For et par år siden fik jeg en lille pilea af en bekendt. Hendes mor havde plantet blomster om, og nu var både mor og datter ved at drukne i små planter, der nu var kommet i nye potter, krukker og hvad de nu ellers kunne plante blomster i. Sådan en lille en fik jeg. En pilea, som havde fået lov til at bo midlertidigt i et engangsplastikbæger, som endda var knækket i den ene side. Bægeret, altså. Den lille pilea havde det fint.
Jeg gav den lille pilea en rigtig urtepotte, der var lidt større end det knækkede engangsplastikbæger, og det var fine forhold, den dér fik! Pileaen voksede sig stor, og i dag har jeg flere af dens "børn" stående rundt omkring i huset. Imidlertid har en af de små aflæggere stået i et værelse, hvor jeg desværre glemte alt om den i et par måneder, hvor vi var sygdomsramte herhjemme, og da jeg så en dag fik øje på den, så den noget sølle ud. Derfor stillede jeg den midlertidigt ud på badeværelset, og det virkede, for nu er den ved at komme sig.
Jeg ved ikke, hvorfor vores badeværelse virker så godt som rekreationshjem for vores stueplanter, hvis de er blevet lidt forsømt i en periode, men selvom en plante så skal vænne sig til nye forhold to gange ved at blive flyttet frem og tilbage, så er det altså et trick, jeg jævnligt bruger. Det varer heldigvis ikke så længe, inden min pilea er fin igen.
Tak, fordi du læste med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar