Denne blog er tilegnet Samuel. Da min
søn var kun ni dage gammel, var Samuel forbi på barselsbesøg. Han
holdt sin lille nevø i sine arme og var en stolt onkel, og det var en
dag med glæde og smil. Jeg så ham aldrig mere, men jeg tænker
stadig på ham hver eneste dag.
Denne blog handler om de ting i
hverdagen, der bringer glæde. Også selvom det nogle gange kommer
til at handle meget om fx syning, strik eller eksperimenter i
køkkenet. Sådanne små sysler kan nemlig bringe glæde i hverdagen.
Når solen titter frem mellem
skyerne, tænker jeg på Samuel, og jeg prøver at huske så meget som
muligt om ham, og så smiler jeg. Midt i sorgen over at have mistet.
Jeg ville ønske, at han kunne
opleve snart at blive onkel igen. Den glæde ville jeg gerne dele med
ham. Jeg er selv blevet moster to gange, siden jeg fik min søn, men
de to børn nåede Samuel heller ikke at opleve. Det er mærkeligt at
tænke på.
Kærlighed er at elske, men kærlighed
er også angsten for at miste. Jeg sender en masse tanker til Samuel
og alle andre, der ikke er her mere. Må de gode minder stadig give
smil til alle dem, der har mistet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar