fredag den 16. november 2018

Bluse med pingviner på

Sønnen blev så glad for den pingvinpude, han fik til brug i skolen i de timer, hvor eleverne i klassen læser i deres frilæsningsbøger, at han ikke kunne nænne at lade den blive på skolen, så derfor tog han den troligt med hjem hver dag. Så syede jeg en pude mere, så han både kan have en pude hjemme og en i skolen, men ... den nye pude er pænere end den første, fordi den har et turkis bagstykke (den første pude er grå på bagsiden), så nu slæber han bare den nye pude frem og tilbage ...! 
Det er dejligt, at han er så glad for dét, jeg syr til ham, og da pingviner (stadig) er i høj kurs herhjemme, og jeg jo har købt en masse pingvinstof hos www.luieluie.dk, har jeg også syet en bluse med pingviner på til ham. Han har selv valgt, at ærmerne skulle være turkise (det samme stof, som jeg brugte til bagstykket på den nyeste pingvinpude), og resultatet er faktisk blevet ret godt. Ved første øjekast var jeg bange for, at det var en natbluse, jeg havde syet, men da han tog den på, var der ingen tvivl om, at det er en bluse, han skal have på om dagen. Heldigvis! 

2 kommentarer:

  1. Hvor sødt at han passer godt på puden. (Min pode på 7 år ville helt sikkert glemme den og ikke vide, hvor han har lagt den dagen efter;0)
    Kan nu også godt forstå han er glad for blusen,sødt stof.

    SvarSlet
  2. Tak. :-) Ja, det er rørende, at han tager puden med frem og tilbage hver dag.

    SvarSlet

Vi nyder at have sommerferie

Det blæser, det er gråvejr, og vi har allerede spist nybagte boller og drukket varm kakao i dag. Man skulle tro, der var tale om...