Så lykkedes det endelig at få syet en kortærmet ventebluse færdig. Pyha! Det var et af de projekter, hvor jeg hele tiden begik en masse fejl, selvom der undervejs var forskellige tegn på, at alarmklokkerne burde ringe (fx var jeg sulten, fordi det var lige før frokosttid, det var temmelig varmt, og jeg forsøgte at være hurtig, så jeg lige kunne nå at blive færdig, inden jeg skulle spise osv.). Halsbesætningen kom jeg i første omgang til at sy forkert på, og efter at have pillet den af to gange, måtte jeg konstatere, at jeg havde syet skævt med overlockeren, så der nu manglede noget stof forrest på halsbesætningen. Øv! Det så ikke godt ud, og så kunne jeg jo ikke nå at blive færdig med blusen inden spisetid, og jeg kunne i hvert fald slet ikke nå at have den på, når vi senere på dagen skulle på besøg hos nogle venner. Jeg ville ellers gerne have vist den til min syinteresserede veninde. Nå, men nu er den færdig, og så må hun i første omgang nøjes med at se et billede af den, da vi bor i hver sin landsdel og derfor ikke ses så tit.
Billedet afslører, at jeg har bundet bindebåndet i den ene side, men det er jo et bånd, jeg binder, hver gang jeg tager blusen på, så det går nok.
I et et tidligere blogindlæg har jeg vist et billede af den første ventebluse (Burda 8376 A), jeg syede, men denne udgave er et kombination af to modeller (Burda 8376 A, som har lange ærmer og bindebånd og Burda 8376 B, som har korte ærmer og intet bindebånd). Jeg fandt nemlig ud af, at den kortærmede version (model B) så temmelig uheldig ud på mig, når der ikke var noget bindebånd, så det måtte jeg lige tilføje. I øvrigt har jeg kun benyttet den halve længde til båndene i forhold til mønstret. Jeg synes nemlig ikke, at jeg har brug for at kunne binde en sløjfe hverken på maven eller på ryggen, så jeg har kortet båndene af, og den udgave af blusen passer godt til mig.
Derudover har jeg erfaret, at det er forbavsende nemt at forstå Burdas syvejledninger. Jeg gik nemlig længe som katten om den varme grød og havde ikke helt mod på at gå igang med et Burda-mønster, fordi jeg - uvist af hvilken grund - troede, at det var for svært at forstå syvejledningen. I virkeligheden er der nogle af de såkaldt "lette" syvejledninger af andre mærker, der kan være ret svære at forstå, fordi den danske oversættelse ikke altid er så god. I disse tilfælde kan det være en fordel at have syvejledningerne liggende på flere sprog, så man kan sammenligne sprogene og på den måde regne ud, hvad der egentlig burde have stået på dansk.
Alt i alt er jeg selv ret godt tilfreds med resultatet af mit seneste syprojekt, som jeg endnu engang har lært en masse af.
Ej hvor vaks, havde jeg da bare haft en symaskine imens jeg var gravid så ville jeg også have syet en masse smart ventetøj, det koster jo en formue i butikkerne.
SvarSlet