Den maskerede høne - eller midt i processen med at få lavet en hønedragt

En hønemaske.

"Kan du gætte, hvem jeg er?

Kan du gætte, hvem jeg er?

For jeg har fået maske på.

Misk, mask, maske på.

Kan du gætte, hvem jeg er?"

Sønnen vil være høne til fastelavn, så vi er igang med at lave en hønedragt til ham. I dag har jeg så tegnet mønster af og klippet mønsterdelene ud, og jeg har faktisk også nået at få klippet alt stoffet ud; yderstof, pladevat, forstof og filt. Min kæreste hjalp med at klippe en enkelt mønsterdel, og begge børn dansede undervejs på pladevattet, så sådan gik det til, at hønedragten blev til et familieprojekt. 

   Det var måske liiidt svært for børnene at forstå, hvad 'legen' gik ud på, når jeg bare klippede hele tiden, så jeg tog en pause fra 'stofferne' og lavede to hønemasker af karton og filt. Ifølge vejledningen skulle hønemasken bare laves af hvidt karton, hvor næbdelen skulle males rød med en tusch, men kæresten og jeg blev enige om, at filtnæb var pænere end tuschnæb, så vores hønemasker fik næb af filt (klistret oven på det hvide kartonnæb, der er en del af masken).

To hønemasker.

Det er kun sønnen, der skal være høne til fastelavn, men jeg lavede to hønemasker for at have en ekstra, hvis den ene skulle gå i stykker i fremstillingsprocessen eller i brug. (Og så skader det heller ikke at have to masker, når to børn skal lege sammen). l

   Jeg har stadig meget at se til i den kommende uge, som gør, at jeg egentlig ikke har tid til at sy fastelavnstøj til børnene, men nu er det vigtigste og mest tidskrævende jo klaret (og her tænker jeg altså ikke på fremstillingen af masker, men derimod på tegning af mønsterdele og udklipning af samme), så jeg satser på, at jeg nok skal nå at blive færdig med høneudklædningen inden fastelavn. 

Rasmus Klump-bukser

Rasmus Klump-bukser str. 86-92.

Kender I det, at man selv synes, at man er i god tid, og så lige pludselig erfarer man så, at det var man bare ikke alligevel? 

   For ca. halvandet år siden købte jeg noget "Rasmus Klump"-stof, fordi jeg tilfældigt fandt det i en stofbutik, og fordi jeg tænkte, at sønnen måske kunne have lyst til at være Rasmus Klump til fastelavn et halvt år senere. Det ville han så ikke ...! (Han valgte nemlig at være mus to år i træk, og da jeg havde syet musedragten i en stor størrelse, skulle jeg ikke sy noget til ham det andet år).

   Men så var det jo, at han fik en lillesøster, og da hun endnu ikke er så gammel (til fastelavn er hun lige knap 17 måneder), bliver hun slet ikke spurgt om, hvad hun vil klædes ud som, så på hendes vegne har jeg valgt, at hun ... tadaaa! ... skal være Rasmus Klump i år (fordi det er en overkommelig opgave for mig at få lavet udklædningstøjet, og fordi jeg så ikke skal ud at finde/købe en masse nye materialer).

   I går fik jeg så syet et par Rasmus Klump-bukser efter Minikreas ballonbuksemønster. Det er meningen, at der skal tilføjes et par røde seler (de er på vej med posten), og måske syr jeg to gule knapper på selerne. Knapperne har jeg nemlig i forvejen. Datteren har på et tidspunkt fået en brun langærmet uldundertrøje fra Celavi, som kan bruges som overdel til bukserne, hvis ikke jeg når at sy en selv. Jeg har nemlig noget brunt bamsestof (chokoladebrunt teddy bear-stof/imiteret pels) liggende fra Fjølner, som fint kunne bruges til Rasmus Klumps overkrop, hvis jeg altså når at få gjort noget ved sagen. Prikken over i'et er selvfølgelig en blå hue, og min mor har allerede strikket en til barnebarnet, så egentlig er datteren klar til fastelavn nu, selv hvis jeg ikke skulle få foretaget mig yderligere i forbindelse med hendes udklædning. 

   Jeg har desværre ikke mulighed for at tage et billede af den foreløbige Rasmus Klump-udklædning lige nu, for datteren er taget med sin far og sin storebror på indkøb, og hun elsker nyt tøj (og nye sko; når hun ser nye sko, har hun samme oplevelse som andre har det i en slikbutik; hun bliver helt overvældet, vil gerne have det hele og kan slet ikke vælge!), så hun har naturligvis Rasmus Klump-bukserne på, imens de er ude at købe ind. Den brune bluse er til vask, og huen fungerer pt. som pude for en bamse, men jeg skal nok nå at få samlet tingene sammen, så datteren kan blive fin til fastelavn.
   Det er straks en anden udfordring at nå at få lavet udklædningstøj til sønnen. Han har længe snakket om, at han enten ville være tiger eller elefant, men da jeg så skulle til at bestille enten tiger- eller elefantstof, bekendtgjorde han, at han skal være høne i år - og altså hverken tiger eller elefant eller noget som helst andet end en høne. Jeg har heldigvis allerede et hønemønster, og materialeindkøbet til en høne er billigere, end hvis han skulle have været elefant eller tiger, så det er helt fint med mig, men ... jeg skal jo også lige kunne nå at få lavet den høneudklædning til ham, og lige pludselig fornemmer jeg, at jeg måske er lidt i tidsnød, for der er jo altså kun lidt over en uge til fastelavn, og siderne i min kalender er altså ikke helt blanke i den næste uges tid! Nå, men sønnen har allerede et par røde leggings, som skal være hønens ben, og det er da en begyndelse. Godt begyndt er halvt fuldendt!

(Og glem nu ikke min giveaway; jeg trækker en vinder på mandag).   

Eftertænksomhed

I dag, den 3. februar, for 28 år siden var en ganske særlig dag. En glædens dag. Det var Samuels første fødselsdag, og vi elskede ham fra første sekund. Det gør vi stadig, men i dag er den 3. februar en vemodig dag, for Samuels liv blev kort. Han nåede ikke engang at blive 24, men vi er taknemmelige for den tid, han var hos os. Jeg ville gerne kunne have budt Samuel på en kop kaffe i dag. En varm, duftende og velsmagende kop kaffe, og så skulle vi have snakket sammen om løst og fast og vendt verdenssituationen. Bare sådan, fordi det ville være rart. 

   Jeg vil i denne tid byde nogle af de mennesker, jeg møder på min vej, på en kop kaffe. Bare sådan, fordi det kunne Samuel også have fundet på. Tillykke med fødselsdagen, Samuel!<3

Giveaway: Snitmønster (Minikrea 30302 Smal buks) foræres væk

Giveaway! Snitmønster (Minikrea 30302)

Jeg har kigget i min samling af snitmønstre og er kommet frem til, at jeg ikke selv hverken bruger eller har brug for Minikreas mønster på smalle bukser til børn. Egentlig synes jeg, at de smalle bukser er rigtig fine, men de sidder bare ikke så godt på mine børn, medmindre jeg ændrer lidt i mønstret og tilføjer ekstra vidde - og så kan jeg jo lige så godt sy efter et andet mønster.

   Derfor vil jeg gerne forære det væk til en, der kunne have glæde af det. Måske er det dig? 

   Skriv en kommentar til dette indlæg, hvis du kunne være interesseret i at overtage mit snitmønster (Minikrea 30302 Smal buks), der i øvrigt ser ud som nyt. Mandag den 9. februar trækker jeg lod blandt dem, der har skrevet en kommentar til dette indlæg. Vinderen får direkte besked, hvis der i kommentaren står et blognavn eller en mailadresse, jeg kan kontakte vinderen på.

(Dette indlæg er ikke sponseret af Minikrea. Jeg har ganske enkelt bare valgt at forære mit snitmønster væk, fordi det er synd, at det ligger urørt hjemme hos mig, når nu en anden kunne have glæde af det).

Konfektkugler til en dejlig søndag eftermiddag

Konfektkugler lavet af dadler og mandler.

Manden i huset og den fireårige har i dag lavet konfektkugler med inspiration fra Sundt sødt - sunde søde sager til hele familien af Pia Krøyer, og de blev rigtig, rigtig gode! (Jeg nåede lige at tage et billede af (nogle af) dem, inden det var for sent).

   Vi havde hverken appelsiner eller overtrækschokolade, som opskriften foreslår, men det gjorde bestemt ikke noget, for vi savnede ikke orangesmagen.

   Nogle af kuglerne blev rullet i mandelmel tilsidst, men de bedste kugler, ifølge sønnen, var dem, der bare blev formet og ikke rullet i noget som helst. Uanset om de rulles i mandelmel eller ej, er ingredienslisten den samme:

 

200 g dadler

75 g mandler

3 spsk kakaopulver

2 spsk kokosmel

1 spsk kokosolie

1 tsk vanille

 

Bland alle ingredienserne i en foodprocessor, og når blandingen har opnået en fin konsistens, formes ca. 20 kugler (eller flere/færre afhængigt af, hvor store/små de er), og nogle af dem rulles i noget drys (i vores tilfælde: mandelmel). Herefter er de klar til servering.

   (Når jeg selv laver konfektkugler, plejer jeg dog først kun at komme mandlerne i foodprocessoren og male dem til mel, inden jeg tilføjer de andre ingredienser. Jeg har nemlig erfaret, at mandelstykkerne ellers bliver for store,  men hvis man gerne vil have den lidt grovere konsistens, skal man selvfølgelig endelig hælde alle ingredienserne i foodprocessoren med det samme.)

   Velbekomme!

Avocado-/mangosalat - nem at lave for børn

Sønnikes avocado-/mangosalat.

Her i huset forsøger vi at få inddraget børnene så meget som muligt i de praktiske ting, hvilket også indebærer madlavning. I øjeblikket er sønnen vores 'salatmester', så han kan få øvet sig i at skære med en kniv og samtidig få et indblik i, hvordan man kan sammensætte en salat. Derfor er det også ham, der bestemmer indholdet, og da vi købte en mango i Kvickly tidligere i dag, skulle den selvfølgelig med i salaten til aftensmaden. 

   Salaten er allerede lavet, og vi kan næsten ikke vente, til vi skal smage den. 

Ingredienserne er følgende: 

1 mango

1 avocado

½ rød peberfrugt

100 g vindruer (skåret ud i halve)

Det hele blandes, og så er salaten klar til servering.

Velbekomme!

"Bedre end ny"

I Disney-filmen, Planes 2, siger Magnus (flymekanikeren), at han slet ikke ved, hvad "nyt" er, og hver gang han har repareret noget, siger han om den reparerede ting, at den er blevet "bedre end ny". Det er et rigtigt godt udtryk, synes jeg, og det vil jeg tage til mig. Jeg vil gerne blive bedre til at genbruge og passe på de ting, vi har, og jeg kan sagtens følge tankegangen om, at noget gammelt repareres/tilrettes og dermed bliver bedre, end da det var helt nyt. "Bedre end ny(t)" lyder dejlig positivt!

   2014 har været et hårdt år med masser af sorger og modgang, men det er ikke dét, bloggen her skal handle om. Alle bloggere vælger jo selv, hvad de vil skrive om, og jeg har valgt, at jeg vil skrive om de små ting i hverdagen, der bringer glæde, men det betyder ikke, at jeg kun oplever glædelige ting i min hverdag. Nej, det betyder, at jeg udvælger nogle af de glædelige ting, og dem skriver jeg om, fordi jeg gerne vil skrive om glædelige ting på min blog. Dog vil jeg ikke fortie, at der også er nogle ting, der ikke er glædelige. Fx har jeg i år været mere ramt af julesorg end de foregående år. Jeg har savnet - og savner - Samuel rigtig meget. Samuel, som mistede livet en måneds tid før sin 24 års fødselsdag. Han sidder ikke længere på sin stol ved bordet, når det er jul, eller når vi holder familiesammenkomst. Han er i vores tanker, og vi vil ikke glemme ham. Vi lever med sorgen, og indimellem er der bare nogle tunge dage. Det skal der være, men heldigvis er der også gode dage. Så tænker jeg på de gode minder om Samuel, og så smiler jeg og tænker på, at jeg skal huske de gode minder næste gang, det bliver gråvejr. "Gem et lille smil ...", tænker jeg, og måske får jeg blanke øjne og bliver lidt rørt, men sådanne dage er der også. 

   2014 sluttede med en masse sygdom, og lige nu har sønnen skarlagensfeber, så vi er ikke helt klar til at gribe hverdagen endnu, men vi er tæt på! Vi har ikke længere 'undtagelsestilstand' herhjemme, og det er dejligt. Januar er en hård måned følelsesmæssigt, fordi vi mistede Samuel i januar for fire år siden, men januar er også en god måned, fordi den er begyndelsen på et nyt år. En ny begyndelse. Måske endda "bedre end ny". 

   I dagene mellem jul og nytår har vi set Planes 2 rigtig mange gange, fordi børnene var syge, og min kæreste købte filmen Planes 2 til dem i 'sygegave'. I forvejen var sønnen helt vild med Lynet McQueen og de andre biler i Cars-filmene, men med først Planes og siden Planes 2 (eller Fire & Rescue) er  flyvemaskiner blevet særdeles interessante. Hvis de ikke havde øjne og mund, var hverken bilerne eller flyvemaskinerne særlig spændende, men dét, at de har ansigter, gør dem alligevel til noget særligt.

Tankbilen, Tørstig, og flyvemaskinen, Dusty.

Sønnen har en forkærlighed for udrykningskøretøjer, så da vi så Planes 2 første gang og opdagede, at hovedpersonen, flyvemaskinen Dusty, uddanner sig som brandmand, var sønnen solgt! Normalt ser vi næsten ikke fjernsyn, men i løbet af de sidste 3-4 uger har vi vist set Planes 2 ca. 237 gange ...! Samtidig har sønnen fundet Duplo-udgaverne af Tørstig og Dusty frem. Dem fik han til sin tre års fødselsdag, men dengang sagde de ham ikke noget, fordi han ikke kendte dette flyvemaskineunivers. Nu kender han det, og senere har han også fået redningshelikopteren, Blake, og en udgave af Dusty med pontoner, så de 'gamle' Duploklodser har pludselig fået en renæssance. De er faktisk blevet bedre end nye.

   Vi er lige gået ind i 2015. Det er et helt nyt år, men jeg vil prøve at gøre det til bedre end nyt. Godt nytår!