Jeg skærer æbler

I dag skræller jeg æbler, skærer dem i stykker og putter dem i bøtter og poser, og gradvist får jeg fyldt fryseren med æblestykker til senere brug. Jeg er nemlig så heldig, at jeg har fået en stor pose æbler foræret, så nu skal de fryses, så vi kan få glæde af dem senere. Jeg har fri i dag, hvilket er første gang i meget lang tid, og da jeg har den yngste søn (på 20 måneder) hjemme i dag, og han er lidt forkølet, er vi mest indenfor her til formiddag. Vi har derfor hygget os med at "lave mad" sammen. Dvs., at han har rørt rundt i diverse gryder og skåle, imens jeg har skåret æbler i stykker. Vi har i hvert fald været sammen i køkkenet, og vi har fulgt så meget med i hinandens gøren og laden, at det føles, som om vi har lavet det samme. Og det var jo faktisk det, der var meningen. Vi skulle hygge os sammen, imens jeg har fået klaret nogle praktiske ting. Vi har fx også hjulpet hinanden med vasketøjet, og selvom min halvandetårige hjælper har en lidt anden måde at sortere tøj på, så er det jo ganske smart, at vi kan hygge os sammen om praktiske ting.

   Om lidt skal vi dog se en film sammen, imens vi sidder tæt sammen i sofaen. Valget står mellem "Mulan", "Flyvemaskiner 2", "Biler 3" eller "Frost 2", for det er de film, der hitter pt., og hvis jeg ikke tager fejl, er det "Mulan", vi skal se i dag. Hvor er det dog rart, at det lige netop er i dag, jeg har en fridag, for det trængte vi lige til. 

Tak, fordi du læste med. Hav en dejlig dag!

Regnvejr, viskestykker og skærmtid

Udenfor regner det, og inde i huset sidder jeg og stener med min telefon, imens jeg fra et af børneværelserne kan høre glade barnestemmer. De har leget og leget, børnene, og nu sidder de to ældste med næsen i hver din skærm, ligesom jeg også har skærmtid lige nu. Den yngste søn ligger dog og sover middagslur. Det trængte han til efter at have været syg i et par dage, og det trængte jeg også til. Det har været nogle hårde døgn for hele familien, men nu lysner det igen.

   Manden er på arbejde, og imens yngstesønnen har sovet, har jeg fået syet fire nye viskestykker af et gammelt dynebetræk. Jeg syede et i går, men klippede ud til ti, så i dag er jeg egentlig bare fortsat, hvor jeg slap. Stoffet er tykt nok til viskestykkebrug, og vi brugte det alligevel ikke som dynebetræk, da vi ikke havde et matchende pudevår. Ja, det er nok lidt fjollet, men jeg kan altså godt li', at dyne- og pudebetræk passer sammen. Enten skal stoffet på de to dele være ens, eller også skal det matche på anden vis. Nu er der dog ingen grund til at lede efter et matchende pudevår længere.

   Jeg har ofte syet gammelt sengetøj om til mindre udgaver i junior- eller babystørrelse, men da vi pt. har nok sengetøj i huset, var der jo ingen grund til at sy mere af det. Viskestykkerne derimod faldt på et tørt sted. Vi trængte nemlig til nogle nye.

   Og som så ofte før var det skønt lige st få rørt symaskinen lidt igen. Med et lille barn i huset (yngstesønnen er lige knap 18 måneder) er det nemlig ikke syning (af komplicerede ting som f.eks. tøj til mig selv), jeg prioriterer højest, når jeg har lidt tid for mig selv, men i dag var der tid til at sy lidt, og det var dejligt.

Har du også gang i små kreative projekter indenfor, imens det regner udenfor?

Tak, fordi du læste med.

Sommer

Vi kommer ofte forbi køerne, når vi går tur i lokalområdet.

Tiden iler, og alle mine ambitioner om at skrive lidt oftere på bloggen har tilsyneladende været pakket væk for en tid, fordi ... ja, velsagtens fordi jeg har haft så meget andet at se til. Selvom om coronanedlukningen af landet gjorde, at min familie og jeg - ligesom så mange andre - blev sendt hjem for en tid, havde vi rigtig meget at se til. Især i de første to-tre uger, hvor de to ældste børn havde urealistisk mange lektier for. Vi forældre forsøgte nemlig i første omgang at få vores børn til at nå at lave alle lektier, samtidig med at vi også forsøgte at arbejde hjemmefra, og skolearbejdet tog mest tid. Ja, det tog faktisk overhånd, og så sadlede vi helt om - ligesom rigtig mange andre, for vi var simpelthen nødt til at sortere i lektierne, så vores børn - og vi selv - også kunne nå at trække vejret. Heldigvis blev lektiemængden minimeret temmelig meget, da "coronaskolen" blev hverdag (læs: den nye normal for en stund), men der var lige nogle uger, hvor vi nærmest lå vandret herhjemme, for at vi (stadig kun næsten) kunne nå det hele. 

   Senere blev "coronatiden" en rar tid for os som familie. Vi har nemlig været heldige, idet vi ikke selv har været ramt af sygdommen, så da kravene fra skolen ændrede karakter og omfang, oplevede vi en ro, som var ganske tiltrængt. Det var skønt ikke at skulle smøre madpakker til skole og arbejde, og det var dejligt, at vi fik mere tid sammen. Vi sparede jo en masse transporttid, og den yngste var hjemme i hele perioden. Især det sidste var rigtig dejligt! Så kunne han lige nå lidt at blive lidt ældre, og både han og jeg kunne nå at blive lidt mere klar til det der med, at han skulle i pasning.

   Da de to store igen begyndte i skole, og manden og jeg igen skulle møde fysisk op på arbejde, kom den yngste også i dagpleje, og det er gået rigtig fint over hele linjen. Nu er der én uge tilbage med arbejde, SFO/koloni og dagpleje, og så har vi sommerferie, og det glæder vi os alle til. Feriestemningen er allerede indtruffet, og efter at have været på familiebesøg i dag, føles det som om, at sommerferien faktisk allerede er begyndt. Vi skal mestendels være hjemme denne sommer, men det er også hensigten, at vi skal ud på nogle endagsture til skov og strand, og så har vi nogle praktiske ting i hus og have, vi gerne vil gå i gang med. Det tegner til at blive en rar sommerferie. Jeg er klar! 

Har du også snart ferie? Tak, fordi du læste med.

Tidlige forårstegn

Det er koldt i dag, men alligevel skinner solen. Fuglene kvidrer, og der dukker vintergækker og erantis op her, der og allevegne. Yngstesønnen har været syg i nogle dage, men nu er der heldigvis fremgang at spore. 

   Huset trænger gevaldigt til at blive gjort rent fra ende til anden, og jeg kan mærke, at jeg får lyst til at rydde op og sortere, smide ud og køre væk. Jeg kan også mærke, at det kribler i fingrene efter snart at så frø til forspiring, men drivhuset skal lige vaskes først. Det plejer min kæreste og jeg at hjælpe hinanden med i uge 7, så mon ikke det også sker i år? Sidste år gjorde vi dog intet ved drivhuset, og vi hverken såede eller gjorde klar til såning, for der var jo lige et akut kejsersnit, jeg skulle komme mig over, men i år ... har vi en skøn etårig dreng (med en skøn storesøster og en skøn storebror), der konstant udforsker verden og dermed undersøger alt, hvad han kan komme i nærheden af. Der er i hvert fald ikke nogle af os, der ligger stille i øjeblikket ...

Tak, fordi du læste med.

   

Solskin og blogaktivitet

I dag har det været en rigtig solskinsdag, og jeg var heldig, at jeg nåede ud i det gode vejr. Jeg har nemlig været meget inde i dag (til møde, til tandlæge osv.), så jeg har virkelig nydt det, når jeg indimellem lige har været lidt ude, selvom det mest bare har været for at komme fra ét sted til et andet.

Jeg har nu skrevet et blogindlæg hver dag i denne måned, men fremover vil der nok gå lidt længere tid mellem indlæggene, for ellers bliver det for svært at nå. Det har dog været en rigtig spændende udfordring, og det har også betydet, at jeg selv har (gen)fundet flere spændende blogs. Det har samtidig været hyggeligt, at flere har skrevet kommentarer til flere af mine indlæg (tak for det), og det har været hyggeligt selv at lægge en kommentar eller flere,  når jeg selv har været på besøg rundt omkring i blogland. Jeg glæder mig over (følelsen af) fornyet energi og aktivitet i blogland.

Tak, fordi du læste med.

Tekandefisken har tabt sin halefinne

Engang for mange år siden købte vi en lille sød, sjov, skør, fin og finurlig tekande i Bremen. Ingen af os bruger tekanden særlig tit, fordi vi oftere laver te i en større kande, men vi er glade for den alligevel. Den minder os nemlig om en dejlig tur til Bremen, og så er den bare ... godt fundet på. Desværre har fisken på tekandens låg tabt (men ikke for altid mistet) sin halefinne. Den, altså den lille stump halefinne, ligger derfor lige nu nede i koppen under selve kanden og venter på, at vi får købt noget lim, der kan klare opgaven med at få fisken hel og fin igen. Vi vil nemlig ikke kassere kanden, bare fordi der er gået et skår af den, men vi vil heller ikke bare lade fisken mangle sin hale. Den (manglende) lille halefinne har jo ingen betydning for, hvor teen smager, men den har altså betydning for oplevelsen, når teen skal drikkes. Derfor skal den på igen. Har du også porcelæn, der skal have klinket skårene?

Tak, fordi du læste med.

Hvem sagde strikke?

For et år og to dage siden havde jeg besøg af en veninde, som sagde til mig, at jeg skulle skynde mig at blive færdig med de strømper, jeg var i gang med at strikke. Jeg var nemlig højgravid, og hun var sikker på, at den forestående fødsel ville betyde en lang strikkepause for mit vedkommende. Og hun fik helt ret! Samme aften gik vandet, og dagen efter kom yngstesønnen til verden. Strikketøjet lå herefter urørt hen ganske længe. Ja, faktisk helt til i dag, hvor jeg fik øje på det! Efter et år og to dage! Så længe har jeg ikke været om et par strømper før, men jeg strikkede straks en omgang på den ene strømpe, så jeg ligesom er i gang igen. Jeg har ikke tid til at strikke før i weekenden, tror jeg, men nu vil jeg i hvert fald forsøge at få dem færdige, inden der er gået endnu et år. Imellemtiden vil jeg tænke lidt over, hvad jeg skal i gang med at strikke derefter.

Tak, fordi du læste med.