En jordbærhue

Jeg har efterhånden strikket en del jordbærhuer til både piger og drenge. Flest til min egen søn, og huerne er selvfølgelig røde, fordi et jordbær er rødt. Allerede som baby havde min søn en jordbærhue, og ofte mødte jeg kommentaren: "Sikke en sød datter, du har. Hvad hedder hun?", fordi mange åbenbart tænker, at et barn med en rød (jordbær-)hue på selvfølgelig må være en pige. Nu hvor sønnen snart er tre år, er jordbærhuen stadig et hit, og den er selvfølgelig stadig rød og grøn, fordi det nu engang er de farver, et jordbær har. (Og jordbærhuen er så meget et hit, at sønnen en tidlig lørdag morgen i juli måned havde iført sig jorbærhue, handsker, shorts og kortærmet t-shirt, da han skulle med i Kvickly ...!)

   En af mine veninder har en skøn datter, som er jævnaldrende med min søn, og hende har jeg også strikket en jordbærhue til, men den er forlængst blevet for lille, så nu er jeg gået igang med at strikke en ny og større jordbærhue til hende. Imidlertid var jeg lidt for hurtig til at slå masker op, så da jeg havde strikket halvdelen af huen, opdagede jeg, at den var for lille, fordi der manglede 10 masker i omkredsen. Og så var der jo ikke andet at gøre end at pille op og begynde forfra ... 

   For det meste strikker jeg efter en opskrift, som jeg har købt hos Tante Grøn (og som jeg lige pt. ikke kan finde på deres hjemmeside, men mon ikke de har den på forespørgsel?), og ellers findes der flere fine jordbærhueopskrifter på nettet, som man også kan lade sig inspirere af. De fleste jordbærhuer, jeg har set opskrifter på, er strikket i glatstrik, og så er det lidt forskelligt, hvor mange røde masker, der er imellem lusene (de grønne masker i huen). I huen på billedet er der strikket en grøn maske, tre røde masker, en grøn, tre røde i en omgang efterfulgt af tre omgange med kun den røde farve. Huens størrelse afgør så, hvor mange omgange med lus, der er plads til. 

   I øjeblikket har jeg svært ved at sove om natten, da halsbrand, plukkeveer, babyspark m.m. gør det svært for mig at falde i søvn, men så er det nemlig godt med et lille strikkeprojekt, som en lille jordbærhue jo er. Huen til min venindes datter er et sådant "natteprojekt", og jeg skal ikke være bange for at lægge strikketøjet fra mig midt i en omgang, for det er ganske nemt at finde tilbage i mønstret igen, når jeg genoptager strikkearbejdet.

   Nu vil jeg strikke videre på den jordbærhue, jeg er igang med, og så håber jeg, at søvnen snart indfinder sig. Godnat!