Det er midt om natten, og uvist af hvilken grund er jeg pludselig lysvågen. Jeg er ikke plaget af bekymringer, og jeg har ikke ondt nogen steder. Jeg er bare vågen. Jeg står op og tager en tår vand og lægger mig til at sove igen. Inden da kigger jeg et øjeblik på mine sovende børn og smiler ved tanken om, hvor heldig og privilegeret jeg er, at lige netop de tre er mine (og min kærestes) børn.
For et årti siden havde vi ikke børn, og vi arbejdede rigtig meget, men meget har ændret sig siden da, og det er jeg taknemmelig for.
Tak, fordi du læste med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar