søndag den 21. juli 2013

Hørfrømajsbrød

For 12-13 år siden faldt jeg over opskriften på et rigtig lækkert hørfrømajsbrød, og i dag kan jeg opskriften udenad, for jeg har bagt brødet mange gange siden da. Dog har jeg også med succes eksperimenteret ud fra selv samme opskrift og fået nogle rigtig gode brød ud af det, men jeg vender stadig tilbage til den oprindelige udgave af brødet.
I sin tid har jeg vist nok læst opskriften på siden af en pakke majsmel eller hørfrø, men jeg kan ikke helt huske det. I hvert fald er opskriften så god, at jeg gerne vil dele den her på bloggen:

Hørfrømajsbrød (1 stk.)

100 g hørfrø
70 g knækkede/hele rugkerner
4 dl lunkent vand

25 g gær
1 tsk salt
1½ spsk olie
100 g majsmel
420 g hvedemel

Hørfrø, rugkerner og lunkent vand røres sammen og står i ca. ½ time. Gæren røres ud i blandingen, de øvrige ingredienser tilsættes, og dejen æltes godt igennem.
Stilles lunt til hævning, dækket med et klæde i ca. 1 time.
Dejen slås ned og formes til et stort, fladt og rundt brød.
Efterhæver på pladen ca ½ time.
Ridses som en sol og pensles med vand.

Bagetid: 35-40 min. ved 200° C på nederste ovnribbe. 


God bagelyst og velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi nyder at have sommerferie

Det blæser, det er gråvejr, og vi har allerede spist nybagte boller og drukket varm kakao i dag. Man skulle tro, der var tale om...