Uden billede, men jeg fandt fejlen!

Juhuu! Efter flere forsøg på overlockeren er det nu lykkedes mig at sy en pæn kant på et stofbleindlæg bestående af tre lag bambusfleece. (Fleecen er hvid, tråden er hvid, det er aften, der er elektrisk lys, og fotografering er ikke min stærke side. Summa summarum: Der kommer ingen billeder af min fine syning, for jeg kan ikke få den til at kunne ses på billedet).

   Datteren bruger stofbleer, og her til aften fik jeg endelig lidt tid for mig selv, hvor jeg så ville sy nogle ekstra bambusfleeceindlæg, men overlockeren drillede. Eller ... det gjorde den jo ikke; det var bare mig, der ikke kunne finde ud af at bruge den. Efter at have trådet maskinen forfra flere gange, fik jeg den idé, at det jo kunne være, at en bøjet nål var årsagen til, at min søm hele tiden blev grim, og ja! Ganske rigtigt! Altså skiftede jeg nålene, og så fik jeg en fin søm. Næsten da ... Øv! Jeg blev mere og mere frustreret, for jeg skulle jo netop 'bare lige' sy de dér indlæg og ikke lege overlockermekaniker, men jeg kunne ikke regne ud, hvad der var galt, andet end at jeg jo nok havde for meget stof, der skulle igennem maskinen. 

   Heldigvis blev jeg afbrudt nogle gange, fordi jeg skulle amme min datter, og når man sådan ligger og ammer, kan man heldigvis nå at tænke mange tanker. Faktisk kom jeg frem til, at jeg jo kunne søge på fejlkilder ved at kigge i brugsanvisningen til overlockeren! Tadaa! Den har jo sin faste plads på hylden lige oven over sybordet, så hvor svært kunne det egentlig være at slå det op? Datteren sov igen, fik et kys på panden, og så havde jeg straks øjnene i brugsanvisningen for at finde en løsning på mit problem med en grim søm på et for tykt lag stof. Og så blev jeg faktisk klogere! Hurra for det! 

   På side 27 i brugsanvisningen er der simpelthen forklaret noget om trykfodstryk, og jeg ved nu, at maskinen fra fabrikkens side er indstillet på et mellemtryk, men at jeg selv kan justere trykket i både højere og lavere retning. Her skulle jeg have et højere tryk, og så var min lykke gjort. Jeg kunne pludselig sy en fin kant på de tre lag bambusfleece, og samtidig fik jeg bladret lidt i den famøse brugsanvisning. Her blev jeg erindret om, at jeg en dag skal se at få lavet en masse syprøver, hvor jeg har fire forskellige farver tråd i overlockeren, så jeg kan se, hvad der sker, når jeg ændrer på de forskellige indstillinger.    

    Engang i tidernes morgen har jeg endda prøvet med de fire trådfarver og de mange indstillinger, men min hukommelse er åbenbart hullet som en si, for jeg kan ikke huske, hvad jeg egentlig fandt ud af dengang. Nu er min nysgerrighed heldigvis vakt, og jeg ser frem til at lære min overlocker bedre at kende. Har du overblik over, hvordan din(e) symaskine(r) virker?

Halvanden måned senere ...

Pyha! Så gik der lige halvanden måned uden, jeg fik skrevet et eneste indlæg på bloggen. I mellemtiden er datteren blevet et år, og på næste mandag bliver sønnen fire år. Både børnene og manden i huset har været syge på skift - ja, og også på samme tid, og jeg har haft meget at se til både hjemme og på arbejdet.

Ballonbukser str. 116 med diverse køretøjer.

   I går lykkedes det mig at få syet et par bukser til sønnen. Stoffet har jeg klippet ud for snart længe siden, så det var skønt endelig at kunne få færdiggjort et syprojekt. Yderstoffet er fra Mor Mona, og som for har jeg brugt noget af et gammelt, hvidt lagen. Sønnen er pt. meget interesseret i gravemaskiner og andre seje køretøjer, så bukserne er et hit. (Og så har jeg i øvrigt noget andet stof liggende med gravemaskiner på, som han også skal have et par bukser af, når jeg lige får mulighed for at sy lidt igen).

   Bukserne er syet efter Minikreas ballonbuksemønster, hvor jeg dog har kundladt en ribkant i taljen.
   (Jeg beklager den dårlige billedkvalitet, men jeg har ikke haft mulighed for at fotografere i dagslys.)

Nederdel ca. str. 86.

For nogle uger siden prøvede jeg for første gang at sy en nederdel (en hel sol) til datteren ud fra den vejledning, der ligger på Stof 2000s hjemmeside, og selvom det bare var en kladde, blev resultatet ganske vellykket, for størrelse og pasform viste sig at være helt rigtig. 

   Hvis jeg havde købt ind til nederdelen og ikke bare fundet materialer i gemmerne, ville jeg have valgt en anden farve kant til stoffet og måske også en taljeelastik i en anden farve. I dette første forsøg var det dog ikke farvesammensætningen, men derimod størrelsen, der havde min opmærksomhed. Jeg havde nemlig ikke så meget stof at vælge imellem, hvis jeg ville sy nederdelen af kun ét stykke stof (og det ville jeg!), så min testnederdel fik en grøn kant forneden, selvom jeg egentlig havde leget med tanken om at sy tylstof i kanten. (Jeg har nemlig tyl i flere farver på lager, men jeg havde bare glemt alt om det, da jeg syede det grønne kantebånd på ...)

   Når jeg en dag finder det rigtige stof, vil jeg også sy sådan en nederdel (en hel sol) til mig selv, tror jeg.

Bukser, bukser, bukser ...

To par bukser i str. 86-92 og to par i str. 110.

Jeg samler på lommer. Nemlig lommer klippet ud af mine stofrester. Derfor har jeg en lille 'lommebunke' med lommer i forskellige mønstre og størrelser, og ind til for et par uger siden var der et sæt blå lommer med køretøjer på og et sæt hvide lommer med biler på. De lommer er nu ikke længere i 'lommebunken', men derimod syet på et par lyseblå og et par hvide bukser til sønnen.

   Bukserne er syet af fløjl, der er lidt mere bredriflet, end jeg synes, det skal være, tror jeg, men sønnen fandt stoffet i gemmerne, og han vidste også lige hvilke lommer, der skulle sættes på. Det bredriflede fløjlsstof er nemlig noget, jeg har arvet, og da der er nogle fejl i stoffet hist og her, måtte jeg være ekstra opmærksom, da jeg klippede mønsterdelene ud af stoffet, så jeg kunne sikre mig, at stoffet til bukserne var pænt over det hele.

   Datteren fik et par brune og et par blomstrede posebukser med ekstra plads til en stofblenumse, og det har vist sig, at bukserne holder sig pæne i brug og vask, og børnene er glade for dem. Sønnens bukser måtte jeg lægge lidt op, og da stoffet er lidt tungt, var taljeelastikken for løs, så den måtte jeg også skifte ud, men det var hurtigt klaret, og sønnen "bor" allerede i det hvide par bukser ...
   De to mindste par bukser er stadig lidt for lange til datteren, og lige nu overvejer jeg, om jeg skal lægge dem lidt op, eller om jeg bare skal lade hende vokse i dem. Bortset fra i længden passer bukserne nemlig rigtig fint.

Hvede-, ris- og ærteposer

Det er lørdag aften, min kæreste er på arbejde, børnene sover, naboerne holder fest, og jeg har lige siddet og hygget mig med at sy nogle små hvedeposer til børnene, som de kan lege med. Ja, ordet 'hvedepose' dækker vel egentlig over en lille pose indeholdende hvedekerner, som kan varmes op i mikrobølgeovnen og så bagefter virke lindrende, hvis man lægger den på sine ømme led. I denne sammenhæng dækker ordet slet og ret over en lille pose på ca. 15 x 15 cm, som indeholder hvedekerner, fordi det var hvedekerner, jeg lige havde på lager. Andre gange har jeg nemlig syet små poser i samme størrelse, hvor fyldet har været grødris eller kikærter.

Hvedeposer, risposer, ærteposer.

   De små fine poser med forskelligt fyld er nemlig et stort hit hos mine børn, og så kan de leges med på rigtig mange måder, hvor kun fantasien sætter grænser. Endvidere får jeg brugt nogle stofrester på det, og i øjeblikket, hvor jeg lige skal finde rytmen med at få familieliv og arbejde til at gå op i en højere enhed oven på både barselsorlov og ferie, er det genialt med håndarbejde, der er nemt at gå til. Jeg kan nemlig bare sy derudaf, imens jeg stille og roligt får vendt en masse tanker inde i hovedet. På en eller anden måde virker det meditativt eller terapeutisk, når man bare kan lade tankerne flyve, imens hænderne er igang med noget håndarbejde. Derudover er ris-/ærte-/hvedeposer en rigtig fin gaveidé, som jeg hermed vil videregive.

Så er der nye vaskeklude til badeværelset

Nye flonelsvaskeklude til puslepladsen.

Efter både barselsorlov og ferie er det nu blevet hverdag igen, og jeg har rigeligt at se til med at få familie og arbejde til at gå op i en højere enhed, men det er som forventet, og det er helt ok. Dog er jeg mindre træt, end jeg havde regnet med, men jeg er stadig træt, når dagen er slut.

   Efter de første arbejdsdage har jeg trængt til at falde til ro stille og roligt, inden jeg skulle sove, og til det formål er håndarbejdssysler genialt. Dog har jeg ikke haft mod på at kaste mig ud i nye vilde projekter, for hvis man er for træt, er det alt for nemt at lave fejl, så jeg har valgt at geare ned med nogle simple projekter som fx syning af nye flonelsvaskeklude til badeværelset. Vi bruger nemlig ikke engangsvaskeklude, så det er rart at have et stort lager af stofvaskeklude, så der hele tiden er nok at tage af, uden at vi er nødt til at vaske først.

   Jeg havde ca. 1 meter hvid flonel, og det kom der 24 fine vaskeklude ud af. Det var ikke fantastisk spændende at sy dem, men det var nemt, og det var dejligt afslappende bare at sy derudaf og så få et fint resultat alligevel.

   

Fra strikket bluse til nederdel

Før: strikket herrebluse med raglanærmer.

Efter: dejlig varm nederdel.

Jeg har i flere år haft en strikket herrebluse liggende, fordi ham, den var strikket til, ikke kunne passe den. Så måtte jeg nemlig overtage den, og det ville jeg selvfølgelig gerne, men den var faktisk også lige stram nok til mig ... Den var jo helt nystrikket, da jeg fik den, og den var så flot, så jeg blev ved med at gemme den, fordi jeg tænkte, at jeg jo nok kunne bruge den på et tidspunkt.

   I dag tog jeg så mod til mig og klippede ærmerne og det øverste af for- og bagstykket af. Så rettede jeg siderne til, så de passede rundt om mine hofter og lår, og tilsidst syede jeg en bred elastik i taljen, og vupti! Nu har jeg en ny og dejlig varm nederdel, jeg kan bruge i vinterhalvåret, når det er koldt. Herligt!

   Ærmerne havde jeg tænkt mig at bruge som benvarmere, men det viste sig ikke at være nogen god idé. Jeg kan nemlig ikke få mine fødder igennem de smalle ærmer ved håndleddene (og jeg vil ikke klippe noget af), så lige nu har jeg gemt de afklippede ærmer, og så må jeg se, om jeg senere kan bruge dem til noget andet. Fx håndledsvarmere, en hue, lommer eller ...?

   Indrømmet; kvaliteten af billederne er ikke særlig god, for indendørs aftenbelysning er svær at samarbejde med, når der skal tages billeder. Jeg satser derfor på snart at få taget et billede med nederdelen på i dagslys.

Nederdelen på.

 
Tilføjelse dagen efter:

Så fik min private husfotograf lige taget et billede af mig med nederdelen på. Den er så behagelig at have på, og det er nok ikke sidste gang, at jeg klipper ærmerne af en bluse for at sy den om til en nederdel.

Hav en skøn dag!

Stribet top (Onion 5028)

Top (Onion 5028)

Min kjole med bådhals (Onion 2047) skal laves om! Jeg kan mærke, at jeg skal foretage en ændring, for ellers får jeg den ikke brugt. Den mangler simpelthen noget kontrast og/eller en oplægning. Jeg tror, at kjolen skal gå til lige over knæet, men jeg skal lige overveje det lidt, for det kommer jo an på, hvilke sko jeg skal have på til den. I øvrigt overvejer jeg også, at lave de lange ærmer om til korte ærmer. Halskanten er hvid, men det er nok lidt for tamt. Den er ellers syet ganske fint på, men jeg tror, at jeg vil skifte den ud. Jeg vil i hvert fald lige tænke lidt over det.

   For at få syn for sagen har jeg lige syet en top (Onion 5028) i en rest af det stribede stof, som kjolen er syet i. Toppen har så fået orange kanter i halsen og i ærmegabene. Egentlig havde jeg tænkt på en rød kant, men da jeg stod og kiggede på mine ribstoffer, sprang det orange stof nærmest op i hånden på mig, sådan helt af sig selv, så derfor blev kanterne orange, og det er jeg ganske godt tilfreds med. 

Top str. xs.

   Både det stribede stof og ribstoffet er købt hos Fjølner, og det orange stof har jeg haft en del af, fordi jeg synes, det er så flot. Nu har jeg jo så lige brugt den orange farve til det stribede stof, og jeg behøver jo heller ikke også at bruge den til halskanten på kjolen, men jeg vil alligevel overveje det. Medmindre altså, at kanten skal være rød, solskinsgul, turkis eller ... Hm ... Det skal jeg heldigvis ikke afgøre i aften, for jeg er ved at være træt, og når jeg er træt, skal jeg ikke beskæftige mig med syning, får så begår jeg bare en masse fejl ...

   Derimod er jeg ret sikker på, at jeg snart skal sy flere toppe efter det mønster, jeg har brugt i dag. Halskanten har jeg klippet uden sømrum, og det gør jeg også næste gang, for den er blevet god. Ærmegabenes kanter skal så også kortes lidt mere af, da det vil give et pænere resultat. 

   Selve toppen skal i øvrigt være et par centimeter længere, tror jeg, men ellers er jeg ret glad for det nævnte mønster. Jeg har ikke prøvet det før, men det er over et år siden, jeg købte det, så det er dejligt, at få det afprøvet nu - og især at finde ud af, at jeg kan bruge det - stort set - som det er.