

Her i huset bruger vi mange klude (til gengæld bruger vi fx ikke køkkenrulle), og aflagte, hullede leggings, t-shirts og små stofrester er perfekte til formålet. I perioder har vi så klude af nogle meget fine mærker. Fx er de stjernemønstrede klude syet af et par Molo-leggings, som havde kendt bedre dage.

Huerne er syet efter et Onion-mønster, som jeg har forlænget i halsen, og planen er, at jeg også skal have syet nogle stykker til de voksne i husstanden. Jeg har i hvert fald flere gange lånt sønnens elefanthue med aber på, når jeg har haft brug for en hue under cykelhjelmen, men jeg ville egentlig hellere have min egen elefanthue - og gerne i noget andet stof. Måske skal min hue bare være kedelig sort, og så er det jo godt, at jeg faktisk har noget sort jersey på lager. I andre sammenhænge foretrækker jeg en strikket hue, men lige netop under cykelhjelmen sætter jeg nok mest pris på en hue af tyndt stof - og gerne en elefanthue.
Super gode ideer med reststof. Tror lige jeg kopiere den med at bruge klude istedet for køkkenruller. Lige nu har jeg gang i et andet projekt, som hedder pyntepudebetræk af gl. hullede cowboybukser :-)
SvarSletDu er velkommen. Fed idé med pyntepudebetræk af gamle cowboybukser. :-)
SvarSlet