Jeg har nu skrevet et blogindlæg hver dag i denne måned, men fremover vil der nok gå lidt længere tid mellem indlæggene, for ellers bliver det for svært at nå. Det har dog været en rigtig spændende udfordring, og det har også betydet, at jeg selv har (gen)fundet flere spændende blogs. Det har samtidig været hyggeligt, at flere har skrevet kommentarer til flere af mine indlæg (tak for det), og det har været hyggeligt selv at lægge en kommentar eller flere, når jeg selv har været på besøg rundt omkring i blogland. Jeg glæder mig over (følelsen af) fornyet energi og aktivitet i blogland.
Tak, fordi du læste med.