tirsdag den 1. april 2014

Smagen af æble

Ih, altså! Jeg er rigtig glad og føler mig nærmest helt høj! Efter mange uger med sygdom i familien har vi endelig haft en sygdomsfri periode, og det giver altså mere overskud. Herligt! Børnene sover, og jeg har lige øvet fløjte, og det var skønt med fløjteøvning uden afbrydelser.
Æblemost og marmelade.
   Nu sidder jeg så og nyder stilheden, imens jeg spiser et æble fra Egeby Frugtplantage. Uhm! Det er et Elstar-æble, og det smager fantastisk! 
   Vi har købt en kasse Elstar-æbler i dag, da det var ved at være lang tid siden, vi sidst har haft æbler i huset, og hvor er det altså bare skønt at sætte tænderne i sådan et lækkert æble igen! Vi fik også købt noget æblemost og lidt marmelade, som vi skal give til en i fødselsdagsgave i morgen, og jeg håber, at modtageren også vil nyde den gode æblesmag.
   Fik jeg sagt, at jeg elsker æbler? Jeg er glad for, at jeg kan spise æbler igen. Da jeg var gravid første gang, kunne jeg nemlig lige pludselig ikke spise æbler af nogen art, for så kom de bare op igen. Uanset om de var rå eller tilberedt, men det var heldigvis kun under graviditeten og kun under den første. Pyha! Dér var jeg heldig! 
   Nu vil jeg nyde en kop te og glæde mig over, at vi går mod lysere tider. 

Dette indlæg er ikke sponseret af Egeby Frugtplantage, men blot et udtryk for min begejstring over gode produkter fra mit lokalområde. 
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi nyder at have sommerferie

Det blæser, det er gråvejr, og vi har allerede spist nybagte boller og drukket varm kakao i dag. Man skulle tro, der var tale om...