lørdag den 7. januar 2017

Jeg har ødelagt en hue, men nu kan den bruges

Da vi var i Kvickly forleden, valgte vi at imødekomme datterens ønske om en "Anna og Elsa-hue" fra Disney, selvom størrelser i butikkerne - og i særdeleshed huestørrelser fra Disney - ikke er, hvad de giver sig ud for at være. Datteren er tre år, men vi var nødt til at købe den største størrelse i sortimentet, nemlig str. 6-8 år, for at hun kunne passe huen. Altså lige bortset fra, at kanten var så stram, at hun ikke selv kunne tage huen på ... I dag havde hun så huen på, da hun og faren var ude på et kort ærinde, men huen sad lynhurtigt oppe over ørerne, og det bliver man hverken varm eller glad af, så da de kom hjem igen, gjorde jeg et forsøg på at gøre huen brugbar for en treårig. Altså ødelagde jeg huen ved at klippe et stort hak i sammensyningen bag på huen. Derefter bøjede jeg hjørnerne om og syede en stikning på skrå i begge sider, og nu kan datteren selv tage huen på uden at skulle mase med den, og den hopper ikke op over ørerne.
   Den nye 'slids' i nakken er ikke pæn, men den virker, for nu kan huen bruges. Desuden er det de færreste, der lægger mærke til den del af huen, der sidder lige ned til nakken, når barnet har jakke/flyverdragt og evt. også en halsedisse på. Jeg er ret godt tilfreds med, at den nye hue kunne 'ødelægges' til et godt formål, for så er pengene ikke helt spildt alligevel. 
   Men det er nu alligevel 'typisk'; for én gangs skyld har jeg hverken syet eller strikket en hue, ladet datteren arve en hue eller købt genbrug, og så køber jeg en splinterny hue, som så skal have et lille hak og en syning for at kunne bruges. Det giver da stof til eftertanke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar