tirsdag den 8. oktober 2013

Babybukser til min venindes nyfødte søn

I søndags skulle vi have været til barnedåb hos nogle venner, hvis yngste barn skulle døbes, men så blev vores søn syg, og vi kom ikke afsted. Samme dag blev jeg selv syg, så det var bare rigtig ærgerligt. Jeg havde jo syet en kjole til datteren, som hun skulle have haft på til dåben, men i stedet for fik hun den på hjemme, så jeg er sikker på, at hun nåede at bruge den, mens hun stadig kunne passe den ... 
   Heldigvis kan vi trøste os med, at vores venner havde en god dåbsdag, og dagen efter fik jeg besked fra en anden veninde om, at hun om søndagen havde født en skøn dreng, som jeg allerede har været så heldig at se et billede af. Det var en hård fødsel, og både mor og barn er stadig indlagt med infektioner, så jeg vil snarest sende dem en lille hilsen. Da jeg på et tidspunkt havde tid for mig selv herhjemme, fordi kæresten var på arbejde, og børnene sov, syede jeg derfor et par bukser til min venindes nyfødte søn, som jeg vil sende til hende i morgen.
Babybukser str. 56-62. (Minikrea 10400).
Det skulle selvfølgelig være et par fleecebukser med politibiler, brandbiler og ambulancer på, fordi det er et hit hos sønnen herhjemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar