Tak, fordi du læste med.
torsdag den 30. januar 2020
Tekandefisken har tabt sin halefinne
Engang for mange år siden købte vi en lille sød, sjov, skør, fin og finurlig tekande i Bremen. Ingen af os bruger tekanden særlig tit, fordi vi oftere laver te i en større kande, men vi er glade for den alligevel. Den minder os nemlig om en dejlig tur til Bremen, og så er den bare ... godt fundet på. Desværre har fisken på tekandens låg tabt (men ikke for altid mistet) sin halefinne. Den, altså den lille stump halefinne, ligger derfor lige nu nede i koppen under selve kanden og venter på, at vi får købt noget lim, der kan klare opgaven med at få fisken hel og fin igen. Vi vil nemlig ikke kassere kanden, bare fordi der er gået et skår af den, men vi vil heller ikke bare lade fisken mangle sin hale. Den (manglende) lille halefinne har jo ingen betydning for, hvor teen smager, men den har altså betydning for oplevelsen, når teen skal drikkes. Derfor skal den på igen. Har du også porcelæn, der skal have klinket skårene?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Vi nyder at have sommerferie
Det blæser, det er gråvejr, og vi har allerede spist nybagte boller og drukket varm kakao i dag. Man skulle tro, der var tale om...
-
Boller med chiafrø og havregryn. Ja, som overskriften lyder: Hvordan udtaler du egentlig chiafrø? Jeg har længe været i tv...
-
Hjemme hos os har vi en sokkekurv i entréen med tykke sokker til både husets beboere og evt. gæster. Derfor strikker jeg mest spiralsokk...
-
Altså lige bortset fra, at barbiedukken på billedet ikke har fået redt håret, ser hun da ganske fin ud i det nye strikkede tøj. (Denne ba...
Den er da også fin - I skal bare have fat i noget sekundlim. Det har afhjulpet flere keramik kriser her i huset:-)
SvarSletGod weekend!
Også god weekend til dig.😊 Ja, med den rigtige lim kan man meget.
Slet