mandag den 16. juni 2014

Flere bukser

Posebukser str. 74-80.
Dette blogindlæg er ganske enkelt kedeligt. Simpelthen. Jeg har nemlig - igen - syet posebukser til datteren, og jeg ved jo godt, at det kan forekomme lidt ensformigt (og kedeligt?) at læse, når jeg hele tiden skriver om det samme, men for mig er det ikke kedeligt. Jeg får nemlig brugt en masse forskelligt stof, og jeg får justeret lidt på mønstrene samtidig med, at jeg (heldigvis) bliver bedre og bedre til at få et pænt resultat.
Udsnit af posebukser str. 74-80.
   Mine syprojekter foregår både i etaper, på 'samlebånd', spontant, gennemtænkt og enten med børnene omkring mig, hvis det er i dagtimerne, eller i mit eget selskab, hvis det er sent om aftenen, at sylysten melder sig. Derfor er der perioder, hvor jeg 'kun' får tegnet mønstre af eller klippet stof ud, men så er der til gengæld også tidspunkter, hvor jeg 'bare' kan sætte mig ned og sy, for så er forarbejdet jo gjort. Det sidste er tilfældet lige nu, for jeg har faktisk en del projekter, der bare venter på at blive syet. I dag kunne jeg således færdiggøre hele to par bukser, som faktisk kun manglede at få syet elastik i taljen, da jeg sidst lagde dem fra mig.
   De blå bukser er syet af noget stof, jeg har arvet, og nogle genkender det måske fra tasken til sønnens biler, som jeg syede for kort tid siden.
Posebukser str. 74-80. Stof fra Stof 2000.
Elefantstoffet, som de grønne bukser er syet af, er købt i Stof 2000, og jeg har også til hensigt snart at sy et par bukser til sønnen af det samme stof. Jeg synes, det er så flot, og det synes børnene heldigvis også.
   Jeg er begyndt at sy mærker med nummeret på størrelsen i det børnetøj, jeg syr, for hvor er det dog dejlig praktisk, at man kan se, hvilken størrelse det er. Især når tøjet går i arv.
   Jeg har set, at andre syr vaskemærker i det tøj, de selv fremstiller, og det, synes jeg, er rigtig smart! Det kommer jeg ikke til at gøre, men jeg overvejer af og til at tegne mine egne vaskemærker med en tekstiltusch på hvidt bændel - men kun i det tøj, hvor jeg finder det nødvendigt. Fx hvis stoffet kræver en speciel vask. Derimod syr jeg navnemærker i en stor del af børnenes tøj, så der er større sandsynlighed for, at vi får det retur, hvis det fx bliver væk i børnehaven.

6 kommentarer:

  1. Jeg synes ikke det er kedeligt for Mann bliver stadig inspireret af stof valg :-)

    Jeg frygtede dog lige at du ville skrive at de blå bukser var til sønnen ;-)

    Smart med størrelses mærker, det kunne være jeg skulle overveje det samme :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Sønnen er vild med stoffet, men han valgte jo, at det skulle bruges til "en taske til biler", og på den måde blev det blå stof med blomster på alligevel brugt til en "drengeting". :-)

      Ja, jeg henter også masser af inspiration i andres stofvalg.

      Slet
  2. Jeg har også syet rigtig mange bukser her i foråret! :-) Og ja, jeg kender godt det med at klippe til bunke og så sy efterfølgende :-)
    Flotte bukser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. :-) Det gode ved at "klippe til bunke" (fedt udtryk, i øvrigt) er, at man så 'bare' kan begynde at sy, når først bunken er der. Til gengæld skal man sørge for ikke at klippe ud til for meget tøj i de små størrelser, for hvis man pludselig ikke har sytid alligevel, når barnet jo at vokse fra tøjet, før det er færdigt ... :-)

      Slet
  3. Jeg syr også de samme mønstre igen og igen :) Fine bukser!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! :-) Det er rart at kunne genbruge et godt mønster.

      Slet