det er gået over al forventning.
   Allerhelst ville jeg have ham hjemme noget tid endnu, men det har vi ikke mulighed for. Til gengæld har han fået plads hos verdens bedste dagplejer, som giver os plads og tid til indkøring over lang tid, og det er godt for alle parter. Vi kender hende fra tidligere, fordi hun også har passet vores datter, og vi har et godt samarbejde, som jeg sætter pris på.    Yngstesønnen har god tid til at lære den nye hverdag at kende, og det har jeg også, for jeg starter først på arbejde igen om en måned. Og jeg er kun deltidsansat, så han skal ikke afsted hver dag. Det er godt sådan for vores lille, store familie. 
   Yngstesønnen er faldet i søvn, og de to store børn er kommet hjem fra skole. Jeg har øvet skalaer på mit instrument, og jeg har faktisk også allerede tilberedt aftensmaden. Det er stille og roligt lige nu, og det støvregner stadig. Jeg tænker, at jeg lige vil drikke en kop te, inden den yngste vågner, og der bliver liv og røre i huset igen.

Tak, fordi du læste med.

mandag den 6. januar 2020

De legede så godt, og så knækkede dørhåndtaget ...

Vi har verdens grimmeste døre, og jeg tror, at de har været i huset, siden det blev bygget i 1978. (Og egentlig er dørene nok hverken grimme eller pæne, men lige netop bare sådan som døre almindeligvis så ud i slutningen af halvfjerdserne). Håndtagene har også en del år på bagen, men om de er ligeså gamle som huset, eller om de er yngre, ved jeg ikke. 
Sådan ser (9 ud af 10 af) vores dørhåndtag ud.
Dog har jeg for længe, længe siden talt, at vi har 10 døre inde i huset, og derfor ved jeg, at vi ønsker os 10 nye døre. Ja, det var rigtigt nok, da jeg skrev vi. Det er nemlig et fælles ønske med nye døre, men det er ikke nødvendigt, og derfor er det ikke noget, vi vil gøre noget ved pt. Der er nemlig så meget andet, det er bedre for os at bruge penge på, men derfor kan man jo godt drømme alligevel.
   For et par dage siden fik drømmen om nye døre dog ny næring, for ældstesønnen havde besøg af en klassekammerat, og de skulle da lige lege en leg, hvor man løb hurtigt, og da klassekammeraten så på et tidspunkt løb hen og tog i døren ind til det ene børneværelse, gik dørhåndtaget i stykker. Men, men, men ...! Det er selvfølgelig ikke grund nok til at købe en ny dør (eller et nyt dørhåndtag), men manden i huset fik straks julelys i øjnene, for han har jo en 3d-printer!😍 Og for at gøre en lang historie kort, så har ældstesønnen nu et nyt, midlertidigt håndtag på sin dør, som faren har printet ud herhjemme. 
Dette dørhåndtag er printet herhjemme.
Jeg indrømmer, at det er smart ud fra en praktisk synsvinkel, at sønnen nu har et nyt håndtag på døren, men jeg ønsker mig altså stadig 10 nye (pæne) døre (med pæne, hele håndtag på, der ikke er lavet af plastik).

Kender du også en (med en 3d-printer) med skjulte talenter? Tak, fordi du læste med i dag.

søndag den 5. januar 2020

Julegaver fra børnene

Se, hvad jeg har fået i julegave af mine børn! En æske med et par øreringe i fra den niårige og fodbadesalt i et glas med stof på låget fra den seksårige. Gaverne har de lavet i SFO'en, og de har begge to været i stand til at holde hemmeligt, hvad de havde lavet til os. Eller ... sønnen var ikke blevet færdig med fargaven, så da han sidste skoledag kom hjem med en halv kalender og nogle løsark, måtte jeg lige opmuntre ham til at få lavet de sidste sider i kalenderen ...! Han nåede det, og det blev en fin kalender. Datterens fargave var et 
ophæng til fuglefoderkugler, der ligner gavlen på et fuglehus, og som hun selv har malet.
 Jeg er hvert år imponeret over de julegaver, de laver til os i SFO'en, og hidtil har der ikke været nogen gengangere, og det i sig selv er en stor bedrift, da der jo er flere søskende blandt eleverne. De voksne i SFO'en gør virkelig et fint stykke arbejde der. (Det gør børnene også, men det er jo de voksne, der gør forarbejdet).
   I dag skal vi til 10-årsfødselsdag hos gode venner, og i dagens anledning har jeg taget de nye øreringe på, hvilket vakte glæde og stolthed hos den niårige, da han opdagede det. Derfor har jeg også aftalt med den seksårige, at hun skal være med til at afprøve det nye fodbadesalt (og det glæder hun sig allerede meget til), så hvis vi er i humør til et fodbad, tager vi det i brug, når vi kommer hjem fra fødselsdagen. Hun er allerede helt sikker på, at vi er i humør til fodbad senere i dag. 
   Jeg bliver glad, når jeg modtager gaver, som børnene har gjort sig umage for at lave lige netop til mig, og jeg bliver mindst lige så glad, når jeg ser deres begejstring, både når gaverne pakkes ud, og når jeg tager dem i brug.    

Tak, fordi du læste med. Hav en skøn søndag!

lørdag den 4. januar 2020

Nej tak til reklamer

Min blog er en reklamefri blog, og det er den, fordi den er mit frirum. Det er her, jeg kan eksperimentere og lege med sproget, og det er her, jeg kan skrive om løst og fast. Det er her, jeg kan afprøve sproglige finurligheder og spontane udtryk, og det er her, jeg kan skifte stil og skifte emne, som jeg har lyst til.
   Jeg ved godt, at man kan tjene penge på at skrive reklameindlæg i en blog, og jeg har også respekt for, at andre vælger at bruge deres blog til reklameindlæg, men det kommer ikke til at ske på bloggen Gem et lille smil. Jeg vil ikke bruge min personlige blog til at skrive (forventet overvejende positivt) om produkter, som jeg (sandsynligvis) ikke selv ville have valgt at afprøve/vurdere, hvis ikke jeg var blevet bedt om det. Desuden nyder jeg selv at læse reklamefri blogs, og derfor kommer der heller ikke sponsorerede reklameindlæg hos mig.
   Jeg er dog helt klar over, at mine begejstrede indlæg om f.eks. en tur i zoologisk have og om glæden ved smukke kopper kan fungere som netop reklame, men det ville jo også være tilfældet, hvis jeg ude i det virkelige liv fortalte venner og bekendte om en tur i zoologisk have og om min glæde ved at drikke te af en smuk kop. (Så, Royal Copenhagen, Peugeot, garn- og stofbutikker, boghandlere m.fl., hvis I gerne vil hyre mig til at skrive reklameindlæg mod betaling, kan det kun lade sig gøre, hvis der oprettes en særlig blog til formålet).
   Jeg synes, det er så hyggeligt at skrive de små blogindlæg, og jeg kan godt li', at vi er flere i Blogland, der læser med og kommenterer hos hinanden. Det minder mig lidt, om dengang jeg var barn og begyndte at få pennevenner. Dengang kendte man  bare hinanden ud fra håndskriften og brevpapiret (og selvfølgelig på indholdet i brevet). I Blogland kender man også til hinanden ud fra de kommentarer, der udveksles, når nogen har udgivet et nyt indlæg (og på den måde har jeg også fundet frem til andre spændende blogs, som jeg måske ikke ellers var stødt på. Tak for det).

Tak, fordi du læste med. (Se lige mit solskinsbillede ovenfor. Det er, fra da jeg gik tur med barnevognen for lidt siden. Det er koldt i dag, men solen skinner, så det er en fryd. Ser det ikke skønt ud?). Hav en dejlig dag!

fredag den 3. januar 2020

En dejlig dag

Jeg sidder lige og nyder et sjældent, roligt øjeblik, imens jeg læser opskriften igennem på den suppe, vi skal have i aften. Det er nemlig min yndlingssuppe, og selvom jeg sandsynligvis kan opskriften udenad efterhånden, er det alligevel hyggeligt lige at læse op på ingredienserne. (Det er en kartoffelsuppe med laks efter en opskrift fra en tysk bog med kartoffelopskrifter, jeg engang fik af en veninde).
   De store børn er i skole, den yngste sover morgenlur, og min kæreste er til frisør. Han har en fridag i dag, så når han kommer hjem, skal vi være praktiske og købe en ny og større autostol til yngstemanden. Men lige nu ...! Ah! Lige nu nyder jeg stilheden og en skøn kop te i den fine Flora-kop med snerlen på, som jeg fik i julegave af min mor. Det er i øvrigt ret nyt for mig at samle på et stel, men jeg er faldet for det smukke Flora-stel fra Royal Copenhagen og fik de første kopper til min fødselsdag i efteråret. Jeg bliver glad, bare jeg ser på det, og jeg kan godt lide at dække et fint bord ved særlige lejligheder. Jeg drikker ikke af Flora-kopperne til daglig, da det jo netop er et fint stel, jeg gerne vil passe godt på, men omvendt skal det heller ikke bare stå ubrugt hen og samle støv. Derfor kommer Flora-kopperne alligevel i brug på hverdage, når jeg eller vi synes, at teen eller kaffen skal nydes af sådan en. I dag er sådan en dag. Det føles rart og godt. Jeg tror, det bliver en god dag. Hvad samler du på, der gør dig glad?

Tak, fordi du læste med.

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret af Royal Copenhagen, selvom det da kunne være dejligt med lidt flere af de fine kopper.

torsdag den 2. januar 2020

Skriveøvelse eller blogudfordring?

For nogle måneder siden begyndte jeg at hjælpe en syrisk kvinde med at lære dansk. Hun går til danskundervisning på VUC, og hun er samtidig alenemor til fire i hverdagen, fordi hendes mand er under uddannelse og hver dag pendler til en anden landsdel for at kunne deltage i undervisningen, så hun har rigeligt at se til. Hun har en uddannelse fra hjemlandet, som hun gerne vil bruge i Danmark, men det kræver en bestået danskprøve på et vist niveau, så hun knokler med læsningen for at blive klar til prøven.
   Der er kæmpe forskel på dansk og arabisk, og jeg er fuld af beundring for hendes gåpåmod og entusiasme i forhold til at lære dansk i både skrift og tale. Skiftende regeringer gennem de senere år har nemlig desværre givet flygtninge urimeligt svære vilkår for at kunne få en tålelig tilværelse her i landet, og det skærer mig i hjertet at se, hvor fattigt hun og familien bor, imens de kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen i et af verdens rigeste lande. Der er masser af vilje til at lære dansk, men de skal virkelig vende hver en øre for at få råd til mad og andre fornødenheder, og det påvirker nemt indlæringen negativt. Det må være så ufatteligt hårdt at miste alt i sit hjemland på grund af krig og så komme til et land som Danmark, hvor man via "systemet" hele tiden bliver gjort opmærksom på, at man er uvelkommen.
   For mig er et menneske et menneske, uanset hvor det er født, og jeg synes, at mennesker skal hjælpe hinanden, uanset hudfarve, religion, nationalitet, seksuel orientering osv. Derfor vil jeg selvfølgelig hjælpe et medmenneske i det omfang, jeg kan.
   Den syriske kvinde og jeg har løbende en dialog vedr. dansk sprog og grammatik, men efterhånden også om løst og fast fra vores hverdag. For lidt tid siden aftalte vi så, at hun i en periode skulle prøve at sende mig en lille tekst hver dag, som jeg så rettede og sendte retur samme dag. Det var egentlig en skriveøvelse, hvor hun hver dag skulle skrive løs i 10 minutter om f.eks. dansk litteratur (fra hendes undervisning), syriske nyheder eller oplevelser fra dagligdagen enten her eller fra hjemlandet. Øvelsen gik ud på at få et flow ind i skrivningen, da det vil være godt for hende at være lidt hurtigere på tasterne, når hun på et tidspunkt skal til prøve, og samtidig havde jeg mulighed for at rette og sende teksterne retur med det samme, fordi de var så korte. Udover at få øget skrivehastigheden fik hun jo så mine rettelser til grammatik og formulering, men vi fik også et indblik i hinandens dagligdag, idet jeg også skrev lidt til hende, når jeg sendte den rettede tekst retur. Skriveøvelsen var derfor på en måde også en øjenåbner, da den dels var et kulturmøde, dels gav mere energi til at arbejde med sproget. Derfor vil jeg prøve at lave en tilsvarende skriveøvelse for mig selv: Jeg vil nemlig gerne have gang i bloggen igen, selvom det jo er so last year at blogge, når nu f.eks. Instagram og Facebook er så meget nemmere (og hurtigere) at gå til, så jeg vil prøve at få skrevet et lille indlæg hver dag i hele januar! Jeg har ikke sat minuttal på skrivetiden, men jeg har downloadet appen, så jeg nemmere kan skrive fra telefonen i de tilfælde, hvor jeg ikke lige sætter mig ved en computer. Jeg glæder mig til at tage denne udfordring op,og måske har du lyst til at gøre det samme (eller noget tilsvarende)?

Tak, fordi du læste med.

onsdag den 1. januar 2020

Godt nytår!

Velkommen til 2020, og farvel og tak til 2019! Det er sådan en lettelse, at der nu står 2020 i kalenderen, selvom det ikke er nogen garanti for hverken godt eller skidt. Men det føles godt.
   2019 har været et dårligt og hårdt år for min familie og mig pga. sygdom, lav indkomst i en periode, mange uforudsete udgifter osv. Men jeg er også taknemmelig, for midt i modgangen har vi mødt hjælpsomhed fra både ventet og uventet kant.
   I 2019 blev vi heldigvis, og til vores store glæde, også beriget med et nyt familiemedlem; vores yngste søn, der bliver et år i slutningen af denne måned. Vi har også nået at mødes med gode venner, som vi ikke har haft kontakt med i årevis, og vi har lært nye mennesker at kende, og det trækker heldigvis op i det samlede billede af, hvordan 2019 har været.
   Jeg er fortrøstningsfuld og optimistisk i forhold til 2020, og jeg glæder mig til at få taget hul på det nye år med alt, hvad det indebærer af op- og nedture, selvom jeg selvfølgelig håber på mest af det første.

Tak, fordi du læste med, og godt nytår!

PS: Billedet viser en smuk rokokobuket, jeg fik af en voksenelev efter sidste undervisningsgang før jul, og jeg har glædet mig meget over de fine blomster.

Vi nyder at have sommerferie

Det blæser, det er gråvejr, og vi har allerede spist nybagte boller og drukket varm kakao i dag. Man skulle tro, der var tale om...