Skriveøvelse eller blogudfordring?

For nogle måneder siden begyndte jeg at hjælpe en syrisk kvinde med at lære dansk. Hun går til danskundervisning på VUC, og hun er samtidig alenemor til fire i hverdagen, fordi hendes mand er under uddannelse og hver dag pendler til en anden landsdel for at kunne deltage i undervisningen, så hun har rigeligt at se til. Hun har en uddannelse fra hjemlandet, som hun gerne vil bruge i Danmark, men det kræver en bestået danskprøve på et vist niveau, så hun knokler med læsningen for at blive klar til prøven.

   Der er kæmpe forskel på dansk og arabisk, og jeg er fuld af beundring for hendes gåpåmod og entusiasme i forhold til at lære dansk i både skrift og tale. Skiftende regeringer gennem de senere år har nemlig desværre givet flygtninge urimeligt svære vilkår for at kunne få en tålelig tilværelse her i landet, og det skærer mig i hjertet at se, hvor fattigt hun og familien bor, imens de kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen i et af verdens rigeste lande. Der er masser af vilje til at lære dansk, men de skal virkelig vende hver en øre for at få råd til mad og andre fornødenheder, og det påvirker nemt indlæringen negativt. Det må være så ufatteligt hårdt at miste alt i sit hjemland på grund af krig og så komme til et land som Danmark, hvor man via "systemet" hele tiden bliver gjort opmærksom på, at man er uvelkommen.

   For mig er et menneske et menneske, uanset hvor det er født, og jeg synes, at mennesker skal hjælpe hinanden, uanset hudfarve, religion, nationalitet, seksuel orientering osv. Derfor vil jeg selvfølgelig hjælpe et medmenneske i det omfang, jeg kan.

   Den syriske kvinde og jeg har løbende en dialog vedr. dansk sprog og grammatik, men efterhånden også om løst og fast fra vores hverdag. For lidt tid siden aftalte vi så, at hun i en periode skulle prøve at sende mig en lille tekst hver dag, som jeg så rettede og sendte retur samme dag. Det var egentlig en skriveøvelse, hvor hun hver dag skulle skrive løs i 10 minutter om f.eks. dansk litteratur (fra hendes undervisning), syriske nyheder eller oplevelser fra dagligdagen enten her eller fra hjemlandet. Øvelsen gik ud på at få et flow ind i skrivningen, da det vil være godt for hende at være lidt hurtigere på tasterne, når hun på et tidspunkt skal til prøve, og samtidig havde jeg mulighed for at rette og sende teksterne retur med det samme, fordi de var så korte. Udover at få øget skrivehastigheden fik hun jo så mine rettelser til grammatik og formulering, men vi fik også et indblik i hinandens dagligdag, idet jeg også skrev lidt til hende, når jeg sendte den rettede tekst retur. Skriveøvelsen var derfor på en måde også en øjenåbner, da den dels var et kulturmøde, dels gav mere energi til at arbejde med sproget. Derfor vil jeg prøve at lave en tilsvarende skriveøvelse for mig selv: Jeg vil nemlig gerne have gang i bloggen igen, selvom det jo er so last year at blogge, når nu f.eks. Instagram og Facebook er så meget nemmere (og hurtigere) at gå til, så jeg vil prøve at få skrevet et lille indlæg hver dag i hele januar! Jeg har ikke sat minuttal på skrivetiden, men jeg har downloadet appen, så jeg nemmere kan skrive fra telefonen i de tilfælde, hvor jeg ikke lige sætter mig ved en computer. Jeg glæder mig til at tage denne udfordring op,og måske har du lyst til at gøre det samme (eller noget tilsvarende)?

Tak, fordi du læste med.