Det er sommer, vi har ferie, og det regner. Rigtig meget endda. Faktisk er det sådan lidt efterårsagtigt, og jeg er i gang med at strikke vaskeklude. Jeg har nemlig sorteret mit bomuldsgarn og besluttet, at det garn, der ser ud til, at det gerne vil strikkes på pind 4, skal bruges til vaskeklude. Jeg plejer ellers at strikke både vaske- og karklude på pind 2,5, men jeg har ikke andre idéer til det tykke bomuldsgarn, så nu strikker jeg en stak klude på pind 4. Jeg bruger min sædvanlige opskrift på strikkede vaskeklude, men på pind 4 slår jeg kun 40 masker op i stedet for 56, og der bliver så kun 9 rækker med 9 felter i stedet for 13 x 13 felter. Det meste af mit bomuldsrestegarn er Økologisk Bomuld fra Kvickly, men der er også noget Bommix fra Hjertegarn og nogle rester, hvortil jeg ikke længere har banderolerne. Udover bomuldsgarn er der også en lille smule silkegarn, som jeg har købt i Netto i tidernes morgen, og det passer lige til pind 4, hvis jeg lægger tre tråde sammen, så det gør jeg, for jeg vil have ryddet ud i garnresterne, og desuden kunne vi godt bruge nogle flere vaskeklude på badeværelset, og her i ferien, hvor vi er en del på farten, selvom vi også er meget hjemme, er vaskeklude et fint strikkeprojekt at have med i tasken.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Vi nyder at have sommerferie
Det blæser, det er gråvejr, og vi har allerede spist nybagte boller og drukket varm kakao i dag. Man skulle tro, der var tale om...

-
Boller med chiafrø og havregryn. Ja, som overskriften lyder: Hvordan udtaler du egentlig chiafrø? Jeg har længe været i tv...
-
Hjemme hos os har vi en sokkekurv i entréen med tykke sokker til både husets beboere og evt. gæster. Derfor strikker jeg mest spiralsokk...
-
Altså lige bortset fra, at barbiedukken på billedet ikke har fået redt håret, ser hun da ganske fin ud i det nye strikkede tøj. (Denne ba...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar