Strikket barbietøj

Altså lige bortset fra, at barbiedukken på billedet ikke har fået redt håret, ser hun da ganske fin ud i det nye strikkede tøj. (Denne barbiedukke er (desværre) 'født' med påmalede blå ridebukser, så det er altså ikke smarte strømpebukser, hun har på.)

    Jeg har besluttet mig for, at nogle af alle mine garn- og stofrester skal bruges til barbietøj til en fødselsdags- eller julegave til min datter. I dag strikkede jeg så en nederdel og en top og konstaterede, at jeg enten skal bruge tyndere strikkepinde eller slå færre masker op næste gang. Jeg fandt nemlig opskrifterne på en fantastisk hjemmeside, der hedder www.stickatillbarbie.se, og i opskrift nr. 222, som jeg har strikket efter, står der højt og tydeligt, at man skal strikke på pind 2, men de mindste pinde, jeg har, er i str. 2,5, og så strikkede jeg da bare med dem, men da jeg ikke ændrede på maskeantallet, blev tøjet en lille smule løst ... (Var der nogen, der sagde strikkeprøve?) Tøjet er jo nærmest mindre end en typisk strikkeprøve, så det tager jeg ikke så tungt; jeg slår bare lidt færre masker op næste gang, for det ser nemlig ud til, at opskriften passer fint til pind 2,5, hvis jeg bare trækker fire masker fra det maskeantal, der står i den opskrift, jeg har fulgt. (Og så vil jeg nok købe nogle strikkepinde i str. 2, næste gang jeg kommer forbi en garnbutik). Hvis du også har lyst til at strikke barbietøj, så kig ind på www.stickatillbarbie.se og lad dig inspirere!

Tilføjelse dagen efter: Jeg fik lige strikket endnu en top til barbiedukken med et mindre maskeantal, og den kom til at passe meget bedre. Datteren har allerede fået de to toppe og nederdelen, og ih, hvor har barbiedukken allerede fået skiftet tøj mange gange i dag! Datteren ved ikke, at hun på et tidspunkt skal have en gave med en hel kollektion til barbiedukken, og hun har heller ikke set alle de fine kjoler på hjemmesiden www.stickatillbarbie.se, for hun skal jo også have noget at glæde sig til (og jeg skal ikke forsøge at nå for meget på for kort tid, og det er nemmest at overholde, når det kun er mig, der ved, hvilke fine modeller, der er opskrifter til).

Gardiner i lange baner

IKEA-gardinet i stuen.

Så fik jeg endelig taget hul på Projekt sy gardiner til børneværelserne ... Faktisk var det oplængningen af nogle gardiner fra IKEA, der blev det startskud, der skulle til, for at jeg selv kom igang med at sy. For et par uger siden gik vi nemlig igang med at male stuen, og midt i en travl hverdag kunne jeg ikke lige se mig selv bruge tid på at sy gardiner også, selvom vi malede i en weekend, så jeg bedyrede over for kæresten, at nye gardiner først ville blive en anden gang, men der tog jeg fejl. Helt fejl ...

   Væggene fik en omgang varm hvid lige som før, men karme og paneler blev grå i stedet for sorte, og ih, hvor er det altså en skøn forandring! Den har jeg drømt om i årevis. Selvom vi i vores maleweekend kun nåede den ene halvdel af stuen og stadig mangler af få loftslisterne sat op, blev jeg alligevel så begejstret, at det lykkedes mig at hive hele familien med i IKEA (og jeg går ellers sjældent frivilligt i IKEA), hvor vi købte den nemme løsning med færdige gardiner, som man selv skal lægge op, men resultatet blev alligevel ganske fint, og det gav inspiration til at sy gardiner til børneværelserne.

Sønnens gardiner med brandbiler på.

Gardinstoffet købte vi hos www.stofkiosken.dk, og sønnen på fem år valgte hvidt stof med brandbiler på, mens datteren på to år ønskede sig alle de gardinstoffer, hun fik øje på. Resultatet blev derfor, at faren valgte stoffet, der dog blev godkendt af datteren. Valget faldt på noget lyserødt stof med Minnie Mouse, Andersine og Nora Malkeko, da datteren har en lyserød taske med Minnie Mouse, som hun er særligt glad for.

   Desværre er kvaliteten af billederne med gardinstoffet ikke særlig god, men gardinerne blev altså rigtig fine, og børnene er så glade, så glade for dem. Ja, det er forældrene nu også. Det pynter nemlig på begge børneværelser med de nye gardiner.

Jeg ved ikke, hvor langtidsholdbare gardinerne er i forhold til valg af motiv på stoffet, for jeg ved jo ikke, hvornår børnene får andre interesser, og dermed ikke længere vil have gardinerne hængende, men når det sker, må vi jo tage den derfra og finde en anden løsning. Gardinerne er syet i tyndt bomuldsstof, og formålet er, at de skal pynte på værelserne, og at de skal kunne skygge for solen, så man stadig kan se noget, når man leger på værelset i dagtimerne. Om natten er de ikke gode nok, men det gør ikke noget, for vi sover alligevel alle fire i et andet rum, og det bliver vi nok ved med længe endnu. En dag køber vi nogle hvide mørklægningsrullegardiner til børneværelserne, så de er klar til, når børnene vælger at sove der. Vi har mørklægningsrullegardiner i soveværelset, og det er helt fantastisk, når man helst vil sove i mørke. Mørklægningsrullegardiner kan i øvrigt varmt anbefales!

Datterens gardiner med Minnie Mouse på.

Jeg har stadig et IKEA-gardin liggende, som skal lægges op, men det må lige vente, til vi har fået malet den anden halvdel af stuen. Vi troede jo ganske naivt og optimistisk, at vi kunne få malet vores stue i løbet af to på hinanden følgende weekender, men så blev vi lige ramt af sygdom, så vi venter tålmodigt, til vi har mulighed for en ny weekend uden sygdom, arbejde eller aftaler i kalenderen. Vi ser alle frem til at få tingene på plads igen, for lige nu har stuemøblerne fået en midlertidig placering, som forhåbentlig ikke kommer til at vare for længe.

   I en pose oppe på loftet har jeg noget gardinstof liggende, som skal bruges til soveværelset. Vi købte det på en ferie i Lübeck sidst, jeg ventede mig, og nu er datteren snart to et halvt(!), så det er vist ved at være på tide, at jeg får syet de gardiner ... Nå, men nu har jeg de gode arbejdsrutiner i frisk erindring, så når stuen lige er blevet malet færdig, loftslisterne er kommet op, en gardinstang og de tilhørende -ringe er blevet vasket, og stuegardinerne er syet og hængt op, gælder det de nye gardiner til soveværelset. Så vidt jeg husker, er der også stof nok til, at jeg kan sy et par puder af det samme stof. Det glæder jeg mig faktisk lidt til.

Dukketøj

Børnene og jeg har vinterferie, og det er i den grad tiltrængt! Vi nyder at have fri, og vi har kun ganske få ting i kalenderen i løbet af ferien, for vi skal netop have tid til at lave så lidt som muligt, så vi rigtig kan få ladet op. 

For noget tid siden havde jeg børnene med i den lokale genbrugsbutik, hvor jeg købte en lille dukkeklapvogn og en dukke til datteren. Især klapvognen var - og er - et stort hit, men dukken havde kun ét sæt tøj (den lyserøde dragt på gulvet på billedet), så på datterens opfordring gik jeg i gang med at sy nyt tøj til den. Jeg nåede dog ikke så meget, for jeg skulle lige udarbejde mønstre og omtråde overlockeren, men det lykkedes da at få syet en hue, en bluse og to par bukser. Datteren blev så glad, og det blev moren også!

   Datteren har selv valgt stoffet til tøjet, og mere er på vej, for efter en lang ufrivillig sypause, fordi jeg har haft for meget andet at se til, var det sjovt at komme igang igen. De ternede bukser er syet af et par bukser fra H&M, som datteren havde arvet, men som havde huller på knæene. Bukserne er ca. str. 110, og den størrelse er min toårige datter jo slet ikke kommet til endnu, så hun ved ikke engang, at det er 'hendes' bukser, jeg har klippet i og syet dukkebukser af. Faktisk brugte jeg kun buksestof fra lige under knæene og ned (jeg kunne endda genbruge oplægningen på dukkebukserne), så det, der nu er tilbage af datterens arvede bukser, bliver til et par shorts, når jeg lige har kantet benene. Det øvrige stof til dukketøjet var nogle 'skæve' stykker stof fra restebunken. 

Te

For noget tid siden forærede jeg en kjole og en cardigan til en kollega, som jeg ikke normalt bytter tøj med. Jeg kunne nemlig ikke passe tøjet, men det kunne hun, og så var det da bedre, at hun fik det, end at det skulle ligge og fylde op hjemme hos mig. Hun blev lidt overrasket over at få noget tøj af mig (fordi vi jo ikke plejer at arve tøj af hinanden), men hun var den eneste, jeg kunne komme i tanker om, der kunne passe det, og derfor gav jeg det til hende.

   Hun ville gerne betale for tøjet, men det takkede jeg nej til, da det jo netop var en foræring og ikke et salg. Hun ville nu gerne give noget alligevel, så hun spurgte, om jeg dog så ikke ville modtage noget te, chokolade eller lign. i stedet for. Jeg svarede, at hun da gerne måtte give mig noge te, og så glemte jeg alt om det ... - lige ind til i dag, da jeg åbnede en skuffe på arbejdet. Hele lokalet duftede pludselig af te, for nede i skuffen lå en lille pose med tre forskellige teer i. Sikke en skøn overraskelse! Og så endda lige på en dag, hvor jeg har haft mere end rigeligt at se til.

   Hjemme i stuen pakkede jeg teerne ud, imens børnene interesseret fulgte med. Både sønnen på fem år og datteren på to år kunne næsten ikke få armene ned af begejstring over den skønne duft af te. De hvinede af fryd og syntes, at det var helt fantastisk, at jeg havde fået sådan nogle skønne teer - og det synes jeg jo også. 

   Alle tre teer er fra Perch's, og det er lutter favoritter, jeg har fået: en hvid julete, en grøn bambuste og en grøn rabarberte. Herligt! Jeg har en veninde, som er passioneret tedrikker. Hende vil jeg snarest invitere på besøg, for selvom hun allerede kender de tre teer, vil hun nyde at få dem serveret igen. Men først har jeg en teaftale med en femårig. Sønnen sagde nemlig lige inden sengetid, at han gerne vil smage i hvert fald én af de nye teer i morgen inden børnehave, og den er jeg med på.

En lille nisse i bogreolen

For et par uger siden oprandt dagen, hvor vi påbegyndte årets produktion af julepynt. Vi fandt glanspapir, hjerteskabeloner, stjernestrimler, lim, sakse osv. frem fra gemmerne, og endelig, på en skøn lørdag eftermiddag, sad vi alle fire og hyggede os med at klippe og klistre. Jeg viste børnene, hvordan man laver kræmmerhuse, og sønnen fik også tegnet nogle juletræer på grønt karton, som han efterfølgende klippede ud og tegnede pynt på. 

   Vi fandt også nogle tomme toiletruller frem og eksperimenterede lidt med, hvad de kunne bruges til, og eftersom sønnen var gået igang med at producere musetrapper, var det nærliggende at lave en lille nisse af en tom toiletrulle, vat, fire musetrapper og lidt glanspapir. Nissen sidder nu på en hylde i bogreolen i stuen og minder os om, at vi havde en rigtig hyggelig dag den dag, vi påbegyndte dette års produktion af julepynt. Siden da har vi løbende fået lavet lidt mere julepynt, og efterhånden er den femårige ved at have ret godt styr på, hvordan man fletter et julehjerte, omend vi stadig helst skal hjælpes ad med fletningen.

   I øvrigt har vi endnu kun fået pyntet ganske lidt op til jul, fordi vi regner med, at det skal ske gradvist i løbet af december, men det er faktisk ikke så vigtigt, hvor meget vi får pyntet op. Det vigtigste er nemlig, at vi hygger os sammen, når vi øver os udi kunsten at flette julehjerter, at klippe med en saks, styre limstiften osv. I morgen er det vist planen at lave nogle flere musetrapper. Hvad de skal bruges til, ved jeg ikke endnu, men jeg glæder mig over, at børnene er så begejstrede for at lave julepynt.

En hvid bluse til mig selv

Det er svært at fotografere noget, der er hvidt, men jeg fik alligevel min kæreste til at forsøge sig som fotograf, da jeg for lidt siden blev færdig med min hvide testbluse.

   Det er en bluse efter Onion 5017, model B, og for én gangs skyld har jeg presset alle sømme undervejs i processen, og jeg har ydermere undgået sjuskefejl som fx: "jeg-er-egentlig-for-træt-men-syr-alligevel-det-sidste-i-aften-fejl", så alt i alt er jeg meget tilfreds med denne testbluse. Næste gang vil jeg dog lave flæsen lidt længere. En centimeter i hvert fald. Måske to. Men jeg er tilfreds med min rullesøm på flæsen, og jeg fik lavet en fin kant i halsen (en overlocket kant, som jeg har presset og syet fast med en tvillingenål). Længden på ærmerne springer måske nogen i øjnene, fordi de ser lange ud, og det er rigtigt nok. Ærmerne er lange, men ærmerne på mine bluser får altid lidt ekstra længde, så jeg ikke får bare håndled, når jeg spiller fløjte. (Jeg kan nemlig ikke li' at fryse mine håndled). Næste gang vil jeg enten undlade at sy rynk på ærmerne, eller også vil jeg gøre dem smallere. Mine arme, og altså også mine overarme, er spinkle, så jeg kan ofte have held med at gøre ærmerne smallere, når jeg syr bluser til mig selv. 

   Næste gang vil jeg sy en bluse i noget stof, der ikke er hvidt, men jeg vil prøve samme model én gang til. Jeg skal også have syet en bluse uden flæse, men i første omgang er det ærmerne, jeg skal have styr på. Så kan jeg altid tage stilling til flæsen senere. Og hey! Jeg har faktisk lige syet et stykke tøj til mig selv! 

Vi har malet på sten i dag

Malede sten til tørre på terrassen.

Datteren på knap 22 måneder har her til aften cirka fem gange puttet tre malede sten i en "seng" (læs: en stol, vi har lavet om til en "stenseng") inde i stuen. Hun har sagt godnat til bl.a. "Mariehøne", "Ugle" og "Bi" (de tre midterste sten på billedet), og jeg tror faktisk også, at hver sten har fået både godnatkys og -kram(!). Jeg er bare glad for, at stenene skal sove inde i stuen, så vi andre ikke behøver, at have malede sten i sengen ...

   Det var et rigtig sjovt projekt at male sten sammen i dag. Vi blev slet ikke færdige, men det gør ikke noget, for vi har ferie, og så er det skønt at have god tid. Vi nåede dog at få malet det meste af en mariehøne og en ugle, og så nåede vi også at få malet striberne på en bi. Hertil kommer en blå mariehøne og en blå bil, som endnu mangler alle detaljerne, men den første maling skal jo lige tørre først, hvilket giver os god tid til at få vendt nogle idéer, så vi senere kan hjælpe hinanden med at få malet stenene lige præcis sådan, som vi kunne tænke os. Sønnen på fireethalvt år har fx planer om at male nogle blå biler og en blå mariehøne, og nu går overvejelserne bl.a. på, om hjulene skal males på "bil-stenene", eller om vi skal tilføje fire små sten/stykker træ som hjul.

   Det har været varmt i dag, men vi har faktisk kunnet sidde i skygge udenfor, imens vi malede på sten, så det var rigtig skønt. Vi har brugt nogle feriedage på familiebesøg, vi har været i Odense Zoo (hvortil vi har årskort), og så har vi ellers haft nogle dejlige, rolige dage herhjemme. I næste uge er vi i København en enkelt dag, og ellers har vi endnu ikke de store planer (udover at vi selvfølgelig skal male lidt mere på sten), og det er skønt!